Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 115
Offentligt
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
17. maj 2023
J nr.
2023 - 2654
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 15. maj stillet mig følgende
spørgsmål KEF L 115 spm. 44, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Samira Nawa (RV).
Spørgsmål 44
Der er en lang række selskaber, som har en stor restgæld, fordi de inden for en
kort årrække har investeret i modernisering af forbrændingsanlæggene, som bl.a.
har mindsket deres miljøpåvirkning. Vil ministeren oplyse, hvor mange anlæg og
hvilke anlæg der vurderes at have så stor restgæld, at der ikke vil kunne laves en
positiv åbningsbalance, når anlægget skal selskabsgøres? Og vil ministeren op-
lyse, hvor store beløb der er tale om i de enkelte selskaber?
Svar
Ministeriet har ikke mulighed for at udarbejde en regnskabsmæssig værdisætning
af de enkelte anlæg.
Såfremt der ikke er værdier til at selskabsgøre produktionsanlægget inden den 1.
januar 2025, indeholder lovforslaget dog en mulighed for, at klima-, energi- og for-
syningsministeren i særlige tilfælde vil kunne forlænge fristen den 1. januar 2025
for, hvornår affaldsforbrændingsanlæg vil skulle være selskabsgjort.
Med en fristforlængelse får virksomheden tid til at afskrive investeringer, betale af
på lån, spare op eller tage andre skridt til at øge anlæggets egenkapital og derved i
sidste ende selskabsgøre. Anlægget vil endvidere ikke være omfattet af hvile i sig
selv-princippet og dermed kunne optjene overskud. For en nærmere uddybning af
muligheden for at forlænge fristen for hvor affaldsforbrændingsanlæg vil skulle
være selskabsgjort, henvises til L 115 svar på spm. 14.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/1