Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 102
Offentligt
2707268_0001.png
 
Folketingets Sundhedsudvalg 
Slotsholmsgade 10‐12 
DK‐1216 København K 
 
T +45 7226 9000 
F +45 7226 9001 
[email protected]  
W sum.dk  
 
 
Dato: 15‐05‐2023 
Enhed: SUNDJUR 
Sagsbeh.: DEPAMN 
Sagsnr.: 2306225 
Dok. nr.: 2679031 
 
 
 
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 (L 102), som Folketingets 
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs‐ og sundhedsministeren den 2. maj 2023.  
 
Spørgsmål nr. 2:  
”Hvad er ministerens kommentar til, at Intact Denmark finder, at en konsekvens af 
forslag til lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sund‐
hedsfaglig virksomhed, sundhedsloven og lov om klage‐ og erstatningsadgang inden 
for sundhedsvæsenet reelt er en lovliggørelse af omskæring af raske drengebørn? 
Der henvises til s. 4 i Intact Denmarks præsentation af 13/9‐22, jf. SUU, alm. del – bi‐
lag 445 (20211).” 
 
Svar: 
Jeg deler ikke Intact Denmarks opfattelse. 
 
Ikke‐terapeutiske omskæringer, dvs. hvor omskæringer sker uden medicinsk indika‐
tion, er lovlige i Danmark, hvis indgrebet sker i overensstemmelse med retningslin‐
jerne i Styrelsen for Patientsikkerheds vejledning om ikke‐terapeutisk omskæring fra 
2020. Det indebærer bl.a., at omskæringerne skal foretages af en læge eller af lægens 
medhjælp, og at lægen i givet skal fald være til stede. 
 
Der er således ikke med lovforslaget tale om at lovliggøre ikke‐terapeutiske omskæ‐
ringer, da de allerede er lovligt at foretage.  
 
Lovforslaget har derimod til formål at bekæmpe de ulovlige omskæringer, dvs. om‐
skæringer, som ikke foretages af en læge eller dennes medhjælp. Med forslaget vil vi 
sikre en hårdere straf for disse ulovlige omskæringer. 
 
 
Med venlig hilsen 
 
 
 
 
 
Sophie Løhde