Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 13
Offentligt
2667230_0001.png
TALE
Samråd om L 13 om konsekvenser ved af-
skaffelsen af store bededag som helligdag,
samrådsspm. C og D (afholdes d. 24. februar
2023 kl. 14.15-16.15)
DET TALTE ORD GÆLDER
14. februar 2023
J.nr.
CAIJ
Samrådsspørgsmål C, stillet af Pelle Dragsted (EL)
”Vil ministeren, i forlængelse af samråd den 8. februar 2023, redegøre for, hvorfor
man mangler central viden om konsekvenserne ved at afskaffe store bededag, her-
under uddybe, hvorfor man ikke – henset til på den ene side den udbredte offentlige
debat angående lovforslaget om afskaffelse af store bededag, på den anden side
den forhastede proces, herunder den stærkt forkortede høringsperiode – har for-
søgt at fremskaffe mere retvisende viden om, hvad lønmodtagere reelt står til at gå
op eller ned i løn, når man f.eks. ikke kan opgøre, hvor meget folk mister i tabt hel-
ligdagstillæg?”
Samrådsspørgsmål D, stillet af Pelle Dragsted (EL)
”Anerkender regeringen at have et ansvar for forsinkelsen af overenskomstfor-
handlingerne, nu hvor man har fremsat et kontroversielt lovforslag, der griber ind
i den danske model?”
[Indledning]
Tak for invitationen.
Jeg ser frem til endnu en god politisk drøftelse om
regeringens lovforslag, der gør store bededag til en
almindelig arbejdsdag fra næste år.
Det bliver nogenlunde samme fremgangsmåde
som sidst, at vi havde samråd om emnet. Jeg læg-
ger for, og så tager finansministeren over. Jeg vil
endnu en gang bede om lov til at besvare samråds-
spørgsmålene samlet.
L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 129: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 24/2-23, jf. L 13 – samrådsspm. C og D
Jeg vil lægge ud med at besvare samrådsspørgsmål
C - og derefter samrådsspørgsmål D.
[Svar på samrådsspørgsmål C – manglende vi-
den]
I spørgsmål C spørges der til, om jeg vil redegøre
for:
- hvorfor man mangler central viden om konse-
kvenserne ved at afskaffe store bededag, og
- hvorfor man ikke har forsøgt at fremskaffe mere
retvisende viden om, hvad lønmodtagerne står til
at gå op eller ned i løn, når man f.eks. ikke kan op-
gøre, hvor meget folk mister i tabt helligdagstil-
læg.
Jeg vil gerne starte med grundlæggende at anfægte
det, der ligger til grund for spørgsmålet. Nemlig at
regeringen mangler central viden om konsekven-
serne ved det lovforslag, der gør store bededag til
en almindelig arbejdsdag.
Det er ikke min opfattelse.
Vi har med det her lovforslag lagt tydeligt frem,
hvad regeringens forslag om at afskaffe en hellig-
dag indebærer. Og vi har været klare omkring,
hvad lovforslaget kommer til at betyde.
[Lovforslagets indhold – en almindelig arbejds-
dag]
2
L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 129: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 24/2-23, jf. L 13 – samrådsspm. C og D
Lovforslaget gør store bededag til en almindelig
arbejdsdag.
Det betyder, at der vil gælde løn- og arbejdsvilkår,
som for almindelige arbejdsdage.
Lovforslaget betyder, at mange danskere vil skulle
arbejde én dag mere om året. På samme vilkår –
som på andre almindelige arbejdsdage.
Og når vi beder lønmodtagerne om at arbejde en
dag mere, skal de naturligvis have løn for det. Som
på en almindelig arbejdsdag.
[Forskellige konsekvenser for forskellige grupper]
Vi har fra regeringens side ikke lagt skjul på, at det
her lovforslag kommer til at have en betydning for
de danske lønmodtagere.
Som jeg har sagt før: Med lovforslaget bliver store
bededag til en almindelig arbejdsdag – og det gør
den for alle.
Det fremgår også af det lovforslag, som regeringen
fremsatte den 24. januar, at der vil være forskellige
konsekvenser for forskellige faggrupper, og at der
vil være grupper, der ikke længere modtager hel-
ligdagstillæg.
3
L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 129: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 24/2-23, jf. L 13 – samrådsspm. C og D
Det er netop en følge af, at der vil gælde løn- og
arbejdsvilkår som for almindelige arbejdsdage.
Hvad det konkret kommer til at betyde i kroner og
ører – for den enkelte – kommer naturligvis an på
den enkeltes forhold, på årsløn, og hvilke tillæg,
der er.
Det fremgår samtidig klart af lovforslaget, at ar-
bejdsgiveren for den øgede arbejdstid for en ekstra
arbejdsdag skal betale et løntillæg på 0,45 pct. af
årslønnen til månedslønnede og den almindelige
timeløn til timelønnede.
Løntillægget er fastsat som en procentvis forhø-
jelse af lønnen, der svarer til bruttoforøgelsen af
den årlige arbejdstid. Lønmodtagere med en fast
månedsløn eller fast løn for en anden periode kom-
penseres dermed for en ekstra arbejdsdag med
samme aflønning, som de modtager for øvrige al-
mindelige arbejdsdage.
Timelønnede lønmodtagere modtager den aftalte
timeløn for en almindelig arbejdsdag ved arbejde
udført på store bededag, eventuelt med tillæg for
overarbejde eller andet arbejde, som efter aftale
honoreres særskilt.
Det er regeringens vurdering, at den model, som vi
har præsenteret, er den mest balancerede i de
mange hensyn, som der skal tages højde for.
4
L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 129: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 24/2-23, jf. L 13 – samrådsspm. C og D
Og lad mig slå fast:
Det, at vi arbejder en dag ekstra om året, er med til
at levere et afgørende bidrag til at finansiere et løft
af vores forsvar og sikkerhed. Det mener jeg og re-
geringen er helt afgørende i den tid, vi lever i.
I vores øjne er det at gøre store bededag til en al-
mindelig arbejdsdag – at bede alle om kollektivt
og solidarisk at løfte mere.
Vi står i en tid, som er præget af krig i Europa. Det
er i dag årsdag for invasionen af Ukraine – i det
hele taget en ændret sikkerhedssituation – og der
er brug for investeringer i vores forsvar. Både for
at vi kan øge vores rimelige bidrag til NATO og
for at sende et tydeligt signal til vores europæiske
naboer om, at vi står side om side.
Samtidig har vi med regeringsgrundlaget også –
som vi tidligere har drøftet – fremlagt en ambitiøs
og ansvarlig plan for Danmark. Vi vil vi gerne
værne om vores velfærdssamfund. Vi vil fx gerne
arbejde for, at alle børn og unge har en fair chance
her i livet uanset deres forældres baggrund.
Vi vil også gerne have et sundhedsvæsen uden for
mange ventelister og en psykiatri, som står klar i
større grad, når der er brug for det. Vi ved, at
5
L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 129: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 24/2-23, jf. L 13 – samrådsspm. C og D
mange børn og unge har brug for den hjælp. Vi øn-
sker også samtidig at sætte turbo på den grønne
omstilling, så vi kan passe på vores klode.
Alle de politiske ambitioner kræver naturligvis fi-
nansiering. Som en ansvarlig regering skal man
finde ansvarlige løsninger på det.
[Der er tydeligt redegjort for konsekvenserne]
Jeg ved, at debatten om store bededag ligger
mange på sinde, og jeg er meget opmærksom på,
at der er mange holdninger til regeringens forslag
– både i forsamlingen her, men også i øvrigt.
Jeg vil gerne understrege endnu en gang, at jeg sy-
nes, det er godt, at vi får debatten. Jeg synes, at det
er godt, at vi får diskussionen. Fordi selvom der er
uenighed, er det vigtigt, at vi får perspektiverne på
bordet.
Alligevel vil jeg sige, at det om, at regeringen
burde have fremskaffet mere retvisende viden, og
at regeringen skulle have overset centrale konse-
kvenser ved lovforslaget – kan jeg ikke genkende.
Der er tydeligt redegjort for konsekvenserne af lov-
forslaget – ikke mindst i de skriftlige svar til lov-
forslaget og i forbindelse med øvrige udvalgs-
spørgsmål.
