L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 112: Spm. om henvendelsen af 15/2-23 fra Krister Meyersahm, Haslev, om grundlovens § 66

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 13
Offentligt

Beskæftigelsesudvalget

2022-23 (2. samling)

Kirkeudvalget

KIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1

L 13 - endeligt svar på spørgsmål 112

Offentligt

Folketingets Kirkeudvalg

[email protected]

Kirkeudvalget har ved brev af 12. januar 2023 (KIU alm. del

–

spørgsmål 1)

bedt om min besvarelse af spørgsmål:

”Vil

ministeren

–

til brug for KIU alm. del - samrådsspørgsmål A

–

oversende

Kirkeministeriets retlige vurdering om lovligheden af at afskaffe en række ud-

valgte helligdage og andet relevant materiale vedrørende udvælgelsen af Store

Bededag til eventuel afskaffelse?”

Svar:

Jeg vedlægger til orientering for udvalget ”Notat om

afskaffelse af store bede-

dag som helligdag”

–

bilag 1.

Samtidig fremsender jeg følgende materiale som har indgået i ministeriets be-

slutningsgrundlag:

•

Bilag 2. Biskoppernes udtalelse af 3. januar 2023.

Bilag 3. Biskoppernes udtalelse af 10. januar 2023.

Bilag 4. Biskoppernes udtalelse af 13. januar 2023.

Bilag 5. Fællesudtalelse fra biskopper, stiftsråd, Præsteforeningen,

Provsteforeningen, Landsforeningen af Menighedsråd m.fl. af 18. januar

2023.

Bilag 6. Biskoppernes høringssvar af 18. januar 2023 til Beskæftigelses-

ministeriets forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelse af store be-

dedag som helligdag

Bilag 7. Kirkeministeriets brev af 24. januar 2023 til Københavns bi-

skop vedr. afskaffelse af store bededag som helligdag.

Bilag 8. Kirkeministeriets brev af 24. januar 2023 til biskopperne vedr.

Alterbogen.

Bilag. 9. Biskoppen over Københavns Stifts svar til kirkeministeren af

27. januar 2023 vedr. afskaffelse af store bededag.

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

www.km.dk

Telefon 3392 3390

e-post

[email protected]

Akt nr.: 266603

Dette akt nr. bedes oplyst ved

henvendelse til Kirkeministeriet

Dato: 31. januar 2023

•

Louise Schack Elholm

/ Kasper Hyllested

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 112: Spm. om henvendelsen af 15/2-23 fra Krister Meyersahm, Haslev, om grundlovens § 66

Kirkeudvalget 2022-23 (2. samling)

KIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1

Offentligt

Kirkeministeriet

Justitsministeriet

Notat om afskaffelse af store bededag som helligdag

31. januar 2023

Til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål A og spørgsmål 1-5 af 12. januar 2023

fra Folketingets Kirkeudvalg (Alm. del) er udarbejdet følgende notat om afskaffelse

af store bededag som helligdag.

Grundlovens § 4 har følgende ordlyd:

”§

Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes

som sådan af staten.”

Bestemmelsen, der har indgået uændret i grundloven siden 1849, består af to led.

Første led angiver, at den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke, og

andet led pålægger staten at understøtte folkekirken.

Der henvises vedrørende Justitsministeriets vurdering af en mulig afskaffelse eller

flytning af en eller flere helligdage til besvarelsen af 11. juli 2012 af spørgsmål nr.

837 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.

Af besvarelsen fremgår følgende:

”Som

nævnt fremgår det af grundlovens § 4, 1. led, at den evangelisk-lutherske

kirke er den danske folkekirke. Det indebærer, at lovgivningsmagten skal re-

spektere den evangelisk-lutherske lære, således at der blandt andet ikke lovgives

eller administreres i modstrid hermed, jf. bl.a. Hans Gammeltoft-Hansen, Dan-

marks Riges Grundlov med kommentarer, red. af Henrik Zahle, 2. udgave

(2006), side 137.

Efter Justitsministeriets opfattelse må det antages, at en eller flere af folkekir-

kens helligdage kan afskaffes eller flyttes, hvis en sådan afskaffelse eller flytning

ikke strider mod den evangelisk-lutherske lære. Det tilkommer ikke Justitsmini-

steriet at vurdere, om en afskaffelse eller flytning af en eller flere helligdage stri-

der mod den evangelisk-lutherske lære. En sådan vurdering henhører under Mi-

nisteriet for Ligestilling og Kirke.”

[…]

”Som

det fremgår af det ovenfor anførte, har grundlovens § 4, 2. led, gennem

tiden givet anledning til nogen tvivl, men den gængse opfattelse i statsretlig og

kirkeretlig litteratur er dog, at udtrykket

”understøttelse” skal

forstås i vid for-

stand, dvs. som en forpligtelse for staten til at yde både økonomisk og moralsk

støtte. Bestemmelsen er også blevet forstået sådan i praksis.

Efter Justitsministeriets opfattelse må bestemmelsen i grundlovens § 4, 2. led,

antages at indebære en forpligtelse for staten til at yde en vis ikke-økonomisk

støtte til folkekirken. Efter Justitsministeriets opfattelse må det samtidig anta-

ges, at understøttelsens art og omfang er overladt til lovgiver.

Det er derfor Justitsministeriets opfattelse, at en mulig afskaffelse eller flytning

af en eller flere helligdage ikke i sig selv kan rejse spørgsmål i forhold til grund-

lovens § 4, 2. led. Det er i den forbindelse Justitsministeriets opfattelse, at en

ordning, der ikke som sådan indebærer en afskaffelse eller flytning af helligdage,

men f.eks. at en eller flere af folkekirkens helligdage medregnes i den almindelige

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 112: Spm. om henvendelsen af 15/2-23 fra Krister Meyersahm, Haslev, om grundlovens § 66

Side 2 af 7

arbejdstid, heller ikke kan antages at rejse spørgsmål i forhold til grundlovens §

4, 2. led.”

Det bemærkes, at regeringens forslag går ud på, at store bededag afskaffes som

helligdag, hvorimod der ikke lægges op til en ordning, hvor helligdagen bevares,

samtidig med at dagen medregnes i arbejdstiden.

Til brug for kirkeministerens overvejelser om forholdet mellem en afskaffelse af

store bededag som helligdag og grundloven, har kirkeministeren ved brev af 24.

januar 2023 anmodet Københavns biskop, der traditionelt er kirkeministerens teo-

logiske rådgiver, om biskoppens vurdering af, om en afskaffelse af store bededag

som helligdag den 4. fredag efter påske isoleret set vil være i strid med folkekir-

kens bekendelsesgrundlag.

Kirkeministeriet har i den forbindelse anført, at folkekirkens bekendelsesgrundlag

i dansk sammenhæng er fastlagt i Danske Lov 2-1-1

og består af ”Den hellige Bi-

belske Skrift, det Apostoliske, Nicæniske og Athanasii Symbol, den uforandrede

Aar 1530 overgivne Augsburgske Bekendelse samt Luthers lille Katekismus.”

Kirkeministeriet har endvidere anført, at disse bekendelsesskrifter ikke regulerer,

hvilke helligdage en evangelisk-luthersk kirke skal have, og at store bededag, der

først er indført senere, ikke omtales i bekendelsesgrundlaget.

Kirkeministeriet har desuden anført, at ministeriets foreløbige vurdering på den

baggrund er, at en afskaffelse eller flytning af store bededag som helligdag ikke er i

strid med folkekirkens bekendelsesgrundlag.

Kirkeministeriet har endelig anført, at denne vurdering finder støtte i det forhold,

at store bededag kun kendes i Danmark, hvor dagen blev indført som helligdag

ved kgl. forordning i 1686. Med samme kgl. forordning blev dagen indført i Norge

og på Island. På Island blev dagen afskaffet som helligdag i 1893, mens man i

Norge har ændret dagens placering flere gange

–

senest i 1950

–

så dagen nu er

placeret sidste søndag i oktober. Kirkeministeriet har ikke kendskab til, at bededag

findes som helligdag i andre evangelisk-lutherske kirker på verdensplan.

