L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

6. januar 2023 13:02

[email protected]; Mette Eigaard Rasmussen; Chamilla Palvad

Høringssvar vedr. forslag til lov om fravigelse fra obligatorisk digital selvbetjening

DIGST (Id nr.: 1663923)

Digitaliseringsstyrelsen har den 5. januar 2023 sendt forslag til lov om fravigelse fra obligatorisk digital selvbetjening i

høring.

Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven, §§ 7 og 10 (Lovbekendtgørelse nr.

101 af 19/01/2012) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan have betydning for Rigsrevisionens

opgaver.

Vi har gennemgået lovforslaget og kan konstatere, at det ikke omhandler revisions- eller regnskabsforhold i staten

eller andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen.

Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere.

Med venlig hilsen

Mette E. Matthiasen

Specialkonsulent

Landgreven 4

DK-1301 København K

Tlf.

+45 33 92 84 00

Dir.

+45 33 92 85 73

www.rigsrevisionen.dk

Læs om Rigsrevisionens behandling af personoplysninger

her

Fra:

Casper Freundlich Larsen <[email protected]>

Sendt:

5. januar 2023 12:55

Til:

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Nina Bisgaard Meyer <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Trine Petersen <[email protected]>;

[email protected]; [email protected];

Det Centrale Handicapråd

<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; Datatilsynet

<[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

'[email protected]'

<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

1 - KFST Officiel hovedpostkasse <[email protected]>;

Rigsombuddet <[email protected]>;

L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

Mette Eigaard Rasmussen

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

DKCERT <[email protected]>

9. januar 2023 09:57

Casper Freundlich Larsen

Mette Eigaard Rasmussen; Chamilla Palvad; Eskil Sørensen; Henrik Larsen

RE: Høring af forslag til lov om fravigelse fra obligatorisk digital selvbetjeningDIGST

(Id nr.: 1663923)

Til Digitaliseringsstyrelsen

Tak for invitationen til at afgive høringssvar til forslag til lov om fravigelse fra obligatorisk digital selvbetjening.

DKCERT har ingen bemærkninger til lovforslaget.

Vi ønsker fortsat gerne at blive inviteret til at høringer om relevante lovforslag.

Mvh

DKCERT

Til høringsparterne

Digitaliseringsstyrelsen sender hermed forslag til lov om fravigelse fra obligatorisk digital selvbetjening i

høring.

Vedlagt finder I:

- Høringsbrev

- Lovforslag

- Høringsliste

Eventuelle bemærkninger bedes sendt til

med

i kopi,

og modtages gerne senest

den 2. februar 2023 kl. 12.

Med venlig hilsen

Casper Freundlich Larsen

Specialkonsulent │ Kontor for digital inklusion

Tlf. 25 72 46 67

Landgreven 4 │ 1017 København K

www.digst.dk

Du bedes venligst være opmærksom på, at Digitaliseringsstyrelsen ved modtagelsen af din meddelelse behandler de

personoplysninger om dig, der fremgår af beskeden. Dette sker som led i Digitaliseringsstyrelsens myndighedsudøvelse. Du kan

L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

Til Digitaliseringsstyrelsen,

Cc.

Blekinge Boulevard 2

2630 Taastrup, Danmark

Tlf.: +45 3675 1777

www.handicap.dk

24. januar 2023 / mol_dh

Sag 6-2023-00023

Dok. 614730

Høringssvar: Lov om fravigelse fra obligatorisk digital selvbetjening

DH har følgende bemærkninger:

DH mener, at med dette lovforslag kommer vi et skridt i den rigtige retning. Det bliver lettere for de menne-

sker, der allerede er fritaget for digital post, at blive fritaget for obligatorisk digitalisering uden yderligere

begrundelse end fritagelsen for digital post. Det vil helt klart lette processen for den enkelte at skulle godt-

gøre, at man skal undtages for anvendelse af obligatoriske selvbetjeningsløsninger ved blot at henvise til, at

man er undtaget for digital post.

Det nuværende lovforslag løser dog ikke udfordringen med, at man skal søge om fritagelse fra gang til gang.

Derfor mener vi, at en generel fritagelse vil lette byrden for mange mennesker, der ikke er digitale. Og vi

mener, at det ville være en fordel, hvis myndighederne kunne lave en varig fritagelse for digital selvbetjening

i deres myndighed. Som det er nu, og som det fortsat vil være med dette lovforslag, så er der forskel fra

den ene myndighed til den anden, om der er tale om undtagelse fra gang til gang, i sagsforløb eller varig

fritagelse.

DH foreslår derfor, at der i bemærkningernes pkt. 2.1.2. tilføjes, at de enkelte myndigheder skal give den

mest omfattende grad af fritagelse medmindre særlige forhold taler for andet. Dvs. at borgeren, så vidt

muligt fritages for selvbetjening generelt ift. myndigheden, alternativt i det enkelte sagsforløb og endelig,

hvis dette ikke er muligt eller aktuelt (fx. ved registrering af flytning), så fritaget for den enkelte selvbetje-

ning.

DH mener desuden, at det er vigtigt at informere om muligheden for fravigelse. Dette kan ske ved, at alle

myndigheder, ved skriftlig henvendelse omhandlende en obligatorisk digital selvbetjening til en borger, der

er fritaget for Digital Post, skal nævne, at borgeren frit kan vælge, om de vil benytte den obligatoriske selv-

betjeningsløsning, eller om de vil anmode om fravigelse.

Skulle ovenstående give anledning til spørgsmål, kan disse rettes til chefkonsulent, Monica Løland, på tlf.:

3638 8524 eller e-mail:

[email protected].

Med venlig hilsen

DH er talerør for handicaporganisationerne og repræsenterer alle typer af handicap - fra hjerneskade og gigt til udviklingshæmning og sindslidelse.

35 handicaporganisationer med cirka 340.000 medlemmer er tilsluttet DH.

L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

Thorkild Olesen

Formand

Side 2 af 2

L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

Digitaliseringsstyrelsen

Januar 2023

ATP’s høringssvar vedr. forslag til lov om fravigelse fra

obligatorisk selvbetjening

ATP har den 5. januar 2023 modtaget forslag til lov

om fravigelse fra obligatorisk digital

selvbetjening

i høring fra Digitaliseringsstyrelsen. ATP forholder sig i høringssvaret til

implikationerne for de ordninger og ydelser vi administrerer, med undtagelse af

Udbetaling Danmark, der har udarbejdet et særskilt høringssvar.

1. Vurdering af de økonomiske/administrative konsekvenser

Lovforslaget

om fravigelse fra obligatorisk digital selvbetjening

vurderes ikke at give

anledning til væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser for ATP. Det

gælder også, såfremt flere borgere ønsker at benytte sig muligheden for at blive fritaget

for obligatorisk digital selvbetjening. Dette ud fra en betragtning om, at der dels vurderes

at være vide muligheder for fritagelse gennem bl.a. blanketløsninger via Borger.dk, dels

at særlovgivningen på langt de fleste ordninger ikke har regler om fravigelse fra

obligatorisk selvbetjening.

2. Juridiske aspekter ved lovforslaget

I bekendtgørelsen om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler

fremgår det i § 11, stk. 2 og 4, samt § 12, i stk. 2, at tilkendegivelse om at udsætte

udbetaling af feriemidler ved opnået folkepensionsalder, efterfølgende ansøgning om

udbetaling i forbindelse med tidlig pensionering mv. skal ske digitalt på fondens

hjemmeside. Det fremgår dog også, at:

”en lønmodtager, der ikke har et elektronisk ID

(eID) kan tilkendegive udsættelse af udbetaling på en blanket udstedt af fonden.”

Det

beskrevne kriterie for undtagelse fra digital selvbetjening er

ikke

i overensstemmelse

med lovforslaget og bør derfor tilpasses via en ændring i bekendtgørelsen.

Administrationen af hvilke lønmodtagere, der kan fritages for digital selvbetjening i

henhold til disse bestemmelser, er allerede lempelige, hvor det i forbindelse med

selvbetjeningsløsningerne er oplyst, at en blanket kan udleveres ved henvendelse til

fondens Kundeservice. Lovforslaget forventes derfor ikke at få betydning for

administrationen i form af mere manuel sagsbehandling eller lignende.

Det skal afslutningsvis bemærkes, at ordlyden i bekendtgørelsen på bl.a. FerieKonto og

Lønmodtagernes Garantifond med fordel kan ændres, således at den er i

overensstemmelse med ordlyden i lovforslaget.

ATP

Kongens Vænge 8,

3400 Hillerød

Tlf.: 70 11 12 13

Fax: 48 20 48 02

www.atp.dk

CVR-nr.: 43405810

Telefontid:

Mandag-Torsdag: 8.00-16.00

Fredag: 8.00-15.30

L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

Til: Digitaliseringsstyrelsen

Cc: [email protected] og [email protected]

København, 2023-01-30

Høringssvar om ”Lov om fravigelse fra obligatorisk

digital selvbetjening”

PROSA er glade for at se et forslag, der sikrer muligheden for fravigelse fra obligatorisk digital

selvbetjening hos offentlige myndigheder. Det er vigtigt at tage hensyn til personer, der ikke ønsker eller

ikke kan benytte digital selvbetjening, og at sikre, at de kan få tilbudt et alternativ. Det er at sætte

mennesket før systemet.

Vi mener dog ikke, at det er formålstjenstligt, at dette tilbud skal ske ”efter anmodning”. I praksis vil det

formodentlig sjældent give mening: Hvis man ikke kan bruge Digital Post, vil man næppe kunne håndtere

mange andre digitale services. Derfor bør udgangspunktet være, at folk, der er undtaget, automatisk

bliver tilbudt den analoge løsning, men kan tilvælge den digitale løsning, hvis det giver mening for

borgeren.

Vi anbefaler også, at man også overvejer at gøre tilslutning til Digital Post frivillig for fysiske personer. På

denne måde kan man sikre, at personer, der ikke ønsker at modtage Digital Post, ikke bliver tvunget til

det, og samtidig bevare muligheden for dem, der ønsker at benytte det.

I det hele taget, det er en rigtig god ting at sikre, at offentlige myndigheder har mulighed for at tilbyde

alternative løsninger for dem, der ikke kan eller vil bruge digitale selfservice-løsninger og samtidig

mulighed for at få Digital post være frivilligt.

I modsætning til private leverandører kan man sjældent vælge det offentlige fra: Der er i de fleste tilfælde

tale om et naturligt monopol. Derfor er det vigtigt at konkurrenceudsætte løsningerne – og ved at tillade

borgerne at vælge dårlige løsninger fra, så er løsningerne udsat for en form for konkurrence.

Med venlig hilsen

Niels Bertelsen

Chairman

PROSA

Ole Tange

IT-politisk rådgiver

PROSA

L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

Til Digitaliseringsstyrelsen

Januar 2023

Udbetaling Danmarks høringsvar vedr. forslag til lov om fravigelse

fra obligatorisk selvbetjening (ID nr.: 1663923)

Udbetaling Danmark har den 5. januar 2023 modtaget forslag til

lov om fravigelse fra obligatorisk

digital selvbetjening

i høring fra Digitialiseringsstyrelsen. Udbetaling Danmark har i høringssvaret

taget udgangspunkt i de juridiske, antalsmæssige og økonomiske vurderinger, der fremgår af

lovforslaget, men har også fundet anledning til at tydeliggøre områder, hvor vi vurderer, at

implikationerne af lovforslaget kan afvige fra det i høringsmaterialet beskrevne.

1. Vurdering af økonomiske/administrative konsekvenser

Der er med udgangspunkt i det foreliggende materiale ikke grundlag for at konkludere på de

adfærdsmæssige konsekvenser af lovforslaget og dermed de økonomiske konsekvenser for

driften på de store ydelsesområder, hvor Udbetaling Danmark i dag har mere end 4 mio. løbende

sager.

Udbetaling Danmark noterer sig, at det i bemærkningerne til lovforslaget beskrives, at antallet af

personer, der ventes at

fravige obligatorisk digital selvbetjening alene på baggrund af Digital Post-

fritagelsen […] vurderes at være begrænset.

I et sådant scenarie, hvor der tilsvarende sikres høj

klarhed omkring borgerens vej til fravigelse (jf. afsnit 3), vurderer Udbetaling Danmark, at

belastningen med henvendelser og manuel sagsbehandling til vores kundeserviceenheder og

dermed de økonomiske konsekvenser vil være begrænsede i omfang.

På baggrund af de store sagsmængder finder Udbetaling Danmark dog også anledning til at

fremhæve implikationerne af selv mindre forskydninger mellem borgernes anvendelse af

henholdvis selvbetjening og analoge kanaler (jf. også beskrivelsen i afsnit 2).

Et muligt scenarie for pensionsområdet kunne være, at yderligere 10 pct. af de ca. 300.000

ydelsesmodtagere fritaget for Digital Post også vælger at fravige obligatorisk digital selvbetjening

(ca. 70.000 er i dag undtaget for obligatorisk digital selvbetjening på pensionsområdet). Det vil

indebære en mer-belastning på op til 30 min pr. sag, og dermed op til 15.000 arbejdstimer eller

ca. 7,5 mio. kr. årligt i Udbetaling Danmarks administration.

Et tilsvarende scenarie for boligstøtteområdet, hvor yderligere 10 pct. af de ca. 134.000

ydelsesmodtagere fritaget for Digital Post også vælger at fravige obligatorisk digital selvbetjening,

vil indebære en mer-belastning på op til 15 min pr. sag, svarende til knap 3500 arbejdstimer, eller

ca. 1,5 mio. kr årligt.

L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

Det konkrete tidsestimat varierer på grund af sagernes kompleksitet mv., og afspejler en

gennemsnitssag og ikke nødvendigvis den typisk borger/sag, der skifter kanal. Tilsvarende er der

stor usikkerhed om, hvor mange ydelsesmodtagere, der vil skifte kanal. Gennemgående er

konklusionen dog, at fravigelser fra obligatorisk digital selvbetjening vil påvirke driftsudgifterne i

Udbetaling Danmark negativt.

På Pensions- og Boligstøtteområdet er målgruppen, de betydelige antal ydelsesmodtagere og

det aktuelle omfang af fritagelse/fravigelse sådan, at der vil kunne forekomme betydelige effekter,

såfremt lovforslaget indebærer selv mindre procentvise ændringer i andelen af borgere, der

fritages for digital selvbetjening. Udbetaling Danmark vil derfor løbende følge op på udviklingen i

antallet af ydelsesmodtagere, der fraviger fra obligatorisk selvbetjening samt opgøre de

administrative konsekvenser, såfremt de viser sig at være væsentlige.

Det bemærkes, at målgruppen og den aktuelle digitaliseringsgrad på såvel Barsels- og

Familieydelsesområderne som på de mindre ydelsesområder i Udbetaling Danmark indebærer,

at konsekvenserne ved mindre ændringer i borgernes adfærd vil være beskedne.

Udbetaling Danmark hæfter sig ved, at det i lovforslagets bemærkninger betones, at de potentielle

udgifter og besparelser forventes at udligne hinanden på tværs af myndigheder. Udbetaling Dan-

mark skal i den forbindelse og ikke mindst lyset af de før-beskrevne scenarier fremhæve, at

Udbetaling Danmark arbejder på omkostningsdækket basis, hvorfor Udbetaling Danmark vil

opgøre de administrative konsekvenser såfremt lovforslaget viser sig at have konsekvenser for

Udbetaling Danmarks administration.

