Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 115
Offentligt
2719562_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
31. maj 2023
J nr.
2023 - 2654
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 31. maj stillet mig følgende
spørgsmål L 115 spørgsmål 119, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Theresa Scavenius (Alt.).
Spørgsmål 119
Hvis konkurrencemodellen måtte føre til, at fx de to anlæg med størst gæld går
konkurs, vil det indebære strandede omkostninger på op mod 4 mia. kr., samtidig
med at anlæggene efterfølgende kan genstartes med nye ejere. Ministeriets udmel-
dinger om, at der ikke kan blive tale om strandede omkostninger uden klimagevin-
ster, kan derfor også på dette punkt ende med at have været vildledende. Vil mini-
steren redegøre herfor, herunder lave en juridisk vurdering af om ministeransvarlig-
hedsloven er blevet brudt?
Svar
Af svar på KEF L 115 spørgsmål 64 fremgår det:
”Der er foretaget følsomhedsberegning af hhv. importprisen, niveau for VE-prisloft,
effektivisering og strandede omkostninger, da beregningerne er særligt følsomme
over for disse antagelser, og antagelserne er behæftet med betydelig usikkerhed,
jf. tabel 3.
[…]
Der er er stor forskel på, hvor gældsatte de enkelte affaldsforbrændingsanlæg er,
og deraf hvor meget restgæld, der ikke vil kunne tilbagebetales ved en potentiel
konkurs.”
På den baggrund kan det præciseres, at de strandede omkostninger vil afhænge af
hvilke konkrete anlæg, der lukker.
Af svar på KEF L 115 spørgsmål 64 fremgår det desuden, at det i beregningerne
lægges til grund at:
”En konkurrenceudsættelse vil medføre, at anlæg, der ikke er konkurrencedygtige
og dermed rentable, vil lukke. Det kan ske umiddelbart i forlængelse af konkurren-
ceudsættelsen eller løbende, hvis det er muligt for anlægget at reducere det sam-
lede tab ved at opretholde driften.”
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/3
L 115 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm., om det juridisk vurderes at være vildledende, at ministeriet har udmeldt, at strandede omkostninger ikke vil ske uden klimagevinster
2719562_0002.png
Af svar på KEF L 115 spørgsmål 70 uddybes det yderligere:
”Det forudsættes, at forbrændingsanlæg efter konkurrenceudsættelsen vil agere
økonomisk rationelt og maksimere deres overskud. På den baggrund antages an-
læg at indgå på markedet, såfremt markedsprisen overstiger deres reservations-
pris, og udgå af markedet, såfremt markedsprisen er lavere end deres reservati-
onspris. Anlæggenes reservationspris angiver her anlæggenes løbende omkostnin-
ger fratrukket indtægter, og afhænger således af deres fremtidige omkostninger og
energiindtægter. […].”
Det kan på den baggrund uddybes, at affaldsforbrændingsanlæggene forudsættes
at fortsætte i drift, såfremt det skønnes rentabelt. Der er i beregningerne ikke skøn-
net over konkrete kommunale valg fx hvorvidt en kommune evt. vælger at sælge et
rentabelt konkurrencedygtigt anlæg med høje finansielle omkostninger og derved
tage et initialt tab, frem for at have et løbende underskud. Et sådant videresalg an-
tages dog som udgangspunkt ikke at påvirke den samlede kapacitetstilpasning,
men kan have betydning for hvorvidt et eventuelt tab stammer fra løbende under-
skud på affaldsforbrændingsanlæg eller strandede omkostninger ved frasalg af an-
læg.
Det kan yderligere uddybes, at der i beregningerne tages højde for, at konkurrence-
dygtige anlæg kan øge deres kapacitetsudnyttelse. Det er dog Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriets samlede vurdering, at effekten fra, at ikke-konkurrencedyg-
tige anlæg lukker, overstiger effekten fra, at effektive anlæg øger deres kapacitets-
udnyttelse, hvorfor der skønnes en samlet nedgang i den samlede affaldsforbræn-
dingskapacitet. Der henvises i øvrigt til svar på KEF L 115 spm. 64, hvor der skøn-
nes en reduktion i affald til forbrænding på tværs af alle følsomhedsanalyser.
Principperne for en ministers ansvar er helt grundlæggende elementer i det danske
folkestyre og beskrives både i grundloven og i ministeransvarlighedsloven. Mens
det politiske ministeransvar defineres i grundlovens § 15, er det retlige ministeran-
svar beskrevet i ministeransvarlighedsloven. Det følger af § 5, stk. 2, i ministeran-
svarlighedsloven, at en minister ikke må give Folketinget urigtige eller vildledende
oplysninger. En minister må heller ikke under Folketingets behandling af en sag for-
tie oplysninger, der er af væsentlig betydning for, at Folketinget kan bedømme sa-
gen.
Det er,
jf. gennemgangen ovenfor,
min helt klare opfattelse, at Folketinget har fået
korrekt og fyldestgørende information i denne sag. Jeg henviser i den forbindelse til
det af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets offentliggjorte dokumentationsno-
tat, der indeholder en detaljeret gennemgang af metoder, antagelser, forudsætnin-
ger, data m.v.
Side
2/3
L 115 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm., om det juridisk vurderes at være vildledende, at ministeriet har udmeldt, at strandede omkostninger ikke vil ske uden klimagevinster
2719562_0003.png
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side
3/3