Udvalget for Digitalisering og It 2022-23 (2. samling)
L 98
Offentligt
2699528_0001.png
Justitia |
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Høringssvar den 1. februar 2023
Høringssvar til forslag til lov om fravigelse fra obligatorisk
digital selvbetjening, Digitaliserings- og Ligestillingsministeriets
j.nr. 2022-2309
Det fremgår bl.a. af lovforslagets almindelige bemærkninger, at der er behov for enklere og mere
smidige regler for de personer, som ønsker at fravige udgangspunktet om obligatorisk digital
selvbetjening. Derfor introducerer lovforslaget mulighed for, at fysiske personer, der er fritaget for
Digital Post fra offentlige afsendere, kan benytte denne fritagelse som eneste kriterium for at fravige
obligatorisk digital selvbetjening. Lovforslaget skal således gøre det nemmere for personer, der i
forvejen er fritaget for Digital Post, at blive undtaget fra obligatorisk digital selvbetjening. Herudover
skal lovforslaget skabe bedre sammenhæng i reglerne for personers digitale kommunikation med
offentlige myndigheder og lette administrationen for myndighederne.
Justitias bemærkninger:
Indledningsvist bemærkes, at digitaliseringen af den offentlige sektor utvivlsomt har et stort
potentiale, bl.a. fordi det kan skabe bedre tilgængelighed for borgerne, øget forudsigelighed i
sagernes afgørelse, væsentligt kortere sagsbehandlingstider og økonomiske besparelser på de
offentlige budgetter. Udviklingen rejser dog også en række væsentlige udfordringer i forhold til bl.a.
borgernes retssikkerhed og muligheder for at udøve deres rettigheder, når de mødes af digitale
processer. Disse udfordringer rammer digitalt udsatte borgere ekstra hårdt.
Overordnet set er det Justitias opfattelse, at lovforslaget er et skridt i den rigtige retning, men at
lovforslagets målgruppe er for snæver, at lovforslagets løsning er utilstrækkelig i forhold til dets
formål, og at der er behov løsninger, der i højere grad tilgodeser digitalt udsatte borgeres
retssikkerhed og rettigheder. Dette uddybes nærmere nedenfor.
Lovforslagets målgruppe er for snæver
Digitaliseringsstyrelsen og KL har i rapporten
Digital inklusion i det digitaliserede samfund
fra april
2021 vurderet, at de digitalt udsatte borgere udgør 17-22 procent af den voksne befolkning. I
rapporten bliver gruppen delt op i to undergrupper. Den første gruppe bestående af 10-15 procent
af den voksne befolkning anses for at befinde sig i en såkaldt digital gråzone, hvor de tilsyneladende
klarer sig digitalt, men har brug for hjælp i større eller mindre grad. Den anden gruppe bestående af
7,5 procent af den voksne befolkning er fritaget for Digital Post, og her vil de fleste ikke på egen
hånd kunne gennemføre en selvbetjeningsløsning.
I rapporten
Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
fra juli 2022 har Justitia vurderet, at den
sidstnævnte gruppe må anses for være noget større i praksis. Justitia har herved henvist til, at der
også er en del borgere, som er så digitalt udsatte, at de slet ikke er i stand til at ansøge om fritagelse
Justitia
Fruebjergvej 3
2100 København Ø
23926100
[email protected]
1
L 98 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om et digitalt fripas, hvor borgerne på én gang kan ansøge om fritagelse for digital post samt for alle nuværende og fremtidige digitale selvbetjeningsløsninger
2699528_0002.png
Justitia |
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Høringssvar den 1. februar 2023
for Digital Post, hvilket bl.a. er kommet frem i Justitias tidligere analyser om digitalisering på det
strafferetlige område. Hertil kommer, at man ikke har medregnet de borgere, der normalt klarer sig
selv, men får pludseligt opståede og særligt vanskelige livssituationer, og de hjælpende pårørende
som møder forhindringer. Justitia vurderede på denne baggrund, at det reelle antal digitalt udsatte
borgere meget vel kan udgøre op til en fjerdedel af den voksne befolkning.
Henset til, at digitalt udsatte borgere udgør en så stor gruppe i befolkningen, finder Justitia det
beklageligt, at Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet med sit lovforslag alene vil hjælpe de ca. 7,5
procent af den voksne befolkning, som er fritaget for Digital Post. Dermed efterlades en stor gruppe
borgere på perronen, herunder ikke mindst de borgere, som opfylder betingelserne for at blive
fritaget for Digital Post og digitale selvbetjeningssystemer, men som ikke har viden eller ressourcer
til at ansøge om det. Det samme gælder de borgere, som måske ikke opfylder de gældende
betingelser for at blive fritaget for Digital Post og digitale selvbetjeningssystemer, men som står med
et stort uopfyldt behov for hjælp til det digitale.
