L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 110: MFU spm. om oversendelse af beregningerne, der ligger til grund for beregningerne af provenuet ved afskaffelse af store bededag

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 13
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Christiansborg

24. februar 2023

Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 110 (L 13 - § 17.

Beskæftigelsesministeriet) af 16. februar 2023 stillet efter ønske

fra Christina Olumeko (ALT)

Spørgsmål

Vil ministeren udfærdige og oversende et notat svarende til ”Bilag 2 Langsigtet

virkning på de offentlige finanser” i ”Bilag 1. Beregningsnotat fra 2012” i svar på

FIU (alm. del)

–

spørgsmål 83, folketingsåret 2022-23 (2. samling), som er opdate-

ret til at matche beregningerne, der ligger til grund for beregningerne af provenuet

ved afskaffelse af store bededag, som er lavet i forbindelse med den nuværende

debat, og redegøre for hvori forskelle i forhold til tidligere beregninger ligger, og

hvad der ligger til grund for eventuelt nye antagelser?

Svar

Finansministeriets vurdering af de økonomiske konsekvenser af at gøre store be-

dedag til en hverdag er baseret på den samme tilgang, som ud fra en samlet vurde-

ring blev anvendt i 2012 til at skønne over virkningen af at afskaffe en feriedag el-

ler en helligdag. Beregningerne er blandt andet beskrevet i

svar på beskæftigelsesudval-

gets spørgsmål nr. 55 (L 13 - § 17. Beskæftigelsesministeriet) af 7. februar 2023.

I beregningerne i bilaget i det oversendte notatudkast, der spørges til, er der fx for-

udsat fuldt gennemslag på arbejdstiden, hvilket ikke afspejler Finansministeriets

skøn for virkningen på arbejdstiden. Derudover er der tale om

”bottom-up-bereg-

ninger”, som er lavet uden at tage højde for samtlige de afledte virkninger på øko-

nomien som en afskaffelse af en fridag vil have i en makroøkonomisk modelbereg-

ning. Blandt andet er der set bort fra virkninger på virksomhedsskatter samt andre

skatter og afgifter tilknyttet produktionen og virksomhedsejernes indkomst og for-

brug,

jf. bl.a. også Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 344 af 23. februar 2022.

Det fremgår ikke tydeligt af de

ukonsoliderede

tabeller i det ikke-endelige bilag fra

2012 hvilke valg, afgrænsninger og antagelser, der er gjort for at komme frem til

præcis disse beregningsforudsætninger.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 110: MFU spm. om oversendelse af beregningerne, der ligger til grund for beregningerne af provenuet ved afskaffelse af store bededag

Side 2 af 3

Hvis man tager udgangspunkt i beregningsforudsætningerne, der er anvendt i Fi-

nansministeriets vurdering af de økonomiske konsekvenser af at gøre store bede-

dag til en hverdag og som er beskrevet i

svar på beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 55

(L 13 - § 17. Beskæftigelsesministeriet) af 7. februar 2023,

kan man opstille en beregning

tilsvarende beregningen for fuldtidspersoner i bilagets tabel 2.

Den gennemsnitlige årsløn inkl. pension pr. fuldtidsbeskæftiget forudsættes at

være godt 530.000 kr. (2023-niveau), hvilket svarer til cirka 475.000 kr. ekskl. ind-

betalinger på fradragsberettigede pensionsordninger. Den gennemsnitlige effektive

marginalskatteprocent kan opgøres til 47,2 pct. og der forventes et tilbageløb fra

forbrugsskatter på 23 pct.

Med udgangspunkt i en

opdateret ”bottom-up-beregning” lavet på samme måde

som i bilaget kan der opgøres en saldovirkning af en forøgelse af beskæftigelsen

med én fuldtidsperson på knap 282.000 kr. (2023-niveau) efter tilbageløb af det

øgede forbrug, men før virkninger på selskabsskat og øvrige poster mv. Saldovirk-

ningen i bottom-up beregningen afspejler en stigning i indkomstskatterne på godt

224.000 kr. (2023-niveau) og et tilbageløb i form af moms og afgifter på det øgede

forbrug på cirka 58.000 kr. (2023-niveau)

Ved en forøgelse af beskæftigelsen med 8.500 fuldtidspersoner, som Finansmini-

steriet skønner en afskaffelse af store bededag som helligdag vil afspejle, vil den

isolerede virkning på de offentlige finanser således udgøre ca. 2,4 mia. kr. i en bot-

tom-up beregning. Hertil kommer dog som nævnt afledte virkninger på makro-

økonomien, der ikke er taget højde for i de ovenstående beregninger. Beregningen

er derfor ikke direkte sammenlignelig med Finansministeriets skøn for virkningen

af afskaffelse af store bededag, der som nævnt

–

og i overensstemmelse med nor-

mal praksis for tiltag, der vedrører helt brede grupper på arbejdsmarkedet og ikke

kun specifikke indkomstgrupper mv.

–

er foretaget på en makromodel, som tager

højde for det samlede indkomstkredsløb og øvrige afledte effekter i økonomien.

Det har ikke været muligt at opgøre de samlede offentlige udgifter til helligdagstil-

læg på store bededag,

jf. svar på beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 80 (Alm. del) af 18.

februar 2023.

Det skal afslutningsvist

bemærkes, at de beregninger, der fremgår af ”Bilag

2 Lang-

sigtet virkning på de offentlige finanser”

i ”Bilag

1. Beregningsnotat fra 2012”

i svar på Fi-

nansudvalgets spørgsmål nr. 83 (Alm. del) af 30. januar,

ikke afspejler den beregningstil-

gang, der er anvendt til at skønne over virkningen af at afskaffe en fridag

–

hver-

ken dengang eller i dag. Derudover er beregningerne og beregningsforudsætnin-

gerne i de nævnte udkast fra 2012, som det også fremgår af tabeloverskrifterne,

ikke endeligt konsolideret.

Jf.

https://fm.dk/media/18103/dokumentationsnotat_om_opgoerelse_af_nettoafgiftsfaktoren_a.pdf

for en nærmere be-

skrivelse af grundlaget for den opgjorte tilbageløbsfaktor.

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 110: MFU spm. om oversendelse af beregningerne, der ligger til grund for beregningerne af provenuet ved afskaffelse af store bededag

Side 3 af 3

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister