Fremsat 30-03-2023
1. behandlet / henvist til udvalg 14-04-2023
Betænkning afgivet 25-05-2023
2. behandlet/direkte til 3. behandling 30-05-2023
3. behandlet, vedtaget 02-06-2023
Ministerområde:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Lovforslaget udmønter dele af ”Aftale om Sundhedsreform” af 20. maj 2022
indgået mellem Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Frie Grønne, Alternativet, Kristendemokraterne samt Liselott Blixt på vegne af arbejdsfællesskabet af løsgængere (Bent Bøgsted, Hans Kristian Skibby, Karina Adsbøl, Marie Krarup og Lise Bech)).
Forslaget giver indenrigs- og sundhedsministeren bemyndigelse til at fastsætte forpligtende kvalitetskrav og anbefalinger til kommunale sundhedsydelser samt til regionernes rådgivningsforpligtelse.
Forslaget indeholder hjemmel til at give mulighed for tværkommunalt samarbejde om visitation til hjemmesygeplejen og til initiativer, der understøtter bedre lægedækning.
Regionernes vilkår for etablering og drift af regionsklinikker bliver forbedret, og de får får mulighed for at yde et særligt vederlag til læger i områder med lægemangel.
Ministeren vil kunne fastsætte kriterier for fordeling af uddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 107 (S, V, M, SF, DD, LA, KF, EL, RV, DF, ALT og NB), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.