L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Svar på spørgsmål stillet på alm. del forud for fremsættelsen af lovforslaget

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 13 Bilag 11
Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)

BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 10

Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Pelle Dragsted

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2023 - 696

6. februar 2023

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 13. januar 2023 stillet følgende spørgsmål nr.

10 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af ikke-medlem Pelle

Dragsted (EL) (MFU).

Spørgsmål nr. 10:

”Vil

ministeren redegøre for, hvilke konsekvenser en afskaffelse af store bededag

eller anden helligdag vil få for offentligt- og privatansattes løn og tillæg?”

Svar:

Regeringen ønsker at tage ansvar for Danmark og for den helt særlige sikkerheds-

mæssige situation, vi står i, efter Ruslands invasion i Ukraine og med krig i Eu-

ropa. Regeringen foreslår at afskaffe en helligdag fra og med 2024 med henblik på

at finansiere de øgede udgifter til forsvaret. Lovforslaget skal bidrage med finansie-

ring af vores fælles sikkerhed, så der fortsat også kan ske prioritering af udgifter på

andre områder. Regeringen ser behov for, at alle bidrager til vores fælles sikkerhed,

og det skal ske ved de nødvendige prioriteringer.

Med lovforslaget (Forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bede-

dag som helligdag, jf. Folketingstidende 2022-23, A, L 13 som fremsat), bliver

store bededag fra 2024 en almindelig arbejdsdag.

Alle lønmodtagere, der får forøget deres arbejdstid som følge af lovforslaget, vil få

løn for den ekstra arbejdstid. Månedslønnede får ret til et løntillæg for den ekstra

arbejdsdag. Løntillægget skal udgøre 0,45 pct. af årslønnen. Timelønnede lønmod-

tagere modtager den aftalte timeløn for en almindelig arbejdsdag ved arbejde ud-

ført på store bededag.

Der vil være visse lønmodtagere, der efter lovens ikrafttræden ikke længere modta-

ger helligdagstillæg på den dag. Der er således ved udarbejdelsen af lovforslaget

taget udgangspunkt i, at helligdagstillæg udbetales for at kompensere for de ulem-

per, der forbundet med at arbejde på en helligdag. Der henvises desuden til, at ord-

ninger om opsparing til søgnehelligdage, fritvalgsordninger m.v. som beskrevet un-

der lovforslagets afsnit 2.1.2.1. (side 4) undtages fra lovforslaget, således at fx op-

sparingsprocenterne ikke vil blive reduceret, selvom der bliver en helligdag min-

dre. Dette må forventes at komme til at betyde, at søgnehelligdagsbetalingen til de

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Svar på spørgsmål stillet på alm. del forud for fremsættelsen af lovforslaget

lønmodtagere, der er omfattet af de pågældende ordninger, bliver tilsvarende større

på de tilbageværende søgnehelligdage.

Jeg er opmærksom på, at lovforslaget vil have forskellige konsekvenser for forskel-

lige faggrupper. Men det er regeringens vurdering, at den model, som vi har præ-

senteret, er den mest balancerede i de mange hensyn, som der skal tages højde for.

Venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Svar på spørgsmål stillet på alm. del forud for fremsættelsen af lovforslaget

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)

BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 12

Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Christiansborg

25. januar 2023

Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 12 (Alm. del) af

13. januar 2023 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, baggrund for provenu-antagelsen for afskaffelse af store be-

dedag

–

herunder særligt hvorfor det antages, at et arbejdsudbud på 8.500 skaber

et provenu på 3,2 mia. kr.?

Svar

Virkningen på den offentlige strukturelle saldo skønnes til ca. 3,2 mia. kr. ved en

afskaffelse en helligdag, der hvert år falder på en hverdag. Virkningen er beregnet

på grundlag af den forudsætte stigning i den præsterede arbejdstid på ca. 0,34 pct.

og uændrede offentlige udgifter.

Den strukturelle saldovirkningen afspejler et stigende skatte- og afgiftsprovenu

–

både direkte af indirekte fra højere lønindkomster og afledt som følge af øget pro-

duktion i økonomien. Stigningen i den præsterede arbejdstid for de beskæftigede

på ca. 0,34 pct. svarer til ca. 8.500 fultidsbeskæftigede.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

Når de beskæftigedes årslønnen stiger, vil indkomstoverførslerne stige tilsvarende via satsreguleringen. Det

er lagt til grund, at denne stigning via satsreguleringen neutraliseres, således at de offentlige udgifter ikke på-

virkes.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Svar på spørgsmål stillet på alm. del forud for fremsættelsen af lovforslaget

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)

BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 13

Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Christiansborg

25. januar 2023

Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 13 (Alm. del) af

13. januar 2023 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, hvorfor det antages, at den øgede arbejdstid medføre

ca. 2.700 færre offentlig ansatte opgjort i antal ”hoveder”, men det samlede antal

arbejdstime i det offentlige vil forblive det samme?

Svar

Det er i beregningen lagt til grund, at de offentlige udgifter ikke er påvirket af for-

slaget. Det betyder bl.a., at den offentlige beskæftigelse opgjort i arbejdstimer an-

tages at være uændret, hvorfor hele stigningen i det effektive arbejdsudbud vil ske

i den private sektor. Det færre antal offentligt ansatte opgjort i personer afspejler,

at den præsterede arbejdstid for de offentlig ansatte også stiger.

I det omfang de offentlige serviceudgifter eller overførselsindkomster øges i rela-

tion til forslaget, svækkes den umiddelbart skønnede virkning på den strukturelle

offentlige saldo. I bemærkningerne til det forslag om

Lov om konsekvenser ved afskaf-

felse af store bededag som helligdag,

der har været i høring, skønnes den umiddelbare

provenuvirkning på ca. 3,2 mia. kr. svækket til ca. 3,0 mia. kr. som følge af sti-

gende offentlige serviceudgifter til børnepasning og sygedagpenge.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Svar på spørgsmål stillet på alm. del forud for fremsættelsen af lovforslaget

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)

BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 42

Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Victoria Velasquez

[email protected]

Pelle Dragsted

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2023 - 696

6. februar 2023

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 17. januar 2023 stillet følgende spørgsmål nr.

42 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af Victoria Velasquez

(EL) og ikke-medlem af udvalget Pelle Dragsted (EL) (MFU).

Spørgsmål nr. 42:

”Kan

ministeren henvise til øvrige eksempler, hvor man ud fra en vurdering af, at

situationen var ’helt særlig’, jf. bemærkningerne til lovforslaget om store bededag,

har foreslået nye, varige tiltag, frem for midlertidige tiltag?”

Svar:

Der er krig i Europa, og Ukraine har brug for vores hjælp. Vi kommer til at skulle

støtte dem endnu mere. For at hjælpe dem, men i høj grad også for at passe på Dan-

mark. Vi skal varigt have løftet vores forsvar og sikkerhed samt leve op til vores

forpligtelser til NATO. Det koster penge, og dem finder vi på en solidarisk måde

ved at bede danskerne om at arbejde én dag mere om året og dermed gøre store be-

dedag til en almindelig arbejdsdag fra 2024.

Hvis man ikke gør store bededag til en almindelig arbejdsdag og samtidig vil løfte

vores forsvar, så vil pengene mangle et andet sted. Vi vil i så fald ikke have råd til

fx at løfte vores psykiatriområde, hvor vi som samfund har svigtet i for lang tid, el-

ler vi kan ikke sætte turbo på den grønne omstilling.

Vi står i en helt særlig sikkerhedsmæssig situation.

Jeg vil også gerne tilføje, at et bredt flertal i Folketinget har besluttet at løfte for-

svarsudgifterne varigt. Der er derfor varige udgifter til forsvaret

–

også efter 2030

–

som skal finansieres.

Venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Svar på spørgsmål stillet på alm. del forud for fremsættelsen af lovforslaget

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)

BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 43

Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Victoria Velasquez

[email protected]

Pelle Dragsted

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2023 - 696

6. februar 2023

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 17. januar 2023 stillet følgende spørgsmål nr.

43 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af Victoria Velasquez

(EL) og ikke-medlem af udvalget Pelle Dragsted (EL) (MFU).

Spørgsmål nr. 43:

”Hvorfor

har ministeren på lovforslaget om afskaffelse af store bededag ikke fore-

slået at tilføje yderligere midler til Arbejdsretten, når Arbejdsrettens opgaveporte-

følje foreslås udvidet?”

Svar:

Beskæftigelsesministeriet udarbejder hvert år sammen med Arbejdsretten et budget

for Arbejdsretten, og er herudover løbende i dialog med Arbejdsretten, om der er

behov for ændringer i budgettet for at varetage opgaverne.

Venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Svar på spørgsmål stillet på alm. del forud for fremsættelsen af lovforslaget

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)

BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 44

Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Victoria Velasquez

[email protected]

Pelle Dragsted

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2023 - 696

6. februar 2023

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 17. januar 2023 stillet følgende spørgsmål nr.

44 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af Victoria Velasquez

(EL) og ikke-medlem af udvalget Pelle Dragsted (EL) (MFU).

Spørgsmål nr. 44:

”

Hvilket signal synes ministeren, at den sender til pensionister m.v., der jf. rege-

ringens Økonomiske Redegørelse fra august 2022 er særligt hårdt ramt på købe-

kraften som følge af inflationen, at de offentlige ydelser ikke skal stige som følge

af den stigning i lønindkomst, som regeringen forventer vil ske som følge af afskaf-

felsen af store bededag? Vil ministeren i den forbindelse forholde sig til, at man

bl.a. under kritik fra arbejdsmarkedets parter har præsenteret lovforslaget midt i en

overenskomstforhandling,

der bl.a. af FAOS’ forskere er blevet vurderet som ”de

vanskeligste forhandlinger i mange år” sammenholdt med satsreguleringslovens

regler om, at ydelserne kun vil stige på sigt

–

og inflationspresset for pensionister

m.v. dermed vil aftage

–

i det omfang lønnen stiger, hvilket i høj grad påvirkes af

udfaldet af OK23-forhandlingerne?

