Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 13
Offentligt
2664213_0001.png
Finansministeriet
Baggrundsnotat: Virkning på de offentlige finanser ved
afskaffelse af ferie- og/eller helligdage
En afskaffelse af en feriedag eller en helligdag (fx store bededag, skærtorsdag eller
2. pinsedag), som falder på en hverdag hvert år, vurderes at kunne øge den
samlede præsterede arbejdstid med ca. 0,34 pct. svarende til ca. 10.000 personer
og en styrkelse af de offentlige finanser på ca. 2 mia. kr. i 2020,
jf. tabel 1.
Den anslåede virkning på arbejdsudbuddet og de offentlige finanser i 2020
forudsætter, at afskaffelsen af en ferie- eller helligdag gennemføres i god tid forud
for 2020. En afskaffelse af feriedage og/eller helligdage implementeres ved lov.
Tabel 1
Virkning på arbejdsudbud og offentlige finanser i 2020 ved afskaffelse af en feriedag eller en helligdag
Præsteret
Effektivt
Offentlige
arbejdstid arbejdsudbud
finanser
(pct.)
(personer) (Mia. 2012-kr.)
Feriedag (i den 5. ferieuge)
Helligdag (fx store bededag, skærtorsdag eller 2. pinsedag)
0,34
0,34
10.000
10.000
2,0
2,0
De beregnede virkninger på de offentlige finanser af en afskaffelse af en ferie-
eller helligdag tager afsæt i de sædvanlige regneprincipper, som ligger til grund for
Finansministeriets (FM) vurderinger af virkningerne af øget arbejdstid, og som
også er anvendt af Arbejdsmarkedskommissionen (AMK).
FM og AMK har således tidligere vurderet, at en forøgelse af den ugentlige
præsterede arbejdstid med én time for alle beskæftigede (svarende til en forøgelse
af den gennemsnitlige arbejdstid med knap 2,9 pct.) vil kunne styrke de offentlige
finanser varigt med knap 17 mia. kr. omregnet til 2012-priser
1
,
jf. tabel 2.
Ved en
stigning i den samlede præsterede arbejdstid på 0,34 pct. – svarende til det
anslåede gennemslag ved en afskaffelse af en ferie- eller helligdag – skønnes den
varige forbedring af de offentlige finanser således til ca. 2 mia. kr.
Tabel 2
Virkning på arbejdstid og offentlige finanser i 2020 ved afskaffelse af en feriedag eller en helligdag
Præsteret arbejdstid
(pct.)
Øget arbejdstid med 1 time ugentlig (alle beskæftigede)
Afskaffelse af en fri- eller helligdag
2,87
0,34
Offentlige finanser
(Mia. 2012-kr.)
16,9
2,0
1
Jf. fx svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 159 af 12. maj 2010 samt Arbejdsmarkedskommissionen (august 2009):
Velfærd kræver arbejde, s. 46, hvor den offentlige budgetforbedring er anslået til hhv. 15 mia. kr. (2010-priser) og 14 mia.
kr. (2009-priser) ved en forøgelse af den ugentlige præsterede arbejdstid med én time for alle beskæftigede og under i øvrigt
samme forudsætninger, som gennemgås nærmere nedenfor.
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om at oversende de andre "elementer", der indgik i analysearbejdet i 2012 om afskaffelse af store bededag som helligdag
2664213_0002.png
Side 2 af 5
Beregningsforudsætninger
Den beregnede varige virkning på de offentlige finanser ved en afskaffelse af en
ferie- eller helligdag beror på bl.a. følgende forudsætninger:
•
Uændrede offentlige udgifter.
Det er forudsat, at de offentlige udgifter
holdes i ro på sigt, hvilket bl.a. indebærer, at hele stigningen i det effektive
arbejdsudbud tilfalder den private sektor.
Gennemslag på den præsterede arbejdstid ¾.
Det er lagt til grund, at
gennemslaget på den præsterede arbejdstid udgør ¾ af det fulde
arbejdstidspotentiale ved afskaffelse af ferie- eller helligdage.
Fuldt gennemslag på lønningerne på sigt.
Det er forudsat, at udviklingen i
årslønningerne på sigt følger udviklingen i (mande)produktiviteten.
•
•
Nedenfor gennemgås beregningsforudsætningerne nærmere.
Uændrede offentlige udgifter
Den varige forbedring af de offentlige finanser ved en afskaffelse af fridage
afspejler navnlig et øget skatteprovenu (direkte såvel som indirekte skatter), mens
de offentlige udgifter er forudsat uændrede.