Hertil kommer, at der tilsyneladende ikke er taget initiativ til at undersøge, om de gældende
fritagelsesregler reelt omfatter de borgere, som har behov for fritagelse for Digital Post og digitale
selvbetjeningsløsninger. Det kunne f.eks. overvejes, om det bør være lettere for borgere ramt af
stress og lignende at blive fritaget.
Lovforslagets målgruppe er således for snæver i forhold til gruppen af digitalt udsatte borgere, der
i forskellig grad har vanskeligt ved at begå sig i en digital offentlig sektor.
Lovforslagets løsning er utilstrækkelig i forhold til formålet
Med lovforslaget vil det fremover blive nemmere for borgere, der er fritaget for Digital Post, at opnå
fritagelse for digitale selvbetjeningssystemer, og samtidig vil myndighedernes praksis blive mere
ensartet for denne gruppe. Processen vil dog fortsat være ressourcekrævende, fordi der skal ansøges
om fritagelse for hvert enkelt system hos de ansvarlige myndigheder, der ovenikøbet kan have
forskellige procedurer. Hertil kommer, at der i nogle tilfælde skal ansøges op til flere gange, fordi
varigheden af en fritagelse varierer.
For de mange borgere, som ikke er fritaget for digitalt post, vil processen naturligvis være endnu
mere ressourcekrævende. De vil
udover det ovenfor anførte
tillige blive mødt af en uensartet
sagsbehandling med forskellige betingelser og dokumentationskrav for at opnå fritagelse for digital
selvbetjening.
Lovforslaget løser således ikke i tilstrækkelig grad udfordringerne for de borgere, der har behov for
at ansøge om fritagelse for digital selvbetjening.
Behov for løsninger, der i højere grad tilgodeser digitalt udsatte borgeres retssikkerhed og
rettigheder
Ifølge forarbejderne til de fire bølgelove fra 2012-2015, som indførte digital selvbetjening på 89
forskellige områder, var målet, at de offentlige myndigheder i 2015 skulle modtage mindst 80
Justitia
Fruebjergvej 3
2100 København Ø
23926100
[email protected]
2
L 98 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om et digitalt fripas, hvor borgerne på én gang kan ansøge om fritagelse for digital post samt for alle nuværende og fremtidige digitale selvbetjeningsløsninger
2699528_0003.png
Justitia |
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Høringssvar den 1. februar 2023
procent af alle ansøgninger, anmeldelser og indberetninger mv. fra borgerne digitalt. Det blev
vurderet, at det ikke ville være praktisk gennemførligt med 100 procent digitale henvendelser, fordi
der skulle tages hensyn til borgere med forskellige identificerede udfordringer. Hertil kom, at der
ville være områder eller dele af områder, hvor det ikke gav mening at digitalisere. En opgørelse over
de serviceområder, som ved de tre første bølgelove overgik til obligatorisk digital selvbetjening, har
vist, at 87 procent af alle anmeldelser og ansøgninger på de omfattede områder blev foretaget
digitalt i 2015. Antallet ligger således langt over det oprindelige mål om 80 procent digitale
transaktioner. Opgørelsen viser dog også store variationer. For eksempel havde ansøgninger om EU-
sygesikringsbevis, folkepension og barselsdagpenge høje digitaliseringsgrader på henholdsvis 90, 95
og 100, mens ansøgninger om varmetillæg, begravelseshjælp og sundhedskort havde noget lavere
digitaliseringsgrader på henholdsvis 40, 41 og 49. De forskellige digitaliseringsgrader viser, at digital
selvbetjening på nogle områder har været en stor succes, mens det på andre områder har været en
udfordring for mange borgere. Det ser samtidig ud til, at digitaliseringssuccesen bl.a. afhænger af
den personkreds, som skal anvende de digitale selvbetjeningssystemer. Alligevel har alle borgere
som udgangspunkt pligt til at anvende alle selvbetjeningssystemer. Dette gælder også størstedelen
af de digitalt udsatte borgere.
Digital udsathed kan imidlertid få alvorlige konsekvenser for borgerne. I Justitias rapport
Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
er det f.eks. blevet påvist, at både borgere, der får hjælp
fra pårørende, og borgere uden hjælpemuligheder i deres sociale netværk rammes af en vilkårlig
retssikkerhed i de digitale selvbetjeningssystemer, hvilket bl.a. kan få betydning for deres økonomi
og livsmuligheder.
I 1997, da digitaliseringsområdet lå under Forskningsministeriet, var man opmærksom på paradokset
ved, at teknologien på den ene side havde potentiale til at udligne forskelle, og på den anden side
kunne skabe nye kløfter mellem dem, der kan og ikke kan. Løsningen på dette paradoks blev
dengang bl.a. anset for at være, at teknologien ikke skulle presses ned over hovedet på nogen. Dette
perspektiv ændrede sig sidenhen i takt med, at digitaliseringen blev et økonomisk projekt og
løsningen på mange af velfærdsstatens udfordringer. Det høje antal digitalt udsatte borgere i
Danmark og de store variationer i anvendelsen af digitale selvbetjeningssystemer rejser dog
spørgsmål om, hvordan vi sikrer, at alle borgere i det digitale samfund kan blive mødt af en
retssikkerhedsmæssig betryggende proces i den offentlige sektor og lige muligheder for udøve
deres rettigheder.
Der er behov for en tilbagevenden til et mere nuanceret syn på borgerne i det digitale samfund, og
den generelle pligt til at anvende offentlige digitale selvbetjeningssystemer. Det bør i den forbindelse
overvejes, om offentlige digitale selvbetjeningssystemer helt eller delvist kan blive et servicetilbud til
borgerne i stedet for en pligt. Frivillighed er særlig vigtig, når der er tale om systemer, som et ikke
ubetydeligt antal digitalt udsatte borgere forventes at anvende, og hvor manglende anvendelse af
systemerne kan få alvorlige konsekvenser for borgerne. Hvis digital selvbetjening blev frivillig, ville
der højst sandsynligt fortsat være rigtig mange borgere, som ville anvende systemerne på grund af
deres fleksibilitet, hvor man kan logge sig på systemerne hele døgnet, uanset hvor man opholder
sig, og hvor sagsbehandlingstiden er væsentlig kortere. Samtidig ville de digitalt udsatte borgere,
Justitia
Fruebjergvej 3
2100 København Ø
23926100
[email protected]
3
L 98 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om et digitalt fripas, hvor borgerne på én gang kan ansøge om fritagelse for digital post samt for alle nuværende og fremtidige digitale selvbetjeningsløsninger
2699528_0004.png
Justitia |
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Høringssvar den 1. februar 2023
som
på trods af de eksisterende tilbud om hjælp, vejledning og kompetenceløft
ikke er i stand til
at begå sig i en digital offentlig sektor, være sikret den analoge betjening og vejledning, som de har
behov for.
Hvis offentlig digital selvbetjening ikke gøres helt eller delvist frivillig, bør processen i det mindste
være nemmere for alle de digitalt udsatte borgere, som har behov for fritagelse. Det kan ske ved at
indføre ”digitale fripas”, hvor borgerne på én gang kan ansøge om fritagelse for digital post samt
alle nuværende og fremtidige digitale selvbetjeningsløsninger. Det digitale fripas vil kunne ophæves
på borgerens anmodning, hvilket f.eks. vil være relevant, hvis borgerens digitale kompetencer løftes.
Herudover bør det undersøges, om de forskellige fritagelsesregler reelt omfatter de borgergrupper,
som bør have ret til fritagelse for Digital Post og digitale selvbetjeningssystemer, eller om grupperne
bør udvides til at omfatte eksempelvis borgere ramt af stress og lignende.
Afslutningsvist bemærkes mere overordnet, at der efter Justitias opfattelse er behov for en ny version
for digitaliseringen af den offentlige sektor, så den bliver mere borgernær og inkluderende. Justitia
har sammen med en lang række andre eksperter mv. opstillet otte principper og initiativer, der kan
understøtte en sådan udvikling og dermed imødegå en række af de aktuelle udfordringer, som er
knyttet til digitaliseringen af den offentlige sektor.
Til orientering er vedhæftet Justitias rapport
Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
og
dokumentet
Borgernær og inkluderende digitalisering i Danmark
, som er underskrevet af 33
forskellige eksperter, forskere og repræsentanter for organisationer.
Med venlig hilsen
Birgitte Arent Eiriksson
Vicedirektør, Justitia
Justitia
Fruebjergvej 3
2100 København Ø
23926100
[email protected]
4