Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
L 114
Offentligt
2708631_0001.png
17. maj 2023
J.nr. 2022-13141
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 114 - Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal
indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Opkrævning og inddri-
velse af grundskyld og dækningsafgift m.v., statens afregning af grundskyld og dæknings-
afgift til kommunerne, foreløbige vurderinger som midlertidigt beskatningsgrundlag i
2024 og 2025, forenkling af ejendomsvurderingerne for 2024 og 2025, udvidelse af antal-
let af dommere i Landsskatteretten m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 8 af 15. maj 2023.
Jeppe Bruus
/ Rikke Kure Wendel
L 114 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om kommentar til henvendelsen af 15/5-23 fra Just Worm
2708631_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 15. maj 2023 fra Just Worm, jf. L 114 -
bilag 11.
Svar
Henvendelsen omhandler de landbrugsejendomme mv., der i forbindelse med overgan-
gen til det nye ejendomsvurderingssystem omkategoriseres til ejerboliger eller erhverv-
ejendomme. Det anføres bl.a. i henvendelsen, at omkategoriseringen resulterer i, at ejen-
domsskatterne stiger med op til 9 gange, og at der herudover vil blive opkrævet ejen-
domsværdiskat af landbrugsjorden. Det anføres herudover, at dette kun gælder landbrugs-
ejendomme mv. med et jordareal på under 15 hektar, hvilket er konkurrenceforvridende,
da landbrugsjord bør beskattes ens uanset arealstørrelsen.
For at undgå, at ovennævnte fører til en udvikling imod færre landbrug, foreslås det i hen-
vendelsen, at omkategoriseringen af landbrugsjord suspenderes, og at man i stedet fjerner
landbrugets særlige vurderings- og skatteregler for stuehuse og stuehusgrundværdi og er-
statter disse med regler om, at stuehusboligen inkl. grund beskattes som alle andre ejerbo-
liger med grundareal indtil 1399 m
2
, mens ejendomme med et grundareal derover som
hidtil alene beskattes med grundskyld som landbrugsjord. Herved vil der i vurderinger af
landbrugsejendomme alene ske en ændring af vurderingen af boliggrund, samtidigt med
at der opnås ens beskatning af ejerboliger, uanset hvor de er placeret, og lighed i beskat-
ningen af landbrugsejendomme.
Kommentar
Der henvises til svaret på spørgsmål 1 til L 114, hvori der bl.a. redegøres for baggrunden
og processen for omkategoriseringen af ejendommene, overgangsordningen for ejen-
domme, der omkategoriseres fra ejerbolig til landbrug mv. (eller omvendt), at den nye
ejendomsskattelov (L 113) vil medføre en væsentlig nedsættelse af skattesatserne for både
grundskyld og ejendomsværdiskat, samt at forligspartierne vil se på reglerne fremadrettet i
form af et oplæg til ny kategori for naturejendomme.
Side 2 af 2