2
Uændrede offentlige udgifter hviler på to centrale forudsætninger:
•
Uændret samlet præsteret arbejdstid i den offentlige sektor.
Rammerne
til driftsudgifter i den offentlige sektor skal fastholdes uændret på sigt. Den
øgede årlige arbejdstid pr. ansat i den offentlige sektor skal således isoleret set
modsvares af en modgående tilpasning i den offentlige beskæftigelse, så den
samlede præsterede offentlige arbejdstid er uændret. Det indebærer, at den
offentlige serviceproduktion som udgangspunkt også er uændret, og at den
samlede forøgelse af den præsterede arbejdstid tilfalder den private sektor.
Tilpasningen i den offentlige beskæftigelse vurderes at kunne gennemføres
ved naturlig afgang og normal jobskifteaktivitet, bl.a. i lyset af en årlig
jobomsætning i den offentlige sektor på mere end 100.000 personer.
Neutralisering af budgetvirkningen via satsreguleringen.
En forøgelse af
den årlige (standard)arbejdstid vil isoleret set øge satsreguleringsprocenten i
henhold til satsreguleringsloven. Det vil som udgangspunkt føre til øgede
offentlige udgifter til indkomstoverførsler. Der er lagt til grund, at dette
udgiftsløft via satsreguleringen neutraliseres, så overførselsindkomstmodtagere
ikke får en indkomstfremgang som følge af den øgede arbejdstid.
•
2
Det er også forudsat, at reguleringen af beløbsgrænserne i skattesystemet (§ 20-regulering) følger med stigningen i
arbejdstiden. Hvis beløbsgrænserne i skattesystemet ikke øges med same procentmæssige stigning som arbejdstiden, vil
skatteindtægterne og dermed den offentlige saldo alt andet lige styrkes mere end angivet.
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om at oversende de andre "elementer", der indgik i analysearbejdet i 2012 om afskaffelse af store bededag som helligdag
2664213_0003.png
Side 3 af 5
I fravær af ovenstående forudsætninger vil de offentlige udgifter øges nogenlunde
parallelt med stigningen i de offentlige indtægter, hvorved den langsigtede
virkning på de offentlige finanser vil være omtrent neutral,
jf. tabel 3.
Det afspejler bl.a., at en uændret offentlig beskæftigelse ved en højere årlig
arbejdstid indebærer et øget offentligt serviceniveau og dermed øgede offentlige
udgifter til lønsum. Det vil isoleret set svække de offentlige finanser varigt med ca.
1,5 mia. kr. I fravær af neutraliseringen af højere overførselsudgifter skønnes de
offentlige finanser svækket varigt med yderligere ca. 0,5 mia. kr.
Tabel 3
Marginalvirkninger ved styrkelse af de offentlige finanser gennem afskaffelse af en fri- eller helligdag
Mia. 2012-kr.
Uændret samlet præsteret arbejdstid i den offentlige sektor
1)
Neutralisering af udgiftsvirkningen via satsreguleringen
I alt
Offentlige finanser
1,5
0,5
2,0
1)
Ved uændret forhold mellem offentligt varekøb og offentlig beskæftigelse.
Gennemslag på den præsterede arbejdstid på ¾
Virkningen på den præsterede årlige arbejdstid ved afskaffelse af en ferie- eller en
helligdag tager udgangspunkt i et standardarbejdsår med 222 arbejdsdage, der
forøges med én dag til 223 arbejdsdage, hvilket svarer til en bruttoforøgelse af den
årlige arbejdstid med 0,45 pct.
En afskaffelse af en fridag kan imidlertid ikke forventes at give fuldt gennemslag
på den årlige arbejdstid,
jf. boks 1,
som peger på en række konkrete årsager til, at
gennemslaget på den samlede præsterede arbejdstid er mindre end det fulde
potentiale ved afskaffelse af en ferie- eller helligdag.
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om at oversende de andre "elementer", der indgik i analysearbejdet i 2012 om afskaffelse af store bededag som helligdag
2664213_0004.png
Side 4 af 5
Boks 1
Gennemslag på den præsterede arbejdstid ved afskaffelse af en ferie eller helligdag
Afskaffelse af en ferie- eller helligdag kan ikke forventes at have fuldt gennemslag på den årlige arbejdstid, bl.a.
fordi:
•
De beskæftigedes underliggende præferencer for balancen mellem fritid og arbejdsindkomst kan ikke
påregnes at ændre sig.Det må således forventes, at en del lønmodtagere vil kompensere for tabet af en
fridag ved at holde en ekstra fri- eller fraværsdag på anden vis, fx feriefridage, sygedage, barns 1./2.
sygedag, afspadsering (i stedet for udbetaling) mv.
En afskaffelse af ferie- eller helligdage kan ikke forventes at øge arbejdstiden fuldt ud for selvstændige,
som i høj grad selv kan fastlægge deres arbejdstid, samt ansatte omfattet af en overenskomst med
decentrale muligheder for at fravige de overenskomstaftalte regler vedrørende arbejdstid,
jf. fx DA’s
arbejdsmarkedsrapport 2011,
som viser en stigning i andelen af ansatte, der er omfattet af lokale
arbejdstidsaftaler eller har fleksible arbejdstidsregler.
En del personer arbejder på fridagen, uden at der kompenseres med en ekstra fridag på et andet
tidspunkt. Det gælder fx ansatte, der ikke har fast arbejdstid, aftale om afspadsering eller overtidsbetaling
ved merarbejde. Det samme gælder for ansatte, der får overarbejdet udbetalt i stedet for afspadsering.
En fridag giver ekstra arbejde til en del afløsere mv. i fx flere butikker, restaurationer, tankstationer mv.,
der ikke lukker på fridagen. Afskaffelse af en fridag vil reducere arbejdstiden for afløsere.
•
•
•
Det er lagt til grund, at gennemslaget på den samlede præsterede arbejdstid udgør
¾ af det fulde arbejdstidspotentiale på 0,45 pct. pr. fridag eller 0,34 pct.
Forudsætningen understøttes af forskellige kilder til vurdering af gennemslaget.
jf.
boks 2.
Boks 2
Empiriske kilder til vurdering af gennemslaget på den præsterede arbejdstid ved afskaffelse af en fridag
Overordnet peger den langsigtede sammenhæng mellem den aftalte og præsterede årlige arbejdstid umiddelbart
på et gennemslag på ca. 80 pct. Der er imidlertid ikke nødvendigvis tale om en egentlig årsagssammenhæng,
bl.a. fordi andre faktorer – fx stigende velstand og højere skatter – kan have næret et underliggende ønske i
befolkningen om mere fritid.
Herudover er sammenhængen mellem den aftalte og præsterede årlige arbejdstid observeret i en periode, hvor
den aftalte arbejdstid er sat ned. Der er ikke eksempler fra nyere tid på forhøjelser af den aftalte arbejdstid. Det er
således usikkert, i hvilket omfang en forøgelse af den aftalte arbejdstid vil smitte af på den præsterede arbejdstid.
Det er således nødvendigt at inddrage yderligere kilder til vurdering af gennemslaget på den præsterede
arbejdstid. En analyse på baggrund af information fra Arbejdskraftundersøgelsen peger på, at tilstedeværelse af
en fridag i en given uge reducerer arbejdstiden i den pågældende uge svarende til et (brutto)gennemslag på den
præsterede arbejdstid på lidt under 70 pct. Der skal desuden tages højde for, at en del lønmodtagere får udbetalt
feriefridage og derfor har mulighed for at erstatte tabet af en ferie- eller en helligdag ved at afholde en ekstra
feriefridag. Det indebærer samlet set et (netto)gennemslag på den præsterede arbejdstid på ca. 60 pct. ved
afskaffelsen af en helligdag, der falder på en hverdag hvert år, og ca. 70 pct. ved afskaffelse en feriedag.
Med afsæt i ovenstående og den betydelige usikkerhed knyttet til størrelsen af gennemslaget er det lagt til grund,
at gennemslaget på den præsterede arbejdstid udgør 75 pct. ved afskaffelsen af både helligdage og feriedage.
Det er en grundlæggende præmis for beregningerne af den langsigtede eller varige
virkning på de offentlige finanser, at lønnen pr. time (og priserne i økonomien) på
lidt længere sigt er uændret af det øgede effektive arbejdsudbud.
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om at oversende de andre "elementer", der indgik i analysearbejdet i 2012 om afskaffelse af store bededag som helligdag
2664213_0005.png
Side 5 af 5
På nogle års sigt vil lønniveauet som udgangspunkt være bestemt af
produktiviteten. Den ekstra arbejdstid øger således (mande)produktiviteten,
hvilket på sigt afspejles i højere årslønninger, så den samlede lønsum i den private
sektor øges proportionalt med stigningen i arbejdstiden, mens den faktiske og
implicitte timeløn er uændret for alle beskæftigede
3
.
At lønningerne følger produktivitetsudviklingen på lidt længere sigt, er en grundlæggende præmis i makroøkonomiske
modeller som ADAM, SMEC, MONA og DREAM.
3