Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 13
Offentligt
2662861_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Helle Bonnesen (KF)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2023 - 197
16. februar 2023
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 10. februar 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
100 (L 13), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Helle Bon-
nesen (KF).
Spørgsmål nr. 100:
”Kan
ministeren bekræfte, at lønmodtagere, der afholder orlov efter barselslovens
regler uden fuld løn, vil have ret til samme løntillæg, som hvis de havde været på
arbejde, og at der derfor grundet tillægget optjenes ret til ferie med løn i de perio-
der, hvor der i øvrigt afholdes barsel uden løn?”
Svar:
Regeringen ønsker med lovforslaget at gøre store bededag til en almindelig ar-
bejdsdag. Formålet med lovforslaget er at sikre, at store bededag fra 2024 anses
som en almindelig arbejdsdag. hvor de løn- og ansættelsesvilkår, som i øvrigt gæl-
der på almindelige arbejdsdage, finder anvendelse. Lovforslaget sikrer desuden, at
lønmodtagere, der får forøget deres arbejdstid som følge heraf, får løn herfor.
Det fremgår af lovforslagets § 3, at lønmodtagere, der er månedslønnede eller løn-
nes for anden fast periode og får forøget deres arbejdstid som følge af loven, får ret
til løn for en almindelig arbejdsdag, hvilket svarer til 0,45 pct. af årslønnen. Det be-
mærkes, at arbejdsgiver har mulighed for at placere den øgede arbejdstid over hele
året. Med løntillægget kompenseres der for den forøgede arbejdstid, der følger af
loven. For timelønnede betales den aftalte timeløn for de erlagte timer.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 3, at lønmodtagere, der afholder
orlov efter barselslovens regler uden fuld løn, vil have ret til samme løntillæg, som
hvis de havde været på arbejde. Derved sikres det, at denne gruppe ikke behandles
mindre gunstigt. Dette skal ses i sammenhæng med førnævnte mulighed for, at ar-
bejdsgiveren kan placere den øgede arbejdstid over hele året inden for de vilkår,
der gælder for ansættelsesforholdet. Placeringen af arbejdstiden er dermed ikke af-
hængig af eventuelt afholdt orlov. Løntillægget kompenserer for en forøgelse af ar-
bejdstiden, som kan placeres hele året. Løntillæggets formål knytter sig dermed til
den forøgede arbejdstid og ikke en eventuel orlovsperiode.
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 100: Spm., om lønmodtagere, der afholder orlov efter barselslovens regler uden fuld løn, vil have ret til samme løntillæg, som hvis de havde været på arbejde
I forhold til udbetaling af løntillægget følger det desuden af lovforslagets § 3, stk.
2, at tillægget afregnes to gange årligt sammen med lønnen for maj måned og au-
gust måned eller løbende med udbetalingen af løn. Der er altså ikke et krav om ud-
betaling af løntillægget som et fast månedligt beløb.
Anvendelsen af ferielovens lønbegreb i § 17 er således alene en beregningsteknisk
opgørelse af årslønnen i forbindelse med udregning af den kompensation, som løn-
modtageren har krav på.
Det følger af ferielovens § 5, stk. 2, nr. 2, at såfremt arbejdsgiveren ikke skal betale
hel eller delvis løn under barselsperioder, andre orlovsperioder eller tjenestefri-
hedsperioder, optjenes der ikke ret til betalt ferie efter § 5, stk. 1.
Beskæftigelsesministeriet kan oplyse, at lovforslaget ikke har til formål at ændre
retsstillingen efter ferieloven, og at løntillægget på 0,45 pct. således ikke i sig selv
fører til, at der optjenes ret til ferie med løn i de perioder, hvor der i øvrigt afholdes
orlov uden løn. Det modsatte ville betyde væsentligt ændrede ferierettigheder for
netop den gruppe af lønmodtagere, hvilket ikke er formålet med lovforslaget
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
2