L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 124: Spm. om, at den faldende arbejdstid gør det mere vanskeligt at slutte, at man kan øge arbejdstiden diskretionært, end hvis arbejdstiden havde været stigende

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 13
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Christiansborg

27. februar 2023

Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 124 (L 13 - § 17.

Beskæftigelsesministeriet) af 23. februar 2023 stillet efter ønske

fra Pelle Dragsted (EL)

Spørgsmål

Er ministeren enig i, at den historisk set faldende arbejdstid alt andet lige gør det

mere vanskeligt at slutte, at man kan øge arbejdstiden diskretionært som med lov-

forslaget, end hvis arbejdstiden historisk set havde været stigende? Der henvises til

temaerne behandlet ved den offentlige høring om L 13 afviklet den 22. februar

2023 på Christiansborg. Direkte link: https://www.ft.dk/aktuelt/webtv/vi-

deo/20222/beu/tv.8090.aspx?from=22-02-2023&to=22-02-2023&selectedMee-

tingType=&committee=&as=1#player

Svar

Finansministeriet vurderer, at afskaffelsen af store bededag øger fuldtidsbeskæfti-

gelsen med 8.500 personer årligt. Finansministeriets vurdering afspejler, at ar-

bejdstiden med forslaget er højere end den ellers ville have været, uafhængigt af

den underliggende udvikling i arbejdstid.

Det er Finansministeriets vurdering ud fra en sammenligning af udviklingen i ar-

bejdstiden i lande med sammenlignelig velstandsudvikling, at der ikke er tendens

til at landenes arbejdstid konvergerer mod samme niveau, men at der derimod er

betydelig variation mellem landene. Denne observation peger på, at landespeci-

fikke regler påvirker udviklingen i arbejdstiden også på længere sigt,

jf. også Bag-

grundsbriefing af Finansministeriets vurdering af effekten af at afskaffe en helligdag

Det er normal praksis, at Finansministeriet skønner symmetrisk, så vurderinger af

tiltag som udgangspunkt er de samme ved hhv. at gennemføre tiltaget og tilbage-

rulle tiltaget. Det gælder også for ændringer i arbejdstiden, hvor Finansministeriet

siden 2012 har lagt til grund, at både afskaffelse og indførelse af en helligdag vil

have et gennemslag på ¾ på den præsterede arbejdstid.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 124: Spm. om, at den faldende arbejdstid gør det mere vanskeligt at slutte, at man kan øge arbejdstiden diskretionært, end hvis arbejdstiden havde været stigende

Side 2 af 2

Det bemærkes, at det i Finansministeriets langsigtede fremskrivninger beregnings-

teknisk er forudsat, at den gennemsnitlige arbejdstid er konstant efter 2030.

Det

skyldes, at holdbarhedsberegningerne svarer på spørgsmålet om alle generationer

kan tilbydes samme offentlige service og overførselsindkomst for uændrede skat-

ter. Hvis fremtidige generationer ønsker højere serviceniveau eller mere fritid, skal

de selv finansiere det, og det er således ikke noget, nuværende generationer skal

spare op til.

Der henvises i øvrigt til, at baggrunden for beregningen af virkningerne på struk-

turel beskæftigelse, offentlige finanser mv., hvis en helligdag bliver en hverdag, er

gennemgået i en teknisk gennemgang af lovforslaget for beskæftigelsesudvalget

mandag d. 30. januar samt i en faglig briefing for journalister og organisationer

tirsdag den 31. januar. Materialet fra den faglige briefing kan findes på Finansmini-

steriets hjemmeside.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

Der tages dog højde for, at den gennemsnitlige arbejdstid blandt de beskæftigede bl.a. vil afhænge af den

demografiske sammensætning mv.

https://fm.dk/media/26778/baggrundsbriefing-om-finansministeriets-vurdering-af-effekten-ved-at-af-

skaffe-en-helligdag.pdf