Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 123
Offentligt
L 283/4
DA
Den Europæiske Unions Tidende
3.11.2022
DIREKTIVER
KOMMISSIONENS DELEGEREDE DIREKTIV (EU) 2022/2100
af 29. juni 2022
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/40/EU for så vidt angår tilbagetrækning
af visse undtagelser vedrørende opvarmede tobaksvarer
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/40/EU af 3. april 2014 om indbyrdes tilnærmelse af
medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobak og relaterede
produkter og om ophævelse af direktiv 2001/37/EF (
1
), særlig artikel 7, stk. 12, og artikel 11, stk. 6, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Artikel 7, stk. 1 og 7, i direktiv 2014/40/EU forbyder markedsføring af tobaksvarer med en kendetegnende aroma og
med aromastoffer i deres bestanddele såsom filtre, papir, emballage, kapsler eller enhver teknisk funktion, der gør det
muligt at ændre de pågældende tobaksvarers duft eller smag eller deres røgudviklingsintensitet.
(2)
I henhold til artikel 7, stk. 12, i direktiv 2014/40/EU er andre tobaksvarer end cigaretter og rulletobak undtaget fra
forbuddene i stk. 1 og 7.
(3)
I henhold til artikel 11, stk. 1, i direktiv 2014/40/EU kan medlemsstaterne undtage røgtobak bortset fra cigaretter,
rulletobak og vandpibetobak fra kravet om påføring af den i artikel 9, stk. 2, omhandlede informationsmeddelelse
og de i artikel 10 omhandlede kombinerede sundhedsadvarsler.
(4)
En opvarmet tobaksvare er en ny kategori af tobaksvarer, der opvarmes for at frembringe en emission indeholdende
nikotin og andre kemikalier, som derefter inhaleres af brugeren/brugerne, og som afhængigt af deres karakteristika er
røgfrie tobaksvarer eller røgtobak.
(5)
I rapporten om konstatering af en væsentlig ændring af forholdene for opvarmede tobaksvarer (
2
) konstaterede
Kommissionen en væsentlig ændring i forholdene vedrørende opvarmede tobaksvarer. Rapporten indeholder
oplysninger og statistikker om markedsudviklingen, som viser, at salgsvolumen af opvarmede tobaksvarer steg med
mindst 10 % i mindst fem medlemsstater, og at salgsvolumen af opvarmede tobaksvarer i detailleddet oversteg
2,5 % af det samlede salg af tobaksvarer på EU-plan.
(
1
) EUT L 127 af 29.4.2014, s. 1.
(
2
) Rapport fra Kommissionen om konstatering af en væsentlig ændring af forholdene for opvarmede tobaksvarer i henhold til direktiv
2014/40/EU (COM(2022) 279 final).