Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 13
Offentligt
2664250_0001.png
Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 13 - endeligt svar på spørgsmål 66
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Karsten Hønge
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2023-197
16. februar 2023
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 9. februar 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
66 (L 13), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten
Hønge (SF).
Spørgsmål nr. 66:
”Vil
ministeren redegøre for betydningen af informationspligten i lov om ansættel-
sesbeviser og i arbejdsvilkårsdirektivet i forhold til de arbejdsvilkår, der følger af
lovforslaget?”
Svar:
Beskæftigelsesministeriet kan oplyse, at formålet med lovforslaget er at sikre, at
store bededag bliver en almindelig ekstra arbejdsdag, hvor de løn- og ansættelses-
vilkår, som i øvrigt gælder på almindelige arbejdsdage, finder anvendelse.
Det følger af § 2 i lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om
vilkårene for ansættelsesforholdet (ansættelsesbevisloven), jf. lovbekendtgørelse
nr. 240 af 17. marts 2010, at arbejdsgiveren skal give lønmodtageren oplysninger
om alle væsentlige vilkår for ansættelsesforholdet, herunder om løn, lønnens udbe-
talingsterminer og arbejdstid. Arbejdsgiveren kan f.eks. give oplysningerne i en
skriftlig erklæring, en skriftlig arbejdskontrakt, eller i et ansættelsesbrev, jf. lovens
§ 2, stk. 3. Visse af oplysningerne kan gives ved, at arbejdsgiveren henviser til de
love, administrative bestemmelser, vedtægtsmæssige bestemmelser eller kollektiv
overenskomst, der gælder for de pågældende forhold, jf. lovens § 2, stk. 4.
Det fremgår endvidere af ansættelsesbevislovens § 4, at arbejdsgiveren ved ændrin-
ger af væsentlige vilkår omtalt i lovens § 2, stk. 1 og 2, hurtigst muligt og senest 1
måned efter den dato, hvor ændringen træder i kraft, skal give lønmodtageren
skriftlig besked herom. Det gælder dog ikke, hvis ændringen skyldes ændringer i
de love, administrative bestemmelser, vedtægtsmæssige bestemmelser eller kollek-
tive overenskomster, som arbejdsgiveren kan henvise til, jf. § 4, 2. pkt.
Det er på baggrund af ovenstående Beskæftigelsesministeriets vurdering, at en ar-
bejdsgiver vil kunne være forpligtet til at give lønmodtageren oplysning om æn-
drede løn- og arbejdsvilkår som følge af lovforslaget, såfremt lovforslaget i forhold
til det pågældende ansættelsesforhold indebærer ændringer i løn og arbejdstid for
lønmodtageren. Det bemærkes, at arbejdsgiveren vil have opfyldt oplysningsplig-
ten, såfremt ændringerne følger af en kollektiv overenskomst, og arbejdsgiveren
L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om materialet fra HK Danmark til deres foretræde for udvalget den 21/2-23 om problematikkerne ved lovforslaget og processen i forbindelse med lovforslaget
har henvist til denne i f.eks. ansættelseskontrakten, jf. ansættelsesbevislovens § 2,
stk. 4.
Det er endvidere Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der findes en tilsvarende
forpligtelse for en arbejdsgiver efter arbejdsvilkårsdirektivet (direktiv 2019/1152 af
20. juni 2019 om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår i Den Europæiske
Union).
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
2