Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 13
Offentligt
2663179_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Torsten Gejl (ALT)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2023 - 197
17. februar 2023
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 9. februar 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
28 (L 13), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Torsten Gejl
(ALT).
Spørgsmål nr. 28:
”Ministeren
bedes redegøre for om vedtagelse af lovforslaget vil være en uretmæs-
sig indgriben i retten til at strejke ved en interessekonflikt som er beskyttet i EU´s
charter om grundlæggende rettigheder artikel 28?”
Svar:
Beskæftigelsesministeriet kan oplyse, at det følger af artikel 51, stk. 1, i EU´s char-
ter om grundlæggende rettigheder (Chartret), at bestemmelserne i Chartret er rettet
til Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer samt til medlemsstaterne,
dog kun når de gennemfører EU-retten. Det følger endvidere af Chartrets artikel
51, stk. 2, at Chartret ikke udvider anvendelsesområdet for EU-retten ud over Uni-
onens kompetencer og skaber ingen nye kompetencer eller nye opgaver for Unio-
nen og ændrer ikke de kompetencer og opgaver, der er fastlagt i traktaterne.
Det fremgår af de forklarende bemærkninger til Chartret, at det for så vidt angår
medlemsstaterne utvetydigt følger af Domstolens retspraksis, at forpligtelsen til at
respektere de grundlæggende rettigheder, der er fastlagt inden for rammerne af
Unionen, kun påhviler medlemsstaterne, når de handler inden for rammerne af EU-
retten. Det bemærkes endvidere, at EU-Domstolen har fastslået, at dette led i
Chartrets artikel 51, stk. 1, skal forstås i overensstemmelse med EU-Domstolens
faste praksis, hvorefter de grundlæggende rettigheder, der er sikret ved Unionens
retsorden, kan anvendes i alle situationer, der reguleres af EU-retten, men ikke
uden for sådanne situationer, jf. herved f.eks. sag C-617/10, Åklageren mod Hans
Åkerberg Fransson, pr. 19.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at lovforslaget ikke falder ind under
EU-rettens anvendelsesområde, og at lovforslaget således ikke er omfattet af Chart-
rets anvendelsesområde. Det bemærkes i den forbindelse, at lovforslaget vedrører
konsekvenserne ved afskaffelsen af store bededag som helligdag, og at formålet
med lovforslaget er at sikre, at store bededag bliver en almindelig ekstra arbejdsdag
i Danmark.
Beskæftigelsesministeriet har inddraget Justitsministeriet i vurderingen.
L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm., om vedtagelse af lovforslaget vil være en uretmæssig indgriben i retten til at strejke ved en interessekonflikt
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
2