Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
L 113
Offentligt
2708511_0001.png
17. maj 2023
J.nr. 2022 - 13058
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 113 - Forslag til Lov om ejendomsskattelov.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 22 af 15. maj 2023.
Jeppe Bruus
/ Rikke Kure Wendel
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om en fuldstændig og detaljeret redegørelse for fordele og ulemper ved den permanente indefrysningsordning
2708511_0002.png
Spørgsmål
Den permanente indefrysningsordning er indrettet, så forfalden skattegæld ikke kun hviler
på den boligejer, der har optaget den, men den kan hvile på ejendommen efter et salg.
Der ønskes en fuldstændig og detaljeret redegørelse for fordele og ulemper ved denne
model?
Svar
Det følger af boligskatteforliget fra 2017, at der skal ydes lån til betalinger af stigninger i
ejendomsværdiskat og grundskyld uden krav om friværdi i boligen. Lånet skal sikres ved
tinglyst pant på ejendommen. Det har efterfølgende vist sig, at dette ikke er muligt at ad-
ministrere grundet det manuelle arbejde, der er forbundet med tinglysningen.
Der er derfor i L 113
lovforslag til en ejendomsskattelov - i stedet foreslået en lovbe-
stemt panteret, som også vil hæfte på ejendommen, men adskiller sig fra tinglyst pant ved
altid at ligge sidst i dækningsrækkefølgen. Den lovbestemte panteret er dermed et brud
med den tingsretlige retsgrundsætning »først i tid, bedst i ret«, fordi krav, der tinglyses på
ejendommen, vil opnå en bedre retstilling via en bedre placering i dækningsrækkefølgen
end lån ydet efter indefrysningsordningen.
Tilbagebetalingskravet for lånet, som den lovbestemte panteret sikrer, bliver derfor kun
dækket i et eventuelt overskydende provenu, når alle tinglyste krav er dækket.
Lånet forfalder ved ejerskifte, og skal tilbagebetales af ejeren, som hæfter personligt og
ubegrænset med sin samlede formue. Lånet hæfter på ejendommen og har gyldighed mod
enhver uden tinglysning.
Indefrysningslån vil blive udstillet på ejendommens ejendomsdatarapport, hvorfor en kø-
ber vil kunne orientere sig i ejendomsdatarapporten om et eventuelt indefrysningslån Li-
gesom en potentiel køber altid til kunne orientere sig i tingbogen vedrørende tinglyst
gæld.
Derudover adskiller den lovbestemte panteret sig ikke fra tinglysning, som blev aftalt med
boligskatteforliget. Modellen indebærer dermed, at Skatteforvaltningen opnår en admini-
strativ besparelse mod, at Skatteforvaltningen i nogen tilfælde må acceptere en dårligere
plads i dækningsrækkefølgen.
Side 2 af 2