2. Baggrunden for at analog betjening er mere tidskrævende end digital betjening

I den praktiske tilrettelæggelse og håndtering af sager i Udbetaling Danmark er der to primære

årsager til, at sagsbehandlingen i et analogt/manuelt forløb tager længere tid end sager i det

automatiske sagsbehandlingsflow:

•

Manuelle ansøgninger, blanketter mv. kan ikke håndteres med den automatik, der gælder

for størstedelen af sager modtaget via selvbetjeningen. Det betyder, at Udbetaling

Danmarks sagsbehandlere skal forholde sig til det modtagne materiale og fx manuelt

udarbejde partshøringer.

Udfyldelse af papirblanketter er i modsætning til selvbetjeningen ikke understøttet af elek-

tronisk vejledning, informationsfelter, låste menuvalg o.l. Det betyder, at borger ikke på

samme måde bliver guidet til at afgive alle relevante oplysninger. Udbetaling Danmarks

sagsbehandlere vil derfor i langt højere grad skulle indhente yderligere, supplerende in-

formation fra borger på en papiransøgning/blanket end på en digital ansøgning.

•

Udbetaling Danmark skal hertil bemærke, at borgerne på UDKs områder i meget vidt omfang

fritages for obligatorisk digital selvbetjening igennem hele sagsforløb, og at dette kan strække sig

over meget lang tid, ofte år, og indebære mange procestrin/sagsbehandlingsgange.

Endelig knytter der sig portoudgifter til sager, der er undtaget for digital post og/eller selvbetjening.

Merudgiften afhænger af det konkrete sagsforløb, men som udgangspunkt knytter størstedelen

L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

af udgiften sig til evt. fritagelse for digitial post, mens mer-portoudgiften knyttet til fravigelse fra

obligatorisk selvbetjening primært relaterer sig til evt. fremsendelse af blanketter.

3. Juridiske aspekter ved lovforslaget

Forslaget ændrer ikke på den nuværende retsstilling om, at fravigelse fra krav om at anvende en

obligatorisk digital selvbetjeningsløsning sker efter anmodning fra borgeren og om hvortil anmod-

ningen skal indgives. Dette fremgår af de foreslåede bestemmelser ved, at det i § 2, stk. 1, er

skrevet ind, at fravigelse for at anvende obligatorisk digital selvbetjening på et givet område sker

efter anmodning,

og i stk. 2, at

Anmodning skal indgives i overensstemmelse med reglerne i den

pågældende særlovgivning.

Af hensyn til borgernes retssikkerhed er det hensigtsmæssigt, at borgerne i videst muligt omfang

kan udlede deres retsstilling direkte af lovteksten. På den baggrund er det Udbetaling Danmarks

opfattelse, at det ud fra et borgerperspektiv er vigtigt, at det fremstår tydeligt direkte i lovteksten,

at borgeren selv skal rette henvendelse for at anmode om at blive undtaget fra et krav om at

anvende obligatorisk digital selvbetjening. I videst muligt omfang bør det også fremgå, hvortil

borgeren i givet fald skal rette sin anmodning.

Det er på den baggrund Udbetaling Danmarks opfattelse, at det bør tydeliggøres i lovteksten, at

det fortsat er den enkelte borger, der skal anmode om undtagelse fra krav om obligatorisk digital

selvbetjening. Det kan eksempelvis ske ved, at det skrives ind i et særskilt stykke i § 2.

Ligeledes bør det efter Udbetaling Danmarks opfattelse så vidt muligt tydeliggøres i lovteksten,

hvortil borgers anmodning skal fremsættes. Udbetaling Danmark er opmærksom på, at den valgte

løsning med en ny lovfastsat regel, der skal supplere de allerede eksisterende regler i særlovgiv-

ningen – i stedet for ændring af de allerede fastsatte regler i særlovgivningen – begrænser mu-

ligheden herfor.

Det er imidlertid Udbetaling Danmarks opfattelse, at det vil være muligt at præcisere, at anmod-

ningen i visse tilfælde skal indgives til en anden myndighed end den, som administrerer det på-

gældende sagsområde, hvor der er krav om digital selvbetjening. Eksempelvis vil det være hen-

sigtsmæssigt, at borgerne kan læse af lovteksten, at anmodningen skal indgives til borgerens

kommune på bl.a. de store ydelsesområder, som administreres af Udbetaling Danmark.

Endelig er det Udbetaling Danmarks opfattelse, at det af retssikkerhedsmæssige hensyn bør

fremgå direkte af lovbestemmelserne, at reglerne supplerer bestemmelserne i særlovgivningen,

jf. bemærkningerne til lovforslaget. I modsatte fald vil det kunne medføre tvivl hos borgerne om

deres retsstilling.

L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

Sekretariatet for

Dataetisk Råd

Digitaliseringsstyrelsen

Landgreven 4

1017 København K

Sendt til e-mail:

Kopi til:

www.dataetiskraad.dk

Dato: 02.02.2023

Høringssvar til lovforslag om fravigelse fra obligatorisk digital

selvbetjening

Dataetik Råd finder det vigtigt, at der kommer mere fokus på, at en stor andel af

borgerne oplever problemer på grund af digitaliseringen.

Dataetisk Råd ser derfor positivt på lovforslaget. Lovforslaget imødekommer

nemlig en central dataetisk problemstilling; nemlig behovet for en inkluderende

digitalisering der også tager hensyn til de borgere, som ikke kan overskue det

digitale, men også bør tilbydes at være en del af en brugervenlig og inkluderende

samfundsudvikling. Her fremstår særligt formålet om, at det skal være enklere for

borger og administration at håndtere fritagelse fra obligatorisk digital

selvbetjening som en reel imødekommelse af en del af det behov, som det store

antal digitalt udsatte skaber; at borgerne bliver ’tabt’ i et (for dem) uoverskueligt

digitalt administrationssystem.

Det er positivt, at kravene for fritagelsen bliver enklere og går på tværs af

myndighederne. Særligt indførelsen af et objektivt kriterium, som skal bidrage til,

at reglerne bliver mere gennemskuelige for borgerne samt lettere for

myndighederne at administrere, vil være et skridt i den rigtige retning. Men når

det så er sagt, vil Dataetisk Råd også opfordre til, at man også ser på, hvad

Side 1 af 3

L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

kriterierne for fritagelsen er. Som det er nu, gælder fritagelsen kun de 7 % af

befolkningen, som er fritaget fra digital post.

Det anslås ifølge myndighederne, at

17-22 % af befolkningen i aldersgruppen 15-89 år oplever problemer på grund af

digitaliseringen. Tænketanken Justitia anslår tallet til at være helt op til 25 % af

befolkningen. Det kunne derfor

overvejes om kriterierne fra fritagelsen skal

udvides, hvis man for alvor vil række en hånd ud til de digitalt udsatte borgere.

Dataetisk Råd finder også kravet om passende alternativer positivt. For at

alternativerne skal blive velfungerende, forudsætter det efter rådets opfattelse,

at nødvendige ressourcer stilles til rådighed. Dataetisk Råd anbefaler derfor en

konkretisering af, hvad de passende alternativer reelt rummer, og hvordan de

skal operationaliseres i praksis, så myndighederne ved, hvad der kræves af dem

og borgerne ved, hvad de har ret til. I den forbindelse kunne det med fordel

præciseres i hvilket omfang de passende alternativer forventes at udgøre en

styrkelse af de eksisterende tilbud hhv. reelt at udgøre et tillæg hertil. Derudover

vil en afklaring af, hvordan alternativerne skal finansieres også anbefales, før

lovforslaget fremsættes.

Rådet vil også gøre opfordre til opmærksomhed imod risikoen for øget

kompleksitet for de udsatte borgere. Rådet vil derfor opfordre til, at alternativerne

ikke fører til øget kompleksitet i mødet mellem borgeren og det offentlige system.

Der kan således være meget at navigere i for den enkelte, der potentielt allerede

føler sig hægtet af. Løsningerne bør derfor fokusere på at mindske

kompleksiteten for borgerne i allerede udviklede samt fremtidige systemer

–

både digitale og analoge.