Der henvises bl.a. til FAOS’ udgivelse ”For-

ligsmuligheder under høj inflation

– Analyse af optakten til OK23” fra december

2022.

”

Svar:

Regeringen følger udviklingen i inflationen tæt og har lige præsenteret en økono-

misk ramme for en ny inflationspakke og indkaldt Folketingets partier til forhand-

ling. Vi er også opmærksomme på, at prisstigningerne kan gøre særlig ondt på pen-

sionisterne m.fl. Derfor vil vi blandt andet gerne hjælpe de ældre og trængte børne-

familier med størst behov. Ambitionen er at indgå en bred aftale.

Det er vigtigt at adskille lovforslaget og inflationen, fordi inflationen ikke forventes

at være varig, hvorimod regeringen foreslår, at afskaffelsen af store bededag skal

være permanent.

Til spørgsmålets første del bemærkes det, at reguleringen af indkomstoverførsler

følger udviklingen i årslønnen på det private arbejdsmarked to år tidligere. Det be-

mærkes, at de der er i arbejde isoleret set med dette lovforslag, kun oplever en løn-

stigning som følge af afskaffelsen af store bededag, fordi de arbejder mere. Rege-

ringen ønsker derfor at neutralisere den virkning på reguleringen af indkomstover-

førslerne, der følger af de beskæftigedes stigende arbejdstid.

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Svar på spørgsmål stillet på alm. del forud for fremsættelsen af lovforslaget

Til spørgsmålets anden del vil jeg gerne slå fast, at regeringen har stor respekt for

den danske arbejdsmarkedsmodel og arbejdsmarkedets parter, som er fundamentet

for det velfungerende arbejdsmarked og det velfærdssamfund, som vi har i Dan-

mark. På den baggrund besluttede regeringen af hensyn til de igangværende over-

enskomstforhandlinger på det private arbejdsmarked (OK23) at fremsætte lov-

forslaget så hurtigt som muligt for Folketinget, så der hurtigst muligt kan komme

klarhed over retstilstanden. Dette skal selvsagt også ses i lyset af den store debat,

der var om regeringens forslag allerede forud for at lovforslaget blev præsenteret

og sendt i høring.

Regeringen er ikke part i overenskomstforhandlingerne. Jeg har tillid til, at arbejds-

markedets parter kan finde hinanden ved forhandlingsbordet, som de så mange

gange har gjort tidligere. Også når det er svært.

Venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Svar på spørgsmål stillet på alm. del forud for fremsættelsen af lovforslaget

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)

BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 45

Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Victoria Velasquez

[email protected]

Pelle Dragsted

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2023 - 696

6. februar 2023

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 17. januar 2023 stillet følgende spørgsmål nr.

45 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af Victoria Velasquez

(EL) og ikke-medlem af udvalget Pelle Dragsted (EL) (MFU).

Spørgsmål nr. 45:

”Er

det regeringens plan at skære 700 mio. kr. af folkepensionen, Arne-pensionen,

dagpengene m.v. uanset hvad, selvom det f.eks. måtte vise sig, at lovforslaget om

store bededag ikke får det forventede gennemslag på arbejdstiden og dermed det

løntal, som de sociale ydelser reguleres i forhold til?”

Svar:

Der er krig i Europa, og Ukraine har brug for vores hjælp. Vi kommer til at skulle

støtte dem endnu mere. For at hjælpe dem, men i høj grad også for at passe på Dan-

mark. Vi skal varigt have løftet vores forsvar og leve op til vores forpligtelser til

NATO. Det koster penge, og dem finder vi på en solidarisk måde ved at bede dan-

skerne om at arbejde én dag mere om året og dermed gøre store bededag til en al-

mindelig arbejdsdag fra 2024.

Hvis man ikke gør store bededag til en almindelig arbejdsdag og samtidig vil løfte

vores forsvar og sikkerhed, så vil pengene mangle et andet sted. Vi vil i så fald ikke

have råd til fx at løfte vores psykiatriområde, hvor vi som samfund har svigtet i for

lang tid, eller vi kan ikke sætte turbo på den grønne omstilling.

Formålet med lovforslaget er netop at sikre, at store bededag bliver en almindelig

ekstra arbejdsdag. Lovforslaget sikrer desuden, at lønmodtagere, der får forøget de-

res arbejdstid som følge heraf, får løn herfor.

Det er lagt til grund for beregningen af konsekvenserne af afskaffelsen af store be-

dedag, at forslagets lønstigning for de beskæftigede på 0,45 pct. fra 2024 via satsre-

guleringer (to år forskudt) med gældende regler vil øge overførselsindkomsterne

tilsvarende i 2026. Der vil være fuldt gennemslag på overførselsindkomsterne i

2026, da årslønstigningen vil slå fuldt igennem som følge af, at standardarbejdsti-

den øges med en fuld arbejdsdag.

Regeringen ønsker at neutralisere denne virkning på reguleringen af indkomstover-

førslerne fra de beskæftigedes stigende arbejdstid. Regeringen lægger op til at gen-

nemføre en étårig korrektion af reguleringen af indkomstoverførslerne ved, at der

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Svar på spørgsmål stillet på alm. del forud for fremsættelsen af lovforslaget

foretages et étårigt procentmæssigt fradrag i den årlige regulering af indkomstover-

førslerne svarende til lønstigningen for de beskæftigede på 0,45 pct.

Regeringen vil drøfte ændringen med relevante forligskredse og på den baggrund

fremsætte et lovforslag, der udmønter neutraliseringen. Den konkrete model, der

skal udmønte neutraliseringen, er således ikke fastlagt endnu.

Venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Svar på spørgsmål stillet på alm. del forud for fremsættelsen af lovforslaget

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)

BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 46

Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Victoria Velasquez

[email protected]

Pelle Dragsted

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2023

–

696

6. februar 2023

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 13. januar 2023 stillet følgende spørgsmål nr.

46 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af Victoria Velasquez

(EL) og ikke-medlem af udvalget Pelle Dragsted (EL) (MFU).

Spørgsmål nr. 46:

”

Vil ministeren skønne over, hvordan den foreslåede mindreregulering af sociale

ydelser vil fordele sig på tværs af ydelsestyper, herunder angive, hvor meget ydel-

sesmodtageres levestandard vil blive udhulet i forhold til et scenarie, hvor regerin-

gen

ikke havde neutraliseret virkningen af lovforslaget på sociale ydelser?”

Svar:

Der er krig i Europa, og Ukraine har brug for vores hjælp. Vi kommer til at skulle

støtte dem endnu mere. For at hjælpe dem, men i høj grad også for at passe på Dan-

mark. Vi skal varigt have løftet vores forsvar og sikkerhed og leve op til vores for-

pligtelser til NATO. Det koster penge, og dem finder vi på en solidarisk måde ved

at bede danskerne om at arbejde én dag mere om året og dermed gøre store bede-

dag til en almindelig arbejdsdag fra 2024.

Hvis man ikke gør store bededag til en almindelig arbejdsdag og samtidig vil løfte

vores forsvar, så vil pengene mangle et andet sted. Vi vil i så fald ikke have råd til

fx at løfte vores psykiatriområde, hvor vi som samfund har svigtet i for lang tid, el-

ler vi kan ikke sætte turbo på den grønne omstilling.

Regeringen lægger op til at gennemføre en étårig korrektion af reguleringen af ind-

komstoverførslerne ved, at der foretages et étårigt procentmæssigt fradrag i den år-

lige regulering af indkomstoverførslerne svarende til lønstigningen for de beskæfti-

gede på 0,45 pct.

Jeg vil i den forbindelse bemærke, at der ikke er tale om en udhuling af overfør-

selsindkomsterne. Regeringen lægger altså ikke op til at reducere overførselsind-

komsterne. Regeringen lægger alene op til at neutralisere den afledte effekt af dette

lovforslag.

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Svar på spørgsmål stillet på alm. del forud for fremsættelsen af lovforslaget

Dette er imidlertid ikke en del af lovforslaget. Regeringen forventer at fremsætte et

særskilt lovforslag herom.

Som det fremgår af svaret på BEU alm. del spørgsmål nr. 45 (2022-23 (2. sam-

ling)) er den konkrete model, der skal udmønte neutraliseringen, ikke fastlagt

endnu, og dermed heller ikke de nærmere konsekvenser for de enkelte overførsels-

indkomster, ligesom det skal drøftes med de relevante forligskredse.

Venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Svar på spørgsmål stillet på alm. del forud for fremsættelsen af lovforslaget

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)

BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 47

Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Victoria Velasquez

[email protected]

Pelle Dragsted

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2023

–

696

6. februar 2023

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 17. januar 2023 stillet følgende spørgsmål nr.

47 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af Victoria Velasquez

(EL) og ikke-medlem af udvalget Pelle Dragsted (EL) (MFU).

Spørgsmål nr. 47:

”

Vil ministeren skønne over, hvordan den foreslåede mindreregulering af sociale

ydelser som følge af lovforslaget om store bededag vil fordele sig på tværs af kom-

muner.”

Svar:

Som det fremgår af svaret på BEU alm. del spørgsmål nr. 45 (2022-23 (2. sam-

ling)) er den konkrete model, der skal udmønte neutraliseringen, ikke fastlagt

endnu, og dermed heller ikke de nærmere konsekvenser for de enkelte kommuner.

Venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Svar på spørgsmål stillet på alm. del forud for fremsættelsen af lovforslaget

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)

BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 52

Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Victoria Velasquez

[email protected]

Pelle Dragsted

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2023 - 696

6. februar 2023

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 17. januar 2023 stillet følgende spørgsmål nr.

52 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af Victoria Velasquez

(EL) og ikke-medlem af udvalget Pelle Dragsted (EL) (MFU).

Spørgsmål nr. 52:

”Når

lovforslaget om store bededag forventes at øge BNP, og når talrige studier

kan dokumentere en tæt sammenhæng mellem BNP og miljømæssige konsekven-

ser, hvad giver da ministeren adkomst til i lovforslaget at angive, at ”lovforslaget

har ingen miljømæssige konsekvenser?”

Svar:

Det fremgår af det fremsatte lovforslags bemærkninger (Forslag til lov om konse-

kvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag, jf. Folketingstidende

2022-23, A, L 13 som fremsat), at den øgede økonomiske aktivitet som følger af

forslaget, alt andet lige isoleret set vurderes at være forbundet med negative miljø-

mæssige konsekvenser. Det har ikke været muligt at kvantificere de miljømæssige

konsekvenser, som vil afhænge af, hvordan den øgede aktivitet finder sted.

Venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Svar på spørgsmål stillet på alm. del forud for fremsættelsen af lovforslaget

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)

BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 70

Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Victoria Velasquez (EL), Pelle Dragsted (EL).

[email protected], [email protected] og til [email protected].

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2023 - 696

6. februar 2023

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 18. januar 2023 stillet følgende spørgsmål nr.

70 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af Victoria Velasquez

(EL) og ikke-medlem af udvalget Pelle Dragsted (EL) (MFU).

Spørgsmål nr. 70:

”Hvilke(n)

forligskreds(e) skal godkende forslaget om ikke at lade satsreguleringen

følge med lønnen op, jf. herom i lovforslaget om afskaffelse af store bededag?”

Svar:

Afskaffelsen af store bededag som helligdag vil som udgangspunkt påvirke regule-

ringen af indkomstoverførslerne, herunder folkepension, dagpenge, SU mv., med-

mindre denne virkning neutraliseres.

Reguleringen af størstedelen af indkomstoverførslerne er forligsbelagt, herunder

fsva. folkepension og ydelser omfattet af obligatorisk opsparing med

Aftale om ny

regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overfør-

selsmodtagere

(S, V, M, SF, LA, K, RV, Å og DF) også kaldet SSA-forliget og

fsva. SU med SU-forliget (S, V, M, SF, LA, K, RV og DF).

Regeringen vil drøfte ændringen med relevante forligskredse og på den baggrund

fremsætte lovforslag, der udmønter neutraliseringen.

Venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Svar på spørgsmål stillet på alm. del forud for fremsættelsen af lovforslaget

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)

BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 81

Offentligt

Ministeren

Beskæftigelsesudvalget

Christiansborg

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Tlf. nr.: 33 92 50 00

E-mail: [email protected]

www.uvm.dk

CVR-nr.: 20453044

Svar på alm. del

–

spørgsmål 81:

I brev af 18. januar 2023 har udvalget efter ønske fra ikkemedlem af ud-

valget (MFU) Pelle Dragsted (EL) stillet mig følgende spørgsmål:

Alm. del

–

spørgsmål 81:

Vil ministeren angive, hvilke væsentlige beregningsforudsætninger, der er

lagt til grund for at skønne over de ekstra udgifter til pasning i forbin-

delse med ”Forslag til Lov om konsekvenser ved afskaffelse

af store be-

dedag som helligdag”?

Svar:

Det fremgår af Forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelse af store

bededag som helligdag, at ændringen af en helligdag til en hverdag vil

medføre et øget pasningsbehov i pasningstilbud (dagtilbud og fritidstil-

bud for de yngste skolebørn). En ekstra åbningsdag i dagtilbud og fritids-

tilbud for de yngste skolebørn skønnes med betydelig usikkerhed at med-

føre kommunale merudgifter på ca. 140 mio. kr. årligt. De økonomiske

konsekvenser skal DUT-forhandles med KL.

På dagtilbudsområdet er der taget udgangspunkt i kommunernes regn-

skab for dagtilbudsområdet for 2021 samt det årlige antal hverdage, efter

fraregning af helligdage. Dagtilbudsområdet finansieres dels af kommu-

nerne og dels af forældre med børn i dagtilbud, hvorfor der endvidere er

taget højde for forældrebetalingsandel, som følger af kommunernes regn-

skaber for dagtilbudsområdet for 2021. På den baggrund skønnes de

kommunale merudgifter til dagtilbud med betydelig usikkerhed at udgøre

ca. 120 mio. kr. årligt som følge af én ekstra åbningsdag.

En ekstra åbningsdag i fritidstilbud for de yngste skolebørn (hovedsage-

ligt SFO) skønnes med betydelig usikkerhed at medføre kommunale

merudgifter på ca. 20 mio. kr. årligt. Med skønnet tages der udgangs-

punkt i antallet af folkeskoleelever indskrevet i fritidstilbud i bh. til 6. kl.

De kommunale merudgifter forbundet med det øgede pasningsbehov på

én ekstra hverdag, herunder timesatser for det undervisende personale,

30. januar 2023

Sagsnr.: 23/01417

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Svar på spørgsmål stillet på alm. del forud for fremsættelsen af lovforslaget

er beregnet i henhold til normerne aftalt med KL i forbindelse med

DUT-forhandlinger på området.

Med venlig hilsen

Mattias Tesfaye

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Svar på spørgsmål stillet på alm. del forud for fremsættelsen af lovforslaget

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)

BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 87

Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Christiansborg

6. februar 2023

Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 87 (Alm. del) af

19. januar 2023 stillet efter ønske fra Victoria Velasquez (EL) og

ikkemedlem af udvalget (MFU) Pelle Dragsted (EL)

Spørgsmål

Kan ministeren utvetydigt bekræfte, at det foreslåede løntillæg i lovforslaget om

afskaffelse af store bededag holdes uden for reguleringsordningen, og kan

ministeren dermed utvetydigt bekræfte, at offentligt ansatte ikke risikerer at miste

den kompensation

–

helt eller delvist

–

som regeringen lægger op til skal tilkomme

lønmodtagere via løntillægget, mod at regeringen fjerner én af lønmodtagernes

fridage?

Svar

De offentlige reguleringsordninger aftales i de centrale overenskomstforlig mellem

parterne. Dette skete senest ved de offentlige overenskomstforhandlinger i 2021.

Reguleringsordningerne udligner 80 pct. af forskellen mellem den private lønudvik-

ling og hhv. den statslige, regionale og kommunale lønudvikling. Lønudviklingen

opgøres af Danmarks Statistik i det implicitte lønindeks, der måler lønudviklingen

pr. time. I det implicitte lønindeks opgøres lønudviklingen således med afsæt i den

gennemsnitlige timeløn, som medregner regelmæssige, men ikke uregelmæssige løn-

dele.

Hensigten med lovforslaget er, at lønmodtagerne lønkompenseres i samme omfang

som arbejdstiden stiger. Det gælder både for ansatte i den private sektor og i de

offentlige delsektorer (staten, regionerne og kommunerne), som har hver deres re-

guleringsordning.

Således vil timelønnen være uændret både i den private og de offentlige delsektorer,

og derved bør lovforslaget i udgangspunktet ikke få betydning for udmøntningen

fra reguleringsordningerne.

Der kan være tekniske forhold under Danmarks Statistiks indarbejdelse af lønkom-

pensationen i opgørelserne af lønudviklingen, som i forventeligt mindre omfang

utilsigtet kan påvirke reguleringsordningerne.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Svar på spørgsmål stillet på alm. del forud for fremsættelsen af lovforslaget

Side 2 af 2

Dette vil skulle afdækkes nærmere, og en eventuel påvirkning vil blive håndteret i

dialog med Danmarks Statistik under implementeringen af lovforslaget.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Svar på spørgsmål stillet på alm. del forud for fremsættelsen af lovforslaget

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)

BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 88

Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Niels Flemming Hansen

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2023 - 696

6. februar 2023

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 19. januar 2023 stillet følgende spørgsmål nr.

88 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Niels

Flemming Hansen (KF).

Spørgsmål nr. 88:

”Er

det ministerens opfattelse, at lovforslaget om at fjerne store bededag betyder, at

man ikke fremadrettet kan aftale lokalt eller i overenskomster, at denne dag er en

arbejdsfri dag med løn?”

Svar:

Med lovforslaget (Forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bede-

dag som helligdag, jf. Folketingstidende 2022-23, A, L 13 som fremsat), bliver

store bededag fra 2024 en almindelig arbejdsdag.

Jeg kan henvise til lovforslagets bemærkninger (side 4 og 13), hvoraf det fremgår,

at lovforslaget er ikke til hinder for, at der efter lovens ikrafttræden indgås aftale

om særlige løn- og ansættelsesvilkår på den dag, der tidligere var store bededag.

Dette vil kunne ske på samme måde som i forhold til andre almindelige arbejds-

dage.

Venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Svar på spørgsmål stillet på alm. del forud for fremsættelsen af lovforslaget

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)

BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 89

Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Niels Flemming Hansen

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2023 - 696

6. februar 2023

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 19. januar 2023 stillet følgende spørgsmål nr.

89 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Niels

Flemming Hansen (KF).

Spørgsmål nr. 89:

”Er

det ministerens opfattelse, at lønmodtagere fortsat har krav på løntillægget på

0,45 pct., jf. lovforslaget om store bededag, hvis deres arbejdsgiver giver dem fri

med løn den 4. fredag efter påske?”

Svar:

Med lovforslaget (Forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bede-

dag som helligdag, jf. Folketingstidende 2022-23, A, L 13 som fremsat), bliver

store bededag fra 2024 en almindelig arbejdsdag.

Det fremgår af § 3, stk. 1, i lovforslaget, at forøges arbejdstiden i medfør af § 2,

stk. 1, modtager lønmodtagere, der får fast månedsløn eller fast løn for en anden

periode, et løntillæg af arbejdsgiveren svarende til værdien af en almindelig ar-

bejdsdag. Løntillægget skal udgøre 0,45 pct. af årslønnen. Forøges arbejdstiden

ikke som følge af § 2, stk. 1, vil der ikke være ret til løntillæg efter lovforslaget.

Jeg kan desuden henvise til mit svar på BEU alm. del spørgsmål 88 (2022-23 (2.

samling)).

Venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Svar på spørgsmål stillet på alm. del forud for fremsættelsen af lovforslaget

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)

BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 91

Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Victoria Velasquez

[email protected]

Pelle Dragsted

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2023 - 696

6. februar 2023

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 20. januar 2023 stillet følgende spørgsmål nr.

91 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af Victoria Velasquez og

ikke-medlem af udvalget Pelle Dragsted (EL) (MFU).

Spørgsmål nr. 91:

”Vil

ministeren uddybe, hvad der juridisk giver staten mulighed for at ændre i

overenskomsterne, herunder oplyse om, hvad det i praksis vil indebære, at ”En fag-

lig organisation kan derfor ikke længere støtte ret på bestemmelser herom i eksiste-

rende kollektive overenskomster”, jf. herom i bemærkningerne til udkastet til

lov-

forslaget om store bededag?”

Svar:

På det danske arbejdsmarked er arbejdstid og løn først og fremmest reguleret i kol-

lektive overenskomster indgået mellem arbejdsmarkedets parter eller individuelle

ansættelsesaftaler mellem arbejdsgiveren og lønmodtageren. Arbejdstid og løn er

således i vidt omfang reguleret ved private aftaler.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der ikke er noget juridisk til hinder

for, at Folketinget vedtager en lov, der fastsætter, at store bededag er en almindelig

arbejdsdag, hvor de løn- og ansættelsesvilkår, som i øvrigt gælder på almindelige

arbejdsdage, finder anvendelse.

Jeg kan i øvrigt oplyse, at der i det fremsatte lovforslag og i høringsnotatet er be-

skrevet eksempler på, hvad lovforslaget vil betyde i praksis, bl.a. i lovforslagets af-

snit 2.1.2, jf. Folketingstidende 2022-23, A, L 13 som fremsat og bilag 1 hertil.

Venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Svar på spørgsmål stillet på alm. del forud for fremsættelsen af lovforslaget

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Victoria Velasquez

[email protected]

Pelle Dragsted

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2023 – 696

6. februar 2023

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 17. januar 2023 stillet følgende spørgsmål nr.

48 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af Victoria Velasquez

(EL) og ikke-medlem af udvalget Pelle Dragsted (EL) (MFU).

Spørgsmål nr. 48:

”Vil ministeren skønne over store bededagslovforslagets fordelingsvirkning på

Gini-koefficienten, herunder opgøre virkningen på deciler, ved a) at gribe ind i

overenskomsterne ved bl.a. at afskaffe helligdagstillæg, og b) ved at mindre-regu-

lere sociale ydelser i 2026? Virkningerne bedes opgjort samlet og hver for sig.”

Svar:

Beskæftigelsesministeriet har indhentet et bidrag fra Økonomiministeriet, der har

oplyst følgende:

”Det skal indledningsvis bemærkes, at de sædvanlige regneprincipper til opgørelser

af fordelingsvirkninger er velegnede til at vurdere de umiddelbare fordelingsvirk-

ninger af initiativer med direkte betydning for de disponible indkomster, herunder

ændringer i skatte- og overførselssystemet. Det vurderes, at forslaget om at af-

skaffe en helligdag ligeledes har virkning på de disponible indkomster, blandt an-

det som følge af, at forslaget indeholder et lovbestemt løntillæg som kompensation

for mindre fritid.

Det bemærkes, at fordelingsvirkningerne af forslaget netop skal ses i lyset af, at der

er tale om en nettoforøgelse af de målte disponible indkomster, der har sit mod-

stykke i den afledte formindskelse af borgernes fritid, hvor værdien af den reduce-

rede fritid ikke indgår i den målte disponible indkomst.

Der findes ikke registeroplysninger, der gør det muligt præcist at afgøre, hvilket

konkrete personer, der vil opnå en ændret disponibel indkomst som følge af forsla-

get, idet det blandt andet ville forudsætte kendskab til, hvordan timelønnede og

selvstændige påvirkes af forslaget samt oplysninger om dagslønnen for dem, der

efter gældende regler arbejder på store bededag. Fordelingsvirkningerne af at af-

skaffe en helligdag tager udgangspunkt i de opgørelsesmæssige principper, der lig-

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Svar på spørgsmål stillet på alm. del forud for fremsættelsen af lovforslaget

ger til grund for

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 3 (alm. del) af 19. decem-

ber 2022.

De beregningstekniske principper er også nærmere beskrevet i faktaar-

ket:

Finansministeriets vurdering af effekten ved afskaffelse af en helligdag

På den baggrund tager beregningen af virkningen på den præsterede årlige arbejds-

tid af afskaffelse af en helligdag udgangspunkt i et standardarbejdsår med 222 ar-

bejdsdage, der forøges med én dag til 223 arbejdsdage, hvilket svarer til en brutto-

forøgelse af den årlige arbejdstid på ca. 0,45 pct. En afskaffelse af en helligdag kan

imidlertid ikke forventes at have fuldt gennemslag på den årlige arbejdstid. Det af-

spejler blandt andet, at nogle lønmodtagere kan vælge af have et uændret antal ar-

bejdstimer. Det er derfor beregningsteknisk lagt til grund, at gennemslaget på den

samlede præsterede arbejdstid udgør ¾ af bruttoforøgelsen af den årlige arbejdstid.

Det svarer til, at den præsterede nettoarbejdstid forøges med ca. 0,34 pct.

Fordelingsvirkningerne af at afskaffe en helligdag er skematisk beregnet ved, at

bruttolønindkomsten blandt alle skattepligtige personer øges med 0,34 pct. I opgø-

relsen er der endvidere taget højde for, at beløbsgrænser i skattelovgivningen, der

reguleres efter personskattelovens § 20, øges med 0,45 pct. Sidstnævnte følger af

reglerne i lov om en satsreguleringsprocent.

Med det udgangspunkt kan der opgøres en virkning på indkomstforskellene sva-

rende til en stigning i Gini-koefficienten med ca. 0,01 pct.-point,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Fordelingsvirkninger af at afskaffe en helligdag

Decil

10.

Gini-

koeffi-

cient

Pct.-

point.

0,01

------------------------------------- Pct.af disponibel indkomst ---------------------------------------

Afskaffelse af en

helligdag

0,15

0,14

0,15

0,19

0,22

0,24

0,25

0,26

0,27

0,22

Anm.: Virkningen på deciler er opgjort på baggrund af de familieækvivalerede disponible indkomster. Der er i

opgørelsen taget højde for, at den isolerede virkning af øget arbejdstid som følge af afskaffelsen af en

helligdag på satsreguleringen af overførselsindkomster neutraliseres.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag

Det fremgår af det fremsatte lovforslag om afskaffelse af store bededag som hellig-

dag, at Regeringen ønsker at neutralisere den afledte virkning af øget arbejdstid

blandt de beskæftigede på reguleringen af de offentlige indkomstoverførsler. Det er

således lagt til grund i opgørelsen ovenfor, at effekten på overførslerne neutralise-

res.

Hvis der ikke neutraliseres, jf. spørgsmål b) vurderes det, at virkningen på ind-

komstforskellene målt ved Gini-koefficienten vil være omtrent neutral.

https://fm.dk/media/26738/faktaark_finansministeriets-vurdering-af-effekten-ved-afskaffelse-af-en-

helligdag.pdf

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Svar på spørgsmål stillet på alm. del forud for fremsættelsen af lovforslaget

Der spørges desuden, jf. spørgsmål a) til fordelingsvirkningerne af, at visse løn-

modtagere ved afskaffelse af en helligdag ikke længere vil modtage helligdagstil-

læg. Det findes imidlertid ikke tilgængelige oplysninger om helligdagstillæg på in-

dividniveau, som kan danne grundlag for en sådan opgørelse. Det er således ikke

muligt eksplicit at tage højde for, at nogle beskæftigede i udgangspunktet arbejder

på en helligdag og modtager ekstra betaling for disse arbejdstimer. Det vurderes, at

dette forhold vil have en beskeden virkning på indkomstforskellene.”

Venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Svar på spørgsmål stillet på alm. del forud for fremsættelsen af lovforslaget

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Christiansborg

7. februar 2023

Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 11 (Alm. del) af

13. januar 2023 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, hvad en afskaffelse af store bededag eller anden hel-

ligdag forventes at betyde for den faktiske ledighed i de første 3-5 år efter afskaf-

felsen?

Svar

Den samlede beskæftigelse og ledighed er på langt sigt bestemt af arbejdsudbud-

det og de underliggende strukturer i økonomien. Reformer, som øger arbejdsud-

buddet, vil på sigt føre til en tilsvarende stigning i den faktiske beskæftigelse i takt

med, at økonomien tilpasser sig de ændrede strukturer. Hastigheden hvormed

økonomien tilpasser sig reformer afhænger af, hvor hurtigt efterspørgslen efter ar-

bejdskraft tilpasser sig et øget arbejdsudbud.

En afskaffelse af Store bededag skønnes at øge den gennemsnitlige arbejdstid med

0,34 pct., svarende til en forøgelse af arbejdsudbuddet med 8.500 fuldtidsperso-

ner. Idet der er tale om en forøgelse af arbejdstiden for personer, som allerede er i

beskæftigelse, må det forventes, at gennemslaget på det faktiske antal arbejdstimer

kommer meget hurtigt. Hertil kommer, at økonomien aktuelt er i en højkonjunk-

tur, hvor der er stor efterspørgsel efter arbejdskraft og positive beskæftigelsesgab.

Dette taler ligeledes for, at et øget arbejdsudbud hurtigt vil omsættes til øget fak-

tisk beskæftigelse.

På den baggrund skønnes det, at en afskaffelse af Store bededag vil have en om-

trent neutral effekt på den faktiske ledighed på både kort og længere sigt.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Svar på spørgsmål stillet på alm. del forud for fremsættelsen af lovforslaget

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Victoria Velasquez

[email protected]

Pelle Dragsted

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2023 - 696

6. februar 2023

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 16. januar 2023 stillet følgende spørgsmål nr.

14 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af Victoria Velasquez

(EL) og ikke-medlem af udvalget Pelle Dragsted (EL) (MFU).

Spørgsmål nr. 14:

”Vil ministeren skønne over, hvor mange udgifter til løntillæg, arbejdsgivere – i

gennemsnit samlet set såvel som gennemsnit fordelt på sektorer, herunder den pri-

vate sektor og den offentlige sektor, herunder stat, regioner og kommuner – hvis en

helligdag afskaffes, dvs. at den pågældende dag, fx store bededag, beregningstek-

nisk antages at forløbe som en almindelig arbejdsdag i stedet for?”

Svar:

Beskæftigelsesministeriet er ikke bekendt med data, der kan belyse samtlige ar-

bejdsgiveres udgifter til helligdagstillæg, og det er således ikke muligt at besvare

spørgsmålet.

For så vidt angår stat, regioner og kommuner henvises der til finansministerens be-

svarelse af BEU spørgsmål nr. 80 (2022-23 (2. samling)).

Venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Svar på spørgsmål stillet på alm. del forud for fremsættelsen af lovforslaget

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Victoria Velasquez

[email protected]

Pelle Dragsted

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2023 – 696

6. februar 2023

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 16. januar 2023 stillet følgende spørgsmål nr.

15 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af Victoria Velasquez

(EL) og ikke-medlem af udvalget Pelle Dragsted (EL) (MFU).

Spørgsmål nr. 15:

”Hvor meget forventes lønmodtagerne årligt samlet at miste i gennemsnitlig time-

løn ved en afskaffelse af store bededag, og hvordan fordeler det sig på hhv. offent-

ligt og privatansatte?”

Svar:

Formålet med lovforslaget (Forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelsen af

store bededag som helligdag, jf. Folketingstidende 2022-23, A, L 13 som fremsat),

er at sikre, at store bededag fra 2024 anses som en almindelig arbejdsdag. hvor de

løn- og ansættelsesvilkår, som i øvrigt gælder på almindelige arbejdsdage, finder

anvendelse.

Lovforslaget betyder, at hvis arbejdstiden forøges, modtager lønmodtagere, der får

fast månedsløn eller fast løn for en anden periode, et løntillæg af arbejdsgiveren

svarende til værdien af en almindelig arbejdsdag. Løntillægget skal udgøre 0,45

pct. af årslønnen.

Lovforslaget betyder endvidere, at timelønnede lønmodtagere, der får forøget deres

arbejdstid i medfør af § 2, stk. 1, modtager den aftalte timeløn for almindelige ar-

bejdsdage ved arbejde udført på store bededag, eventuelt med tillæg for overar-

bejde eller andet arbejde, som efter aftale honoreres særskilt.

Der vil endvidere være visse timelønnede lønmodtagere omfattet af ordninger om

opsparing til søgnehelligdage, fritvalgsordninger m.v., for hvem det må forventes,

at søgnehelligdagsbetalingen bliver tilsvarende større på de tilbageværende søgne-

helligdage. Det skyldes, at disse ordninger undtages fra lovforslaget, således at fx

opsparingsprocenterne ikke vil blive reduceret, selvom der bliver en helligdag min-

dre.

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Svar på spørgsmål stillet på alm. del forud for fremsættelsen af lovforslaget

Beskæftigelsesministeriet er ikke bekendt med data, der kan belyse samtlige ar-

bejdsgiveres udgifter til helligdagstillæg, og det er således ikke muligt at besvare,

hvad konsekvensen af bortfald af helligdagstillæg på store bededag er for den gen-

nemsnitlige timeløn.

For så vidt angår stat, regioner og kommuner henvises der til finansministerens be-

svarelse af BEU spørgsmål nr. 80 (2022-23 (2. samling)).

Venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Svar på spørgsmål stillet på alm. del forud for fremsættelsen af lovforslaget

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Christiansborg

7. februar 2023

Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 16 (Alm. del) af

16. januar 2023 stillet efter ønske fra Victoria Velasquez (EL) og

Pelle Dragsted (EL)

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, hvordan provenuet af en afskaffelse af store bededag

beregnes, herunder om provenuet bygger på en forventning om, at de yderligere

timer, der leveres i arbejdsudbud, aflønnes, dvs. at det samlede

beskatningsgrundlag fra lønindkomster forøges.

Svar

Som det fremgår af

Faktaark om Finansministeriets vurdering af effekten ved at afskaffe en

helligdag,

er virkningen på de offentlige finanser regnet på baggrund af, et skøn for

virkningen på det effektive arbejdsudbud opgjort i fuldtidspersoner. Virkningen

på den strukturelle saldo skønnes at være med i omegnen af 3 mia. kr. (2023-

nivau).

Forbedring af de offentlige finanser ved en afskaffelse af en helligdag afspejler et

øget skatteprovenu samt uændrede offentlige udgifter. Skatteprovenuet øges, idet

der er lagt op til at indføre et løntillæg for lønmodtagere, der får fast månedsløn,

svarende til værdien af en almindelig arbejdsdag – konkret et tillæg på 0,45 pct. af

årslønnen. For timelønnedes vil årslønnen helt automatisk følge med, når arbejds-

tiden øges. Virkningen på de offentlige finanser afspejler således et stigende

skatte- og afgiftsprovenu – både direkte (fx personskatter) og indirekte fra højere

lønindkomster (fx moms og punktafgifter) og afledt som følge af øget produktion

i økonomien (fx selskabsskatter).

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslag

L13 Forslag til lov om konsekvenser

ved afskaffelsen af store bededag som helligdag

vil der være enkelte undtagelser til forud-

sætningen om uændrede offentlige udgifter. For det første udbetales sygedag-

penge ikke på søgnehelligdage. Afskaffelsen af store bededag vil derfor medføre,

at der udbetales sygedagpenge for en dag mere om året. Det vurderes at forslaget

vil medføre merudgifter til sygedagpenge på ca. 60 mio. kr. (2023-niveau).

For det andet vil ændringen af en helligdag til en hverdag vil medføre et øget pas-

ningsbehov i de kommunale pasningstilbud (hovedsagligt SFO) og dagtilbud. En

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Svar på spørgsmål stillet på alm. del forud for fremsættelsen af lovforslaget

Side 2 af 2

ekstra åbningsdag i SFO og dagtilbud skønnes med betydelig usikkerhed at med-

føre kommunale merudgifter på ca. 140 mio. kr. årligt

Derudover vil det fremsatte lovforslag mekanisk medføre en forhøjelse af satsre-

guleringen i 2026 og dermed reguleringen af indkomstoverførslerne. Dette reduce-

rer provenuet med 0,7 mia. kr. Regeringen ønsker at neutralisere denne virkning

på reguleringen af indkomstoverførslerne fra de beskæftigedes stigende arbejdstid,

og vil efter drøftelse med de relevante forligskredse stille forslag om dette.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Svar på spørgsmål stillet på alm. del forud for fremsættelsen af lovforslaget

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Victoria Velasquez

[email protected]

Pelle Dragsted

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2023 – 696

6. februar 2023

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 17. januar 2023 stillet følgende spørgsmål nr.

47 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af Victoria Velasquez

(EL) og ikke-medlem af udvalget Pelle Dragsted (EL) (MFU).

Spørgsmål nr. 47:

” Vil ministeren skønne over, hvordan den foreslåede mindreregulering af sociale

ydelser som følge af lovforslaget om store bededag vil fordele sig på tværs af kom-

muner.”

Svar:

Som det fremgår af svaret på BEU alm. del spørgsmål nr. 45 (2022-23 (2. sam-

ling)) er den konkrete model, der skal udmønte neutraliseringen, ikke fastlagt

endnu, og dermed heller ikke de nærmere konsekvenser for de enkelte kommuner.

Venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Svar på spørgsmål stillet på alm. del forud for fremsættelsen af lovforslaget

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Christiansborg

7. februar 2023

Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 49 (Alm. del) af

17. februar 2023 stillet efter ønske fra Victoria Velasquez (EL) og

Pelle Dragsted (EL)

Spørgsmål

Når ministeren i lovforslaget om store bededag skriver, at ”Usikkerheden forbun-

det hermed vurderes desuden at ligge inden for den almindelige usikkerhed, som

denne typer af skøn er forbundet med”, hvilke typer af skøn er det så, ministeren

refererer til? Og kan ministeren uddybe, hvad den almindelige usikkerhed konkret

dækker over?

Svar

Usikkerhed om økonomiske skøn er et generelt fænomen. Det gælder fx adfærds-

beregninger samt beregninger af bl.a. finanspolitikkens aktivitetsvirkninger (fi-

nanseffekten), strukturel saldo, finanspolitisk holdbarhed mv.

Ved fremskrivninger er der desuden usikkerhed om udviklingen i fx det fremtidige

skattegrundlag (fx om tendensen til mindre rygning fortsætter) eller omfanget af

fremtidig erhvervsdeltagelse (fx om der bliver en øget tendens til tilbagetrækning

for egne midler).

Finansministeriets generelle håndtering af usikkerhed er beskrevet i notatet

Regne-

principper og modelanvendelse i Finansministeriet

fra 2012.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

https://fm.dk/media/18074/regneprincipper_og_modelanvendelse_i_finansministeriet_a.pdf

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Svar på spørgsmål stillet på alm. del forud for fremsættelsen af lovforslaget

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

6. februar 2023

Besvarelse af spørgsmål 50 alm. del stillet af udvalget den 17. januar

2023 efter ønske fra Victoria Velasquez (EL), Pelle Dragsted (EL).

Spørgsmål:

Vil ministeren skønne over, hvad ”øget konkurrence” vil betyde mere

konkret for mindre butikker, jf. herom i lovforslaget om store bededag?

Svar:

Lukkeloven fastsætter regler for, hvornår butikker må holde åbent. Luk-

keloven har i årenes løb gennemgået en væsentlig liberalisering, der be-

tyder, at alle butikker kan holde åbent alle dage året rundt - dog med und-

tagelse af 13�½ lukkedage, der efter afskaffelsen af store bededag bliver til

12�½ dage. Der er dog en række undtagelser fra dette lukkekrav, herunder

for mindre dagligvarebutikker.

Mindre dagligvarebutikker – dvs. butikker med en årlig omsætning under

38,1 mio. kr. – har i dag den fordel, at de som de eneste kan holde åbent

på store bededag og de andre 12�½ lukkedage. Mellemstore og store bu-

tikker, dvs. butikker hvis omsætning overstiger førnævnte omsætnings-

grænse, har efter ændringen ligeledes mulighed for at holde åbent store

bededag.

Det vurderes, at afskaffelsen af store bededag som helligdag og dermed

som lukkedag i relation til lukkeloven generelt kan have positive økono-

miske konsekvenser for de mellemstore og store butikker. Mellemstore

og store butikker gives mulighed for at kunne holde åbent på store bede-

dag og dermed én dag mere om året, hvilket kan gavne deres afsætnings-

muligheder. Omvendt vil den øgede konkurrence forventelig medføre en

omsætningsnedgang hos de mindre butikker.

Der foreligger ikke tilgængelige data for, hvilken betydning afskaffelsen

af en helligdag har for konkurrencen for mindre butikker, hvilket medfø-

rer, at det ikke er muligt at give et kvalificeret skøn over, hvor stor om-

sætningsnedgangen i de små dagligvarebutikker potentielt vil være.

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

Fax

CVR-nr

33 92 33 50

33 12 37 78

10 09 24 85

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

Med venlig hilsen

Morten Bødskov

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Svar på spørgsmål stillet på alm. del forud for fremsættelsen af lovforslaget

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Victoria Velasquez

[email protected]

Pelle Dragsted

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2023 - 696

6. februar 2023

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 17. januar 2023 stillet følgende spørgsmål nr.

53 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af Victoria Velasquez

(EL) og ikke-medlem af udvalget Pelle Dragsted (EL) (MFU).

Spørgsmål nr. 53:

”Vil ministeren skønne over, hvor meget diverse grupper af offentligt ansatte, hvor

mange arbejder på helligdage, herunder sygeplejersker, portører, socialpædagoger,

SOSU-assistenter, SOSU-medhjælpere, fængselsbetjente og politibetjente m.v., vil

gå ned i løn som følge af, at en helligdag bliver afskaffet og eksisterende hellig-

dagstillæg m.v. alt andet lige må antages at bortfalde? Vil ministeren endvidere

skønne over tilsvarende for diverse grupper af privatansatte, hvor mange arbejder

på helligdage, herunder ansatte i restaurationsbranchen, transportbranchen, tu-

risme- og oplevelsesindustrien m.v.?”

Svar:

Betydningen af lovforslaget afhænger af de konkrete løn- og arbejdsvilkår, som

den pågældende lønmodtager arbejder under. Beskæftigelsesministeriet er desuden

ikke bekendt med data om, hvor mange lønmodtagere, der arbejder på helligdage,

og det er derfor ikke muligt at foretage det konkrete skøn.

For så vidt angår stat, regioner og kommuner henvises der til finansministerens be-

svarelse af BEU spørgsmål nr. 80 (2022-23 (2. samling)).

Der henvises i øvrigt til besvarelsen af BEU spørgsmål nr. 10 (2022-23 (2. sam-

ling)).

Venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Svar på spørgsmål stillet på alm. del forud for fremsættelsen af lovforslaget

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Christiansborg

7. februar 2023

Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 54 (Alm. del) af

17. februar 2023 stillet efter ønske fra Victoria Velasquez (EL) og

Pelle Dragsted (EL)

Spørgsmål

Har ministeren andre eksempler på, at fraværet af kendskab til empiri, der

modsiger finansministeriets forudgående antagelse om en ikke uvæsentlig

konsekvens af et tiltag, leder finansministeren til faktisk at antage, at der er en ikke

uvæsentlig konsekvens af et tiltag? Der henvises til finansministeriets

argumentation vedrørende de økonomiske forudsætninger bag lovforslaget om

store bededag.

Svar

Finansministeriets helt overordnede princip er, at der skal udarbejdes så retvi-

sende og dækkende skøn som muligt for, hvordan økonomisk-politiske tiltag på-

virker de offentlige finanser og samfundsøkonomien i øvrigt. Det indebærer

blandt andet, at der så vidt muligt skal indregnes afledte virkninger, når disse vur-

deres at være relevante,

jf. Regneprincipper og modelanvendelse i Finansministeriet (2012).

Finansministeriet står løbende i situationer, hvor det er nødvendigt at skønne over

et tiltag, hvor det ikke er muligt at trække på empiri fra direkte sammenlignelige

tidligere ændringer.

I sådanne situationer kan det være vanskeligt at skønne over tiltagets samlede virk-

ning, og derfor kan det i de tilfælde være mest retvisende alene at basere et skøn

på forslagets umiddelbare mekaniske virkning og se bort fra dynamiske effekter

(adfærdsvirkninger).

I andre tilfælde vil det dog være sådan, at størrelsen af de virkninger, der ligger ud

over den mekaniske virkning (adfærdsvirkningen), vil have et entydigt teoretisk

fortegn. Det forudsættes, at det er en sådan situation, der spørges til.

Hvis adfærdseffekterne entydigt peger i en retning, vil det

ikke

være retvisende

(middelret) at lægge den mekaniske virkning til grund for vurderingen af et tiltag. I

https://fm.dk/media/18074/regneprincipper_og_modelanvendelse_i_finansministeriet_a.pdf

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Svar på spørgsmål stillet på alm. del forud for fremsættelsen af lovforslaget

Side 2 af 2

sådanne situationer tilstræber Finansministeriet, at give de bedst mulige skøn base-

ret på en samlet vurdering af tilsvarende tiltag med tilgængelig empiri, økonomisk

teori og erfaringer på området.

I forhold til afskaffelsen af Store bededag som helligdag bemærker Finansministe-

riet, at den umiddelbare virkning på arbejdsudbuddet vil være, at beskæftigede

som udgangspunkt arbejder en dag mere om året. Det svarer til at antage, at af-

skaffelsen af Store bededag vil have fuldt gennemslag på de faktiske timer.

Erfaringer fra bl.a. tidligere ændringer af den aftalte arbejdstid peger dog på, at en

del af de beskæftigede vil tilpasse deres arbejdstid, så gennemslaget bliver mindre

end en-til-en på den faktiske arbejdstid. Der er derfor behov for at skønne over

denne adfærdsvirkning, for at kunne give en retvisende vurdering af forslaget om

at afskaffe Store bededag.

Som Finansministeriet fx har redegjort for i en teknisk gennemgang af lovforslag

L13 Forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag

for be-

skæftigelsesudvalget mandag d. 30. januar og i en faglig briefing for journalister og

organisationer tirsdag den 31. januar, så skønnes det, at der er tilstrækkeligt empi-

risk og teoretisk belæg for at forudsætte et gennemslag på ¾ på den faktiske ar-

bejdstid.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Svar på spørgsmål stillet på alm. del forud for fremsættelsen af lovforslaget

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Victoria Velasquez (EL), Pelle Dragsted (EL).

[email protected], [email protected] og til [email protected].

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2023 - 696

6. februar 2023

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 18. januar 2023 stillet følgende spørgsmål nr.

70 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af Victoria Velasquez

(EL) og ikke-medlem af udvalget Pelle Dragsted (EL) (MFU).

Spørgsmål nr. 70:

”Hvilke(n) forligskreds(e) skal godkende forslaget om ikke at lade satsreguleringen

følge med lønnen op, jf. herom i lovforslaget om afskaffelse af store bededag?”

Svar:

Afskaffelsen af store bededag som helligdag vil som udgangspunkt påvirke regule-

ringen af indkomstoverførslerne, herunder folkepension, dagpenge, SU mv., med-

mindre denne virkning neutraliseres.

Reguleringen af størstedelen af indkomstoverførslerne er forligsbelagt, herunder

fsva. folkepension og ydelser omfattet af obligatorisk opsparing med

Aftale om ny

regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overfør-

selsmodtagere

(S, V, M, SF, LA, K, RV, Å og DF) også kaldet SSA-forliget og

fsva. SU med SU-forliget (S, V, M, SF, LA, K, RV og DF).

Regeringen vil drøfte ændringen med relevante forligskredse og på den baggrund

fremsætte lovforslag, der udmønter neutraliseringen.

Venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Svar på spørgsmål stillet på alm. del forud for fremsættelsen af lovforslaget

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Victoria Velasquez (EL)

[email protected]

Pelle Dragsted (EL)

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2023 - 696

6. februar 2023

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 18. januar 2023 stillet følgende spørgsmål nr.

71 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria

Velasquez og Pelle Dragsted (EL).

Spørgsmål nr. 71:

”Vil ministeren kommentere 3F’s beregninger af, hvor meget visse faggrupper ta-

ber som følge af, at regeringen vil gribe ind i overenskomsterne og fjerne tillæg

m.v. for folk, der arbejder store bededag? Der henvises til artiklen ”Mange tusinde

danskere står til at miste penge store bededag – ”Regeringens timing kunne ikke

være meget ringere”” bragt på berlingske.dk den 14. januar 2023. Link:

https://www.berlingske.dk/business/mange-tusinde-danskere-staar-til-at-miste-

penge-store-bededag-regeringen”

Svar:

Der henvises til besvarelsen af BEU spørgsmål nr. 53 (2022-23 (2. samling)).

Der vil endvidere være visse timelønnede lønmodtagere omfattet af ordninger om

opsparing til søgnehelligdage, fritvalgsordninger m.v., for hvem det må forventes,

at søgnehelligdagsbetalingen bliver tilsvarende større på de tilbageværende søgne-

helligdage. Det skyldes, at disse ordninger undtages fra lovforslaget, således at fx

opsparingsprocenterne ikke vil blive reduceret, selvom der bliver en helligdag min-

dre.

Venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Svar på spørgsmål stillet på alm. del forud for fremsættelsen af lovforslaget

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Victoria Velasquez (EL)

[email protected]

Pelle Dragsted (EL)

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2023 - 696

6. februar 2023

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 18. januar 2023 stillet følgende spørgsmål nr.

72 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria

Velasquez og Pelle Dragsted (EL).

Spørgsmål nr. 72:

”Vil ministeren opgøre, hvordan bortfald af lønmodtageres tillæg som følge af af-

skaffelsen af store bededag fordeler sig på tværs af uddannelsesbaggrund og i den

forbindelse svare på, hvordan dette måtte harmonere med regeringsgrundlagets be-

skrivelser af, at flere bør blive faglærte, hvis økonomien i at blive eksempelvis mu-

rer bliver forringet med 1.745 kr. årligt, som opgjort af 3F, herunder set i lyset af

hvad dette beløber sig til over et helt arbejdsliv? Der henvises til artiklen ”Mange

tusinde danskere står til at miste penge store bededag – ”Regeringens timing kunne

ikke være meget ringere”” bragt på berlingske.dk den 14. januar 2023. Link:

https://www.berlingske.dk/business/mange-tusinde-danskere-staar-til-at-miste-

penge-store-bededag-regeringens”

Svar:

Formålet med lovforslaget (Forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelsen af

store bededag som helligdag, jf. Folketingstidende 2022-23, A, L 13 som fremsat),

er at sikre, at store bededag fra 2024 anses som en almindelig arbejdsdag. hvor de

løn- og ansættelsesvilkår, som i øvrigt gælder på almindelige arbejdsdage, finder

anvendelse. Lovforslaget sikrer desuden, at lønmodtagere, der får forøget deres ar-

bejdstid som følge heraf, får løn herfor.

Beskæftigelsesministeriet har ikke kendskab til data, der gør det muligt at opgøre,

hvordan helligdagstillæg udbetalt på store bededag fordeler sig på uddannelsesbag-

grund.

For så vidt angår stat, regioner og kommuner henvises der til finansministerens be-

svarelse af BEU spørgsmål nr. 80 (2022-23 (2. samling)).

Det kan bemærkes, at det i artiklen fra Berlingske, som der henvises til i spørgsmå-

let, ikke oplyses hvor mange, der årligt mister et helligdagstillæg som følge af af-

skaffelsen af store bededag som helligdag.

Der spørges til, hvordan bortfald af helligdagstillæg på store bededag hænger sam-

men med regeringens mål om, at flere skal blive faglærte. Umiddelbart har jeg

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Svar på spørgsmål stillet på alm. del forud for fremsættelsen af lovforslaget

svært ved at se sammenhængen. En af de positive gevinster ved at gå fra ufaglært

til faglært er, at risikoen for at blive ledig reduceres betydeligt, ligesom lønnen som

oftest er højere. Den samlede livsindkomst er derfor typisk højere for en faglært

end for en ufaglært, uanset om der udbetales helligdagstillæg på store bededag.

Venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Svar på spørgsmål stillet på alm. del forud for fremsættelsen af lovforslaget

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Christiansborg

7. februar 2023

Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 80 (Alm. del) af

18. januar 2023 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)

Spørgsmål

Kan ministeren oplyse, hvor meget det offentlige i dag udbetaler i genetillæg mv.

til medarbejdere, som følge af at store bededag er en helligdag?

Svar

I staten er det ikke muligt at opgøre udgifter forbundet med udbetaling af hellig-

dagstillæg til statsansatte, idet helligdagstillæg i statens løn- og personalestatistik

ikke kan adskilles fra fx weekendtillæg. Dette tilskrives, at der på tværs af staten

anvendes forskellige lønsystemer, som udbetaler løn på mange forskellige lønko-

der, der anvendes til aflønning af både helligdags- og weekendstillæg. Brugen af de

enkelte lønkoder kan variere helt ned på den enkelte arbejdsplads.

Til brug for besvarelsen er der indhentet bidrag fra Kommunernes Landsforening

(KL), der oplyser at:

”Det er en kompleks opgave at beregne den omtrentlige værdi af medarbejdernes kompensationen

for arbejde på St. Bededag. Det skyldes blandt andet, at den ikke alene kan beregnes ud fra løn-

data, da KL ikke kan udskille udgifter til genetillæg på St. Bededag fra genetillæg, der er knyt-

tet til andre helligdage. Desuden kan KL ikke i løndata identificere værdien af den frihed (af-

spadsering), som nogle ansatte modtager som kompensation for arbejdet St. Bededag. Derfor er

KL nødt til at inddrage arbejdstidsdata i beregningen. Seneste opgørelse af arbejdstidsdata er fra

2021 og alene tilgængelig for de kommuner, der benytter Silkeborg Data som løndatacentral.

Det er således ikke muligt at opgøre den præcise værdi af den genekompensation i kommunerne,

som er knyttet til at St. Bededag er en helligdag. KL har imidlertid på grundlag af arbejdstids-

data fra KRL beregnet et skøn for værdien af søgne-helligdagskompensationen i kommunerne for

St. Bededag i 2021. Her opgøres værdien til ca. 30 mio. kr. Der er dog knyttet betydelig usik-

kerhed til skønnet.”

Til brug for besvarelsen er der indhentet bidrag fra Danske Regioner (DR), der

oplyser at:

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Svar på spørgsmål stillet på alm. del forud for fremsættelsen af lovforslaget

Side 2 af 2

”Det er en kompleks opgave at beregne den omtrentlige værdi af medarbejdernes kompensationen

for arbejde på St. Bededag. Det skyldes blandt andet, at den ikke alene kan beregnes ud fra løn-

data, da DR ikke der kan udskille udgifter til genetillæg på St. Bededag fra genetillæg, der er

knyttet til andre helligdage. Desuden kan DR ikke i løndata identificere værdien af den frihed

(afspadsering), som nogle ansatte modtager som kompensation for arbejdet St. Bededag. Derfor er

DR nødt til at inddrage arbejdstidsdata i beregningen. Seneste opgørelse af arbejdstidsdata er fra

2021 og alene tilgængelig for de fire regioner, der benytter Silkeborg Data som løndatacentral.

Det er således ikke muligt at opgøre den præcise værdi af den genekompensation i regionerne,

som er knyttet til at St. Bededag er en helligdag. KRL har imidlertid på Danske Regioners fore-

spørgsel beregnet et skøn for værdien af søgne-helligdagskompensationen i de fem regioner for St.

Bededag i 2021. Her opgøres værdien til ca. 20 mio. kr. Der er dog knyttet betydelig usikker-

hed til skønnet.”

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Svar på spørgsmål stillet på alm. del forud for fremsættelsen af lovforslaget

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Pelle Dragsted

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2023 - 696

6. februar 2023

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 20. januar 2023 stillet følgende spørgsmål nr.

20 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af ikke-medlem Pelle

Dragsted (EL) (MFU).

Spørgsmål nr. 90:

”Hvilke konsekvenser får det for hhv. offentligt og privatansattes løn, hvis regerin-

gen flytter store bededag til en søndag? Der ønskes en række eksempler med ud-

gangspunkt i de mest udbredte overenskomster blandt offentligt og privatansatte?

Ministeren bedes i sit skøn holde gevinsten ved det foreslåede løntillæg op mod ta-

bet fra det foreslåede bortfald af overenskomstmæssige tillæg m.v. for på den måde

at skønne over den reelle, indkomstmæssige nettovirkning af regeringens foreslå-

ede indgreb for hhv. månedslønnede og timelønnede?”

Svar:

Beskæftigelsesministeriet har indhentet et bidrag fra Finansministeriet, der har op-

lyst følgende:

”Hvis store bededag flyttes til en søndag, vil det, som i regeringens forslag, stadig

betyde en årlig arbejdsdag mere, hvorfor der vil være samme behov for at give

kompensation gennem et løntillæg. Statsansatte, der er ansat efter akademikerover-

enskomsten, modtager ikke ulempegodtgørelse for arbejde på søgnehelligdage eller

søndage efter overenskomsten.

Statsansatte, der er omfattet af OAO- og LC-/CO10-fællesoverenskomsterne og

statens arbejdstidsaftale mv. eller tilsvarende regler (herefter benævnt ”øvrige stats-

ansatte”), modtager efter de centrale regler den samme ulempegodtgørelse, uanset

om der er tale om en søgnehelligdag, en helligdag, der ligger på en søndag, eller en

almindelig søndag. Efter disse regler vil de lønmæssige konsekvenser for årslønnen

før skat ved at flytte store bededag til en søndag være de samme, som hvis store be-

dedag afskaffes. Det bemærkes, at de centrale regler kan være fraveget lokalt.

Hvad enten store bededag flyttes til en søndag eller afskaffes helt, vil det have løn-

mæssige konsekvenser sammenlignet med i dag. De lønmæssige konsekvenser af-

hænger af, om den ansatte er måneds- eller timelønnet, for nuværende arbejder på

store bededag, og om der er tale om ”øvrige statsansatte” eller ansatte i henhold til

akademikeroverenskomsten.

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Svar på spørgsmål stillet på alm. del forud for fremsættelsen af lovforslaget

Blandt de månedslønnede, der udgør godt 97 pct. af de statsansatte, vil en stor

gruppe af de månedslønnede få en højere årsløn før skat, da de kompenseres for

den øgede arbejdstid gennem et tilsvarende løntillæg. Det gælder for statsansatte

omfattet af akademikeroverenskomsten og ”øvrige statsansatte”, som i dag ikke ar-

bejder på store bededag. En anden gruppe af månedslønnede vil også få en højere

årsløn før skat, svarende til løntillægget fratrukket hidtil modtaget ulempegodtgø-

relse, der har en mindre værdi end løntillægget. Dette gælder for ”øvrige statsan-

satte”, som i dag arbejder på store bededag.

For de timelønnede, der udgør under 3 pct. af de statsansatte, vil den øgede ar-

bejdstid enten medfører en højere årsløn før skat, svarende til den øgede arbejdstid

fratrukket hidtil modtaget ulempegodtgørelse eller en uændret årsløn før skat. Det

kan fx være studentermedhjælpere.”

Betydningen af lovforslaget for lønmodtagere i regioner, kommuner og i den pri-

vate sektor afhænger af de konkrete løn- og arbejdsvilkår, som den pågældende

lønmodtager er omfattet af. Beskæftigelsesministeriet har ikke kendskab til disse

vilkår.

Med venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Svar på spørgsmål stillet på alm. del forud for fremsættelsen af lovforslaget

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Christiansborg

7. februar 2023

Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 74 (Alm. del) af

18. januar 2023 stillet efter ønske fra Pelle Dagsted (EL)

Spørgsmål

Ifølge udkast til ”Forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelse af store bededag

som helligdag” vil afskaffelse af store bededag lede til, at nettoarbejdstiden stiger

med 0,34 pct. I 2023 udgør den strukturelle beskæftigelse 2.960.000 personer, jf.

Finansministeriets udgivelse ”2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2026”

fra august 2022. En stigning på 0,34 pct. i den strukturelle beskæftigelse svarer

derfor til ca. 10.000 personer. Ifølge lovforslaget udgør stigningen derimod 8.500

personer. Hvor medfører en stigning i arbejdstiden på 0,34 pct. ikke en tilsvarende

stigning i den strukturelle beskæftigelse?

Svar

I udkastet til lovforslaget angives, at stigningen i den præsterede arbejdstid på ca.

0,34 pct. svarer til en stigning i den strukturelle beskæftigelse på 8.500 fuldtidsper-

soner. De i spørgsmålet beregnede ca. 10.000 personer er også korrekte. Forskel-

len er alene om arbejdstidsstigningen omregnes til en stigning i antallet af personer

(+10.000) eller antallet af fuldtidspersoner (+8.500).

Den samme forskel mellem personer og fuldtidspersoner gør sig gældende i for-

hold til

Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 75 (Alm. del) af 18. januar 2023.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Svar på spørgsmål stillet på alm. del forud for fremsættelsen af lovforslaget

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Christiansborg

7. februar 2023

Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 75 (Alm. del) af

18. januar 2023 stillet efter ønske fra Pelle Dagsted (EL)

Spørgsmål

Af Finansudvalgets, alm. del – svar på spørgsmål 332, folketingsåret af 2016-17

frem det, at afskaffelse af en ferie- eller helligdag vil øge den strukturelle beskæfti-

gelse med 10.000 personer, mens det af udkast til ”Forslag til Lov om konsekven-

ser ved afskaffelse af store bededag som helligdag” alene vil øge den strukturelle

beskæftigelse med 8.500 personer. Vil finansministeren forklare forskellen, idet

det af Finansministeriets faktaark ”Finansministeriets vurdering af effekten ved af-

skaffelse af en helligdag” fra 11. januar 2023 fremgår, at der er tale om samme be-

regningsmetoder?

Svar

Der henvises til

Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 74 (Alm. del) af 18. januar

2023.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Svar på spørgsmål stillet på alm. del forud for fremsættelsen af lovforslaget

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Christiansborg

7. februar 2023

Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 76 (Alm. del) af

18. januar 2023 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)

Spørgsmål

Ifølge udkast til ”Forslag til Lov om konsekvenser ved afskaffelse af store bede-

dag som helligdag leder lovforslaget til en stigning i den strukturelle beskæftigelse

på 8.500 personer, en stigning i strukturelt BNP på 9,4 mia. kr. (2023-niveau) og

et merprovenu fra skatter og afgifter på 3,2 mia. kr. (2023-niveau). Vil ministeren

oplyse, hvor stor en andel af BNP-effekten, der forudsættes at dække over hhv.

lønindkomst og øget arbejdsindkomst? Vil ministeren derefter opgøre det stigende

skatteprovenu på 3,2 mia. kr. som andel af den øgede lønindkomst og den øgede

arbejdsindkomst?

Svar

BNP kan opgøres som værdien af den samlede indkomst, som fordeles mellem

lønmodtagere (aflønning af ansatte), virksomheder (overskud af produktionen) og

det offentlige (produktionskatter mv.). Løn til ansatte udgør omtrent halvdelen af

BNP.

I forhold til virkning på den strukturelle offentlige saldo henvises til

Svar på Be-

skæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 77.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Svar på spørgsmål stillet på alm. del forud for fremsættelsen af lovforslaget

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Christiansborg

7. februar 2023

Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 77 (Alm. del) af

18. januar 2023 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)

Spørgsmål

Ifølge udkast til ”Forslag til Lov om konsekvenser ved afskaffelse af store bede-

dag som helligdag” leder lovforslaget til et merprovenu fra skatter og afgifter på

3,2 mia. kr. Vil ministeren oplyse, om merprovenuet dækker over andre poster

end øgede skatter og afgifter fra arbejdsindkomst?

Svar

Den strukturelle saldovirkningen på 3,2 mia. kr. (2023-niveau) afspejler et stigende

skatte- og afgiftsprovenu – både direkte (fx personskatter) af indirekte fra højere

lønindkomster (fx moms og punktafgifter) og afledt som følge af øget produktion

i økonomien (fx selskabsskatter).

Det er helt normalt i de mellemfristede fremskrivninger, at indregne afledte virk-

ninger af øget produktion ved et stigende arbejdsudbud. Det gør sig fx også gæl-

dende i forhold til det stigende arbejdsudbud, der følger af en højere tilbagetræk-

ningsalder.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Svar på spørgsmål stillet på alm. del forud for fremsættelsen af lovforslaget

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Christiansborg

7. februar 2023

Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 78 (Alm. del) af

18. januar 2023 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)

Spørgsmål

Vil ministeren, såfremt Finansministeriet i forbindelse med ”Forslag til Lov om

konsekvenser ved afskaffelse af store bededag som helligdag” medregner andre

skatter og afgifter end indkomstskatter og forbrugsskatter fra arbejdsindkomst,

oplyse, om ministeriet så ikke også burde tage hensyn til, at en del af de offentlige

udgifter også øges, når aktiviteten i økonomien øges? Eksempelvis følger udgif-

terne til forsvar og EU aktivitetsudvikling (BNP).

Svar

Provenuvirkninger ved afskaffelse af en helligdag opgøres i udgangspunktet for

uændrede offentlige udgifter. Det er helt normal praksis i vurderingen af reformer,

der kan påvirke BNP. Politiske udgiftsmålsætninger, der er knyttet til BNP eller

BNI, håndteres løbende inden for den samlede udgiftspolitiske prioritering. Der

har også gjort sig gældende i forhold til andre reformer, der har løftet beskæftigel-

sen og dermed BNP.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Svar på spørgsmål stillet på alm. del forud for fremsættelsen af lovforslaget

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Christiansborg

7. februar 2023

Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 79 (Alm. del) af

18. januar 2023 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)

Spørgsmål

Ifølge ”Forslag til Lov om konsekvenser ved afskaffelse af store bededag som hel-

ligdag” leder lovforslaget til et merprovenu fra skatter og afgifter svarende til 34

pct. af stigningen i BNP. Ifølge tabel 3C.4 i ”Skatteøkonomisk Redegørelse 2021”

fra oktober 2021 leder et lavere arbejdsmarkedsbidrag alene til et merprovenu fra

dynamiske effekter, der svarer til 26 pct. af stigningen i BNP. Vi ministeren for-

klare denne forskel?

Svar

De to beregninger er ikke sammenlignelige. Det afspejler bl.a., at virkningen på

den strukturelle saldo ved afskaffelse af store bededag, foruden direkte og indi-

rekte skatter og afgifter fra højere lønindkomster, også indeholder afledte virknin-

ger som følge af øget produktion i økonomien, jf.

Svar på Finansudvalgets spørgsmål

nr. 77.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Svar på spørgsmål stillet på alm. del forud for fremsættelsen af lovforslaget

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Christiansborg

7. februar 2023

Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 92 (Alm. del) af

20. januar 2023 stillet efter ønske fra Victoria Velasquez (EL) og

ikkemedlem af udvalget (MFU) Pelle Dragsted (EL)

Spørgsmål

Vil ministeren skønne over, hvordan de 2.700 fyringer af offentligt ansatte, som

følge af lovforslaget om store bededag, fordeler sig blandt sygeplejersker, social-

pædagoger, politibetjente, fængselsbetjente og øvrige stillinger i den offentlige sek-

tor?

Svar

I vurderingen af den umiddelbare virkning på den offentlige strukturelle saldo ved

afskaffelse af store bededag som helligdag er det beregningsteknisk lagt til grund,

at de offentlige serviceudgifter er uændrede. Det betyder i beregningen et uændret

antal arbejdstimer i den offentlige sektor, selvom arbejdstiden for de offentlig an-

satte stiger som følge af forslaget. Den isolerede effekt af lovforslaget vil derfor

være, at den offentlige beskæftigelse målt i personer vil falde med ca. 2.700 perso-

ner (ekskl. orlov), og dermed vil hele stigningen i effektive arbejdsudbud ske i den

private sektor.

Faldet skal ses i forhold til, at den offentlige beskæftigelse i fx 2021 udgjorde ca.

808.000 personer. Desuden må tilpasningen af antallet af offentlige ansatte formo-

des at kunne ske ved naturlig afgang, og dermed uden fyringer.

Desuden bemærkes det, at der ikke fra centralt hold sættes et særskilt mål for ud-

viklingen i den offentlige beskæftigelse, herunder på enkelte faggrupper mv. Det

er op til de enkelte statslige, regionale og kommunale institutioner og beslutnings-

tagere, hvordan de udmønter de årlige udgiftsrammer – herunder fordelingen på

offentlige lønudgifter og køb fra den private sektor (netto). Udviklingen i den of-

fentlige beskæftigelse i de kommende år, herunder fordelt på udvalgte faggrupper,

vil således blandt andet afspejle de overordnede rammer samt lokale behov og pri-

oriteringer i den enkelte kommune, region og institution.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Svar på spørgsmål stillet på alm. del forud for fremsættelsen af lovforslaget

Side 2 af 2

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Svar på spørgsmål stillet på alm. del forud for fremsættelsen af lovforslaget

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Christiansborg

7. februar 2023

Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af

20. januar 2023 stillet efter ønske fra Victoria Velasquez (EL) og

ikkemedlem af udvalget (MFU) Pelle Dragsted (EL)

Spørgsmål

Vil ministeren skønne over, hvordan de 2.700 fyringer af offentligt ansatte, som

følge af lovforslaget om store bededag, fordeler sig på tværs af landets

kommuner?

Svar

Der henvises til

Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 92 (Alm. del) af 20. januar

2023.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K