Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
L 113
Offentligt
2711636_0001.png
22. maj 2023
J.nr. 2022 - 13058
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 113 - Forslag til ejendomsskattelov.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 78 af 19. maj 2023. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Sigurd Agersnap (SF).
Jeppe Bruus
/ Uffe Mikkelsen
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm. om, at de lempelser, der ifølge L 113 – svar på spm. 7 gives til almene boliger og lejere og andelshavere, i høj grad skyldes, at skatteministeren med det nye vurderingsprincip for etageejendomme har øget grundlaget for grundskylden i etageejendomme
2711636_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren bekræfte, at de lempelser, der ifølge L 113
svar på spørgsmål nr. 7 gives
til almene boliger, lejere og andelshavere, der typisk bor i etageejendomme, i høj grad er
et resultat af, at skatteministeren med det nye vurderingsprincip for etageejendomme har
øget grundlaget for grundskylden i etageejendomme, og at provenuet fra grundskylden
dermed vil stige betydeligt, hvis ikke satserne
som det hele tiden har været planlagt som
en del af boligforliget
blev sat tilsvarende ned? Mener ministeren på den baggrund, at
det giver mening at opgøre fordelingseffekterne af ændringen i satserne uden også at
medregne effekterne af de nye vurderinger?
Svar
De nye vurderingsprincipper blev indført i 2017 med vedtagelsen af ejendomsvurderings-
loven og gælder for vurderingerne fra 2020.
Som det også fremgår af svaret på spørgsmål 6 til L 113, vurderes det ikke at være me-
ningsfuldt at tage udgangspunkt i et scenarie, hvor ejendomsbeskatningen baseres på en
permanent videreførelse af ejendomsvurderingerne fra 2011 og 2012, og der således ikke
længere udarbejdes ejendomsvurderinger. Som det også fremgår af svaret på spørgsmål 6
til L 113, har det hverken før eller efter indgåelsen af forliget om et nyt ejendomsvurde-
ringssystem i 2016 været intentionen, at ejendomsbeskatningen skulle baseres på en per-
manent videreførelse af ejendomsvurderingerne fra 2011 og 2012.
Lempelserne for almene boliger, lejeboliger og andelsboliger, der fremgår af svaret på
spørgsmål 7 til L 113, er et resultat af, at det følger af lovforslaget, at grundskyldspromil-
lerne nedsættes væsentligt. Som det også fremgår af svaret på spørgsmål 4 til L 113, så in-
debærer de lavere promiller, at en stor del af de forventede fremtidige stigninger i grund-
skylden, som de gældende regler og grundskyldspromiller ville medføre, aflyses, og at lov-
forslaget medfører en varig lempelse af grundskylden på ca. 30 mia. kr. (umiddelbar virk-
ning). Dermed indebærer lovforslaget også væsentlige lempelser for almene boliger, leje-
boliger og andelsboliger, som alene betaler grundskyld.
Side 2 af 2