Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 13
Offentligt
2667180_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
27. februar 2023
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 126 (L 13 - § 17.
Beskæftigelsesministeriet) af 23. februar 2023 stillet efter ønske
fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Hvor mange tabte arbejdsdage
f.eks. som følge af storkonflikt
skal der til, for
at det skønnes at resultere i et offentligt mindreprovenu, som svarer til det offent-
lige merprovenu for ét år, som regeringen aktuelt forventer, at en afskaffelse af
store bededag vil medføre? Der henvises bl.a. til publikationen ”Nyt fra Dan-
marks statistik: Arbejdsstandsninger 1998” udgivet af Danmarks Statistik i april
1999. Direkte link: https://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/1999/NR143.pdf
Svar
Det er Finansministeriets vurdering, at en afskaffelse af store bededag forøger ar-
bejdsudbuddet med ca. 8.500 fuldtidspersoner og styrker den strukturelle offent-
lige saldo med i omegnen af 3 mia. kr. årligt efter tilbageløb og adfærd. Det er Fi-
nansministeriets vurdering, at virkningen på de offentlige finanser, arbejdsudbud
mv. ved en afskaffelse af store bededag er varig.
Tiltaget adskiller sig derfor fra spørgerens eksempel, som må afspejle midlertidige
forhold og en evt. påvirkning af de offentlige finanser må derfor også være mid-
lertidig. Eksemplet er således ikke sammenligneligt med en afskaffelse af store be-
dedag.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K