Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 13
Offentligt
2663253_0001.png
Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 332
Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 13 - endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
7. august 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 332 (Alm. del) af 4. maj
2017 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Hvor mange fri- eller helligdage skal afskaffes, hvis arbejdsudbuddet (strukturel
beskæftigelse) skal forøges med hhv. 5.000, 10.000, 15.000, 20.000, 25.000,
30.000, 35.000, 40.000, 45.000, 50.000, 55.000 og 60.000 personer?
Svar
Afskaffelse af en fri- eller helligdag kan øge arbejdsudbuddet og den strukturelle
beskæftigelse gennem en forøgelse af den årlige præsterede arbejdstid.
Som udgangspunkt svarer afskaffelse af én fri- eller helligdag til en forøgelse af
den årlige præsterende arbejdstid med ca. 0,45 pct., svarende til knap 13.000 per-
soner.
En eventuel afskaffelse af en eller flere fri- eller helligdage kan dog ikke forventes
at have fuldt gennemslag på den årlige arbejdstid. Det må således bl.a. forventes,
at en del lønmodtagere vil kompensere for tabet af en fridag ved at holde fri eller
fravær på anden vis gennem fx feriefridage eller afspadsering (i stedet for udbeta-
ling) mv. Samtidig kan der komme pres for øgede mulighed for fritid og ferie i
efterfølgende overenskomstforhandlinger, som over tid kan dæmpe virkningen af
at afskaffe en helligdag.
På baggrund af bl.a. en analyse baseret på arbejdskraftundersøgelsen, hvor effek-
ten på den faktiske arbejdstid af en fri- eller helligdag i en given uge analyseres,
forudsættes et nettogennemslag af en fri- eller helligdag på ca. 75 pct. Nettogen-
nemslaget på arbejdstiden ved afskaffelse af 1 ferie- eller helligdag, som falder på
en hverdag hvert år
1
, vurderes derfor til ca. 0,34 pct. af den årlige præsterede ar-
bejdstid, svarende til ca. 10.000 personer,
jf. tabel 1.
Der er her ikke taget højde for at der må forventes at være et faldende gennemslag
på den præsterende årlige arbejdstid med et øget antal af afskaffede ferie- og fri-
dage. Der kan fx forventes at blive fremsat øgede krav om mere ferie i overens-
komstforhandlinger. Effekten på den årlige præsterede arbejdstid af en afskaffelse
1
Omfatter Pinsemandag, Kristi Himmelfart, Store Bededag samt påskehelligdagene.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: MFU spm. om at revidere Finansministeriets vurdering af konsekvenserne ved afskaffelse af store bededag, hvis man i forbindelse med de aktuelle overenskomstforhandlinger får en ny fridag
2663253_0002.png
Side 2 af 2
af en yderligere ferie- eller fridage forventes derfor at være faldende med antallet
af afskaffede fri- eller helligdage. Skønnene i tabel 1 for afskaffelse af flere fri-
eller helligdage må derfor betragtes som overkantskøn.
Tabel 1
Virkning på arbejdsudbud ved afskaffelse af fri- og helligdage
Virkning på arbejdsudbud
Afskaffede fri- og helligdage
0,5
1
1,5
2
2,5
3
3,5
4
4,5
5
5,5
6
personer
5.000
10.000
15.000
19.000
24.000
29.000
34.000
39.000
44.000
48.000
53.000
58.000
Anm.: Der er ikke taget højde for et faldende gennemslag og dermed faldende arbejdsubudsvirkning pr. yderligere
afskaffede fri- eller helligdag.
Kilde: Arbejdskraftundersøgelsen og egne beregninger.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister