Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 13
Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 13 - endeligt svar på spørgsmål 55
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
15. februar 2023
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 55 (L 13 - § 17.
Beskæftigelsesministeriet) af 7. februar 2023 stillet efter ønske fra
Christina Olumeko (ALT)
Spørgsmål
Vil ministeren i detaljer redegøre for beregningerne, der viser, at 8.500 flere fuld-
tidsbeskæftigede medfører et årligt merprovenu på 3,2 mia. kr., herunder hvilke
antagelser, der er gjort omkring gennemsnitlige lønninger, tilbageløb (opdelt på
skat og afgifter) og andre faktorer og antagelser, som indgår i beregningen?
Svar
Beregningen af den strukturelle virkning på den offentlige saldo i forbindelse med
afskaffelse af store bededag tager udgangspunkt i en
makroberegning
på Finansmini-
steriets ADAM-model, som den bruges i forbindelse med holdbarhedsberegnin-
gerne, og hvor de præsterede timer er øget svarende til 8.500 fuldtidspersoner via
øget gennemsnitlig arbejdstid. Beregningen er således udført på en makroøkono-
misk model, som omfatter samtlige indkomststrømme og inkluderer samtlige af-
ledte effekter i økonomien konsistent med Finansministeriets metoder for de mel-
lemfristede fremskrivninger,
jf. Danmarks Konvergensprogram 2022,
maj 2022.
Beregningen afspejler således ud over de direkte virkninger på indkomstskatterne
også afledte virkninger på fx moms, afgifter og diverse virksomhedskatter mv.,
jf.
tabel 1.
I grundlaget for beregningen indgår blandt andet en gennemsnitlig årsløn
inkl. pension for fuldtidsbeskæftigede på ca. 530.000 kr. (2023-niveau),
jf. ADAMs
datagrundlag
og skøn i forbindelse med
Økonomisk Redegørelse,
august 2022.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K