Københavns biskop har ved brev af 27. januar 2023 til kirkeministeren fremsendt

sin vurdering af, om en afskaffelse af store bededag (Bededag) som helligdag den 4.

fredag efter påske isoleret set vil være i strid med folkekirkens bekendelsesgrundlag.

Københavns biskop anfører bl.a. følgende:

”Læren om de

to regimenter, det verdslige og det gejstlige, er central i evangelisk-

luthersk tænkning, og derfor konstateres det med forundring, at ministeren ved

anvendelsen af den kongelige resolution griber ind i folkekirkens indre anliggen-

der, idet afskaffelsen af en helligdag også er et indgreb i Ritual- og Alterbogen.

Dette indgreb er i uoverensstemmelse med den evangelisk-luthersk lære, som

det udtrykkes i Den Augsburgske Bekendelses artikel 28.

Siden grundlovens indførelse i 1849 har der været udvist forståelse for, at Rege-

ring og Folketing har hørt folkekirkens parter, når der blev lovgivet om

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 112: Spm. om henvendelsen af 15/2-23 fra Krister Meyersahm, Haslev, om grundlovens § 66

Side 3 af 7

folkekirkens ydre anliggender og ved kongelig resolution fastsat regler for de

indre anliggender.

[…]

Man kan

[…]

ikke hævde, at bededagen er nødvendig for kirken, og at en kirke

uden en bededag ikke kan betragtes som evangelisk-luthersk.

[…]

Jeg er ikke i tvivl om, at processen omkring indgrebet i Ritual- og Alterbog ikke

er i overensstemmelse med hverken evangelisk-luthersk lære, eller med den dan-

ske tradition siden grundlovens indførelse i Danmark mht. lovgivning på det

kirkelige område.

Der er heller ingen tvivl om, at naturligvis kan man være en evangelisk-luthersk

kirke uden at have de samme riter og ceremonier som andre kirker af samme

konfessionelle familie, har.”

Københavns biskops svar må forstås således, at det ikke er i strid med den evange-

lisk-lutherske lære, at store bededag ikke længere måtte udgøre en helligdag i Dan-

mark. Selve afskaffelsen af helligdagen rejser derfor ikke spørgsmål i relation til

grundlovens § 4.

Samtidig må biskoppens brev dog mest nærliggende forstås således, at det er bi-

skoppens opfattelse, at den procedure, som hidtil er fulgt og foreslås fulgt, er i strid

med dels evangelisk-luthersk lære, herunder særligt den lutherske toregimentelære

som den udtrykkes i Den Augsburgske Bekendelses artikel 28, dels den danske tra-

dition siden grundlovens indførelse, fordi der gribes ind i folkekirkens indre anlig-

gender, uden at folkekirken inddrages, idet afskaffelsen af en helligdag efter biskop-

pens opfattelse også er et indgreb i ritual- og alterbog,.

For så vidt angår fortolkningen af grundlovens § 4 og § 66 i denne henseende har

Justitsministeriet oplyst følgende:

Højesteret tog ved dom af 23. marts 2017 (optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2017,

side 1795) stilling til et søgsmål om gyldigheden af den af kirkeministeren udstedte

kgl. resolution af 12. juni 2012 om autorisation af et vielsesritual for to personer af

samme køn samt af lov nr. 532 af 12. juni 2012 om ændring af bl.a. ægteskabsloven

(ægteskab mellem to personer af samme køn).

Af Højesterets dom fremgår følgende om grundlovens § 4:

”Kompetencen til at regulere folkekirkens forhold tilkommer lovgivnings-

magten og regeringen, der har et betydeligt skøn med hensyn til, hvilke græn-

ser det evangelisk-lutherske bekendelsesgrundlag sætter for en sådan regule-

ring.

[…]

Lovgivningsmagten og regeringen har ikke pligt til forud for regulering af

folkekirkens forhold at høre nogen kirkelig instans. Uanset dette skete der

forud for den gennemførte ordning bl.a. inddragelse af landets biskopper.”

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 112: Spm. om henvendelsen af 15/2-23 fra Krister Meyersahm, Haslev, om grundlovens § 66

Side 4 af 7

Af Højesterets dom fremgår følgende om grundlovens § 66:

”Der

følger ikke af grundlovens § 66 nogen begrænsning i lovgivningsmagtens

kompetence, og der er ikke grundlag for at antage, at der skulle foreligge en rets-

sædvane, som begrænser lovgivningsmagtens og regeringens kompetence til at

regulere dele af folkekirkens forhold.”

Om reguleringen af folkekirkens indre anliggender og forholdet til grundlovens be-

stemmelser om regulering af folkekirkens forhold fremgår det bl.a. af betænkning

1544/2014 om Folkekirkens styre, side 215f.:

”Traditionelt anses ritualer, gudstjenesteordningen, bibeloversættelse og sal-

mebøger for at høre til det, der ofte betegnes som folkekirkens indre anlig-

gender.

[…]

I gældende ret har der ikke traditionelt været sondret mellem folkekirkens

indre og ydre anliggender. Det skal bl.a. forstås således, at det i almindelighed

har været antaget, at folkekirkens indre anliggender ikke er unddraget lovgiv-

ningsmagtens kompetence. Folketinget og regeringen er således folkekirkens

øverste beslutningsorgan og fastlægger de retlige rammer for folkekirkens

virksomhed.

Folketingets adgang til at vedtage love om kirkelige anliggender er dog be-

grænset af den udtrykkelige og normative bestemmelse i Grundlovens § 4.

[…]

Grundloven siger intet om bekendelsesskrifternes nærmere forståelse, dvs.

om de skal udlægges bogstaveligt eller ud fra en friere fortolkning. Henset til

bekendelsesskrifternes historiske karakter sker den nærmere fortolkning på

baggrund af såvel en (rummelig) kirkelig og teologisk tradition som den ak-

tuelle kontekst.

Af grundlovens § 66 fremgår:

“§

66.

Folkekirkens forfatning ordnes ved lov.”

I sammenhæng med indførelsen af religionsfriheden var det under forbere-

delserne af grundloven af 1849 tanken at indføre en vis frihed for folkekirken

i forhold til statsmyndighederne. Dette skulle ske ved en kirkeforfatning, hvor

folkekirken skulle etableres med et vist niveau af repræsentativt selvstyre an-

gående folkekirkens egne forhold.

Grundlovens § 66 er imidlertid ikke blevet udmøntet i en samlet forfatning

for folkekirken, men der er lovgivet på en række områder. I dag har bestem-

melsen næppe andet retligt indhold end et krav om, at folkekirkens styrelses-

forhold skal reguleres ved lov.”

Der kan endvidere henvises til Jens Peter Christensen m.fl., Grundloven med Kom-

mentarer (2015), side 98, hvor følgende anføres om grundlovens § 4:

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 112: Spm. om henvendelsen af 15/2-23 fra Krister Meyersahm, Haslev, om grundlovens § 66

Side 5 af 7

”Folkekirken

må betragtes som en særlig forgrening af den offentlige forvalt-

ning bestemt ved sit genstandsområde. Folkekirken har længe henhørt til Kir-

keministeriets ressort og er reguleret ved en række forskellige love og admi-

nistrative bestemmelser. Lovgivningen har udstyret folkekirken med et vist

selvstyre i forhold til den almindelige statsforvaltning, jf. navnlig reglerne om

–

valg af

–

menighedsråd, provstiudvalg og biskopper. Der kan ved lov ind-

føres et øget selvstyre

–

og selveje

–

i forhold til de almindelige forvaltnings-

myndigheder, jf. herved grundlovens § 66 om en folkekirkelig forfatning. En

udskillelse af folkekirken fra de statslige myndigheder, der indebærer en be-

grænsning af lovgivningsmagtens kompetence, kan dog kun gennemføres ved

en grundlovsændring, jf. Poul Andersen 1954 s. 631.”

Om grundlovens § 66 anfører Jens Peter Christensen m.fl., a.st., side 406:

”Folkekirken, hvis forhold er reguleret ved en lang række love og administra-

tive bestemmelser, har som forvaltningsområde længe henhørt under Kirke-

ministeriets ressort. Lovgivningen indeholder dog flere bestemmelser, der

sikrer folkekirken et vist repræsentativt selvstyre i forhold til statsforvaltnin-

gen, jf. bl.a. reglerne om valg af menighedsråd, provstiudvalg og biskopper.

En lov om en forfatning for folkekirken kan etablere et øget selvstyre og

selveje i forhold til de almindelige forvaltningsmyndigheder. En begrænsning

af lovgivningsmagtens kompetence kan dog kun gennemføres ved en grund-

lovsændring, jf. Poul Andersen 1954 s. 631.”

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt en afskaffelse af store bededag som

helligdag i sig selv griber ind i folkekirkens ritual- og alterbog, og hvorvidt folkekir-

ken inddrages heri, bemærker Kirkeministeriet:

Den danske Alterbog er autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992. Alterbogen

fastlægger ikke, hvilke dage der er helligdage, men fastlægger højmesseordningen

og de kollekter og bibelske læsninger, der skal anvendes ved de faste gudstjenester

de enkelte søndage og helligdage samt juleaften. Alterbogen indeholder dermed

også bønner og bibelske tekster for store bededag.

Ritualbogen udgives af biskopperne og er ikke som alterbogen autoriseret i sin hel-

hed ved kgl. resolution. Ritualbogen fastlægger heller ikke, hvilke dage der er hellig-

dage, men indeholder et optryk af den autoriserede højmesseordning samt autori-

serede ritualer for dåb, nadver i hjemmet, skriftemål, vielse, kirkelig velsignelse af

borgerligt indgået ægteskab, jordpåkastelse m.v.

Ændringer i kirkens ritual- og alterbøger er traditionelt sket med inddragelse af en

eller flere biskopper samt evt. andre sagkyndige, herunder i tilfælde hvor initiativet

til ændringer er sket på lovgivningsmagtens eller regeringens initiativ.

Af bemærkningerne til lovforslag nr. L 13 om konsekvenser ved afskaffelsen af

store bededag som helligdag”

fremgår:

”Afskaffelsen af store bededag som helligdag vil ske ved kgl. resolution efter

indstilling fra kirkeministeren. Vedtages lovforslaget, vil der blive udfærdiget en

kgl. resolution, der får virkning fra 1. januar 2024, hvor loven træder i kraft.”

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 112: Spm. om henvendelsen af 15/2-23 fra Krister Meyersahm, Haslev, om grundlovens § 66

Side 6 af 7

Det er ikke en forudsætning for den kgl. resolution om afskaffelse af store bededag

som helligdag, at der samtidig sker autorisation af en ændret alterbog.

Samtidig med beskæftigelsesministerens fremsættelse af lovforslag nr. L 13, har kir-

keministeren i brev af 24. januar 2023 anmodet Københavns biskop om sammen

med de øvrige biskopper at vurdere, om og i givet fald hvilken betydning afskaffel-

sen af store bededag kan få for alterbogen, og om hvem der i givet fald bør inddra-

ges i arbejdet med alterbogen.

Ved en afskaffelse af store bededag som helligdag vil der ikke være pligt til at holde

gudstjenester den pågældende dag. Kollekterne og de bibelske læsninger i alterbo-

gen til store bededag vil dog

–

hvis alterbogen ikke ændres

–

kunne anvendes af

præster ved eventuelle gudstjenester den pågældende dag.

For så vidt angår spørgsmålet om den lutherske toregimentelære som udtrykt i

Den Augsburgske Bekendelse artikel 28, bemærker Kirkeministeriet:

Artikel 28 i Den Augsburgske Bekendelse omhandler

”den kirkelige myndighed”,

herunder afgrænsningen af den kirkelige (gejstlige) myndighed over for den borger-

lige (verdslige) myndighed. Afgrænsningen omfatter dels en positiv afgrænsning,

dels en negativ afgrænsning:

Den positive afgrænsning af den kirkelige myndighed fremgår af formuleringer

som:

“Således mener de [dvs. de lutherske] da, at nøglemagten eller biskoppernes magt

i følge evangeliet er en magt eller en bemyndigelse fra Gud til at prædike evan-

geliet, forlade og fastholde synder og forvalte sakramenterne. […] Denne magt

udøves kun ved at lære eller prædike evangeliet og meddele sakramenterne enten

til flere eller til enkelte efter ens kald, fordi her ikke skænkes legemlige, men evige

ting, evig retfærdighed, helligånden og evigt liv.”

Den negative afgrænsning af den kirkelige myndighed over for den borgerlig myn-

dighed fremgår blandt andet af formuleringer som:

”Altså må

den kirkelige og den borgerlige magt ikke sammenblandes. Den kir-

kelige har sin bemyndigelse til at lære evangeliet og forvalte sakramenterne; den

må ikke bryde ind på noget andet embedsområde, ikke overdrage verdensriger

fra den ene til den anden, ikke afskaffe øvrighedernes love, ikke ophæve den

lovmæssige lydighed, ikke lægge hindringer i vejen for retslige undersøgelser an-

gående nogen borgerlig ordning eller overenskomst og ikke foreskrive øvrighe-

derne love om indretningen af statens forfatning […]

Såfremt biskopperne har noget af sværdets magt [dvs. borgerlig myndighed], da

har de den ikke i kraft af bemyndigelse fra evangeliets side, men i kraft af den

menneskelige ret som skænket af konger og kejsere til den borgerlige styrelse af

deres besiddelser. Dette er imidlertid en ganske anden bestilling end evangeliets

betjening.”

Om kirkeskikke som for eksempel antal og helligholdelse af helligdage indeholder

artikel 28 i Den Augsburgske Bekendelse herudover en diskussion af, ”om

bisperne

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 112: Spm. om henvendelsen af 15/2-23 fra Krister Meyersahm, Haslev, om grundlovens § 66

Side 7 af 7

eller præsterne har ret til at indføre kirkeskikke i menigheden og til at give love om

spiser, helligdage, kirketjeneres grader eller ordener osv.”,

og af hvad man skal

“mene om søndagen og lignende kirkeskikke?”

Denne diskussion må ikke mindst ses i den historiske kontekst, herunder ved at

indeholde et opgør med de hidtidige katolske kirkeskikke på grundlag af den luther-

ske afstandtagen fra gerningsretfærdighed og understregning af retfærdiggørelse

gennem tro alene. Det ses blandt andet af formuleringer som:

”Men angående

dette spørgsmål lærer vore [dvs. de lutherske] således, at biskop-

perne ikke har magt til at beslutte noget imod evangeliet, som ovenfor er vist.

[…] Endvidere er det imod skriften at fastslå overleveringer, for at vi ved at

iagttage dem skal gøre fyldest for vore synder eller fortjene at blive retfærdig-

gjorte. […] Men det er en kendsgerning, at overleveringerne voksede næsten til

det uendelige på grund af denne antagelse i kirken, medens læren om troen og

troens retfærdighed imidlertid blev holdt nede, fordi der efterhånden blev ind-

ført flere helligdage, påbudt faster og indstiftet nye kirkeskikke og nye kirkeord-

ninger, idet ophavsmændene til sligt mente, at de ved disse gerninger fortjente

nåden. Således øgedes forhen bodsreglerne, af hvilke vi endnu ser spor i de fyl-

destgørende gerninger.“

Historisk er fastlæggelsen af helligdage i Danmark efter reformationen sket ved

statsmagten (kongen), både før og under enevælden. Det skete første gang i Kirke-

ordinansen, der var en lov udstedt af Christian 3. på latin i 1537 og på dansk i 1539,

og som altså er samtidig med Den Augsburgske Bekendelse. Kirkeordinansen son-

drede tilsvarende mellem “læren”, som blandt andet omfatter forkyndelsen og sa-

kramenternes forvaltning, og “ceremonierne og den ydre kirketjeneste”, som blandt

andet omfatter antallet og placeringen af helligdage. Om “ceremonierne og den ydre

kirketjeneste” hedder det i ordinansens indledning: “Det er sådanne skikke i kir-

kerne, som i almindelighed er antaget for en god ordens skyld, uden at det dog har

noget

at gøre med retfærdighed og nødvendighed.”

Den Augsburgske Bekendelse ses i øvrigt ikke at indeholde forskrifter om, hvilken

procedure der skal anlægges ved fastlæggelsen af kirkeskikke som for eksempel an-

tallet og placeringen af helligdage.

Den Augsburgske Bekendelse må således som bekendelsesskrift i en luthersk kirke

læses historisk, herunder ikke mindst ved at formulere de lutherske reformatoriske

synspunkter i forhold til datidens katolske kirkeskikke, men også ved at være for-

muleret inden fastlæggelsen af de nugældende officielle helligdage i Danmark og

inden fastlæggelsen af de gældende kompetencer og procedurer til fastlæggelse og

ændring heraf.

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 112: Spm. om henvendelsen af 15/2-23 fra Krister Meyersahm, Haslev, om grundlovens § 66

Kirkeudvalget 2022-23 (2. samling)

KIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1

Offentligt

Biskoppernes fælles udtalelse vedrørende regeringens forslag om at fjerne Bededag som helligdag

Da Bededagen er indeholdt i Den Danske Alterbog, autoriseret ved kgl. resolution (1992), finder

biskopperne det naturligt at fastholde denne dag som helligdag. Vi henstiller til, at indre kirkelige

anliggender, hvorunder bestemmelsen om helligdage hører, ikke gøres til genstand for afstemninger i

Folketinget.

Derimod er det op til Folketinget og arbejdsmarkedets parter at bestemme, hvilke fridage der bør være

gældende i Danmark. Vi håber naturligvis, at bestemmelsen om folkekirken i Grundloven (§4) fortsat vil

foranledige, at staten respekterer, at folkekirkens helligdage forbindes med fridage.

Siden den gennemgribende helligdagsreform i 1770 har den evangelisk-lutherske kirkes helligdage været

fastlagt som nu med meget få justeringer. Der er derfor tale om et markant indgreb i folkekirkens tradition,

når regeringen foreslår en ophævelse af Bededag som helligdag.

Christian den V udstedte i marts 1686 en fornyet lovgivning angående de mange bods- og bededage efter

rådslagning med Sjællands biskop Hans Bagger. Heri forordnede man

”Ekstraordinarie Bede-Dag”, der

skulle ligge på fjerde fredag efter påske, og som efter den seneste autoriserede alterbog af 1992 er

benævnt ”Bededag”.

De åndelige traditioner på bededagen har været forskellige i årenes løb. Oprindeligt var hensigten med

bededagen, at menigheden skulle overveje, hvad der måtte være et gudvelbehageligt liv, herunder gøre

bod og bede for beskyttelse mod misvækst og krig. I de senere år har Bededag udviklet sig til at blive en

påskønnet konfirmationsdag i vores kirke.

I år er det biskoppernes hensigt at opfordre menighederne til i særdeleshed at lægge sig fred og forsoning

på sinde i forbindelse med bededagen. Verdenssituationen kalder på en sådan særlig dag pga. krigens

rædsler i verden og en tiltagende uro i vores samfund.

Vi anser denne dag for at være en passende dag, hvor man fremover lægger sig fred og forsoning på sinde

og beder for de mennesker, der lever under krigens gru. Da bededagen oftest falder i maj måned, er der

også en naturlig sammenhæng med vores nationale historie.

Biskopperne finder helligdage væsentlige for såvel den kristne forkyndelse som sammenhængskraften i

vores samfund. Helligdagene giver anledning til ro, fordybelse og eftertanke. Biskopperne finder det derfor

beklageligt, at regeringen ønsker at afskaffe en helligdag.

Desuden vækker sammenkædningen af afskaffelse af en helligdag og øgede forsvarsbudgetter undren.

Underskrevet af:

Biskop Peter Skov-Jakobsen, Københavns Stift,

Biskop Ulla Thorbjørn Hansen, Roskilde Stift

Biskop Peter Birch, Helsingør Stift

Biskop Marianne Gaarden, Lolland-Falsters Stift

Biskop Tine Lindhardt, Fyens Stift

Biskop Thomas Reinholdt Rasmussen, Aalborg Stift

Biskop Henrik Stubkjær, Viborg Stift

Biskop Elof Westergaard, Ribe Stift,

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 112: Spm. om henvendelsen af 15/2-23 fra Krister Meyersahm, Haslev, om grundlovens § 66

Biskop Marianne Christiansen, Haderslev Stift

Biskop Paneeraq Siegstad Munk, Grønlands Stift

Biskop Henrik Wigh-Poulsen, Aarhus Stift

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 112: Spm. om henvendelsen af 15/2-23 fra Krister Meyersahm, Haslev, om grundlovens § 66

Kirkeudvalget 2022-23 (2. samling)

KIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1

Offentligt

Til kirkeministeren

Udtalelse fra de danske biskopper.

Kirkeminister Louise Schack Elholm er i flere medier citeret for, at hun vil

fjerne Store Bededag ved kongelig resolution alene, hvilket vil have

konsekvenser for Ritualbog og Alterbog, der ligeledes er kongeligt

autoriserede.

Det ser vi på med stor alvor og forundring, ikke mindst hvis det sker uden

inddragelse af folkekirkens parter.

Det vil være et markant brud på vores folkekirkeordning, som den nu har

eksisteret i 174 år. Desuden vil konsekvenserne række ud over det

folkekirkelige område.

Det vil sætte forholdet mellem stat og kirke under pres, og vanskeliggøre det

fremtidige samarbejde mellem Folketinget/Regeringen og folkekirken.

Underskrevet af:

Biskop Peter Skov-Jakobsen, Københavns Stift,

Biskop Ulla Thorbjørn Hansen, Roskilde Stift

Biskop Peter Birch, Helsingør Stift

Biskop Marianne Gaarden, Lolland-Falsters Stift

Biskop Tine Lindhardt, Fyens Stift

Biskop Thomas Reinholdt Rasmussen, Aalborg Stift

Biskop Henrik Stubkjær, Viborg Stift

Biskop Elof Westergaard, Ribe Stift,

Biskop Marianne Christiansen, Haderslev Stift

Biskop Henrik Wigh-Poulsen, Aarhus Stift

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 112: Spm. om henvendelsen af 15/2-23 fra Krister Meyersahm, Haslev, om grundlovens § 66

Kirkeudvalget 2022-23 (2. samling)

KIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1

Offentligt

Til Kirkeministeren

Det er med forundring og tristhed, at biskopperne konstaterer, at

Regeringen fremsætter forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelsen af

store bededag som helligdag.

Siden Grundlovens indførelse i 1849 har der været en forståelse for, at

Regering og Folketing har hørt folkekirkens parter, når der blev lovgivet

om folkekirkens ydre anliggender og ved kongelig resolution fastsat regler

for de indre anliggender.

Gennemførelsen af ovennævnte lov vil være et markant brud med denne

tradition.

Vi vil fremover kæmpe for, at folkekirkens tradition for samtale, diskussion

og inddragende demokrati ikke lider skade ved dette tillidsbrud, og vi

håber og beder til, at der fremover vil være et mod til at fortsætte den

danske samfundsmodel, der er kendetegnet ved samtale og inddragelse.

Med venlig hilsen

Biskop Peter Skov-Jakobsen, Københavns Stift,

Biskop Ulla Thorbjørn Hansen, Roskilde Stift

Biskop Peter Birch, Helsingør Stift

Biskop Marianne Gaarden, Lolland-Falsters Stift

Biskop Tine Lindhardt, Fyens Stift

Biskop Thomas Reinholdt Rasmussen, Aalborg Stift

Biskop Henrik Wigh-Poulsen, Aarhus Stift

Biskop Henrik Stubkjær, Viborg Stift

Biskop Elof Westergaard, Ribe Stift,

Biskop Marianne Christiansen, Haderslev Stift

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 112: Spm. om henvendelsen af 15/2-23 fra Krister Meyersahm, Haslev, om grundlovens § 66

Kirkeudvalget 2022-23 (2. samling)

KIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1

Offentligt

Til Kirkeministeren

Det er med forundring og tristhed, at vi konstaterer, at Regeringen

fremsætter forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store

bededag som helligdag.

Siden Grundlovens indførelse i 1849 har der været en forståelse for, at

Regering og Folketing har hørt folkekirkens parter, når der blev lovgivet

om folkekirkens ydre anliggender og ved kongelig resolution fastsat regler

for de indre anliggender.

Gennemførelsen af ovennævnte lov vil være et markant brud med denne

tradition.

Vi vil fremover kæmpe for, at folkekirkens tradition for samtale, diskussion

og inddragende demokrati ikke lider skade ved dette tillidsbrud, og vi

håber og beder til, at der fremover vil være et mod til at fortsætte den

danske samfundsmodel, der er kendetegnet ved samtale og inddragelse.

Med venlig hilsen

Landsforeningen af Menighedsråd v. formand Søren Abildgaard

Haderslev stiftsråd v. formand Per Søgaard

Aarhus stiftsråd v. formand Ann Dahy

Viborg stiftsråd v. formand Carlo Nørby Hald

Aalborg stiftsråd v. formand Karsten Konradsen

Ribe stiftsråd v. formand Lars Hansson og næstformand Else Marie Madsen

Helsingør stiftsråd v. formand Søren Ødum Nielsen

Fyens stiftsråd v. formand Mikael Krarup

Roskilde stiftsråd v. formand Bodil Therkelsen

Københavns stiftsråd v. formand Jens Andersen

Lektor Kirsten Margrethe Andersen, formand for Grundtvigsk Forum

Generalsekretær Jens Medom Madsen, vicegeneralsekretær Peter Nord

Hansen, Indre Mission

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 112: Spm. om henvendelsen af 15/2-23 fra Krister Meyersahm, Haslev, om grundlovens § 66

Sognepræst Agnete Raahauge, redaktør af Tidehverv

Sognepræst Pernille Vigsø Bagge, formand for Præsteforeningen

Provst Annette Brounbjerg Bennedsgaard, formand for Provsteforeningen

Ulla Thorbjørn Hansen, biskop over Roskilde Stift

Peter Birch, biskop over Helsingør Stift

Marianne Gaarden, biskop over Lolland-Falsters Stift

Tine Lindhardt, Biskop over Fyens Stift

Thomas Reinholdt Rasmussen, biskop over Aalborg Stift

Henrik Wigh-Poulsen, biskop over Aarhus Stift

Henrik Stubkjær, biskop over Viborg Stift

Elof Westergaard, biskop over Ribe Stift,

Marianne Christiansen, biskop over Haderslev Stift

Peter Skov-Jakobsen, biskop over Københavns Stift

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 112: Spm. om henvendelsen af 15/2-23 fra Krister Meyersahm, Haslev, om grundlovens § 66

Kirkeudvalget 2022-23 (2. samling)

KIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1

Offentligt

Beskæftigelsesministeriet

18. januar 2023

Sagsnr.

2023 - 1653-20

Fælles høringssvar fra alle biskopper i Danmark på forslag til lov

om konsekvenser ved afskaffelse af store bededag som helligdag

Tak for den fremsendte høring, som der hermed afgives høringssvar på.

Vi skal indledningsvist bemærke, at vi ikke anerkender den præmis, der

ligger til grund for lovforslaget, og vi protesterer imod, at Bededag

ophører med at være helligdag og fridag.

Det er korrekt, at Bededag i sin tid (1686) blev indført ved kongelig

resolution, men siden da, er enevælden forladt og Grundloven, der

forankrer demokratiet i det danske samfund, indført.

Der har siden Grundloven blev vedtaget og ved senere ændringer

stadfæstet såvel i Folketing/Rigsdag som blandt befolkningen eksisteret

den balance, at Regering og Folketing alene regulerer kirkens ydre

anliggender, hvorimod de indre anliggender ikke reguleres i Folketinget.

Det nu fremsatte lovforslag er baseret på, at Regeringen uden

folkekirkens medvirken vil regulere kirkens indre anliggender.

Folkekirkens ”indre anliggender” forstår man som folkekirkens lære og

gudstjenester, salmer og liturgi. Det har politikerne hidtil holdt sig fra at

bestemme over i respekt for, at folkekirken ikke er et statsvæsen, men

en evangelisk-luthersk kirke, der har trosbekendelser og ritualer, som

ikke er politiske, men kirkelige og teologiske anliggender.

Beslutninger om ritualer, salmebøger, alterbøger mv. er derfor blevet

ført ud i livet ved

kongelig resolution

–

netop for at undgå at politikerne

Helsingør Stift

Vor Frue Kloster · Hestemøllestræde 3a · DK -3000 Helsingør

Telefon 49 21 35 00 · [email protected] · www.helsingørstift.dk

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 112: Spm. om henvendelsen af 15/2-23 fra Krister Meyersahm, Haslev, om grundlovens § 66

skulle blande sig i kirkens indre anliggender. Det betyder, at

kirkeministeren har båret folkekirkens anliggender frem til majestæten,

som så har stadfæstet ordninger, autoriseret salmebøger og Alterbog og

Ritualbog. Det er sket efter langvarige processer i folkekirken, hvor de

mange forskellige aktører i det kirkelige landskab har diskuteret, er

blevet hørt og har nået en vis grad af enighed, som biskopperne typisk

har stillet sig bag og fremlagt for ministeren, som så har bedt om

dronningens stadfæstelse.

Når Regeringen uden om folkekirken vil afskaffe Bededag som helligdag,

overskrider staten en grænse, der ikke er blevet overskredet i flere

hundrede år. Det kan ikke udtrykkes kraftigt nok, hvor alvorligt dette er.

Vi vil gerne understrege, at det ikke betyder, at helligdage ikke kan

ændres. Helligdage ændres som første skridt ved, at folkekirken i dens

bredde drøfter og biskopperne indstiller en ændring af Alterbogen til

kongelig autorisation. Og først derefter kan der ske

konsekvensændringer i forhold til samfundslivet, bl.a. fridagsregulering.

Med den nu forelagte fremgangsmåde skærer Regeringen folkekirken af.

Det betyder noget for forståelsen af, hvad en stat er. En af folkekirkens

væsentlige opgaver er at fastholde staten som sekulær stat og at

balancere statens magt. Det er i tråd med folkekirkens evangelisk-

lutherske væsen, som er indskrevet i Grundloven. Ved at Regeringen

egenhændigt afskaffer en helligdag, er staten reelt pennefører i

Alterbogen, og det kan hverken stat eller befolkning være tjent med. Det

handler her ikke alene om folkekirken, men om forståelsen af hvad en

stat er. Det er dybt bekymrende, at staten påtager sig en sådan absolut

magt.

Det skal også bemærkes, at folkekirkens helligdage altid har været

understøttet af fridage. Det har været den almindelig forståelse og

tolkning. Dette princip brydes nu.

Det vil være et alvorligt brud på en

langvarig tradition ikke at knytte fridage til helligdage.

Bemærk også, at helligdagene er folkekirkens og ikke statens. Det er

derfor, de hviler på en kongelig resolution.

Side 2

Helsingør Stift

Vor Frue Kloster · Hestemøllestræde 3a · DK -3000 Helsingør

Telefon 49 21 35 00 · [email protected] · www.helsingørstift.dk

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 112: Spm. om henvendelsen af 15/2-23 fra Krister Meyersahm, Haslev, om grundlovens § 66

For en god ordens skyld skal det bemærkes, at der siden Alterbogen af

1992, der er kongelig autoriseret, ikke har

været en benævnelse ”store

bededag”, men blot ”Bededag”. ”Store bededag” findes således ikke i den

almindelig lovgivning eller i den kirkelige alterbog.

Afslutningsvist vil vi udtrykke vores forundring over, at der kun gives en

uges frist til afgivelse af høringssvar til dette lovforslag. Dette strider

imod Regeringens egen intention i regeringsgrundlaget, hvor der

skrives: ”Regeringen vil lægge vægt på

offentlighedens mulighed for at

afgive høringssvar. Regeringen vil derfor have fokus på, at den

vejledende høringsfrist på fire uger som klar hovedregel overholdes”

(s.48). Dette nævnes blot for fuldstændighedens skyld.

Det kan ikke understreges nok hvor alvorlig situationen er. Det handler

ikke kun om helligdagens afskaffelse, men også og ikke mindst om

metoden, som er ganske grænseoverskridende, og egnet til at definere

staten på en ny måde over for kirken. Dette nye forhold vil være i

uoverensstemmelse med Grundlovens intention.

Vi vil derfor opfordre Regeringen til at kalde sit forslag tilbage, og indgå

i den gode danske tradition for samtale.

Dette høringssvar afgives på vegne af alle biskopper i Danmark.

Side 3

Venlig hilsen

Peter Birch

Kopi:

Kirkeminister Louise Schack Elholm

Helsingør Stift

Vor Frue Kloster · Hestemøllestræde 3a · DK -3000 Helsingør

Telefon 49 21 35 00 · [email protected] · www.helsingørstift.dk

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 112: Spm. om henvendelsen af 15/2-23 fra Krister Meyersahm, Haslev, om grundlovens § 66

Kirkeudvalget 2022-23 (2. samling)

KIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1

Offentligt

Biskoppen over Københavns Stift

Kære Peter Skov-Jakobsen

I forbindelse med udfærdigelsen af en kgl. resolution om afskaffelse af store be-

dedag som helligdag er det mit ansvar som kirkeminister at sikre, at afskaffel-

sen ikke er i strid med folkekirkens bekendelsesgrundlag og dermed i strid

med grundlovens § 4.

Grundlovens § 4 har følgende ordlyd:

”§

Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøt-

tes som sådan af staten.”

Bestemmelsen, der har indgået uændret i grundloven siden 1849, består af to

led. Første led angiver, at den evangelisk-lutherske kirke er den danske folke-

kirke, og andet led pålægger staten at understøtte folkekirken.

Justitsministeriets vurdering af en mulig afskaffelse eller flytning af en eller

flere helligdage fremgår af besvarelsen af 11. juli 2012 af spørgsmål nr. 837

(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.

Af besvarelsen fremgår følgende om grundlovens § 4, første led:

”Som nævnt fremgår det af grundlovens § 4, 1. led, at den evangelisk-luther-

ske kirke er den danske folkekirke. Det indebærer, at lovgivningsmagten

skal respektere den evangelisk-lutherske lære, således at der blandt andet

ikke lovgives eller administreres i modstrid hermed, jf. bl.a. Hans Gammel-

toft-Hansen, Danmarks Riges Grundlov med kommentarer, red. af Henrik

Zahle, 2. udgave (2006), side 137.

Efter Justitsministeriets opfattelse må det antages, at en eller flere af folke-

kirkens helligdage kan afskaffes eller flyttes, hvis en sådan afskaffelse eller

flytning ikke strider mod den evangelisk-lutherske lære. Det tilkommer ikke

Justitsministeriet at vurdere, om en afskaffelse eller flytning af en eller flere

helligdage strider mod den evangelisk-lutherske lære. En sådan vurdering

henhører under Ministeriet for Ligestilling og Kirke.”

Af besvarelsen fremgår derudover følgende om grundlovens § 4, andet led:

”Som det fremgår af det ovenfor anførte, har grundlovens § 4, 2. led, gennem

tiden givet anledning til nogen tvivl, men den gængse opfattelse i statsretlig

og kirkeretlig litteratur

er dog, at udtrykket ”understøttelse” skal forstås i

vid forstand, dvs. som en forpligtelse for staten til at yde både økonomisk og

moralsk støtte. Bestemmelsen er også blevet forstået sådan i praksis.

Efter Justitsministeriets opfattelse må bestemmelsen i grundlovens § 4, 2.

led, antages at indebære en forpligtelse for staten til at yde en vis ikke-øko-

nomisk støtte til folkekirken. Efter Justitsministeriets opfattelse må det sam-

tidig antages, at understøttelsens art og omfang er overladt til lovgiver.

Kirkeministeren

Kanal 21

Frederiksholms

Postboks 2123

Frederiksholms Kanal 21

1015 København K

1220 København K

www.km.dk

Telefon 3392 3390

e-post

[email protected]

Akt nr.: 266542

Dette akt nr. bedes oplyst ved

henvendelse til Kirkeministeriet

24. januar 2023

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 112: Spm. om henvendelsen af 15/2-23 fra Krister Meyersahm, Haslev, om grundlovens § 66

Det er derfor Justitsministeriets opfattelse, at en mulig afskaffelse eller flyt-

ning af en eller flere helligdage ikke i sig selv kan rejse spørgsmål i forhold

til grundlovens § 4, 2. led. Det er i den forbindelse Justitsministeriets opfat-

telse, at en ordning, der ikke som sådan indebærer en afskaffelse eller flyt-

ning af helligdage, men f.eks. at en eller flere af folkekirkens helligdage med-

regnes i den almindelige arbejdstid, heller ikke kan antages at rejse spørgs-

mål i forhold til grundlovens §

4, 2. led.”

Der kan endvidere henvises til Højesterets dom af 23. marts 2017, hvor Høje-

steret fastslog, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte lovgivningsmagtens

og regeringens vurdering af, at den pågældende ordning, der gjorde det muligt

for to personer af samme køn at blive viet som ægtefæller i folkekirken, lå in-

den for rammerne af det evangelisk-lutherske bekendelsesgrundlag og dermed

inden for rammerne af grundlovens § 4.

Af Højesterets dom fremgår følgende om grundlovens § 4:

”Kompetencen til

at regulere folkekirkens forhold tilkommer lovgivnings-

magten og regeringen, der har et betydeligt skøn med hensyn til, hvilke

grænser det evangelisk-lutherske bekendelsesgrundlag sætter for en sådan

regulering.

Højesteret finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte lovgivningsmag-

tens og regeringens vurdering af, at den gennemførte ordning, der giver mu-

lighed for indgåelse af ægteskab mellem to personer af samme køn ved en

præst i den danske folkekirke, ligger inden for det evangelisk-lutherske be-

kendelsesgrundlag og dermed inden for rammerne af grundlovens § 4. Det

bemærkes herved, at Ministeriet for Ligestilling og Kirke indhentede et no-

tat fra Københavns biskop, der fandt, at ordningen med mulighed for indgå-

else af ægteskab mellem to personer af samme køn ved en præst ikke var i

strid med folkekirkens bekendelsesgrundlag.

Lovgivningsmagten og regeringen har ikke pligt til forud for regulering af

folkekirkens forhold at høre nogen kirkelig instans. Uanset dette skete der

forud for den gennemførte ordning

bl.a. inddragelse af landets biskopper.”

Folkekirkens bekendelsesgrundlag er i dansk sammenhæng fastlagt i Danske

Lov 2-1 og består af

”Den hellige Bibelske Skrift, det Apostoliske, Nicæniske og

Athanasii Symbol, den uforandrede Aar 1530 overgivne Augsburgske Beken-

delse samt Luthers lille Katekismus.”

Disse bekendelsesskrifter regulerer ikke, hvilke helligdage en evangelisk-lu-

thersk kirke skal have, og store bededag, der først er indført senere, omtales

ikke i bekendelsesgrundlaget.

Det er på den baggrund Kirkeministeriets foreløbige vurdering, at en afskaf-

felse eller flytning af store bededag som helligdag ikke er i strid med folkekir-

kens bekendelsesgrundlag.

Vurderingen finder desuden støtte i det forhold, at store bededag kun kendes i

Danmark, hvor dagen blev indført som helligdag ved kgl. forordning i 1686.

Med samme kgl. forordning blev dagen indført i Norge og på Island. På Island

blev dagen afskaffet som helligdag i 1893, mens man i Norge har ændret da-

gens placering flere gange

–

senest i 1950 - så dagen nu er placeret sidste

Akt nr.: 266542

Side 2

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 112: Spm. om henvendelsen af 15/2-23 fra Krister Meyersahm, Haslev, om grundlovens § 66

søndag i oktober. Kirkeministeriet har ikke kendskab til, at bededag findes som

helligdag i andre evangelisk-lutherske kirker på verdensplan.

Jeg bemærker endvidere, at der hverken i biskoppernes udtalelse af 3. januar

2023 eller i jeres høringssvar af 18. januar 2023 til beskæftigelsesministerens

lovforslag om konsekvenserne ved afskaffelse af store bededag som helligdag

er bemærkninger om, at en afskaffelse vil være i strid med folkekirkens beken-

delsesgrundlag. I anfører således, at biskoppernes protest mod afskaffelsen af

store bededag som helligdag og den anvendte procedure ”ikke betyder, at hel-

ligdage ikke kan ændres”.

Jeg skal på den baggrund anmode om din vurdering af, om en afskaffelse af

store bededag som helligdag den 4. fredag efter påske isoleret set vil være i

strid med folkekirkens bekendelsesgrundlag. Jeg skal anmode om at modtage

din vurdering i skriftlig form senest fredag den 27. januar 2023.

Med venlig hilsen

Akt nr.: 266542

Side 3

Louise Schack Elholm

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 112: Spm. om henvendelsen af 15/2-23 fra Krister Meyersahm, Haslev, om grundlovens § 66

Kirkeudvalget 2022-23 (2. samling)

KIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1

Offentligt

Biskoppen over Københavns Stift

Kære Peter Skov-Jakobsen

I dag har beskæftigelsesministeren fremsat forslag til lov om konsekvenser ved

afskaffelsen af store bededag som helligdag.

Ved mødet med jer den 20. januar 2023, nævnte jeg, at jeg ville bede jer om at

overveje, om og i givet fald hvilke ændringer der er behov for i Alterbogen, og

hvem der skal inddrages i arbejdet.

Jeg vil derfor bede dig om sammen med de øvrige biskopper at igangsætte et

eventuelt arbejde med Alterbogen.

Jeg håber, I har mulighed for at give mig en status på arbejdet senest i uge 7

med følgende indhold:

•

En overordnet beskrivelse af, om og i givet fald hvad der skal ændres i

Alterbogen.

Et estimat over hvor lang tid arbejdet i givet fald vil tage, herunder om

et endeligt forslag kan være klart, så forestillingen om autorisation af

ændring af Alterbogen kan forelægges for Dronningen samtidig med

underskrivelsen af den kgl. resolution om afskaffelse af store bededag

som helligdag. Det vil sige, om forslaget kan være klar i løbet af februar,

hvor lovforslaget forventes behandlet i Folketinget, så en kgl. resolution

kan foreligge samtidig med stadfæstelse af loven.

Et forslag til hvem der

–

ud over biskopperne

–

i givet fald skal inddra-

ges i arbejdet.

Om der er andre afledte effekter, der skal tænkes ind.

Kirkeministeren

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

www.km.dk

Telefon 3392 3390

e-post

[email protected]

Akt nr.: 266869

Dette akt nr. bedes oplyst ved

henvendelse til Kirkeministeriet

Dato: 24. januar 2023

•

Jeg ser frem til at høre fra dig.

De øvrige biskopper modtager kopi af dette brev

Med venlig hilsen

Louise Schack Elholm

Kopi til:

Alle biskopper

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 112: Spm. om henvendelsen af 15/2-23 fra Krister Meyersahm, Haslev, om grundlovens § 66

Kirkeudvalget 2022-23 (2. samling)

KIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1

Offentligt

Kirkeministeren

Kære Louise Schack Elholm

Af Kirkeministeren er jeg den 24. januar 2023, ved akt.nr. 266542, blevet

anmodet om at fremsætte min vurdering af, om en afskaffelse af store

bededag (Bededag) som helligdag den 4. fredag efter påske isoleret set vil

være i strid med folkekirkens bekendelsesgrundlag.

Hermed oversender jeg mit svar:

Bønnen er det troende menneskes åndedræt. Ved Helligånden gives der

mennesket tillid til Guds hellige ord, der forvandler verden med nåde og

barmhjertighed. I bønnen tager Gud ophold i mennesket. Kristus bliver

nærværende, og mennesket får en mulighed for ikke at blive fanget i

selviskhed, frygt eller ønsket om at leve på bekostning af andre. Når Kristus

i bønnen bliver nærværende, bliver mennesket menneskeligt og søger fred,

forsoning og relationer.

Bededagen er oprindeligt den særlige dag i folkekirken, hvor mennesket gør

bod for sin synd og beder om, at landet må blive beskyttet mod misvækst og

krig. Det er en dag, hvor der bedes for landet, Folketinget og Regeringen og

naturligvis for monarken.

En nyere tradition er, at bededagen er en stor konfirmationsdag.

Læren om de to regimenter, det verdslige og det gejstlige, er central i

evangelisk-luthersk tænkning, og derfor konstateres det med forundring, at

ministeren ved anvendelsen af den kongelige resolution griber ind i

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 112: Spm. om henvendelsen af 15/2-23 fra Krister Meyersahm, Haslev, om grundlovens § 66

folkekirkens indre anliggender, idet afskaffelsen af en helligdag også er et

indgreb i Ritual- og Alterbogen. Dette indgreb er i uoverensstemmelse med

evangelisk-luthersk lære, som det udtrykkes i Den Augsburgske

Bekendelses artikel 28.

Siden grundlovens indførelse i 1849 har der været udvist forståelse for, at

Regering og Folketing har hørt folkekirkens parter, når der blev lovgivet om

folkekirkens ydre anliggender og ved kongelig resolution fastsat regler for

de indre anliggender.

Gennemførelsen af denne kongelige resolution er et markant brud på denne

tradition, hvilket folkekirkens forskellige parter har bragt i erindring ved

henvendelse af 18. januar 2023 til Kirkeministeren.

Den Augsburgske Bekendelse, sammen med de øvrige bekendelsesskrifter,

garanterer en økumenisk åbenhed, og er karakteriseret ved at udtrykke en

sjælden teologisk frihed.

Bekendelsens artikel 7 udtrykker således, at “til kirkens sande enhed er det

tilstrækkeligt at være enig om evangeliets forkyndelse og sakramenternes

forvaltning. Det er ikke nødvendigt, at der over alt er ensartede

menneskelige traditioner og riter eller ceremonier…”

Man kan derfor ikke hævde, at bededagen er nødvendig for kirken, og at en

kirke uden en bededag ikke kan betragtes som evangelisk-luthersk.

Jeg må dog henlede opmærksomheden på, at det, der i evangelisk-luthersk

teologisk tænkning opfattes som en teologisk frihed, ved denne lejlighed

opleves som en politisk udnyttelse til at inddrage en helligdag.

Som i andre af livets spørgsmål, kan et forenklet spørgsmål afføde svar, der

ikke tager højde for sagens kompleksitet. Jeg er ikke i tvivl om, at processen

omkring indgrebet i Ritual- og Alterbog ikke er i overensstemmelse med

hverken evangelisk-luthersk lære, eller med den danske tradition siden

grundlovens indførelse i Danmark mht. lovgivning på det kirkelige område.

Der er heller ingen tvivl om, at naturligvis kan man være en evangelisk-

luthersk kirke uden at have de samme riter og ceremonier som andre kirker

af samme konfessionelle familie, har.

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 112: Spm. om henvendelsen af 15/2-23 fra Krister Meyersahm, Haslev, om grundlovens § 66

Det er mit håb, at vi også fremover vil have modet til at fortsætte den danske

samfundsmodel, som er kendetegnet ved samtale og medinddragelse.

Med venlig hilsen

Kopi til alle biskopper og stifter

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 112: Spm. om henvendelsen af 15/2-23 fra Krister Meyersahm, Haslev, om grundlovens § 66

Kirkeudvalget 2022-23 (2. samling)

KIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 2

Offentligt

Folketingets Kirkeudvalg

[email protected]

Kirkeudvalget har ved brev af 12. januar 2023 (KIU alm. del

–

spørgsmål 2)

bedt om min besvarelse af spørgsmål:

”Vil

ministeren

–

til brug for KIU alm. del - samrådsspørgsmål A

–

redegøre for,

hvilke helligdage der som følge af den pågældende vurdering var i spil til even-

tuel afskaffelse, jf. artiklen ”Derfor er store bededag mere interessant for rege-

ringen end andre helligdage” den 10. januar 2023, tv2.dk samt

oplyse, hvem

ministeriet har involveret, hørt eller på anden vis inddraget i forbindelse med

arbejdet vedrørende den retlige vurdering om lovligheden af at afskaffe en

række udvalgte helligdage og andet relevant materiale samt i udvælgelsen af

Store Bededag til eventuel afskaffelse?”

Svar:

Regeringen havde hverken i sit regeringsgrundlag af 14. december 2022 eller

under den offentlige debat i begyndelsen af januar 2023 lagt sig fast på store

bededag som den konkrete helligdag, der skulle foreslås afskaffet.

Jeg tog i juledagene telefonisk kontakt til biskopperne for at bede om en vurde-

ring af spørgsmålet om valg af konkret helligdag.

Den 3. januar 2023 modtog jeg biskoppernes udtalelse, hvor de beklagede re-

geringens ønske om at afskaffe en helligdag, men uden at forholde sig til, hvil-

ken helligdag der skulle afskaffes.

Blandt de forskellige helligdage nævnes i biskoppernes udtalelse af 3. januar

2023 alene store bededag, som de argumenterede for at fastholde med henvis-

ning til bl.a. folkekirkens tradition og dagens hyppige anvendelse som konfir-

mationsdag.

I udtalelsen af 3. januar2023 anfører biskopperne således:

”De åndelige traditioner på bededagen har været forskellige

i årene løb. Op-

rindeligt var hensigten med bededagen, at menigheden skulle overveje,

hvad der måtte være et gudvelbehageligt liv, herunder gøre bod og bede for

beskyttelse mod misvækst og krig. I de senere år har bededag udviklet sig til

at blive en påskønnet

konfirmationsdag for vores kirke.”

Biskoppernes udtalelse indgik sammen med deres supplerende udtalelse af 10.

januar 2023 i regeringens overvejelser forud for beslutningen om at foreslå

netop store bededag afskaffet som helligdag.

Regeringen vurderede, at det måtte foretrækkes at afskaffe store bededag som

helligdag frem for en af de øvrige helligdage, som er knyttet an til de kristne

højtider.

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

www.km.dk

Telefon 3392 3390

e-post

[email protected]

Akt nr.: 266603

Dette akt nr. bedes oplyst ved

henvendelse til Kirkeministeriet

Dato: 31. januar 2023

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 112: Spm. om henvendelsen af 15/2-23 fra Krister Meyersahm, Haslev, om grundlovens § 66

Akt nr.:

Side 2

Louise Schack Elholm

/ Kasper Hyllested

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 112: Spm. om henvendelsen af 15/2-23 fra Krister Meyersahm, Haslev, om grundlovens § 66

Kirkeudvalget 2022-23 (2. samling)

KIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 3

Offentligt

Folketingets Kirkeudvalg

[email protected]

Frederiksholms Kanal 21

Kirkeudvalget har ved brev af 12. januar 2023 (KIU alm. del

–

spørgsmål 3)

bedt om min besvarelse af spørgsmål:

”

Vil ministeren

–

til brug for KIU alm. del - samrådsspørgsmål A

–

kommentere

P. K. Thorsens artikel ”Store Bededag”, 1925, Fortid Og Nutid 1 (september),

side 176-181, herunder at Store Bededag, der er fjerde fredag efter påske,

ifølge forskere er en videreførelse af de middelalderlige gangdage, der sammen

med julen, fasten, påsken og pinsen hører til årets helligste tider, og i forlæn-

gelse heraf tilkendegive, om en afskaffelse af Store Bededag efter ministerens

opfattelse ”strider mod den evangelisk-lutherske lære”?”

Svar:

Jeg kan henholde mig til min besvarelse af dags dato på KIU alm. del. - spørgs-

mål 1.

1220 København K

www.km.dk

Telefon 3392 3390

e-post

[email protected]

Akt nr.: 266603

Dette akt nr. bedes oplyst ved

henvendelse til Kirkeministeriet

Dato: 31. januar 2023

Louise Schack Elholm

/ Kasper Hyllested

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 112: Spm. om henvendelsen af 15/2-23 fra Krister Meyersahm, Haslev, om grundlovens § 66

Kirkeudvalget 2022-23 (2. samling)

KIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 4

Offentligt

Folketingets Kirkeudvalg

[email protected]

Frederiksholms Kanal 21

Kirkeudvalget har ved brev af 12. januar 2023 (KIU alm. del

–

spørgsmål 4)

bedt om min besvarelse af spørgsmål:

”Vil

ministeren

–

til brug for KIU alm. del - samrådsspørgsmål A

–

redegøre for,

hvorfor biskopperne ikke ønsker Store Bededag afskaffet, jf. artiklen ”Derfor er

store bededag mere interessant for regeringen end andre helligdage”, den 10.

januar 2023, tv2.dk?”

Svar:

Som oplyst i min besvarelse af dags dato på KIU alm. del - spørgsmål 1 tilkom-

mer kompetencen til at regulere folkekirkens forhold lovgivningsmagten og re-

geringen, der har et betydeligt skøn med hensyn til, hvilke grænser det evange-

lisk-lutherske bekendelsesgrundlag sætter for en sådan regulering.

Som bilag til besvarelsen har jeg fremsendt de udtalelser, jeg har modtaget fra

biskopperne om valg af helligdag. Jeg bemærker i den forbindelse, at biskop-

perne i udtalelserne ikke peger på en konkret helligdag, der kunne afskaffes,

men alene argumenterer for, hvorfor store bededag bør bevares. Jeg henviser i

den forbindelse til min besvarelse af dags dato på KIU alm. del

–

spørgsmål 2.

1220 København K

www.km.dk

Telefon 3392 3390

e-post

[email protected]

Akt nr.: 266603

Dette akt nr. bedes oplyst ved

henvendelse til Kirkeministeriet

Dato: 31. januar 2023

Louise Schack Elholm

/ Kasper Hyllested

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 112: Spm. om henvendelsen af 15/2-23 fra Krister Meyersahm, Haslev, om grundlovens § 66

Kirkeudvalget 2022-23 (2. samling)

KIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 5

Offentligt

Folketingets Kirkeudvalg

[email protected]

Frederiksholms Kanal 21

Kirkeudvalget har ved brev af 12. januar 2023 (KIU alm. del

–

spørgsmål 5)

bedt om min besvarelse af spørgsmål:

”Vil

ministeren

–

til brug for KIU alm. del - samrådsspørgsmål A

–

redegøre for,

at afskaffelsen af helligdage selv under enevældende skete i samarbejde mel-

lem kongen og biskopperne og i forlængelse heraf redegøre for, hvorfor mini-

steren og regeringen har brudt med over 300 års tradition, jf. artiklen

”Derfor

er store bededag mere interessant for regeringen end andre helligdage” den 10.

januar 2023, tv2.dk?”

Svar:

Jeg kan ikke anerkende præmissen om, at regeringen har brudt med over 300

års tradition.

Som jeg har redegjort for i min besvarelse af dags dato på KIU alm. del.

–

spørgsmål 1 og 2, er der både før regeringens beslutning om at pege på store

bededag som den helligdag, der foreslås afskaffet, og efterfølgende i forhold til

eventuelle ændringer i folkekirkens alterbog sket inddragelse af biskopperne.

Jeg må derfor afvise, at regeringen bryder en lang tradition for dialog med bi-

skopperne om regulering af folkekirkens anliggender.

1220 København K

www.km.dk

Telefon 3392 3390

e-post

[email protected]

Akt nr.: 266603

Dette akt nr. bedes oplyst ved

henvendelse til Kirkeministeriet

Dato: 31. januar 2023

Louise Schack Elholm

/ Kasper Hyllested