Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 13
Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 80
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
7. februar 2023
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 80 (Alm. del) af
18. januar 2023 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Kan ministeren oplyse, hvor meget det offentlige i dag udbetaler i genetillæg mv.
til medarbejdere, som følge af at store bededag er en helligdag?
Svar
I staten er det ikke muligt at opgøre udgifter forbundet med udbetaling af hellig-
dagstillæg til statsansatte, idet helligdagstillæg i statens løn- og personalestatistik
ikke kan adskilles fra fx weekendtillæg. Dette tilskrives, at der på tværs af staten
anvendes forskellige lønsystemer, som udbetaler løn på mange forskellige lønko-
der, der anvendes til aflønning af både helligdags- og weekendstillæg. Brugen af de
enkelte lønkoder kan variere helt ned på den enkelte arbejdsplads.
Til brug for besvarelsen er der indhentet bidrag fra Kommunernes Landsforening
(KL), der oplyser at:
”Det
er en kompleks opgave at beregne den omtrentlige værdi af medarbejdernes kompensationen
for arbejde på St. Bededag. Det skyldes blandt andet, at den ikke alene kan beregnes ud fra løn-
data, da KL ikke kan udskille udgifter til genetillæg på St. Bededag fra genetillæg, der er knyt-
tet til andre helligdage. Desuden kan KL ikke i løndata identificere værdien af den frihed (af-
spadsering), som nogle ansatte modtager som kompensation for arbejdet St. Bededag. Derfor er
KL nødt til at inddrage arbejdstidsdata i beregningen. Seneste opgørelse af arbejdstidsdata er fra
2021 og alene tilgængelig for de kommuner, der benytter Silkeborg Data som løndatacentral.
Det er således ikke muligt at opgøre den præcise værdi af den genekompensation i kommunerne,
som er knyttet til at St. Bededag er en helligdag. KL har imidlertid på grundlag af arbejdstids-
data fra KRL beregnet et skøn for værdien af søgne-helligdagskompensationen i kommunerne for
St. Bededag i 2021. Her opgøres værdien til ca. 30 mio. kr. Der er dog knyttet betydelig usik-
kerhed til skønnet.”
Til brug for besvarelsen er der indhentet bidrag fra Danske Regioner (DR), der
oplyser at:
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K