Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 13
Offentligt
2667291_0001.png
Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 13 - endeligt svar på spørgsmål 108
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
20. februar 2023
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 108 (L 13 - § 17.
Beskæftigelsesministeriet) af 14. februar 2023 stillet efter ønske
fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af FIU alm. del
spørgsmål 83 oversende de andre
”elementer”, der indgik i analysearbejdet i 2012 og som påviste et højre gennem-
slag på den faktiske arbejdstid af en afskaffelse af store bededag som helligdag?
Svar
Finansministeriet har igennem en længere årrække og under skiftende regeringer
skønnet, at der vil være et gennemslag på den faktiske arbejdstid på ¾ af at af-
skaffe eller indføre en helligdag, som ligger på en hverdag. I 2012 lavede Finans-
ministeriet et analysearbejde for at understøtte vurderingen af størrelsesordenen af
gennemslaget. Gennemslaget blev dengang fastlagt til
¾
baseret på en samlet vur-
dering, hvor analysen på baggrund af arbejdskraftundersøgelsen var ét af flere ele-
menter.
Finansministeriet har i 2012 vurderet, at det var nødvendigt at inddrage flere kil-
der til at vurdere virkningen ved at afskaffe en helligdag. Dette er fortsat Finans-
ministeriets vurdering.
Grundlaget for at fastlægge gennemslaget til ¾ var således en samlet vurdering,
der blev opsummeret i et internt baggrundsnotat, som vedlægges svaret her (bilag
1). Det fremgår bl.a. heri, at analysearbejdet i 2012 også omfattede den langsigtede
sammenhæng mellem aftalte- og præsterede årlige timer, der pegede på et gen-
nemslag på ca. 80 pct.
Med hensyn til de rapporterede virkninger i bilag 1 bemærkes det, at disse er be-
regnet i 2012, men overordnet er sammenlignelige med Finansministeriets vurde-
ringer af det aktuelle lovforslag om at gøre store bededag til en hverdag. Det frem-
går af tabel 1 i bilaget, at en afskaffelse af en helligdag vil øge arbejdsudbuddet
strukturelt med 10.000 personer i 2020. Denne virkning er dog opgjort i antal per-
soner (hoveder), mens det aktuelle lovforslag indebærer en strukturel beskæftigel-
sesvirkning for 2024 på 8.500 fuldtidspersoner. Saldovirkningen på 2 mia. kr. for
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om, at de økonomiske konsekvenser ved at afskaffe den 1. januar eller 1. juledag som helligdage ville være de præcis samme som ved at afskaffe store bededag
Side 2 af 2
2020 anført i tabel 1 i bilaget er opgjort i 2012-niveau, mens saldovirkningen i lov-
forslaget på 3,2 mia. kr. i 2024 er opgjort i 2023-niveau.
I forbindelse med den aktuelle debat om lovforslaget har Finansministeriet fundet
det relevant at genbesøge beregningsforudsætningerne, herunder det forudsatte
gennemslag. Finansministeriet har således opdateret analysen af den historiske
sammenhæng mellem præsterede- og aftalte timer, der er med til at underbygge
vurderingen af at fastholde et gennemslag på
¾.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister