Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 13
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Victoria Velasquez (EL)
Pelle Dragsted (EL)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2023 - 197
16. februar 2023
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 2. februar 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
30 (L 13), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria
Velasquez (EL) og ikkemedlem af udvalget (MFU) Pelle Dragsted (EL).
Spørgsmål nr. 30:
”Det
følger af lovforslaget, at det er et vigtigt element, at lønmodtagerne kompen-
seres for den ekstra arbejdstid. Da løntillægget til månedslønnede kan integreres i
den løbende løn, og da det er arbejdsgiveren der har ledelsesretten, vil arbejdsgive-
ren egenhændigt kunne beslutte at tillægget er indeholdt i en fremtidig lønstigning,
uden at der reelt er givet en lønstigning ud over det forventede. Hvordan vil mini-
steren sikre, at månedslønnede reelt bliver kompenseret for den øgede arbejdstid?”
Svar:
Formålet med lovforslaget er at sikre, at store bededag bliver en almindelig ekstra
arbejdsdag. Lovforslaget sikrer desuden, at lønmodtagere, der får forøget deres ar-
bejdstid som følge heraf, får et løntillæg eller almindelig timeløn for det ekstra ar-
bejde, jf. lovforslagets §§ 3 og 4.
Lovforslaget fastsætter ikke regler om i hvilket omfang, der i fremtidige forhand-
linger om kollektive overenskomster, aftaler om løn m.v. sker ændringer i forhold
til løntillægget på baggrund af aftale mellem arbejdsgivere og lønmodtagere.
Der henvises i øvrigt til Beskæftigelsesministeriets høringsnotat til lovforslaget (L
13
–
bilag 1, side 29).
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen