L 113 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 30: Spm. om henvendelsen af 15/5-23 fra Accura Advokatpartnerselskab

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
L 113
Offentligt

10. maj 2023

J.nr. 2022 - 13058

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 113 - Forslag til ejendomsskattelov.

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 30 af 15. maj 2023.

Jeppe Bruus

/ Rikke Kure Wendel

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 30: Spm. om henvendelsen af 15/5-23 fra Accura Advokatpartnerselskab

Spørgsmål

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 15. maj 2023 fra Accura Advokatpartner-

selskab, jf. L 113 - bilag 5.

Svar

Accura Advokatpartnerselskab rejser i sin henvendelse nedenstående forslag.

Accura opfordrer til, at der indføres en lavere grundskyldssats eller nedslag i grundskyl-

den for grunde, hvorpå der kan opføres almennyttige boliger, fordi grundskylden for al-

mene boliger ellers bliver uforholdsmæssig høj, henset til at der efter ejendomsvurde-

ringsloven gælder de samme vurderingsprincipper for fastsættelsen af grundværdier for

boligejendomme som for almene boligejendomme, uanset at den reelle markedsværdi af

grunden til opførelse af almene boliger er lavere, herunder som følge af begrænsningerne

i fastsættelsen af husleje m.v.

Kommentar

Forslaget til ejendomsskattelov har til formål at udmønte de resterende dele af forliget

Tryghed om boligbeskatningen (boligskatteforliget) fra 2017 og aftalen Kompensation til

boligejerne og fortsat tryghed om boligbeskatningen (kompensationsaftalen) fra 2020.

Beboere i almene boliger betaler grundskyld (via overvæltning i huslejen) og omfattes

med lovforslaget af en stigningsbegrænsningsordning for grundskylden. Det er aftalt med

boligskatteforliget, at grundskylden for de almene boliger samlet set maksimalt må stige

med 600 mio. kr. (2017-niveau) frem mod 2040 som direkte konsekvens af de nye ejen-

domsvurderinger. For at opfylde det aftalte i boligskatteforliget er stigningsbegrænsnings-

ordningen for almene boliger indrettet således, at ejendommen årligt kan stige med 3,50

pct. af den fuldt indfasede grundskyld frem til 2040.

Med det aftalte i boligskatteforliget og udmøntningen heraf i lovforslaget vil almene boli-

ger således få stigninger i grundskylden indfaset langsommere end alle andre ejendomme,

herunder almindelig etageboligbebyggelse, som årligt kan stige med 4,75 pct. af den fuldt

indfasede grundskyld.

I forlængelse af, at lovforslaget er blevet justeret på baggrund af høringsprocessen, så

kommunerne nu har fået mulighed for at meddele fritagelse for stigninger i dækningsaf-

gift, der skyldes ændrede plangrundlag, opfordrer Accura til, at kommunerne får mulig-

hed for at fritage for stigninger i dækningsafgiften for 2022 og 2023 og ikke kun i stignin-

ger efter 2024. Accura bemærker, at denne mulighed vil sikre, at kommunerne har samme

hjemmel til at fritage for stigninger i grundskyld og dækningsafgift i forhold til stigninger i

grundværdien som følge af et ændret plangrundlag ved overgangen fra det gamle vurde-

ringssystem til det nye vurderingssystem, dvs. fra og med 2022.

I relation til den gældende regel i § 27, stk. 2, i lov om kommunal ejendomsskat, hvorefter

en foreløbigt beregnet dækningsafgift for erhvervsejendomme frem til udsendelse af den

første almindelige vurdering eller omvurdering som minimum udgør det samme beløb,

Side 2 af 4

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 30: Spm. om henvendelsen af 15/5-23 fra Accura Advokatpartnerselskab

som er opkrævet i dækningsafgift for skatteåret 2021, og beløbet maksimalt kan stige med

30 pct. i forhold til det beløb, som er opkrævet i dækningsafgift for skatteåret 2021

–

be-

mærker Accura, at ejendomme, som i 2021 var fritaget for dækningsafgift (fx et fitness-

center), men som efterfølgende pålægges dækningsafgift som følge af en ændret anven-

delse eller som følge af beslutning truffet af kommunen, først vil blive opkrævet dæk-

ningsafgift, når det endelige beskatningsgrundlag foreligger.

Accura mener, at reglen skaber udfordringer i praksis for udlejere, da den manglende op-

krævning af dækningsafgift i mellemperioden indebærer, at udlejer ikke kan varsle en til-

svarende lejestigning som følge af stigning i ejendomsskatter for lejerne. Accura opfordrer

derfor endvidere til, at der indføres hjemmel til, at ejendomsejerne frivilligt kan indberette

et grundlag for betaling af dækningsafgift, hvis der alene foreligger en foreløbig vurdering

(uden dækningsafgift).

Kommentar

Som indledningsvist beskrevet ovenfor er det formålet med lovforslaget at udmønte de

resterende dele af boligskatteforliget og kompensationsaftalen.

Lovforslaget gælder for grundskyld og dækningsafgift fra kalenderåret 2024 som følge af,

at det i 2019 blev besluttet at udskyde udmøntningen af boligskatteforliget fra 2021 til

2024. De dele af kompensationsaftalen, der skulle kompensere for udskydelsen og sikre,

at ejendomsskatterne ikke ville stige i perioden 2021-2023, blev udmøntet ved lov nr.

1061 af 30. juni 2020. Kommunalbestyrelsens mulighed for at kunne fritage for stigninger

i dækningsafgift som følge af et ændret plangrundlag vil derfor alene gælde fremadrettede

stigninger

–

og ikke bagudrettede stigninger i årene før 2024.

I overensstemmelse med boligskatteforliget og kompensationsaftalen blev der med lov nr.

2614 af 28. december 2021 fastlagt konkrete satser for erhvervsdækningsafgiften fra og

med 2022. Disse satser og lofterne for dækningsafgiftssatserne for erhvervsejendomme

frem til 2028 videreføres med lovforslaget.

Derudover blev reglen i § 27, stk. 2, i lov om kommunal ejendomsskat indført, som bl.a.

medfører, at den foreløbige opkrævning af dækningsafgift, maksimalt kan stige med 30

pct. for en ejendom i forhold til dækningsafgiften for 2021.

For nyopståede ejendomme blev der i § 27, stk. 3, 5. og 6. pkt., indsat en regel om, at der

opkræves dækningsafgift foreløbigt på baggrund af de foreløbige grundværdier, som er

ansat som grundlag for opkrævning af grundskyld. Der er således som for grundskyld tale

om en ren maskinel fastsættelse. Efter bestemmelsen kan de foreløbige beregningsgrund-

lag for dækningsafgift frit ændres af ejeren.

§ 27, stk. 2, videreføres med lovforslaget, dog således at det indtil udsendelsen af den før-

ste nye vurdering vil være valgfrit for ejeren af ejendommen, om ejeren for 2024 og frem

vil beskattes på baggrund af en foreløbig 2023-vurdering eller betale det samme i dæk-

ningsafgift som i kalenderåret 2023. Der vil i begge tilfælde være tale om en foreløbig

Side 3 af 4

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 30: Spm. om henvendelsen af 15/5-23 fra Accura Advokatpartnerselskab

beskatning, som vil blive endeligt efterreguleret, når den første nye vurdering for er-

hvervsejendomme udsendes.

§ 27, stk. 3, 5. og 6. pkt., videreføres derimod ikke, da opkrævning fra og med 2024 som

udgangspunkt vil ske på baggrund af foreløbige 2023-vurderinger.

I forhold til Accuras forslag om ejendomsejernes frivillige indberetning af dækningsafgift

med henblik på at kunne varsle lejestigninger overfor lejerne bemærkes det, at det frem-

går af L 114, at de foreløbige vurderinger for hovedparten af ejendommene forventes

omtrent at svare til den almindelige vurdering. Størsteparten af de ejendomsejere, som vi-

derefakturerer dækningsafgift til lejere, vil derfor fra 2024 have et foreløbigt grundlag, der

i højere grad end i de mellemliggende år vil afspejle den endelige dækningsafgift.

Som det fremgår af erhvervsministerens besvarelse af ERU alm. del, endeligt svar på

spørgsmål 227 af 15. marts 2022, bygger erhvervslejeloven på en høj grad af aftalefrihed.

Erhvervsudlejere har således i et vist omfang i en årrække haft mulighed for at indrette sig

på de nye regler for beregning og opkrævning af dækningsafgift.

Side 4 af 4