Udvalget for Digitalisering og It 2022-23 (2. samling)
L 98
Offentligt
2699527_0001.png
Folketingets udvalg for Digitalisering og It
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2023-1298
Doknr.
-
Dato
02-05-2023
Svar på spørgsmål fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF) stillet den 24. april 2023.
Spørgsmål nr. 1:
”Vil
ministeren som teknisk bistand udarbejdet et ændringsforslag med tilhørende bemærk-
ninger, der medfører, at der indføres et digitalt fripas, hvor borgerne på én gang kan ansøge
om fritagelse for digital post samt for alle nuværende og fremtidige digitale selvbetjeningsløs-
ninger, som beskrevet i Justitias høringssvar?”
Svar:
Af Justitias høringssvar, som der henvises til, fremgår: ”[processen
bør] være nemmere for
alle de digitalt udsatte borgere,
som har behov for fritagelse. Det kan ske ved at indføre ”digi-
tale fripas”, hvor borgerne på én gang kan ansøge om fritagelse for digital post samt alle nu-
værende og fremtidige digitale selvbetjeningsløsninger.”
Jeg mener, at lovforslaget reelt giver de fritagne borgere et digitalt fripas
de vil modtage de-
res post pr. fysisk brev, og de er fritaget for krav om digital selvbetjening i alle nuværende og
fremtidige selvbetjeningsløsninger.
I det lovforberedende arbejde er flere mulige løsningsmodeller for at forbedre og forenkle di-
gitalt udfordrede borgeres muligheder for digital fritagelse blevet analyseret og vurderet. I
det analysearbejde var det konklusionen, at etableringen af en ny, samlet fritagelse, der sam-
tidigt gælder Digital Post og alle selvbetjeningsløsninger, ikke vil give borgerne fordele ud
over, hvad lovforslagets løsningsforslag giver. Digital Post-fritagelsen bliver med lovforslaget
netop i praksis en fritagelse for krav om digital selvbetjening.
Dertil kommer, at etablering af en ny, samlet fritagelse vil kræve omfattende it-udvikling både
centralt i form af en ny registerløsning mv. og decentralt i alle kommuner og alle øvrige myn-
digheder, der administrerer områder med obligatorisk digital selvbetjening. Det må forventes
at afstedkomme væsentlige økonomiske og administrative konsekvenser på tværs af myndig-
hederne.
Normalt vil jeg som minister naturligvis imødekomme en forespørgsel om teknisk bistand til
formulering af et ændringsforslag. Men på ovenstående baggrund, og fordi der med det fore-
slåede lægges op til en fundamental omkalfatring af loven, mener jeg ikke, at det er muligt at
imødekomme denne forespørgsel om et ændringsforslag.
Med venlig hilsen
Marie Bjerre
L 98 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om et digitalt fripas, hvor borgerne på én gang kan ansøge om fritagelse for digital post samt for alle nuværende og fremtidige digitale selvbetjeningsløsninger
2699527_0002.png
Bilag:
Høringssvar fra Justitia
2