Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 115
Offentligt
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 156
Offentligt
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
15. maj 2023
J nr.
2023-2300
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 23. marts 2023 stillet mig
følgende spørgsmål 156 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Theresa Scavenius (ALT).
Spørgsmål 156
Vil ministeren redegøre for hele det lovforberedende arbejde i forbindelse med
det kommende lovforslag om affaldsforbrændingssektoren? Vil ministeren i den
forbindelse redegøre for, hvem der har udarbejdet lovudkastet, herunder hvilke
aktører og interessenter de har mødtes med hvornår og hvor meget?
Svar
Det lovforberedende arbejde i forbindelse med lovforslaget om ny organisering af
affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af det
forbrændingsegnede affald har taget udgangspunkt i den gængse procedure for
lovforberedende arbejde, jf. Justitsministeriets
Vejledning om lovkvalitet.
Udarbejdelse af den løsningsmodel for implementering af Klimaplanens initiativ V
Mindre forbrænding og mindre import af affald til forbrænding,
der fremgår af
lovforslaget, har været organiseret i en tværministeriel styregruppe med deltagelse
af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet (formand), Finansministeriet,
Erhvervsministeriet, Miljøministeriet, Skatteministeriet og med inddragelse af
Forsyningstilsynet.
Jurister i Energistyrelsens affaldsteam har forestået den primære lovskrivning med
bidrag fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets departement og andre
relevante, herunder Forsyningstilsynet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og
Miljøministeriet. Skatteministeriet har konkret bidraget til udarbejdelse af
bestemmelser.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har løbende drøftet mulige løsningsforslag
med interessenter, blandt andet KL, Dansk Affaldsforening, Dansk Fjernvarme, DI,
enkelte kommuner og affaldsforbrændingsanlæggene, herunder forbrugerejede
anlæg.
Der er blevet afholdt en række større møder med deltagelse fra Dansk
Affaldsforening, Dansk Fjernvarme og affaldsforbrændingsanlæggene, herefter
stormøde,
se
Tabel 1.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/3
www.kefm.dk