L 98 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om et digitalt fripas, hvor borgerne på én gang kan ansøge om fritagelse for digital post samt for alle nuværende og fremtidige digitale selvbetjeningsløsninger

Udvalget for Digitalisering og It 2022-23 (2. samling)
L 98
Offentligt

Justitia |

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Høringssvar den 1. februar 2023

Høringssvar til forslag til lov om fravigelse fra obligatorisk

digital selvbetjening, Digitaliserings- og Ligestillingsministeriets

j.nr. 2022-2309

Det fremgår bl.a. af lovforslagets almindelige bemærkninger, at der er behov for enklere og mere

smidige regler for de personer, som ønsker at fravige udgangspunktet om obligatorisk digital

selvbetjening. Derfor introducerer lovforslaget mulighed for, at fysiske personer, der er fritaget for

Digital Post fra offentlige afsendere, kan benytte denne fritagelse som eneste kriterium for at fravige

obligatorisk digital selvbetjening. Lovforslaget skal således gøre det nemmere for personer, der i

forvejen er fritaget for Digital Post, at blive undtaget fra obligatorisk digital selvbetjening. Herudover

skal lovforslaget skabe bedre sammenhæng i reglerne for personers digitale kommunikation med

offentlige myndigheder og lette administrationen for myndighederne.

Justitias bemærkninger:

Indledningsvist bemærkes, at digitaliseringen af den offentlige sektor utvivlsomt har et stort

potentiale, bl.a. fordi det kan skabe bedre tilgængelighed for borgerne, øget forudsigelighed i

sagernes afgørelse, væsentligt kortere sagsbehandlingstider og økonomiske besparelser på de

offentlige budgetter. Udviklingen rejser dog også en række væsentlige udfordringer i forhold til bl.a.

borgernes retssikkerhed og muligheder for at udøve deres rettigheder, når de mødes af digitale

processer. Disse udfordringer rammer digitalt udsatte borgere ekstra hårdt.

Overordnet set er det Justitias opfattelse, at lovforslaget er et skridt i den rigtige retning, men at

lovforslagets målgruppe er for snæver, at lovforslagets løsning er utilstrækkelig i forhold til dets

formål, og at der er behov løsninger, der i højere grad tilgodeser digitalt udsatte borgeres

retssikkerhed og rettigheder. Dette uddybes nærmere nedenfor.

Lovforslagets målgruppe er for snæver

Digitaliseringsstyrelsen og KL har i rapporten

Digital inklusion i det digitaliserede samfund

fra april

2021 vurderet, at de digitalt udsatte borgere udgør 17-22 procent af den voksne befolkning. I

rapporten bliver gruppen delt op i to undergrupper. Den første gruppe bestående af 10-15 procent

af den voksne befolkning anses for at befinde sig i en såkaldt digital gråzone, hvor de tilsyneladende

klarer sig digitalt, men har brug for hjælp i større eller mindre grad. Den anden gruppe bestående af

7,5 procent af den voksne befolkning er fritaget for Digital Post, og her vil de fleste ikke på egen

hånd kunne gennemføre en selvbetjeningsløsning.

I rapporten

Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere

fra juli 2022 har Justitia vurderet, at den

sidstnævnte gruppe må anses for være noget større i praksis. Justitia har herved henvist til, at der

også er en del borgere, som er så digitalt udsatte, at de slet ikke er i stand til at ansøge om fritagelse

Justitia

Fruebjergvej 3

2100 København Ø

23926100

[email protected]

L 98 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om et digitalt fripas, hvor borgerne på én gang kan ansøge om fritagelse for digital post samt for alle nuværende og fremtidige digitale selvbetjeningsløsninger

Justitia |

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Høringssvar den 1. februar 2023

for Digital Post, hvilket bl.a. er kommet frem i Justitias tidligere analyser om digitalisering på det

strafferetlige område. Hertil kommer, at man ikke har medregnet de borgere, der normalt klarer sig

selv, men får pludseligt opståede og særligt vanskelige livssituationer, og de hjælpende pårørende

som møder forhindringer. Justitia vurderede på denne baggrund, at det reelle antal digitalt udsatte

borgere meget vel kan udgøre op til en fjerdedel af den voksne befolkning.

Henset til, at digitalt udsatte borgere udgør en så stor gruppe i befolkningen, finder Justitia det

beklageligt, at Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet med sit lovforslag alene vil hjælpe de ca. 7,5

procent af den voksne befolkning, som er fritaget for Digital Post. Dermed efterlades en stor gruppe

borgere på perronen, herunder ikke mindst de borgere, som opfylder betingelserne for at blive

fritaget for Digital Post og digitale selvbetjeningssystemer, men som ikke har viden eller ressourcer

til at ansøge om det. Det samme gælder de borgere, som måske ikke opfylder de gældende

betingelser for at blive fritaget for Digital Post og digitale selvbetjeningssystemer, men som står med

et stort uopfyldt behov for hjælp til det digitale.

Hertil kommer, at der tilsyneladende ikke er taget initiativ til at undersøge, om de gældende

fritagelsesregler reelt omfatter de borgere, som har behov for fritagelse for Digital Post og digitale

selvbetjeningsløsninger. Det kunne f.eks. overvejes, om det bør være lettere for borgere ramt af

stress og lignende at blive fritaget.

Lovforslagets målgruppe er således for snæver i forhold til gruppen af digitalt udsatte borgere, der

i forskellig grad har vanskeligt ved at begå sig i en digital offentlig sektor.

Lovforslagets løsning er utilstrækkelig i forhold til formålet

Med lovforslaget vil det fremover blive nemmere for borgere, der er fritaget for Digital Post, at opnå

fritagelse for digitale selvbetjeningssystemer, og samtidig vil myndighedernes praksis blive mere

ensartet for denne gruppe. Processen vil dog fortsat være ressourcekrævende, fordi der skal ansøges

om fritagelse for hvert enkelt system hos de ansvarlige myndigheder, der ovenikøbet kan have

forskellige procedurer. Hertil kommer, at der i nogle tilfælde skal ansøges op til flere gange, fordi

varigheden af en fritagelse varierer.

For de mange borgere, som ikke er fritaget for digitalt post, vil processen naturligvis være endnu

mere ressourcekrævende. De vil

–

udover det ovenfor anførte

–

tillige blive mødt af en uensartet

sagsbehandling med forskellige betingelser og dokumentationskrav for at opnå fritagelse for digital

selvbetjening.

Lovforslaget løser således ikke i tilstrækkelig grad udfordringerne for de borgere, der har behov for

at ansøge om fritagelse for digital selvbetjening.

Behov for løsninger, der i højere grad tilgodeser digitalt udsatte borgeres retssikkerhed og

rettigheder

Ifølge forarbejderne til de fire bølgelove fra 2012-2015, som indførte digital selvbetjening på 89

forskellige områder, var målet, at de offentlige myndigheder i 2015 skulle modtage mindst 80

Justitia

Fruebjergvej 3

2100 København Ø

23926100

[email protected]

Justitia |

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Høringssvar den 1. februar 2023

procent af alle ansøgninger, anmeldelser og indberetninger mv. fra borgerne digitalt. Det blev

vurderet, at det ikke ville være praktisk gennemførligt med 100 procent digitale henvendelser, fordi

der skulle tages hensyn til borgere med forskellige identificerede udfordringer. Hertil kom, at der

ville være områder eller dele af områder, hvor det ikke gav mening at digitalisere. En opgørelse over

de serviceområder, som ved de tre første bølgelove overgik til obligatorisk digital selvbetjening, har

vist, at 87 procent af alle anmeldelser og ansøgninger på de omfattede områder blev foretaget

digitalt i 2015. Antallet ligger således langt over det oprindelige mål om 80 procent digitale

transaktioner. Opgørelsen viser dog også store variationer. For eksempel havde ansøgninger om EU-

sygesikringsbevis, folkepension og barselsdagpenge høje digitaliseringsgrader på henholdsvis 90, 95

og 100, mens ansøgninger om varmetillæg, begravelseshjælp og sundhedskort havde noget lavere

digitaliseringsgrader på henholdsvis 40, 41 og 49. De forskellige digitaliseringsgrader viser, at digital

selvbetjening på nogle områder har været en stor succes, mens det på andre områder har været en

udfordring for mange borgere. Det ser samtidig ud til, at digitaliseringssuccesen bl.a. afhænger af

den personkreds, som skal anvende de digitale selvbetjeningssystemer. Alligevel har alle borgere

som udgangspunkt pligt til at anvende alle selvbetjeningssystemer. Dette gælder også størstedelen

af de digitalt udsatte borgere.

Digital udsathed kan imidlertid få alvorlige konsekvenser for borgerne. I Justitias rapport

Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere

er det f.eks. blevet påvist, at både borgere, der får hjælp

fra pårørende, og borgere uden hjælpemuligheder i deres sociale netværk rammes af en vilkårlig

retssikkerhed i de digitale selvbetjeningssystemer, hvilket bl.a. kan få betydning for deres økonomi

og livsmuligheder.

I 1997, da digitaliseringsområdet lå under Forskningsministeriet, var man opmærksom på paradokset

ved, at teknologien på den ene side havde potentiale til at udligne forskelle, og på den anden side

kunne skabe nye kløfter mellem dem, der kan og ikke kan. Løsningen på dette paradoks blev

dengang bl.a. anset for at være, at teknologien ikke skulle presses ned over hovedet på nogen. Dette

perspektiv ændrede sig sidenhen i takt med, at digitaliseringen blev et økonomisk projekt og

løsningen på mange af velfærdsstatens udfordringer. Det høje antal digitalt udsatte borgere i

Danmark og de store variationer i anvendelsen af digitale selvbetjeningssystemer rejser dog

spørgsmål om, hvordan vi sikrer, at alle borgere i det digitale samfund kan blive mødt af en

retssikkerhedsmæssig betryggende proces i den offentlige sektor og lige muligheder for udøve

deres rettigheder.

Der er behov for en tilbagevenden til et mere nuanceret syn på borgerne i det digitale samfund, og

den generelle pligt til at anvende offentlige digitale selvbetjeningssystemer. Det bør i den forbindelse

overvejes, om offentlige digitale selvbetjeningssystemer helt eller delvist kan blive et servicetilbud til

borgerne i stedet for en pligt. Frivillighed er særlig vigtig, når der er tale om systemer, som et ikke

ubetydeligt antal digitalt udsatte borgere forventes at anvende, og hvor manglende anvendelse af

systemerne kan få alvorlige konsekvenser for borgerne. Hvis digital selvbetjening blev frivillig, ville

der højst sandsynligt fortsat være rigtig mange borgere, som ville anvende systemerne på grund af

deres fleksibilitet, hvor man kan logge sig på systemerne hele døgnet, uanset hvor man opholder

sig, og hvor sagsbehandlingstiden er væsentlig kortere. Samtidig ville de digitalt udsatte borgere,

Justitia

Fruebjergvej 3

2100 København Ø

23926100

[email protected]

Justitia |

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Høringssvar den 1. februar 2023

som

–

på trods af de eksisterende tilbud om hjælp, vejledning og kompetenceløft

–

ikke er i stand til

at begå sig i en digital offentlig sektor, være sikret den analoge betjening og vejledning, som de har

behov for.

Hvis offentlig digital selvbetjening ikke gøres helt eller delvist frivillig, bør processen i det mindste

være nemmere for alle de digitalt udsatte borgere, som har behov for fritagelse. Det kan ske ved at

indføre ”digitale fripas”, hvor borgerne på én gang kan ansøge om fritagelse for digital post samt

alle nuværende og fremtidige digitale selvbetjeningsløsninger. Det digitale fripas vil kunne ophæves

på borgerens anmodning, hvilket f.eks. vil være relevant, hvis borgerens digitale kompetencer løftes.

Herudover bør det undersøges, om de forskellige fritagelsesregler reelt omfatter de borgergrupper,

som bør have ret til fritagelse for Digital Post og digitale selvbetjeningssystemer, eller om grupperne

bør udvides til at omfatte eksempelvis borgere ramt af stress og lignende.

Afslutningsvist bemærkes mere overordnet, at der efter Justitias opfattelse er behov for en ny version

for digitaliseringen af den offentlige sektor, så den bliver mere borgernær og inkluderende. Justitia

har sammen med en lang række andre eksperter mv. opstillet otte principper og initiativer, der kan

understøtte en sådan udvikling og dermed imødegå en række af de aktuelle udfordringer, som er

knyttet til digitaliseringen af den offentlige sektor.

Til orientering er vedhæftet Justitias rapport

Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere

dokumentet

Borgernær og inkluderende digitalisering i Danmark

, som er underskrevet af 33

forskellige eksperter, forskere og repræsentanter for organisationer.

Med venlig hilsen

Birgitte Arent Eiriksson

Vicedirektør, Justitia

Justitia

Fruebjergvej 3

2100 København Ø

23926100

[email protected]