Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 13
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
24. februar 2023
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 110 (L 13 - § 17.
Beskæftigelsesministeriet) af 16. februar 2023 stillet efter ønske
fra Christina Olumeko (ALT)
Spørgsmål
Vil ministeren udfærdige og oversende et notat svarende til ”Bilag 2 Langsigtet
virkning på de offentlige finanser” i ”Bilag 1. Beregningsnotat fra 2012” i svar på
FIU (alm. del)
–
spørgsmål 83, folketingsåret 2022-23 (2. samling), som er opdate-
ret til at matche beregningerne, der ligger til grund for beregningerne af provenuet
ved afskaffelse af store bededag, som er lavet i forbindelse med den nuværende
debat, og redegøre for hvori forskelle i forhold til tidligere beregninger ligger, og
hvad der ligger til grund for eventuelt nye antagelser?
Svar
Finansministeriets vurdering af de økonomiske konsekvenser af at gøre store be-
dedag til en hverdag er baseret på den samme tilgang, som ud fra en samlet vurde-
ring blev anvendt i 2012 til at skønne over virkningen af at afskaffe en feriedag el-
ler en helligdag. Beregningerne er blandt andet beskrevet i
svar på beskæftigelsesudval-
gets spørgsmål nr. 55 (L 13 - § 17. Beskæftigelsesministeriet) af 7. februar 2023.
I beregningerne i bilaget i det oversendte notatudkast, der spørges til, er der fx for-
udsat fuldt gennemslag på arbejdstiden, hvilket ikke afspejler Finansministeriets
skøn for virkningen på arbejdstiden. Derudover er der tale om
”bottom-up-bereg-
ninger”, som er lavet uden at tage højde for samtlige de afledte virkninger på øko-
nomien som en afskaffelse af en fridag vil have i en makroøkonomisk modelbereg-
ning. Blandt andet er der set bort fra virkninger på virksomhedsskatter samt andre
skatter og afgifter tilknyttet produktionen og virksomhedsejernes indkomst og for-
brug,
jf. bl.a. også Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 344 af 23. februar 2022.
Det fremgår ikke tydeligt af de
ukonsoliderede
tabeller i det ikke-endelige bilag fra
2012 hvilke valg, afgrænsninger og antagelser, der er gjort for at komme frem til
præcis disse beregningsforudsætninger.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
Side 2 af 3
Hvis man tager udgangspunkt i beregningsforudsætningerne, der er anvendt i Fi-
nansministeriets vurdering af de økonomiske konsekvenser af at gøre store bede-
dag til en hverdag og som er beskrevet i
svar på beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 55
(L 13 - § 17. Beskæftigelsesministeriet) af 7. februar 2023,
kan man opstille en beregning
tilsvarende beregningen for fuldtidspersoner i bilagets tabel 2.
Den gennemsnitlige årsløn inkl. pension pr. fuldtidsbeskæftiget forudsættes at
være godt 530.000 kr. (2023-niveau), hvilket svarer til cirka 475.000 kr. ekskl. ind-
betalinger på fradragsberettigede pensionsordninger. Den gennemsnitlige effektive
marginalskatteprocent kan opgøres til 47,2 pct. og der forventes et tilbageløb fra
forbrugsskatter på 23 pct.
1
Med udgangspunkt i en
opdateret ”bottom-up-beregning” lavet på samme måde
som i bilaget kan der opgøres en saldovirkning af en forøgelse af beskæftigelsen
med én fuldtidsperson på knap 282.000 kr. (2023-niveau) efter tilbageløb af det
øgede forbrug, men før virkninger på selskabsskat og øvrige poster mv. Saldovirk-
ningen i bottom-up beregningen afspejler en stigning i indkomstskatterne på godt
224.000 kr. (2023-niveau) og et tilbageløb i form af moms og afgifter på det øgede
forbrug på cirka 58.000 kr. (2023-niveau)
Ved en forøgelse af beskæftigelsen med 8.500 fuldtidspersoner, som Finansmini-
steriet skønner en afskaffelse af store bededag som helligdag vil afspejle, vil den
isolerede virkning på de offentlige finanser således udgøre ca. 2,4 mia. kr. i en bot-
tom-up beregning. Hertil kommer dog som nævnt afledte virkninger på makro-
økonomien, der ikke er taget højde for i de ovenstående beregninger. Beregningen
er derfor ikke direkte sammenlignelig med Finansministeriets skøn for virkningen
af afskaffelse af store bededag, der som nævnt
–
og i overensstemmelse med nor-
mal praksis for tiltag, der vedrører helt brede grupper på arbejdsmarkedet og ikke
kun specifikke indkomstgrupper mv.
–
er foretaget på en makromodel, som tager
højde for det samlede indkomstkredsløb og øvrige afledte effekter i økonomien.
Det har ikke været muligt at opgøre de samlede offentlige udgifter til helligdagstil-
læg på store bededag,
jf. svar på beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 80 (Alm. del) af 18.
februar 2023.
Det skal afslutningsvist
bemærkes, at de beregninger, der fremgår af ”Bilag
2 Lang-
sigtet virkning på de offentlige finanser”
i ”Bilag
1. Beregningsnotat fra 2012”
i svar på Fi-
nansudvalgets spørgsmål nr. 83 (Alm. del) af 30. januar,
ikke afspejler den beregningstil-
gang, der er anvendt til at skønne over virkningen af at afskaffe en fridag
–
hver-
ken dengang eller i dag. Derudover er beregningerne og beregningsforudsætnin-
gerne i de nævnte udkast fra 2012, som det også fremgår af tabeloverskrifterne,
ikke endeligt konsolideret.
Jf.
https://fm.dk/media/18103/dokumentationsnotat_om_opgoerelse_af_nettoafgiftsfaktoren_a.pdf
for en nærmere be-
skrivelse af grundlaget for den opgjorte tilbageløbsfaktor.
1
