Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 13
Offentligt
2663316_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
[email protected]
[email protected]
Beskæftigelsesudvalget har ved brev af 3. februar 2023 (BEU L 13
spørgsmål
40) bedt om min besvarelse af spørgsmål:
”Er
ministeren
enig med H. J. H. Glædemarks konklusion på side 2555 , ” Kirke-
forfatningsspørgsmålet i Danmark indtil 1874”, hvoraf det udledes, at formule-
ringen i dagældende grundlovens § 80 (”Folkekirkens Forfatning ordnes ved
Lov”) må betyde, at der ikke kan, ”så
meget mindre som grundlovens ånd helt
igennem var i overensstemmelse med tidens krav om det enkelte individs og
den enkelte korporations selvbestemmelsesret inden for de af statshensynet
trukne grænser, være tvivl om, at der ved udtrykket ”forfatning” i grundlovens
§ 80 må være tænkt på en repræsentativ forfatning”?”
Svar:
Jeg kan henvise til Kirkeministeriets og Justitsministeriets notat af 31. januar
2023, som blev oversendt til Kirkeudvalget som bilag 1 til mit svar af 31. januar
2023 på KIU alm. del - spørgsmål 1.
Notatet er omdelt til Beskæftigelsesudvalget som bilag 6 til L 13.
Af notatets pkt. 4 fremgår følgende:
”Om
reguleringen af folkekirkens indre anliggender og forholdet til grundlo-
vens bestemmelser om regulering af folkekirkens forhold fremgår det bl.a.
af betænkning 1544/2014 om Folkekirkens styre, side 215f.:
Af grundlovens § 66 fremgår:
“§ 66. Folkekirkens forfatning ordnes ved lov.”
I sammenhæng med indførelsen af religionsfriheden var det under forbere-
delserne af grundloven af 1849 tanken at indføre en vis frihed for folkekir-
ken i forhold til statsmyndighederne. Dette skulle ske ved en kirkeforfat-
ning, hvor folkekirken skulle etableres med et vist niveau af repræsentativt
selvstyre angående folkekirkens egne forhold.
Grundlovens § 66 er imidlertid ikke blevet udmøntet i en samlet forfatning
for folkekirken, men der er lovgivet på en række områder. I dag har bestem-
melsen næppe andet retligt indhold end et krav om, at folkekirkens styrel-
sesforhold skal reguleres
ved lov.”
Om grundlovens § 66 anfører Jens Peter Christensen m.fl., Grundloven med
Kommentarer (2015), side 406:
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post
[email protected]
Akt nr.: 271063
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 17. februar 2023
L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om H. J. H. Glædemarks konklusion i Kirkeforfatningsspørgsmålet i Danmark indtil 1874, hvad angår betydningen af formuleringen i dagældende grundlovens § 80
2663316_0002.png
”Folkekirken, hvis forhold er reguleret ved en lang række love og admini-
strative bestemmelser, har som forvaltningsområde længe henhørt un-
der Kirkeministeriets ressort. Lovgivningen indeholder dog flere bestem-
melser, der sikrer folkekirken et vist repræsentativt selvstyre i forhold til
statsforvaltningen, jf. bl.a. reglerne om valg af menighedsråd, provstiud-
valg og biskopper.
En lov om en forfatning for folkekirken kan etablere et øget selvstyre og
selveje i forhold til de almindelige forvaltningsmyndigheder. En begræns-
ning af lovgivningsmagtens kompetence kan dog kun gennemføres ved
en grundlovsændring, jf. Poul Andersen 1954 s. 631.””
Akt nr.:
Side 2
Louise Schack Elholm
/ Marjun Egholm