Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 118
Offentligt
2707509_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
16. maj 2023
Besvarelse af spørgsmål 2 ad L 118 stillet af udvalget den 10. maj
2023
Spørgsmål 2:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 8/5-23 fra Oxfam IBIS m.fl.
angående behovet for reel åbenhed i forbindelse med ændring af årsregn-
skabsloven, jf. L 118 - bilag 4?
Svar:
Det er vigtigt for mig, at der er åbenhed om multinationale koncerners
skattebetaling. Derfor har Danmark arbejdet for fælleseuropæiske regler,
der imødegår aggressiv skatteplanlægning, hvor multinationale koncerner
etablerer konstruktioner på tværs af landegrænser.
Danske særregler vil derimod ikke have en effekt på en global åbenheds-
udfordring, da man ud over at pålægge danske virksomheder flere byrder
også kan risikere, at de omfattede virksomheder konstruerer en virksom-
hedsstruktur, der går udenom rapporteringskravene i Danmark.
Selvom Danmark under forhandlingerne af direktivet støttede en mere
ambitiøs tilgang, end direktivet endte ud med, går lovforslaget ikke vide-
re end nødvendigt for så vidt angår de materielle regler, herunder f.eks.
kravet om åbenhed. De omfattede virksomheder skal således oplyse om
deres skatteforhold separat i hvert land inden for EU og for lande, der er
optaget på EU-lister over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner. EU-
listerne opdateres to gange årligt. EU forholder sig således konkret til
hvilke lande, der anses som ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner.
Det handler om at finde en balancegang, hvor vi både sikrer åbenhed og
samtidig ikke implementerer EU-regulering på en mere bebyrdende måde
for danske virksomheder end for andre europæiske virksomheder samt,
hvad formålet tilsiger. Det mener vi, at vi opnår med dette lovforslag.
Lovforslaget sikrer åbenhed samtidig med, at danske virksomheder ikke
stilles konkurrencemæssigt dårligere end andre europæiske virksomheder.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk