Udvalget for Digitalisering og It 2022-23 (2. samling)
L 98 Bilag 4
Offentligt
Til § 2
1)
Stk. 2
affattes således:
»Stk.
2.
Anmodning efter stk. 1 skal anses for indgivet, hvis den fysiske person ved fritagelse fra Digital
Post meddeler, at den pågældende ønskes fritaget for alle offentlige myndigheders obligatoriske
digitale selvbetjeningsløsninger.«
[Mulighed for én samlet fritagelse for digital selvbetjening, digitalt fripas]
Bemærkninger
Til nr. 1
Formålet med ændringsforslaget er at lette og forenkle processen for anmodning om fritagelse for
digital selvbetjening for personer, der er fritaget for Digital Post. Med ændringsforslaget vil borgerne på
én gang kunne ansøge om fritagelse for digital post samt for alle nuværende og fremtidige digitale
selvbetjeningsløsninger, og der tilstræbes dermed et ”digitalt fripas” for målgruppen.
De borgere, der
er fritaget for Digital Post, må antages i vid udstrækning også at finde det vanskeligt at navigere i den
offentlige sektor i almindelighed, hvorfor det ligeledes må antages, at det virker utilgængeligt at
anmode om fritagelse flere steder.
Forslagsstillerne mener, at offentlige myndigheder bør være til for borgeren og ikke omvendt.
Forslagsstillerne har noteret, at en række organisationer i høringssvarene, har givet klart udtryk for et
behov for en løsning, som i højere grad imødekommer borgerne, således at borgerne ikke vil være
nødsaget til at søge om digital fritagelse hov hver enkelt myndighed, herunder har Justitia foreslået at
indføre digitalt fripas. Med ændringsforslaget bliver det den offentlige myndigheds ansvar at
undersøge, om en borger ønsker fritagelse fra andre digitale selvbetjeningsordninger, når der ansøges
om fritagelse fra Digital Post. Samtidig forpligtes offentlige myndigheder til at kontrollere, om en borger
skal kontaktes digitalt eller via det hjemlede alternativ, uden at borgeren skal anmode herom.
I en overgangsperiode skal den relevante offentlige myndighed rette henvendelse til de borgere, der er
fritaget for digital post, med tilbuddet om at blive fritaget fra andre offentlige digitale
selvbetjeningsløsninger, så personer der allerede er fritaget fra Digital Post ligestilles med personer, der
søger efter det nye regelsæt.