Udvalget for Digitalisering og It 2022-23 (2. samling)
L 98
Offentligt
2699555_0001.png
Folketingets udvalg for Digitalisering og It
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2023-1298
Doknr.
-
Dato
02-05-2023
Svar på spørgsmål fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF) stillet den 24. april 2023.
Spørgsmål nr. 2:
”Vil
ministeren være med til at udarbejde en mere ambitiøs og lettilgængelig løsning for digi-
tal fritagelse, som omfatter flere digitalt udsatte i lyset af at 17-22 procent af borgerne vurde-
res at være digitalt udsatte, mens lovforslaget alene vedrører 7 procent af borgerne?”
Svar:
De 17-22 pct., som der henvises til, er en bred gruppe af borgere, hvoraf nogle har brug for
hjælp ofte eller altid, og andre i nogle eller enkelte sammenhænge har brug for hjælp til de
digitale ærinder. Derved har ikke alle borgere i gruppen brug for permanent at blive fritaget.
Dette lovforslag har til hensigt at skabe sammenhæng i reglerne for digital fritagelse og at
gøre det enklere for de borgere, der er mest udfordret af det digitale, at få stillet et alternativ
til rådighed. Det formål finder jeg dækket af lovforslaget, blandt andet på baggrund af dialog
med centrale civilsamfundsorganisationer, der har kunnet bekræfte den antagelse, at de fle-
ste af dem, der så godt som altid har behov for et alternativ til digital selvbetjening, forventes
at være fritaget for Digital Post.
Borgere, der ikke er fritaget for Digital Post, vil med lovforslaget være stillet som hidtil, med
mulighed for at få stillet et alternativ til rådighed, når de har behov for det, på baggrund af de
gældende regler på det givne sagsområde. Ingen borgere stilles ringere med lovforslaget.
Det er vigtigt, at hele gruppen af borgere får den hjælp, som de har behov for, og det er vig-
tigt, at myndighederne leverer en inkluderende service, der ikke afhænger af borgernes digi-
tale forudsætninger. Som en del af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi gennemføres i
de kommende år en myndighedsrettet indsats for digital inklusion, der skal understøtte myn-
dighederne i deres arbejde med digitalt udfordrede borgere. Dette lovforslag har som en del
af den indsats til formål at skærpe fokus på digitalt udfordrede borgeres behov for adgang til
alternativer til digital selvbetjening.
Jeg forventer inden sommerferien at præsentere en række konkrete initiativer, der skal imø-
dekomme borgere, der er udfordret af det digitale.
Med venlig hilsen
Marie Bjerre