L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om, hvor meget arbejderfamilier med hhv. et, to, tre og fire børn i gennemsnit skal betale mere for, at deres børn skal passes en ekstra dag, hvis store bededag bliver afskaffet

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 13
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Christiansborg

17. februar 2023

Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 25 (L 13 - § 17.

Beskæftigelsesministeriet) af 7. februar 2023 stillet efter ønske fra

Victoria Velasquez (EL) og Pelle Dragsted (EL)

Spørgsmål

Vil ministeren skønne over, hvor meget arbejderfamilier (som defineret i

Finansministeriets familietypemodel) med hhv. 1, 2, 3 og 4 børn i gennemsnit står

til at skulle betale mere for, at deres barn/børn skal passes en ekstra dag, hvis

store bededag bliver afskaffet? I det omfang børnenes alder og dermed det

pasningstilbud, de er tilknyttet, spiller en væsentlig rolle for, hvor meget

arbejderfamiliernes egenbetaling kommer til at stige, bedes ministeren opgøre

virkningerne for familier, hvis børn er tilknyttet hhv. de samme eller forskellige

typer pasningstilbud.

Svar

Det bemærkes indledningsvist, at det skønnes, at der vil være merudgifter forbun-

det med en ekstra åbningsdag i dagtilbud og fritidstilbud. Regeringen har derfor

afsat 140 mio. kr. til at kompensere kommunerne for merudgifter til pasningstil-

bud. De økonomiske konsekvenser skal DUT-forhandles med KL.

Det fremgår af

L 13 Forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som

helligdag,

at ændringen af en helligdag til en hverdag vil medføre et øget pasnings-

behov i bl.a. dagtilbud. En ekstra åbningsdag i dagtilbud skønnes med betydelig

usikkerhed at medføre kommunale merudgifter på ca. 120 mio. kr. årligt, efter der

er taget højde for øget forældrebetaling på ca. 25 mio. kr. årligt.

Stigningen i forældrebetalingen i dagtilbud vil afhænge af kommunernes konkrete

implementering af lovforslaget og besluttes og fastsættes lokalt i de enkelte kom-

muner. De økonomiske konsekvenser skal DUT-forhandles med KL,

jf. svar på L

–

spg. 24.

Det er på linje med opgørelserne i lovforslaget i det følgende lagt til grund, at tak-

sterne øges proportionalt svarende til én ekstra pasningsdag ud af årets normale

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om, hvor meget arbejderfamilier med hhv. et, to, tre og fire børn i gennemsnit skal betale mere for, at deres børn skal passes en ekstra dag, hvis store bededag bliver afskaffet

Side 2 af 3

252 pasningsdage

. Det svarer til en gennemsnitlig stigning i taksterne på knap 0,4

pct.

Ud over dagtilbud vil også kommunerens fritidstilbud, herunder SFO, være påvir-

ket af forslaget om afskaffelse af store bededag som helligdag og der forventes i

den forbindelse øgede udgifter på ca. 20 mio. kr. Det er beregningsteknisk lagt til

grund, at forældrebetalingen til fritidstilbud er uændret. Kommunerne kan dog om

nødvendigt regulere forældrebetalingen. I så fald vil det påvirke familiernes øko-

nomi.

Forældres egenbetaling til forskellige pasningstilbud er ud over taksten på pas-

ningstilbuddet bestemt af evt. søskendetilskud og evt. økonomisk fripladstilskud.

Familier med en indkomst under 193.500 kr. (2023-niveau) får fuld friplads og på-

virkes således ikke af de øgede takster. For familier med indkomster over 193.500

kr. aftrappes fripladstilskuddet gradvist og tilskuddet er fuldt aftrappet ved en ind-

komst på 601.200 kr.

Søskendetilskuddet indebærer, at forældre betaler fuld pris

for den dyreste plads og halv pris for de øvrige pladser.

Den typiske arbejderfamilie med to børn har, med de karakteristika som fremgår

af Lovmodellens familietypemodel, en indkomst, der overstiger grænsen for, hvor

det økonomiske fripladstilskud er fuldt aftrappet. Familien får søskenderabat på

betalingen for barnet i SFO og betaler fuld takst for barnet i børnehave. Daginsti-

tutionsbetalingen for den typiske arbejderfamilie med to børn vurderes på den

baggrund at stige med knap 100 kr. årligt, når store bededag afskaffes som hellig-

dag og institutionerne skal holde åbent en ekstra dag,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Ændring i dagtilbudsbetaling og disponibel indkomst for en typisk arbejderfamilie med børn sfa.

afskaffelsen af store bededag, kroner årligt i 2023-niveau.

Dagtilbuds-

betaling*

før

Antal

børn

(a)

22.070

34.820

45.850

78.770

Dagtilbuds- Forskel (æn-

betaling* dring i egen-

efter

betaling)

(b)

22.070

34.910

45.950

78.990

(b)-(a)=(c)

230

Disponibel

indkomst

før

(d)

541.360

556.620

568.440

587.430

Disponibel

Forskel (di-

indkomst sponibel ind-

efter

komst)

(e)

543.440

558.710

570.530

589.510

(e)-(d)=(f)

2.080

Samlet for-

skel

(f)-(c)

2.080

1.990

1.860

Anm.:

Efter søskendetilskud og fripladstilskud.

** Børnenes alder i de fire scenarier er: 1 barn (7-14 år). 2 børn (3-6 år, 7-14 år). 3 børn (3-6 år, 2 * 7-14 år).

4 børn (0-2 år (vuggestue), 3-6 år, 2 * 7-14 år).

’Pasningsdage’

refererer her til

’potentielle

åbningsdage’ i pasningstilbud og adskiller sig fra de 222 arbejds-

dage, der senere bruges til beregning af lønstigninger sfa. af en ekstra arbejdsdag. Forældre med et barn i dag-

tilbud har ret til pasning på alle hverdage, men ikke i weekenden, på helligdage samt Grundlovsdag og den 24.

december. Kommunerne kan planlægge lukkedage i dagtilbuddene på øvrige almindelige hverdage. Forældre

skal altid have tilbud om alternativ pasning på lukkedage,

jf. Dagtilbudslovgivningen.

Der er et tillæg til grænserne for enlige forsørgere og for hvert hjemmeboende barn under 18 år ud over det

første.

Side 3 af 3

Der er ikke ændret størrelse på familiernes lejebolig på 100 kvm. sfa. ændringer i antal børn.

Der er afrundet til nærmeste 10 kr., hvorfor forskellene kan afvige fra summen af enkeltelementerne.

Kilde: Egne beregninger på Lovmodellens familietypemodel.

Afskaffelsen af store bededag som helligdag indebærer imidlertid, jf. lovforslaget,

også et særligt løntillæg på 0,45 pct. af årslønnen. For den typiske arbejderfamilie

med to børn indebærer det en stigning i familiens disponible indkomst på knap

2.100 kr., hvorfor afskaffelsen af store bededag som helligdag samlet set vurderes

at forbedre familiens økonomi med knap 2.000 kr. årligt. Forbedringen i familiens

økonomi modsvares naturligvis af, at familien skal arbejde mere og modsvares så-

ledes af mindre fritid.

De dyreste pasningstilbud er dem til de mindste børn i aldersgruppen 0-2 år, hhv.

vuggestue og dagpleje. Virkningen på familiens økonomi afspejler således børne-

nes alderssammensætning. Havde den typiske arbejderfamilie i stedet haft et barn i

alderen 0-2 år og et barn i alderen 3-6 år ville stigningen i forældrebetalingen ud-

gøre 225 kr., hvis det antages, at det 0-2-årige barn gik i vuggestue hhv. 180 kr.,

hvis det var i dagpleje.

Lovmodellens familietypemodel indeholder ikke som standard en arbejderfamilie

med flere eller færre børn end to. På basis af registerdata om befolkningen og fa-

miliesammensætning er der til brug for opgørelsen af virkningen for en typisk ar-

bejderfamilie med 1, 3 eller 4 børn opgjort, hvordan alderssammensætningen ty-

pisk ser ud for familier med netop det antal børn givet at familien stadig består af

familiens oprindelige børn. Det skal bemærkes, at familiens øvrige karakteristika,

fx boligstørrelse, er fastholdt uændret.

Har den typiske arbejderfamilie ikke to børn, men fire børn, udgør stigningen i dag-

institutionsbetalingen ca. 230 kr. årligt, mens stigningen i den disponibel indkomst

fortsat er på knap 2.100 kr., hvilket giver en samlet stigning i familiens økonomi på

knap 1.900 kr.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister