L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om, at de forbedrede fritvalgskonti taler for et over tid faldende faktisk gennemslag på præsteret arbejdstid, hvis man øger den planlagte arbejdsdag, f.eks. ved at afskaffe store bededag

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 13
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Christiansborg

27. februar 2023

Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 125 (L 13 - § 17.

Beskæftigelsesministeriet) af 23. februar 2023 stillet efter ønske

fra Pelle Dragsted (EL)

Spørgsmål

Er ministeren enig i, at de løbende forbedrede fritvalgskonti, herunder forbedrin-

gen af mulighederne for at holde mere fri, taler for et over tid faldende faktisk

gennemslag på præsteret arbejdstid, hvis man øger den planlagte arbejdsdag, som

hvis man f.eks. afskaffer store bededag? Der henvises til den netop indgåede aftale

mellem CO-industri og DI, herunder den forhøjede fritvalgskonto. Der henvises

desuden til temaerne behandlet ved den offentlige høring om L 13 afviklet den 22.

februar 2023 på Christiansborg. Direkte links: https://www.ft.dk/aktu-

elt/webtv/video/20222/beu/tv.8090.aspx?from=22-02-2023&to=22-02-

2023&selectedMeetingType=&committee=&as=1#player og https://www.co-

industri.dk/artikler/co-industri-godkender-forliget-om-industriens-overenskom-

ster-0

Svar

Det er Finansministeriets vurdering, at der vil være et gennemslag på ¾ på ar-

bejdstiden i forbindelse med en afskaffelse af store bededag. Dvs. der vil være en

virkning på arbejdstiden, men ikke en fuld virkning. Dette princip har været an-

vendt siden 2012 og under skiftende regeringer.

Finansministeriet finder ikke grundlag for, at indførelsen og løbende forbedringer

af fritvalgskonti bør føre til en ændring af det anvendte gennemslag på den præ-

sterede arbejdstid. Det skyldes for det første, at gennemslaget underbygges af at

antallet af hverdage antages at være normdannende for arbejdsomfanget.

Norm-

effekter afspejler bl.a., at helligdage kan bidrage til at koordinere fridage på tværs

af befolkningen og dermed skabe højere værdi af fritid. Sådanne normeffekter vil

alt andet lige være upåvirket af indførslen af fritvalgskonti.

For det andet har Finansministeriet efter fremsættelse af lovforslaget genbesøgt

beregningsforudsætningerne, herunder det forudsatte gennemslag. Analyserne på

https://fm.dk/media/26738/faktaark_finansministeriets-vurdering-af-effekten-ved-afskaffelse-af-en-hellig-

dag.pdf

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om, at de forbedrede fritvalgskonti taler for et over tid faldende faktisk gennemslag på præsteret arbejdstid, hvis man øger den planlagte arbejdsdag, f.eks. ved at afskaffe store bededag

Side 2 af 2

nyere og bedre datagrundlag, der inkluderer tidsperioder med fritvalgskonti, be-

kræfter vurderingen af gennemslaget på ¾.

Det bemærkes desuden, at Finansministeriet løbende indregner nye oplysninger

om udviklingen i dansk økonomi. Heri indgår blandt andet også virkningen af ind-

gåede overenskomster. Hvis danskernes gennemsnitlige arbejdstid ændrer sig, vil

det helt generelt påvirke råderummet i den offentlige økonomi. For så vidt angår

afskaffelsen af store bededag, indregner Finansministeriet i forvejen et mindre end

fuldt gennemslag på den gennemsnitlige arbejdstid, og der er ikke grundlag for at

ændre den isolerede virkning heraf.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

https://fm.dk/media/26778/baggrundsbriefing-om-finansministeriets-vurdering-af-effekten-ved-at-af-

skaffe-en-helligdag.pdf