6
L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 129: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 24/2-23, jf. L 13 – samrådsspm. C og D
Lovforslaget – og konsekvenserne heraf – har også
været genstand for indgående drøftelser med Fol-
ketingets partier. Jeg håber, at der er en oplevelse
af, at vi stiller op og svarer, når det er behov for
det. Det er i hvert fald det, som vi bestræber os på.
Både i forbindelse med behandlingen af lovforsla-
get, det fremsatte borgerforslag, den offentlige hø-
ring og i et tidligere samråd.
Det er også et lovforslag, hvor alle beskæftigelses-
ordførere har været inviteret til tekniske gennem-
gange, hvor både Beskæftigelsesministeriet og Fi-
nansministeriet har været til stede og svaret på
spørgsmål.
[Svar på samrådsspørgsmål D]
Så er der samrådsspørgsmål D.
[Ikke part i OK-forhandlinger]
Jeg har sagt det før – og jeg vil gerne sige det igen.
Fordi det er vigtigt.
Regeringen ikke er part i overenskomstforhandlin-
gerne. Jeg har ingen holdninger til, hvordan der
forhandles, eller om resultaterne af det, der for-
handles.
Jeg har stor tiltro til, at arbejdsmarkedets parter
kan finde hinanden ved forhandlingsbordet. Sådan
7
L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 129: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 24/2-23, jf. L 13 – samrådsspm. C og D
som der er tradition for i Danmark, og som de har
gjort mange gange tidligere. Også i svære tider.
Jeg har selvfølgelig noteret mig, at Dansk Industri
og CO-industri i søndags er nået til enighed om en
toårig overenskomstfornyelse på industriens om-
råde.
Med det sagt, så er det parterne, der forhandler, og
det synes jeg, at vi skal vise respekt for. Derfor sy-
nes jeg også, at vi skal undlade at drage konklusio-
ner om det igangværende forhandlingsforløb.
Det er nu engang sådan, at parterne forhandler og
indgår overenskomster. Og hver overenskomst har
sit forløb.
[Respekt for den danske model]
Som jeg også har sagt flere gange før, så er sagen
den, at den danske model spiller en afgørende
rolle, i det samfund vi har. Det har jeg respekt for.
Det oplever jeg faktisk, at der er generelt rundt om
bordet.
Det er på mange måder fundamentet for det vel-
fungerende arbejdsmarked – og det velfærdssam-
fund – som vi har i Danmark.
[Timingen med lovforslaget]
8
L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 129: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 24/2-23, jf. L 13 – samrådsspm. C og D
Jeg er helt opmærksom på, at forslaget selvfølgelig
har givet anledning til stor offentlig debat, siden
regeringsgrundlaget blev præsenteret i december
sidste år.
Det har været vigtigt for regeringen at skabe klar-
hed omkring, hvad det betød, at vi havde skrevet
den del ind i regeringsgrundlaget: hvilken hellig-
dag, der bliver afskaffet, at lønmodtagerne får løn
for at arbejde på den ekstra dag, osv.
Derfor besluttede vi også i regeringen, at lov-
forslaget skulle fremsættes for Folketinget så hur-
tigt som muligt efter, at regeringsgrundlaget var
blevet kendt. For at skabe klarhed – også af hen-
syn til de verserende overenskomstforhandlinger,
som spørgeren spørger til.
[Afslutning]
Det er sjældent, at man kan betale de store regnin-
ger på nem vis. Det er heller ikke tilfældet her.
Jeg vil derfor – endnu en gang – runde af med at
understrege, at vi selvfølgelig ikke afskaffer store
bededag bare for at gøre det.
Vi gør det fordi, at vi vurderer, at der er brug for at
skaffe finansiering til vigtige opgaver. Der er brug
for, at vi løfter vores fælles forsvar og sikkerhed i
9
L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 129: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 24/2-23, jf. L 13 – samrådsspm. C og D
en tid med krig på det europæiske kontinent. Sam-
tidig med, at der er råderum og manøvrerum til
alle de andre ambitioner, som vi også har.
Regeringen mener, at vi med det her lovforslag har
præsenteret en solidarisk måde at gøre det på.
Og så til finansministeren.
Tak for ordet.
10