Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 13
Offentligt
2666379_0001.png
Januar 2023
Baggrundsbriefing om Finansministeriets vurdering
af effekten ved at afskaffe en helligdag
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 107: Spm. om at oversende alt materiale om arbejdet med at fastslå gennemslaget på den faktiske arbejdstid af en afskaffelse af en fridag
2666379_0002.png
Lovforslagets indhold
•
•
•
•
•
Der gives løn for øget arbejdstid
Store bededag afskaffes som helligdag og bliver en almindelig arbejdsdag
Uændrede bevillinger til offentlige serviceudgifter
Offentlige merudgifter til SFO, dagtilbud og sygedagpenge
Regulering af overførselsindkomster (ikke del af dette forslag)
2
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 107: Spm. om at oversende alt materiale om arbejdet med at fastslå gennemslaget på den faktiske arbejdstid af en afskaffelse af en fridag
2666379_0003.png
Arbejdsudbud og løn
Afskaffelse af en helligdag, der
falder på en hverdag
Fra ca. 222 arbejdsdage til 223
arbejdsdage
= Stigning i årlig arbejdstid på
0,45 pct.
Lægger til grund, at der er
gennemslag på præsteret
arbejdstid på 75 pct.
Stigning i årlig arbejdstid
= 0,45 pct. * 0,75
= 0,34 pct.
Stigning i præsteret arbejdstid
=
Stigning i strukturel
beskæftigelse svarende til 8.500
fuldtidsbeskæftigede.
BNP-effekt 9,4 mia. kr.
Løn for øget arbejdstid
Månedslønnede
vil løbende
optjene et løntillæg på 0,45 pct.
af årslønnen.
Timelønnede
får den aftalte
timeløn ved arbejde udført på
store bededag.
3
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 107: Spm. om at oversende alt materiale om arbejdet med at fastslå gennemslaget på den faktiske arbejdstid af en afskaffelse af en fridag
2666379_0004.png
Offentlige udgifter og saldovirkning
•
Udgangspunkt i uændrede bevillinger til offentlige serviceudgifter. Antagelse om
uændrede løn- og varekøbsandele betyder, at samlet beskæftigelsesvirkning (målt i
præsterede timer) er i den private sektor.
•
Øgede offentlige skatte- og afgiftsprovenuer på 3,2 mia. kr. (2023-niveau).
•
Åbning i SFO og dagtilbud forøges med 1 åbningsdag om året. Saldoeffekt af
meromkostninger er 140 mio. kr.
•
Forøgelse af antallet af arbejdsdage med 1 dag øger udgifter til sygedagpenge
svarende til den ekstra dag. Saldoeffekt af meromkostning vurderes til 40 mio. kr.
•
Samlet effekt på den offentlige saldo er således ca. 3 mia. kr. (2023 niveau).
4
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 107: Spm. om at oversende alt materiale om arbejdet med at fastslå gennemslaget på den faktiske arbejdstid af en afskaffelse af en fridag
2666379_0005.png
Regulering af overførselsindkomster
•
Højere årsløn for de beskæftigede i den private sektor vil som følge af
satsreguleringen af de offentlige overførselsindkomster føre til en stigning i
overførslerne to år efter – dvs. i 2026.
•
Denne regulering vil betyde offentlige merudgifter som efter tilbageløb vil svække
den offentlige saldo med 0,7 mia. kr.
•
Saldoeffekten af indgrebet reduceres dermed til 2,3 mia. kr. fra 2026.
•
Regeringen ønsker at neutralisere denne virkning på overførselsindkomsterne fra de
beskæftigedes højere arbejdstid. Det kan fx ske ved en et-årig mindre-regulering
svarende til et procentmæssigt fradrag på 0,45 pct. Dvs. svarende for lønstigningen
for de beskæftigede.
•
Regeringen vil tage kontakt til de relevante forligskredse om dette.
5
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 107: Spm. om at oversende alt materiale om arbejdet med at fastslå gennemslaget på den faktiske arbejdstid af en afskaffelse af en fridag
2666379_0006.png
Normeffekt og adfærdsvirkning
•
Finansministeriet lægger til grund, at regler og lovgivning i sig selv påvirker adfærden
i samfundet. Dvs. udover hvad der skyldes virkninger fra adfærd som følge ændrede
skatter og overførselsindkomster.
•
Ændres en helligdag til en normal arbejdsdag, vil det normale i samfundet blive, at
der bliver arbejdet på denne dag. Den mekaniske effekt af fjernelsen af helligdagen
er således, at der arbejdes en dag mere i udgangspunktet.
•
Nogle vil formentlig bruge den ekstra årsløn til at købe sig øget fritid på et andet
tidspunkt, men det vil ikke gælde alle, og det vil for nogle ikke være den fulde
stigning i årslønnen, der anvendes til fritid (adfærdseffekt).
•
Normeffekter betyder bl.a., at det har økonomiske konsekvenser at ændre antallet af
helligdage. Det vil forværre den offentlige saldo at indføre en ekstra helligdag. Den
mekaniske effekt er større end adfærdseffekten.
6
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 107: Spm. om at oversende alt materiale om arbejdet med at fastslå gennemslaget på den faktiske arbejdstid af en afskaffelse af en fridag
2666379_0007.png
Normeffekter på tilbagetrækning ved folkepensionsalderen
Sammenhæng svarende til et gennemslag på godt 85 pct.
Kvinder
Pct.
80
70
60
50
40
30
20
10
0
63,5
64,0 64,5 65,0 65,5
2. halvår 1953 - 65 år
2. halvår 1954 - 66 år
2. halvår 1955 - 67 år
66,0 66,5 67,0 67,5
1. halvår 1954 - 65,5 år
1. halvår 1955 - 66,5 år
1. halvår 1956 - 67 år
Pct.
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Pct.
80
70
60
50
40
30
20
10
0
63,5
64,0 64,5 65,0 65,5
2. halvår 1953 - 65 år
2. halvår 1954 - 66 år
2. halvår 1955 - 67 år
66,0 66,5 67,0 67,5
1. halvår 1954 - 65,5 år
1. halvår 1955 - 66,5 år
1. halvår 1956 - 67 år
Mænd
Pct.
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Note: Lønmodtagerbeskæftigelse betinget på beskæftigelse som 58-årig.
7
Kilde: Egne beregninger pba. af BfL
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 107: Spm. om at oversende alt materiale om arbejdet med at fastslå gennemslaget på den faktiske arbejdstid af en afskaffelse af en fridag
2666379_0008.png
Normeffekt ved ugentlig arbejdstid
Halvdelen af de beskæftigede har en sædvanlig ugentlig arbejdstid på 37 timer
8
Kilde: Arbejdskraftundersøgelsen, 2. kvartal 2022
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 107: Spm. om at oversende alt materiale om arbejdet med at fastslå gennemslaget på den faktiske arbejdstid af en afskaffelse af en fridag
2666379_0009.png
Empiriske sammenhænge
•
Empirisk samvariation mellem aftalt arbejdstid og præsterede årlige timer peger på,
at aftalt arbejdstid ændres mere end præsterede timer. Fra 1980 til 2021 er
ændringen i præsterede timer omtrent 75 pct. af ændringen i aftalt arbejdstid.
•
Et antal helligdage kan falde enten på hverdage eller i weekenden (1. januar,
grundlovsdag, juleaftensdag, juledag, 2. juledag). I perioden 2008-2019 er der
umiddelbart et gennemslag på arbejdstiden på omtrent 80 pct., hvis en helligdag
falder på en weekenddag.
•
Der er meget betydelig variation mellem lande i præsteret arbejdstid. En variation,
som er markant større, end hvad der kan forklares ved forskelle i beskatning og
overførselsindkomst. Arbejdstiden pr. beskæftigede er meget lav i DK, mens
erhvervsfrekvensen er høj
9
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 107: Spm. om at oversende alt materiale om arbejdet med at fastslå gennemslaget på den faktiske arbejdstid af en afskaffelse af en fridag
2666379_0010.png
Historisk sammenhæng mellem aftalt og præsteret årlig arbejdstid
Aftalt og præsteret arbejdstid, 1980-2021
Sammenhæng svarende til et gennemslag på ca. 75 pct.
Fra 40 til 37 timers arbejdsuge
Sjette ferieuge
10
Kilde: FAOS samt egne beregninger pba. de samlede præsterede timer i Nationalregnskabet
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 107: Spm. om at oversende alt materiale om arbejdet med at fastslå gennemslaget på den faktiske arbejdstid af en afskaffelse af en fridag
2666379_0011.png
Variation fra helligdage der falder på både hverdage og i weekender
Arbejdsdage og præsteret arbejdstid for alle
beskæftigede, 2008-2019
Simpel sammenhæng svarende til et gennemslag
på ca. 80 pct.
11
Kilde: Egne beregninger pba. Danmarks Statistiks Arbejdstidsregnskab
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 107: Spm. om at oversende alt materiale om arbejdet med at fastslå gennemslaget på den faktiske arbejdstid af en afskaffelse af en fridag
2666379_0012.png
Forskelle i arbejdstid kan ikke forklares ved skatter og overførsler
Nordamerika og Vesteuropa
Norden
Kilde: OECD
12
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 107: Spm. om at oversende alt materiale om arbejdet med at fastslå gennemslaget på den faktiske arbejdstid af en afskaffelse af en fridag
2666379_0013.png
Arbejdstiden varierer betydeligt på tværs af OECD-lande, 2019
13
Kilde: OECD
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 107: Spm. om at oversende alt materiale om arbejdet med at fastslå gennemslaget på den faktiske arbejdstid af en afskaffelse af en fridag
2666379_0014.png
Langsigtet virkning
•
I takt med velstandsstigninger er der en generel tendens til, at arbejdstiden
reduceres i alle lande, idet en del af velstandsstigningen tages ud som fritid. Men
ikke tendens til, at landene konvergerer i arbejdstid.
•
I Finansministeriets holdbarhedsberegninger antages det, at arbejdstiden er konstant
efter 2030. Dvs. hvis der er en effekt i præsterede timer i 2030 er den varig.
•
Det skyldes, at holdbarhedsberegningerne svarer på spørgsmålet om alle
generationer kan tilbydes samme offentlige service og overførselsindkomst for
uændrede skatter. Hvis den enkelte generation ønsker højere serviceniveau eller
mere fritid, skal denne generation selv finansiere dette. Det er ikke noget andre
generationer skal spare op til.
14
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 107: Spm. om at oversende alt materiale om arbejdet med at fastslå gennemslaget på den faktiske arbejdstid af en afskaffelse af en fridag
2666379_0015.png
Lange fremskrivninger af arbejdstiden
15
Kilde: Danmarks Statistik samt 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2026, august 2022.
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 107: Spm. om at oversende alt materiale om arbejdet med at fastslå gennemslaget på den faktiske arbejdstid af en afskaffelse af en fridag
2666379_0016.png
Finansministeriets grundlag for at anvende et gennemslag på 0,75
•
Samlet vurdering baseret på en række enkeltstående bidrag:
–
Normeffekter:
Gevinster ved koordinerede fridage/ferie kan skabe højere værdi af fritid, som
betyder, at lande med i øvrigt samme velstands- og samfundsudvikling varigt kan have
forskellig arbejdstid.
–
Umiddelbare sammenhæng mellem aftalt og præsteret arbejdstid
peger på et gennemslag
tæt på ¾ af ændret arbejdstid.
–
Umiddelbar sammenhæng mellem antallet af søgnehelligdage og præsterede arbejdstimer
peger på samme størrelsesorden (begrænset antal observationer).
•
Vanskeligt at lave egentlige empiriske effektanalyser af normvirkninger. (Alle
påvirkes af den samfundsmæssige norm. Derfor ingen kontrolgruppe).
•
Finansministeriets vurdering af normeffekten i forbindelse tilbagetrækning (som
stammer tilbage fra Velfærdskommissionen) har vist sig at have god forklaringskraft.
•
Spørgsmålet om effekt efter 2030: Helt generelt større usikkerhed på længere sigt ved
vurderinger. Finansministeriet lægger til grund, at effekten er varig, hvilket normdannende
effekter taler for.
–
Nb. har ikke praktisk betydning i forhold til holdbarhedsberegninger
16
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 107: Spm. om at oversende alt materiale om arbejdet med at fastslå gennemslaget på den faktiske arbejdstid af en afskaffelse af en fridag
2666379_0017.png
Spørgsmål?
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 107: Spm. om at oversende alt materiale om arbejdet med at fastslå gennemslaget på den faktiske arbejdstid af en afskaffelse af en fridag
2666379_0018.png
Bilag: Gennemsnitlig årligt præsterede timer opgjort pr. 15-74
årig, 2019
18
Kilde: OECD