L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om de fordelingsmæssige konsekvenser ved at kompensere lønmodtagere, der får fast månedsløn, med et løntillæg af arbejdsgiveren svarende til værdien af en almindelig arbejdsdag

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 13
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Victoria Velasquez

[email protected]

Pelle Dragsted

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2023 – 696

6. februar 2023

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 17. januar 2023 stillet følgende spørgsmål nr.

48 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af Victoria Velasquez

(EL) og ikke-medlem af udvalget Pelle Dragsted (EL) (MFU).

Spørgsmål nr. 48:

”Vil ministeren skønne over store bededagslovforslagets fordelingsvirkning på

Gini-koefficienten, herunder opgøre virkningen på deciler, ved a) at gribe ind i

overenskomsterne ved bl.a. at afskaffe helligdagstillæg, og b) ved at mindre-regu-

lere sociale ydelser i 2026? Virkningerne bedes opgjort samlet og hver for sig.”

Svar:

Beskæftigelsesministeriet har indhentet et bidrag fra Økonomiministeriet, der har

oplyst følgende:

”Det skal indledningsvis bemærkes, at de sædvanlige regneprincipper til opgørelser

af fordelingsvirkninger er velegnede til at vurdere de umiddelbare fordelingsvirk-

ninger af initiativer med direkte betydning for de disponible indkomster, herunder

ændringer i skatte- og overførselssystemet. Det vurderes, at forslaget om at af-

skaffe en helligdag ligeledes har virkning på de disponible indkomster, blandt an-

det som følge af, at forslaget indeholder et lovbestemt løntillæg som kompensation

for mindre fritid.

Det bemærkes, at fordelingsvirkningerne af forslaget netop skal ses i lyset af, at der

er tale om en nettoforøgelse af de målte disponible indkomster, der har sit mod-

stykke i den afledte formindskelse af borgernes fritid, hvor værdien af den reduce-

rede fritid ikke indgår i den målte disponible indkomst.

Der findes ikke registeroplysninger, der gør det muligt præcist at afgøre, hvilket

konkrete personer, der vil opnå en ændret disponibel indkomst som følge af forsla-

get, idet det blandt andet ville forudsætte kendskab til, hvordan timelønnede og

selvstændige påvirkes af forslaget samt oplysninger om dagslønnen for dem, der

efter gældende regler arbejder på store bededag. Fordelingsvirkningerne af at af-

skaffe en helligdag tager udgangspunkt i de opgørelsesmæssige principper, der lig-

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om de fordelingsmæssige konsekvenser ved at kompensere lønmodtagere, der får fast månedsløn, med et løntillæg af arbejdsgiveren svarende til værdien af en almindelig arbejdsdag

ger til grund for

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 3 (alm. del) af 19. decem-

ber 2022.

De beregningstekniske principper er også nærmere beskrevet i faktaar-

ket:

Finansministeriets vurdering af effekten ved afskaffelse af en helligdag

På den baggrund tager beregningen af virkningen på den præsterede årlige arbejds-

tid af afskaffelse af en helligdag udgangspunkt i et standardarbejdsår med 222 ar-

bejdsdage, der forøges med én dag til 223 arbejdsdage, hvilket svarer til en brutto-

forøgelse af den årlige arbejdstid på ca. 0,45 pct. En afskaffelse af en helligdag kan

imidlertid ikke forventes at have fuldt gennemslag på den årlige arbejdstid. Det af-

spejler blandt andet, at nogle lønmodtagere kan vælge af have et uændret antal ar-

bejdstimer. Det er derfor beregningsteknisk lagt til grund, at gennemslaget på den

samlede præsterede arbejdstid udgør ¾ af bruttoforøgelsen af den årlige arbejdstid.

Det svarer til, at den præsterede nettoarbejdstid forøges med ca. 0,34 pct.

Fordelingsvirkningerne af at afskaffe en helligdag er skematisk beregnet ved, at

bruttolønindkomsten blandt alle skattepligtige personer øges med 0,34 pct. I opgø-

relsen er der endvidere taget højde for, at beløbsgrænser i skattelovgivningen, der

reguleres efter personskattelovens § 20, øges med 0,45 pct. Sidstnævnte følger af

reglerne i lov om en satsreguleringsprocent.

Med det udgangspunkt kan der opgøres en virkning på indkomstforskellene sva-

rende til en stigning i Gini-koefficienten med ca. 0,01 pct.-point,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Fordelingsvirkninger af at afskaffe en helligdag

Decil

10.

Gini-

koeffi-

cient

Pct.-

point.

0,01

------------------------------------- Pct.af disponibel indkomst ---------------------------------------

Afskaffelse af en

helligdag

0,15

0,14

0,15

0,19

0,22

0,24

0,25

0,26

0,27

0,22

Anm.: Virkningen på deciler er opgjort på baggrund af de familieækvivalerede disponible indkomster. Der er i

opgørelsen taget højde for, at den isolerede virkning af øget arbejdstid som følge af afskaffelsen af en

helligdag på satsreguleringen af overførselsindkomster neutraliseres.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag

Det fremgår af det fremsatte lovforslag om afskaffelse af store bededag som hellig-

dag, at Regeringen ønsker at neutralisere den afledte virkning af øget arbejdstid

blandt de beskæftigede på reguleringen af de offentlige indkomstoverførsler. Det er

således lagt til grund i opgørelsen ovenfor, at effekten på overførslerne neutralise-

res.

Hvis der ikke neutraliseres, jf. spørgsmål b) vurderes det, at virkningen på ind-

komstforskellene målt ved Gini-koefficienten vil være omtrent neutral.

https://fm.dk/media/26738/faktaark_finansministeriets-vurdering-af-effekten-ved-afskaffelse-af-en-

helligdag.pdf

Der spørges desuden, jf. spørgsmål a) til fordelingsvirkningerne af, at visse løn-

modtagere ved afskaffelse af en helligdag ikke længere vil modtage helligdagstil-

læg. Det findes imidlertid ikke tilgængelige oplysninger om helligdagstillæg på in-

dividniveau, som kan danne grundlag for en sådan opgørelse. Det er således ikke

muligt eksplicit at tage højde for, at nogle beskæftigede i udgangspunktet arbejder

på en helligdag og modtager ekstra betaling for disse arbejdstimer. Det vurderes, at

dette forhold vil have en beskeden virkning på indkomstforskellene.”

Venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen