Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 115
Offentligt
2710451_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
17. maj 2023
J nr.
følger
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 12. maj 2023 stillet mig føl-
gende spørgsmål 24 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Theresa Scavenius (ALT).
Spørgsmål 24
Vil ministeren oplyse, om ministeriet har afholdt møder med affaldsenergianlæg,
som lovforslaget vil kunne forventes at ramme særligt hårdt, herunder om der har
været afholdt møder med Norfors?
Svar
I det lovforberedende arbejde har der være løbende involvering af branchen herun-
der i form af stormøder med deltagelse af anlæggene,
jf. svar på KEF alm. del spm.
156.
Ministeriet har endvidere stået til rådighed for drøftelser, hvis konkrete anlæg
har henvendt sig.
Ministeriet er umiddelbart ikke bekendt med, at der har været afholdt individuelle
møder med Norfors.
Det er ministeriets vurdering, som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget,
at lovforslaget ikke i almindelighed vil indebære ekspropriation. Da dette er ministe-
riets vurdering er der ikke lavet separate vurderinger af individuelle anlæg. Der
henvises i øvrigt til svar på spørgsmål 8 samt 86 (L115).
Der kan være risiko for, at et forbrændingsanlæg med en stor gæld, vil blive værdi-
ansat til en negativ værdi, og dermed ikke vil kunne selskabsudskilles. Derfor er der
indført mulighed for, under særlige betingelser, at forlænge fristen for selskabsgø-
relse for anlæg, der ikke vil kunne etablere et aktie- eller anpartsselskab på grund
af anlæggets negative værdi.
Der er ikke lavet en konkret vurdering af, om Norfors vil kunne selskabsgøre inden
for fristen i loven. Der henvises i øvrigt til svar på spørgsmål 14 (L115).
Norfors vil kunne ansøge om fristforlængelse for kravet om selskabsgørelse, så-
fremt det er relevant. Ministeriet vil stå til rådighed for nærmere vejledning herom.
Med venlig hilsen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
L 115 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 94: Spm., om selskabsgørelse er muligt for Norfors senest den 1/1-25 uden økonomiske tab for ejerkommunerne
2710451_0002.png
Lars Aagaard
Side
2/2