L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om lovforslagets afsnit 3.1, tabel 1 og 2, om de samlede økonomiske konsekvenser af at afskaffe store bededag, til finansministeren

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 13
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Christiansborg

15. februar 2023

Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 4 (L 13 - § 17.

Beskæftigelsesministeriet) af 3. februar 2023 stillet efter ønske fra

Kim Edberg Andersen (NB)

Spørgsmål

De samlede økonomiske konsekvenser af at afskaffe store bededag fremgår af

lovforslagets afsnit 3.1, tabel 1 og 2. Der er alene angivet beregninger for de øko-

nomiske konsekvenser til og med 2026. Flere økonomer, herunder overvismand

Carl-Johan Dalgaard m.fl., har imidlertid sået tvivl om varigheden af effekten. Vil

ministeren opdatere tabel 1 og 2 med en fremskrivning af de økonomiske konse-

kvenser til og med 2030? Vil ministeren derudover redegøre for, hvorfor ministe-

ren mener, det kan lægges til grund, at effekten er varig set i lyset af bl.a. overvis-

mandens udsagn? Der henvises til artiklen ”Overvismanden: Der er ingen varig

effekt ved at afskaffe store bededag” bragt på Jyllands-posten.dk

den 8. januar

2023. Der henvises desuden til artiklen ”Økonomiske sværvægtere: Det er unød-

vendigt at afskaffe store bededag ” bragt på Altinget.dk den 25. januar 2023.

Svar

Finansministeriet har oplyst mig, at det vurderes mest retvisende at betragte de

økonomiske konsekvenser af afskaffelsen af store bededag, som er anført i lov-

forslaget, som varige efter 2026. Finansministeriet henviser i øvrigt til, at baggrun-

den for beregningen af virkningerne på strukturel beskæftigelse, offentlige finanser

mv., hvis en helligdag bliver en hverdag, er gennemgået i en teknisk gennemgang

af lovforslaget for beskæftigelsesudvalget mandag d. 30. januar samt i en faglig

briefing for journalister og organisationer tirsdag den 31. januar. Materialet fra den

faglige briefing kan findes på Finansministeriets hjemmeside.

Det bemærkes, at forslaget medfører en forhøjelse af satsreguleringen i 2026 og

dermed reguleringen af indkomstoverførslerne. Det reducerer isoleret set prove-

nuet med 0,7 mia. kr. fra 2026. Merreguleringen afspejler alene, at beskæftigede ar-

bejder en dag mere. Regeringen ønsker at neutralisere denne merregulering af ind-

komstoverførslerne og vil efter drøftelse med de relevante forligskredse stille for-

https://fm.dk/media/26778/baggrundsbriefing-om-finansministeriets-vurdering-af-effekten-ved-at-af-

skaffe-en-helligdag.pdf

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om lovforslagets afsnit 3.1, tabel 1 og 2, om de samlede økonomiske konsekvenser af at afskaffe store bededag, til finansministeren

Side 2 af 3

slag om dette,

jf. Forslag til Lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som hellig-

dag (L 13), januar 2023.

I svaret er det for nuværende lagt til grund, at merregule-

ringen af indkomstoverførslerne neutraliseres efter 2026,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Økonomiske konsekvenser efter skat og tilbageløb af lovforslag om afskaffelse af store bedag med

forudsætning om neutralisering af merregulering af indkomstoverførsler efter 2026

2023

Mia. kr. (2023-priser)

Provenu af forslaget (forudsat neutralisering af merregu-

lering af indkomstoverførsler fra 2026)

Merudgifter til sygedagpenge

Merudgifter til pasningstilbud

I alt

3,2

2,5

3,2

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

0 -0,04 -0,04 -0,04 -0,04 -0,04 -0,04 -0,04

0 -0,14 -0,14 -0,14 -0,14 -0,14 -0,14 -0,14

3,0

2,3

3,0

Anm.: Provenuet af forslaget skal ses i sammenhæng med et højere skatteprovenu. Det bemærkes dog, at forslagets

lønstigning for de beskæftigede på 0,45 pct. fra 2024 via satsreguleringer (to år forskudt) med gældende reg-

ler umiddelbart vil øge overførselsindkomsterne tilsvarende i 2026. De forøgede udgifter til overførselsind-

komster skønnes at svække merprovenuet med 0,7 mia. kr. i 2026, hvilket også er afspejlet i tabel 1 i

Forslag

til Lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag (L 13),

januar 2023. I den ovenstående tabel er

det forudsat, at virkningen neutraliseres efter 2026.

Kilde:

Forslag til Lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag (L 13),

januar 2023 og egne beregninger.

Tabel 2 i lovforslaget viser den forudsatte varige virkning af lovforslaget på den

strukturelle beskæftigelse og BNP, hvor det er antaget, at merreguleringen af ind-

komstoverførslerne neutraliseres.

Som Finansministeriet fx har redegjort for i en teknisk gennemgang af lovforslag

L13 Forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag

for be-

skæftigelsesudvalget mandag d. 30. januar samt i en faglig briefing for journalister

og organisationer tirsdag den 31. januar, så er det Finansministeriets vurdering, at

det er mest retvisende at betragte virkningen af afskaffelsen af store bededag som

varig, hvor der lægges vægt på, at tiltaget vurderes at have en normdannende ef-

fekt.

Endvidere bemærkes det, at det i Finansministeriets langsigtede fremskrivninger,

herunder vurderingen af den finanspolitiske holdbarhed, antages, at arbejdstiden

er konstant efter 2030. Det vil sige, at effekten på arbejdstiden i 2030 beregnings-

teknisk betragtes som varig. Spørgsmålet om, hvorvidt effekten er varig i årene ef-

ter 2030, er dermed ikke afgørende i forhold til holdbarhedsberegningen og den

praktiske tilrettelæggelse af finanspolitikken.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

Side 3 af 3