Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
L 124
Offentligt
2709195_0001.png
17. maj 2023
J.nr. 2023 - 1777
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Vedrørende L 124 - Forslag til lov om opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsten
mellem Danmark og Rusland og gennemførelse af defensive foranstaltninger mod Rus-
land.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1 af 9. maj 2023.
Jeppe Bruus
/ Søren Schou
 L 124 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om de af Økofin anbefalede defensive foranstaltninger, Danmark ikke anvender
2709195_0002.png
Spørgsmål
Det fremgår af kommentaren til Dansk Erhvervs høringssvar i høringsskemaet på side 4,
at Danmark ikke
anvender alle de af EU’s Ministerråd (ØKOFIN) anbefalede defensive
foranstaltninger. Vil ministeren redegøre for, hvilke defensive foranstaltninger Danmark
ikke anvender, og hvorfor man har valgt ikke at indføre dem?
Svar
EU-Rådet (ØKOFIN) godkendte den 5. december 2019 en rapport fra Adfærdskodeks-
gruppen, som indeholder vejledning om, hvilke nationale skattelovgivningsmæssige tiltag
der kan gennemføres af medlemsstaterne som defensive foranstaltninger imod de ikke-
samarbejdsvillige jurisdiktioner på sortlisten.
Vejledningen indeholder følgende 4 forslag til skattelovgivningsmæssige tiltag, som med-
lemsstaterne kan implementere i deres nationale skattelovgivning:
-
Afskæring af fradrag for betalinger til lande på EU’s sortliste
over skattely.
- Særlige CFC-regler for datterselskaber, der er skattemæssigt hjemmehørende i lande på
EU’s sortliste over skattely. CFC-regler
(Controlled Foreign Company) er regler, hvoref-
ter hjemmehørende moderselskaber beskattes af sådanne datterselskabers indkomst.
- Kildeskatteforanstaltninger (fx i form af højere skattesatser) i tilfælde, hvor modtageren
er hjemmehørende i et land på EU’s sortliste over skattely.
- Begrænsning af skattefritagelse for udbytter fra selskaber hjemmehørende i et land på
EU’s sortliste over skattely.
Formålet med at indføre lovgivningsmæssige defensive foranstaltninger er overordnet, at
de vil give lande, der indgår på EU’s sortliste over skattely, et væsentligt, yderligere incita-
ment til at ændre deres nationale skattelovgivning og -praksis, således at de efterlever de
kriterier, EU anvender ved udarbejdelsen af sortlisten.
Danmark har ved lov nr. 788 af 4. maj 2021 indført defensive foranstaltninger inden for
to af de fire områder
–
dels regler om afskæring af fradragsret for betalinger til interesse-
forbundne parter i lande på sortlisten, dels højere kildeskat på udbytte til interessefor-
bundne parter i disse lande.
Som anført ved indførelsen af reglerne er disse foranstaltninger effektive, da de er rettet
imod alle pengeoverførsler til interesseforbundne parter i lande på sortlisten, og de med-
fører, at sådanne overførsler rammes af en skærpet beskatning, uanset om der er tale om
fradragsberettigede betalinger, hvor fradragsretten afskæres, eller ikke fradragsberettigede
udbytteudlodninger, hvor kildeskatten forhøjes.
Samtidig er det muligt at målrette reglerne mod interesseforbundne parter. Denne målret-
ning af fradragsafskæringen og muligheden for fortsat at kunne fradrage betalinger for
Side 2 af 3
 L 124 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om de af Økofin anbefalede defensive foranstaltninger, Danmark ikke anvender
2709195_0003.png
køb af varer og tjenesteydelser fra tredjemand vil i vidt omfang give danske virksomheder
mulighed for at opretholde deres reelle erhvervsmæssige aktiviteter i de omhandlede
lande på EU’s sortliste.
Hvad angår muligheden for at indføre skærpede CFC-regler, har Danmark allerede robu-
ste CFC-regler, der anvendes over for datterselskaber i alle lande, og en skærpelse af disse
regler målrettet landene på EU’s sortliste over skattely vurderes derfor ikke at være en ef-
fektiv eller hensigtsmæssig defensiv foranstaltning.
Danmark har ikke indført særlige regler om begrænsning af skattefrihed for (modersel-
skabs)udbytter fra selskaber, når udbytter udloddes af selskaber hjemmehørende i lande
på EU’s sortliste over skattely, fordi sådanne sanktioner ikke vurderes at udgøre en hen-
sigtsmæssig sanktion mod anvendelse af selskabsstrukturer, hvori der indgår selskaber i
disse lande.
Særlige regler om beskatning af udbytter i sådanne tilfælde kan tværtimod risikere at blive
et incitament til, at danske moderselskaber undlader at tilbageføre midler til Danmark i
form af udbytteudlodninger fra datterselskaber, der i forvejen er etableret i de pågældende
lande.
De gældende defensive foranstaltninger må derfor anses for effektive og proportionale
foranstaltninger over for landene på sortlisten.
Side 3 af 3