Side 2 af 3

L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

Rådet anbefaler endvidere, at der indtænkes omhyggelig oplysningsindsats over

for de berørte borgere med henblik på at de nye regler kan blive hurtigt kendt og

anvendt, herunder for at genoprette den mistillid og modvilje imod digitalisering,

der kan være opstået fra de digitalt udsatte borgere.

Afslutningsvis vil Dataetisk Råd gøre opmærksom på, at rådet gerne bidrager til

at dataetiske hensyn indtænkes i forbindelse med eventuel implementering af

nye digitale redskaber i forbindelse med loven. Rådet skal her særligt henvise til

rådets

værktøj ’Dataetik – sådan gør du’, når de nye løsninger skal designes og

administreres, men står i øvrigt også på anden vis til rådighed for sparring og

rådgivning.

Side 3 af 3

L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

31. januar 2023

JAHL

DI-2021-49810

Høringssvar til "udkast til forslag til lov om fravigelse fra obligatorisk digital

selvbetjening"

Dansk Industri takker for muligheden for at give høringssvar på "udkast til forslag til lov

om fravigelse fra obligatorisk digital selvbetjening."

I DI ønsker vi et velstående samfund, hvor danskerne både har tryghed og valgmuligheder

i deres liv og hverdag. På denne baggrund hilser vi en ensretning og forenkling af lovgiv-

ningen på området for fravigelse af obligatorisk digital selvbetjening velkomment.

Samtidigt er det dog helt centralt for DI at gøre opmærksom på, at vi ikke tror på, at ud-

videt anvendelse af ”undtagelse” er den rette vej at gå. Hverken for den enkelte borger

eller for vores samfund mener vi, at man vil være bedre stillet ved at gå tilbage til fysiske

blanketter og hyppigere fysisk fremmøde i borgerservice og på jobcentrene. Vi vil på det

kraftigste advare imod, at reglerne bliver en glidebane til, at flere borgere fritages, og at

man i det offentlige tvinges til at opretholde et forældet analogt parallelunivers fremfor

kontinuerligt at have fokus på at nytænke og udvikle tidssvarende selvbetjeningsløsninger

med fokus på brugervenlighed.

Hos DI har vi fulgt debatten om ”digital udsatte” og anerkender fuldt ud, at vi som sam-

fund har en vigtig opgave i at sikre, at alle har lige adgang til offentlige services. Vi aner-

kender ligeledes, at der til enhver tid vil være en mindre gruppe borgere, for hvem undta-

gelse fra digital selvbetjening er den eneste udvej. Det er i midlertidigt DIs opfattelse, at

barrieren som oftest ikke alene er selve den digitale løsning. Lige så ofte skal udfordringen

findes i eksempelvis kompleks lovgivning og mangel på sammenhæng i mødet med bor-

gerne.

Således er det DIs opfattelse, at digitalisering og digital selvbetjening ikke er det problem,

som borgere skal ”fritages” fra. Derimod er der behov for, at vi med udgangspunkt i bor-

gerne, og på tværs af offentlige myndigheder kigger på, hvordan vi bedst muligt møder

borgerne. Her er det DIs opfattelse, at netop digitalisering er et helt centralt element i

forhold til at skabe den nødvendige brugervenlighed og tilgængelighed for at imøde-

komme de mange forskellige behov og forudsætninger, der findes blandt forskellige grup-

per af borgere.

Med venlig hilsen

Jacob Høffer Larsen

Chefkonsulent

DI Digital

*SAG*

L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

Digitaliseringsstyrelsen

Landgreven 4

Postboks 2193

1301 København K

Til [email protected]

Den 30. januar 2023

Høringssvar om forslag til lov om fravigelse fra obligatorisk digital selvbetjening

Hermed Dansk ITs bemærkninger til lovforslaget:

Dansk IT bakker op om lovforslaget og intentionen om at give borgerne flere muligheder for at blive fritaget

fra den obligatoriske digitale selvbetjening. Dansk IT bakker også op om at bruge fritagelsen fra Digital Post

til et objektivt kriterium, fordi det er et kriterium, der nemt kan administreres og gennemskues.

Lovforslaget har potentiale til at bidrage til en øget følelse af værdighed hos borgerne, som i dag føler sig

hægtet af den digitale udvikling. Dette er yderst positivt, og Dansk IT mener, at lovforslaget er et godt skridt

i retningen af øget digital inklusion og en ligestilling af digitale og ikke digitale borgere.

Dansk IT anbefaler, at der udarbejdes en detaljeret vejledning til lovforslaget. Lovforslaget har

komplicerede konsekvenser i praksis, da forslaget henviser til særlovgivning på tværs af hele den danske

lovsamling. Dette udgør en risiko, fordi loven kan have utilsigtede effekter, hvis den ønskede praksis ift. de

påvirkede love ikke præciseres. En detaljeret og gennemtænkt vejledning bør tage hensyn til dette.

Forslaget rummer desuden muligheden for at besværliggøre kontakten med offentlige instanser for en

række borgere. Dette er især tilfældet, fordi lovforslaget kan fortolkes og implementeres på en måde, hvor

en fritagelse fra obligatorisk digital selvbetjening er lig med en fuldstændig udelukkelse fra digitale

selvbetjeningsløsninger. Her mener Dansk IT, at det er afgørende, at lovforslaget konkretiseres på en måde,

der udelukker denne mulighed og sikrer, at borgerne fortsat kan bruge digitale løsninger på deres egne

præmisser.

Helt konkret bør lovforslaget sikre, at borgere der er fritaget fra obligatorisk digital selvbetjening, ikke bliver

fuldstændig udelukket fra digitale selvbetjeningsløsninger.

Denne bekymring stammer fra at den nuværende fritagelse for digital post også udelukker borgerne fra at

bruge digital post. Dette besværliggør borgerens mulighed for hjælp og denne praksis må ikke opstå i

forbindelse med digital selvbetjening på baggrund af dette lovforslag. Borgeren skal forsat kunne anvende

digitale selvbetjeningsløsninger, hvor dette ønskes.

At denne mulighed sikres, er afgørende for især to grupper af borgere:

1. Borgere, der får hjælp af pårørende ved hjælp af digitale fuldmagter

Selvom disse borgere kan være fritaget for digital post af forskellige årsager, kan de gennem

digitale fuldmagter varetage den digitale kommunikation og selvbetjening i en vis grad. Hvis en

fritagelse fra digital obligatorisk selvbetjening er lig med en udelukkelse fra samtlige digitale

selvbetjeningsløsninger, bliver de pårørende igen slået tilbage til start og vil ikke kunne hjælpe

deres nære. Hvis lovforslaget ikke præciseres, er der således en risiko for, at loven umyndiggør

både denne gruppe af borgere og de pårørende, som er betroet med fuldmagter.

L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

Borgere, der gerne vil betjene sig selv digitalt i et vist omfang, men som er fritaget for digital post

Der findes en stor gruppe borgere, som af forskellige årsager primært har svært ved den digitale

karakter af deres post. Denne gruppe skal ikke blive udelukket fra muligheden for at begå sig

digitalt, hvor dette er muligt. En stor gruppe borgere fravælger digital post fra det offentlige,

udelukkede fordi det digitale ikke giver dem et overblik, de føler sig trygge ved. De er bange for at

misse aftaler eller deadlines, hvis de ikke har brevet på papir i hænderne.

En fritagelse fra obligatorisk digital selvbetjening skal derfor rumme muligheden for, at borgeren

kan skabe sig det fornødne overblik analogt, men at borgeren også kan besvare eller kommunikere

med det offentlige digitalt, hvor borgeren ønsker eller har kompetencerne til dette. Dette vil højne

denne gruppe af borgeres mulighed for en værdig kontakt til det offentlige. Det vil være uheldigt,

hvis denne gruppe borgere udelukkes fra digital selvbetjening.

På baggrund af ovenstående kommentarer vil Dansk IT foreslå følgende:

•

At det tilføjes tydeligt i lovteksten, at en fritagelse for obligatorisk selvbetjening aldrig må

blive en udelukkelse fra digitale selvbetjeningsløsninger.

•

At der udarbejdes en vejledning til loven, der beskriver den ønskede praksis. En sådan

vejledning kunne også indeholde generelle retningslinjer for tilgængelige og værdige

alternativer til den ikke digitale borger, så det bliver tydeligt hvad en fritagelse egentlig

indeholder.

Dansk IT mener derfor, at det vil gavne borgerne, hvis lovforslaget tog højde for disse bemærkninger. Ved

at sikre, at borgerne på trods af fritagelsen har muligheden for frivilligt at gør brug af digitale løsninger,

sikres borgernes værdighed overfor det offentlige. Samtidig sikrer man, at borgerne i det omfang, som det

er muligt, er en del af det digitale Danmark. Dette kan på sigt have positive konsekvenser for borgernes

digitale kompetencer og tilliden til digitale løsninger. Ikke mindst vil dette tage højde for, at borgerne kan få

hjælp af pårørende, venner, eller andre, når de begår sig digitalt. Hvis denne mulighed ikke udelukkes,

risikerer man en yderligere umyndiggørelse af borgerne og en fremmedgørelse ved det offentlige. Vi er

derfor fortalere for, at lovforslaget sikrer muligheden for forskellige grader af anvendelsen eller fritagelsen

for obligatorisk digital selvbetjening.

Vi håber, at der bliver taget højde for vores bekymringer og ser derudover frem til at loven forhåbentlig

bliver vedtaget.

Med venlig hilsen

Anna de Boer, Dansk ITs Forperson for arbejdsgruppen om Digital Inklusion, medlem af Dansk ITs udvalg for

IT i den offentlige sektor

Yderligere information:

Dansk IT

–

Vermundsgade 38A, st. tv. - 2100 København Ø

Hinnerk Frech, politisk konsulent. Tlf: 53 39 15 15 - Email: [email protected] - web: www.dit.dk

L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

Til Digitaliseringsstyrelsen

Landgreven 4

1301 København K

Danske Seniorer

Griffenfeldsgade 58

2200 København N

Tlf.: 35 37 24 22

CVR: 10 78 87 14

Arbejdernes Landsbank

Kontonr.: 5301 0273256

www.danske-seniorer.dk

Høringssvar vedrørende Lov om fravigelse fra obligatorisk digital

selvbetjening

Landsorganisationen Danske Seniorer er bekendt med, at Digitaliseringsstyrelsen har udsendt

lovforslaget til offentlig høring i perioden 5. januar til den 2. februar. 2023.

Danske Seniorer er paraplyorganisation for omtrent 78.000 medlemmer, men også cirka 400

seniorforeninger på tværs af hele landet. Vi noterer, at en række interessenter fra seniorområdet

allerede er blandt de hørte parter til lovforslaget. Men som en organisation, der varetager både

seniorernes og foreningslivets interesser, vil vi gerne bidrage med vores egne betragtninger og

perspektiver på lovforslaget.

Overordnede betragtninger til lovforslaget

Vi er overordnet positive over for lovforslaget. Det er positivt, at ministeriet med forslaget søger at

forenkle hverdagen for de digitalt udfordrede borgere. Således er vores overordnede vurdering, at

indførslen af fritagelse fra Digital Post som objektivt kriterium for fritagelse fra digitale

selvbetjeningsløsninger er et tiltrængt og nødvendigt tiltag. Det kan lette sagsbehandlingen hos de

offentlige myndigheder og samtidig forøge nytten for de digitalt udfordrede borgere. Det løser dog

langt fra de mange udfordringer, som digitaliseringen stiller de digitalt udsatte og den store gråzone

af borgere med begrænsede digitale ressourcer og evner overfor.

Bemærkninger til det vedlagte høringsbrev

Det nævnes i det vedlagte høringsbrev, at ”Regler

i særlovgivningen bevares, herunder om der er

tale om undtagelse fra gang til gang, i sagsforløb eller varig fritagelse”.

Vores

indtryk

er,

hvis

man

som

borger

har

udfordringer

med

brug

digitale

selvbetjeningsløsninger, så vil denne manglende evne gå på tværs af møderne med offentlige

myndigheder. Hvis forandringen ikke blot skal være inkrementel, men reelt forenkle livet for både

borgere og myndigheder, kræver det i vores optik en reel mulighed for varig fritagelse for brug af

digitale selvbetjeningsløsninger på tværs af offentlige myndigheder.

L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

-2-

For mange borgere er alene fritagelsen fra Digital Post forbundet med betragtelige administrative

byrder. Det samme gælder de mange undtagelser til fritagelsen, fx post fra forsikringsselskaber og

arbejdsgivere. I vores optik vil det både forenkle myndighedernes arbejde og borgernes hverdag,

hvis

borgeren

havde

særskilt

mulighed

for

generel

fritagelse

fra

digitale

offentlige

selvbetjeningsløsninger. Her kunne fritagelse fra Digital Post indgå som objektivt kriterium. En vej

til generel fritagelse vil i vores optik forenkle lovgivningen på området yderligere og derfor tilgodese

første princip om digitaliseringsklar lovgivning, nemlig enkle og klare regler. Vi vurderer, at det

stadig er i tråd med det andet princip omhandlende digital kommunikation, da dette princip også

vejer hensynet til digitalt udfordrede borgere.

Kommentar vedrørende private selvbetjeningsløsninger

På side 15 i det vedlagte lovforslag nævnes:

”Loven

vil kun vedrøre offentlige obligatoriske digitale selvbetjeningsløsninger. Loven vil derfor ikke

omfatte private selvbetjeningsløsninger, som fx banker eller forsikringsselskaber tilbyder kunder”.

På samme måde som der oprettes et nødspor til en mere analog kontakt med det offentlige, bør

dette også gøre sig gældende for borgeres og foreningers kontakt med private virksomheder. Det

er i vores øjne paradoksalt og uholdbart, at supermarkeder opretholder kundernes ret til

kontantbetaling, mens banker

–

af alle virksomheder

–

kan afvise indbetaling af kontanter. Vores

perspektiv er, at det skaber mest offentlig værdi, hvis virksomheder, der varetager kritiske

samfundsfunktioner forpligtes til at oprette analoge alternativer til deres digitale drift.

Lovforslaget bør tage højde for, at der er visse typer af virksomheder som alle borgere er tvunget

til at være kunde i. Det gælder fx for banker, da alle borgere er nødsaget til at have en NemKonto,

det

gælder

for

forsyningsvirksomheder

det

gælder

eksempelvis

boligselskaber

forsikringsselskaber. Når man er fritaget for digital post, bør fritagelsen kunne udvides til

kommunikation med den type af virksomheder uden ekstra omkostninger for borgerne.

Derfor bør loven også omfatte private selvbetjeningsløsninger i private virksomheder inden for

samfundskritisk infrastruktur og brancher som banker, forsikringsselskaber, pensionsselskaber,

forsyningsselskaber, boligselskaber og lignende. Det vil være en diskrimination af digitalt udsatte,

hvis de ikke kan kommunikere med den type af virksomheder eller pålægges store gebyrer fordi de

ikke bruger digitale løsninger.

Foreninger

Vi mener også, at den digitale fritagelse fra Digital Post bør gælde frivillige foreninger. Mange

foreninger er i dag nødsaget til at besidde et CVR-nummer, og de kan derfor ikke fritages Digital

Post eller MitID. Det skævvrider den lige adgang til offentlige goder, at man fx kun kan søge §18

L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

-3-

midler ved brug af en webformular. Det truer mange seniorforeninger på deres eksistens, foruden

de mange dokumentationskrav, som i forvejen er svære at navigere rundt i for alle foreninger.

Som det fremgår af de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, samt de generelle ambitioner

med samfundets digitalisering, bør digitaliseringen medføre enkle regler og øget effektivitet. Mange

borgere og foreninger oplever dog en stigende kompleksitet, som udfordrer foreningers levevilkår

og digitalt udsatte borgeres retsfølelse. Derfor er der i vores øjne behov for lovgivning, der også

skaber mulighed for mere analoge veje i borgerens kontakt med det private, såvel som det offentlige.

L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

Justitia |

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Høringssvar den 1. februar 2023

Høringssvar til forslag til lov om fravigelse fra obligatorisk

digital selvbetjening, Digitaliserings- og Ligestillingsministeriets

j.nr. 2022-2309

Det fremgår bl.a. af lovforslagets almindelige bemærkninger, at der er behov for enklere og mere

smidige regler for de personer, som ønsker at fravige udgangspunktet om obligatorisk digital

selvbetjening. Derfor introducerer lovforslaget mulighed for, at fysiske personer, der er fritaget for

Digital Post fra offentlige afsendere, kan benytte denne fritagelse som eneste kriterium for at fravige

obligatorisk digital selvbetjening. Lovforslaget skal således gøre det nemmere for personer, der i

forvejen er fritaget for Digital Post, at blive undtaget fra obligatorisk digital selvbetjening. Herudover

skal lovforslaget skabe bedre sammenhæng i reglerne for personers digitale kommunikation med

offentlige myndigheder og lette administrationen for myndighederne.

Justitias bemærkninger:

Indledningsvist bemærkes, at digitaliseringen af den offentlige sektor utvivlsomt har et stort

potentiale, bl.a. fordi det kan skabe bedre tilgængelighed for borgerne, øget forudsigelighed i

sagernes afgørelse, væsentligt kortere sagsbehandlingstider og økonomiske besparelser på de

offentlige budgetter. Udviklingen rejser dog også en række væsentlige udfordringer i forhold til bl.a.

borgernes retssikkerhed og muligheder for at udøve deres rettigheder, når de mødes af digitale

processer. Disse udfordringer rammer digitalt udsatte borgere ekstra hårdt.

Overordnet set er det Justitias opfattelse, at lovforslaget er et skridt i den rigtige retning, men at

lovforslagets målgruppe er for snæver, at lovforslagets løsning er utilstrækkelig i forhold til dets

formål, og at der er behov løsninger, der i højere grad tilgodeser digitalt udsatte borgeres

retssikkerhed og rettigheder. Dette uddybes nærmere nedenfor.

Lovforslagets målgruppe er for snæver

Digitaliseringsstyrelsen og KL har i rapporten

Digital inklusion i det digitaliserede samfund

fra april

2021 vurderet, at de digitalt udsatte borgere udgør 17-22 procent af den voksne befolkning. I

rapporten bliver gruppen delt op i to undergrupper. Den første gruppe bestående af 10-15 procent

af den voksne befolkning anses for at befinde sig i en såkaldt digital gråzone, hvor de tilsyneladende

klarer sig digitalt, men har brug for hjælp i større eller mindre grad. Den anden gruppe bestående af

7,5 procent af den voksne befolkning er fritaget for Digital Post, og her vil de fleste ikke på egen

hånd kunne gennemføre en selvbetjeningsløsning.

I rapporten

Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere

fra juli 2022 har Justitia vurderet, at den

sidstnævnte gruppe må anses for være noget større i praksis. Justitia har herved henvist til, at der

også er en del borgere, som er så digitalt udsatte, at de slet ikke er i stand til at ansøge om fritagelse

Justitia

Fruebjergvej 3

2100 København Ø

23926100

L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

Justitia |

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Høringssvar den 1. februar 2023

for Digital Post, hvilket bl.a. er kommet frem i Justitias tidligere analyser om digitalisering på det

strafferetlige område. Hertil kommer, at man ikke har medregnet de borgere, der normalt klarer sig

selv, men får pludseligt opståede og særligt vanskelige livssituationer, og de hjælpende pårørende

som møder forhindringer. Justitia vurderede på denne baggrund, at det reelle antal digitalt udsatte

borgere meget vel kan udgøre op til en fjerdedel af den voksne befolkning.

Henset til, at digitalt udsatte borgere udgør en så stor gruppe i befolkningen, finder Justitia det

beklageligt, at Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet med sit lovforslag alene vil hjælpe de ca. 7,5

procent af den voksne befolkning, som er fritaget for Digital Post. Dermed efterlades en stor gruppe

borgere på perronen, herunder ikke mindst de borgere, som opfylder betingelserne for at blive

fritaget for Digital Post og digitale selvbetjeningssystemer, men som ikke har viden eller ressourcer

til at ansøge om det. Det samme gælder de borgere, som måske ikke opfylder de gældende

betingelser for at blive fritaget for Digital Post og digitale selvbetjeningssystemer, men som står med

et stort uopfyldt behov for hjælp til det digitale.

Hertil kommer, at der tilsyneladende ikke er taget initiativ til at undersøge, om de gældende

fritagelsesregler reelt omfatter de borgere, som har behov for fritagelse for Digital Post og digitale

selvbetjeningsløsninger. Det kunne f.eks. overvejes, om det bør være lettere for borgere ramt af

stress og lignende at blive fritaget.

Lovforslagets målgruppe er således for snæver i forhold til gruppen af digitalt udsatte borgere, der

i forskellig grad har vanskeligt ved at begå sig i en digital offentlig sektor.

Lovforslagets løsning er utilstrækkelig i forhold til formålet

Med lovforslaget vil det fremover blive nemmere for borgere, der er fritaget for Digital Post, at opnå

fritagelse for digitale selvbetjeningssystemer, og samtidig vil myndighedernes praksis blive mere

ensartet for denne gruppe. Processen vil dog fortsat være ressourcekrævende, fordi der skal ansøges

om fritagelse for hvert enkelt system hos de ansvarlige myndigheder, der ovenikøbet kan have

forskellige procedurer. Hertil kommer, at der i nogle tilfælde skal ansøges op til flere gange, fordi

varigheden af en fritagelse varierer.

For de mange borgere, som ikke er fritaget for digitalt post, vil processen naturligvis være endnu

mere ressourcekrævende. De vil

–

udover det ovenfor anførte

–

tillige blive mødt af en uensartet

sagsbehandling med forskellige betingelser og dokumentationskrav for at opnå fritagelse for digital

selvbetjening.

Lovforslaget løser således ikke i tilstrækkelig grad udfordringerne for de borgere, der har behov for

at ansøge om fritagelse for digital selvbetjening.

Behov for løsninger, der i højere grad tilgodeser digitalt udsatte borgeres retssikkerhed og

rettigheder

Ifølge forarbejderne til de fire bølgelove fra 2012-2015, som indførte digital selvbetjening på 89

forskellige områder, var målet, at de offentlige myndigheder i 2015 skulle modtage mindst 80

Justitia

Fruebjergvej 3

2100 København Ø

23926100

L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

Justitia |

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Høringssvar den 1. februar 2023

procent af alle ansøgninger, anmeldelser og indberetninger mv. fra borgerne digitalt. Det blev

vurderet, at det ikke ville være praktisk gennemførligt med 100 procent digitale henvendelser, fordi

der skulle tages hensyn til borgere med forskellige identificerede udfordringer. Hertil kom, at der

ville være områder eller dele af områder, hvor det ikke gav mening at digitalisere. En opgørelse over

de serviceområder, som ved de tre første bølgelove overgik til obligatorisk digital selvbetjening, har

vist, at 87 procent af alle anmeldelser og ansøgninger på de omfattede områder blev foretaget

digitalt i 2015. Antallet ligger således langt over det oprindelige mål om 80 procent digitale

transaktioner. Opgørelsen viser dog også store variationer. For eksempel havde ansøgninger om EU-

sygesikringsbevis, folkepension og barselsdagpenge høje digitaliseringsgrader på henholdsvis 90, 95

og 100, mens ansøgninger om varmetillæg, begravelseshjælp og sundhedskort havde noget lavere

digitaliseringsgrader på henholdsvis 40, 41 og 49. De forskellige digitaliseringsgrader viser, at digital

selvbetjening på nogle områder har været en stor succes, mens det på andre områder har været en

udfordring for mange borgere. Det ser samtidig ud til, at digitaliseringssuccesen bl.a. afhænger af

den personkreds, som skal anvende de digitale selvbetjeningssystemer. Alligevel har alle borgere

som udgangspunkt pligt til at anvende alle selvbetjeningssystemer. Dette gælder også størstedelen

af de digitalt udsatte borgere.

Digital udsathed kan imidlertid få alvorlige konsekvenser for borgerne. I Justitias rapport

Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere

er det f.eks. blevet påvist, at både borgere, der får hjælp

fra pårørende, og borgere uden hjælpemuligheder i deres sociale netværk rammes af en vilkårlig

retssikkerhed i de digitale selvbetjeningssystemer, hvilket bl.a. kan få betydning for deres økonomi

og livsmuligheder.

I 1997, da digitaliseringsområdet lå under Forskningsministeriet, var man opmærksom på paradokset

ved, at teknologien på den ene side havde potentiale til at udligne forskelle, og på den anden side

kunne skabe nye kløfter mellem dem, der kan og ikke kan. Løsningen på dette paradoks blev

dengang bl.a. anset for at være, at teknologien ikke skulle presses ned over hovedet på nogen. Dette

perspektiv ændrede sig sidenhen i takt med, at digitaliseringen blev et økonomisk projekt og

løsningen på mange af velfærdsstatens udfordringer. Det høje antal digitalt udsatte borgere i

Danmark og de store variationer i anvendelsen af digitale selvbetjeningssystemer rejser dog

spørgsmål om, hvordan vi sikrer, at alle borgere i det digitale samfund kan blive mødt af en

retssikkerhedsmæssig betryggende proces i den offentlige sektor og lige muligheder for udøve

deres rettigheder.

Der er behov for en tilbagevenden til et mere nuanceret syn på borgerne i det digitale samfund, og

den generelle pligt til at anvende offentlige digitale selvbetjeningssystemer. Det bør i den forbindelse

overvejes, om offentlige digitale selvbetjeningssystemer helt eller delvist kan blive et servicetilbud til

borgerne i stedet for en pligt. Frivillighed er særlig vigtig, når der er tale om systemer, som et ikke

ubetydeligt antal digitalt udsatte borgere forventes at anvende, og hvor manglende anvendelse af

systemerne kan få alvorlige konsekvenser for borgerne. Hvis digital selvbetjening blev frivillig, ville

der højst sandsynligt fortsat være rigtig mange borgere, som ville anvende systemerne på grund af

deres fleksibilitet, hvor man kan logge sig på systemerne hele døgnet, uanset hvor man opholder

sig, og hvor sagsbehandlingstiden er væsentlig kortere. Samtidig ville de digitalt udsatte borgere,

Justitia

Fruebjergvej 3

2100 København Ø

23926100

L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

Justitia |

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Høringssvar den 1. februar 2023

som

–

på trods af de eksisterende tilbud om hjælp, vejledning og kompetenceløft

–

ikke er i stand til

at begå sig i en digital offentlig sektor, være sikret den analoge betjening og vejledning, som de har

behov for.

Hvis offentlig digital selvbetjening ikke gøres helt eller delvist frivillig, bør processen i det mindste

være nemmere for alle de digitalt udsatte borgere, som har behov for fritagelse. Det kan ske ved at

indføre ”digitale fripas”, hvor borgerne på én gang kan ansøge om fritagelse for digital post samt

alle nuværende og fremtidige digitale selvbetjeningsløsninger. Det digitale fripas vil kunne ophæves

på borgerens anmodning, hvilket f.eks. vil være relevant, hvis borgerens digitale kompetencer løftes.

Herudover bør det undersøges, om de forskellige fritagelsesregler reelt omfatter de borgergrupper,

som bør have ret til fritagelse for Digital Post og digitale selvbetjeningssystemer, eller om grupperne

bør udvides til at omfatte eksempelvis borgere ramt af stress og lignende.

Afslutningsvist bemærkes mere overordnet, at der efter Justitias opfattelse er behov for en ny version

for digitaliseringen af den offentlige sektor, så den bliver mere borgernær og inkluderende. Justitia

har sammen med en lang række andre eksperter mv. opstillet otte principper og initiativer, der kan

understøtte en sådan udvikling og dermed imødegå en række af de aktuelle udfordringer, som er

knyttet til digitaliseringen af den offentlige sektor.

Til orientering er vedhæftet Justitias rapport

Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere

dokumentet

Borgernær og inkluderende digitalisering i Danmark

, som er underskrevet af 33

forskellige eksperter, forskere og repræsentanter for organisationer.

Med venlig hilsen

Birgitte Arent Eiriksson

Vicedirektør, Justitia

Justitia

Fruebjergvej 3

2100 København Ø

23926100

L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

en Sociale Retshjælps Fond

Høringssvar til lov om fravigelse fra obligatorisk digital selvbetjening

Vi er positivt stillede overfor lovforslaget, da vi vurderer, at det vil være fordelagtigt for socialt ud-

satte borgere. Mange socialt udsatte borgere, er ofte fritaget for digital post, da de ikke har mulighed

for eller ressourcerne til at benytte sig af den øgede digitalisering. Dette betyder selvsagt, at mange

af borgerne i denne gruppe også har problemer med digital selvbetjening. Vi mener derfor, at dette

lovforslag vil være et godt initiativ for socialt udsatte borgere, da det vil give dem lettere adgang til

den betjeningsløsning, som passer dem.

Vi har dog to opmærksomhedspunkter, som vi mener, er vigtige at have in mente når vi taler om

digitaliseringen af samfundet og socialt udsatte borgere.

Anmodningen om fritagelse

I §2 stk. 2 står der, at; ”Anmodning

skal indgives i overensstemmelse med reglerne i den pågældende

særlovgivning”

Det er vores vurdering, at anmodningen om fritagelse for obligatorisk digital selvbetjening bør gene-

raliseres. De borgere, som i forvejen er digitalt socialt udsatte vil have svært ved at skulle sætte sig

ind i forskellige regelsæt inden for forskellige særlovgivninger hver gang, de skal anmode om frita-

gelse. Der bør derfor laves et standardregelsæt på tværs af særlovgivninger, så det derved bliver lettere

for borgerne at anmode om fritagelse. Det er vigtigt, at der i udarbejdelsen af denne lov er fokus på,

at det særligt er udsatte borgere, som vil gøre brug af dette tilbud, så processen heri skal være over-

kommelig for dem.

Fritagelse ved banker og forsikringsselskaber

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelse,

hvor bemærkningen til §1 siger, at

”Loven vil

kun vedrøre offentlige obligatoriske digitale selvbetjeningsløsninger. Loven vil derfor ikke omfatte

private selvbetjeningsløsninger, som fx banker eller forsikringsselskaber tilbyder kunder.”

Loven bør udbredes, så den også dækker private organisationer. Socialt udsatte borgere, som er fri-

taget for digital post og ønsker fritagelse fra digital selvbetjening, vil alt andet lige også have proble-

mer med selvbetjeningsløsninger ved private organisationer. Det kan f.eks. være svært for socialt

udsatte borgere at gøre brug af netbank til bl.a. at overføre penge, betale regninger og se kontoudtog.

Vi mener derfor, at det mest hensigtsmæssige for borgerne vil være, at loven også vil gælde de private

selvbetjeningsløsninger.

Side

L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

Til Digitaliseringsstyrelsen

Den 2. februar 2023

Høring vedrørende forslag til Lov om fravigelse fra obligatorisk digital selvbetjening

Danske Ældreråd kvitterer for muligheden for at afgive høringssvar til forslag til Lov om

fravigelse fra obligatorisk digital selvbetjening.

Det er positivt, at der fra offentlige myndigheder er en større bevågenhed på og villighed

til at diskutere løsninger for de borgere, som er digitalt udsatte, end tidligere.

I forhold til det konkrete forslag er det - for de borgere, der er fritaget for Digital Post -

en lettelse, at de kan blive fritaget digital selvbetjening alene på baggrund af, at de i

forvejen er fritaget fra Digital Post. Det finder vi positivt.

Vi finder det også positivt, at personer altid kan vælge at benytte obligatoriske digitale

selvbetjeningsløsninger, selvom de er fritaget for Digital Post.

Danske Ældreråd har dog en bekymring i forhold til den gruppe af borgere, der ikke

ønsker at bliver frameldt Digital Post, men som altid eller nogle gange oplever

problemer med at anvende digital selvbetjening. For den gruppe vil reglerne være de

samme som hidtil: Personen kan fravige obligatorisk digital selvbetjening på baggrund af

en vurdering af personens evne til at benytte den obligatoriske selvbetjeningsløsning. Et

forløb, som mange oplever som besværligt og nedværdigende.

Tal fra Digitaliseringsstyrelsen indikerer, at denne gruppe af borgere kan være stor.

Ifølge Styrelsen er syv procent af borgere over 15 år i dag fritaget fra Digital Post. Men

Styrelsen vurderer, at 17-22 procent af den voksne befolkning er digitalt udsatte.

Vores bekymring er, at den enkelte borger - som altid eller indimellem har det svært

med digitale selvbetjeningsløsninger - kan føle sig presset til at blive fritaget fra Digital

Post.

Et af formålene med forslaget er at gøre det lettere for myndighederne at administrere

reglerne om fritagelse ved at ensrette dem, det anerkender vi. Vi mener dog, at reglerne

i højere grad bør kunne tage højde for borgernes behov, for eksempel borgere, som fint

mestrer Digital Post, men ikke digitale selvbetjeningsløsninger og vice versa. Systemet

skal være fleksibelt og kunne tilpasses borgerne - ikke omvendt.

Inger Møller Nielsen

Formand

Trine Toftgaard Lund

Direktør

L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

Rådet for Socialt Udsatte

02-02-2023

HØRINGSSVAR TIL FORSLAG TIL LOV OM FRAVIGELSE FRA

OBLIGATORISK DIGITAL SELVBETJENING

Rådet takker for høringen og tilslutter sig lovforslaget om fravigelse fra obligatorisk digital

selvbetjening med nedenstående bemærkninger og anbefalinger.

Lovforslaget gør fritagelse for digital post til en tilstrækkelig begrundelse til at blive fritaget fra

andre obligatoriske digitale selvbetjeningsløsninger hos det offentlige. Det vil dog stadig være

nødvendigt at anmode om fritagelse fra hver ordning med obligatorisk digital selvbetjening.

For socialt udsatte mennesker, der ikke er digitale, kan det at ansøge eller anmode om fritagelse

fra digital selvbetjening i sig selv være en stor belastning. Socialt udsatte mennesker har ikke

forudsætningerne for at vide, hvilke obligatoriske selvbetjeningsordninger der findes, og de kan

anmode om fritagelse fra, før de har brug med kontakt med det offentlige. Lovforslaget bør derfor

ændres, så borgere, der er fritaget fra digital post, automatisk fritages fra andre obligatoriske

digitale selvbetjeningsløsninger.

I forlængelse deraf er det et opmærksomhedspunkt, at en del af de mest socialt udsatte

mennesker ikke er fritaget fra digital post, da de ikke får ansøgt. En spørgeskemaundersøgelse

fra Landsforeningen af Væresteder blandt værestedsbrugere viser at 23 pct. af dem, der ikke er

fritaget fra digital post, ikke føler sig klædt godt på til at kommunikere digitalt med det offentlige

Det kan betyde store praktiske og retssikkerhedsmæssige problemer for borgerne. En

undersøgelse fra Justitia viser fx at socialt udsatte mennesker, der ikke er fritaget fra digitalpost

kommer i vanskeligheder ved bødeforlæg, som de ikke opdager og derfor ikke har mulighed for at

gøre indvendinger imod

Det er derfor nødvendigt, at myndigheder er opmærksomme på mennesker i social udsathed, der

ikke reagerer på digitale henvendelser. Rådet anbefaler, at myndigheder forpligtes til altid at følge

op med telefonisk kontakt til socialt udsatte mennesker eller evt. deres opholdssted, hvis de ikke

svare rettidigt på eller elektronisk post eller igennem obligatoriske selvbetjeningsløsninger uanset

om de er fritaget fra digital post.

Landsforeningen af VæreSteder Årsrapport for udsatteområdet 2020:

lvs_aarsrapport_2020.pdf

(vaeresteder.dk)

Eiriksson, Birgitte Arent og Ida Nordland: Hvad er der galt med retssikkerheden i bødesager? 2021:

Analyse_retssikkerhed-i-boedesager.pdf (justitia-int.org)

udsatte.dk

St. Torvegade 26, 3700 Rønne

L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

Med venlig hilsen

Kira West

Formand for Rådet for Socialt Udsatte

[email protected], [email protected]

udsatte.dk

St. Torvegade 26, 3700 Rønne

L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

HØRINGSSVAR

2. februar 2023

KOMBITs bemærkninger til udkast til forslag til lov om

fravigelse fra obligatorisk digital selvbetjening

KOMBIT har følgende bemærkninger til lovforslaget:

Fysisk person

Hvornår er en person ikke fysisk, jf. § 1?

Kontaktregistret

KOMBIT antager at ”Kontaktregistret” udvides med oplysningen om, om en person er

undtaget obligatorisk selvbetjening. I den forbindelse foreslår KOMBIT, at der

udarbejdes en abonnementsservice i stil med CPR, hvor CPR udsender ændringer.

Årsagen til forslaget er, at en undtagelse på sygedagpenge gælder et fravær og ikke en

henvendelse. I dag er der aktuelt 75 borgere, der er undtaget for obligatorisk

selvbetjening. Denne registrering ligger i Kommunernes Sygedagpengesystem (KSD).

Om man er undtaget eller ej, har betydningen for en del af de breve, der automatisk

udsendes fra KSD, idet indholdet af brevet er anderledes, hvis man er undtaget for

selvbetjening.

Hvis der ikke er en abonnementsfunktion, vil KSD skulle forespørge Kontaktregistret for

hvert brev der skal udarbejdes. Der er tale om over 1. mio. breve årligt, som er berørt at

denne funktion.

Ikrafttrædelse

KOMBIT vil gøre opmærksom på, at ikrafttrædelsen den 1. juni 2023 kan give

problemer, idet der vil være tale om it-udvikling i de systemer, der i dag skal håndtere

undtagelser, herunder KSD. Det er således ikke korrekt, at lovændringen ikke har

tekniske afhængigheder til de digitale løsninger.

Med venlig hilsen

Mette Schwebs

KOMBIT A/S Halfdansgade 8 2300 København S Tlf 3334 9400 www.kombit.dk [email protected] CVR 19 43 50 75

Side 1/1

L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

Digitaliseringsstyrelsen

Landgreven 4

1301 København K

Høring af forslag til lov om fravigelse fra obligatorisk digital

selvbetjening

KL kvitterer hermed for muligheden for at kommentere lovforslaget om

fravigelse fra obligatorisk digital selvbetjening.

KL finder, at den foreslåede model, hvor digital post-fritagelse erstatter den

skønsmæssige vurdering fra sag til sag, er en god model for borgere, der

er digitalt udfordrede. KL finder, at den nye model i vid udstrækning bringer

praksis i overensstemmelse med borgernes forventning til fritagelse.

KL hilser på den baggrund lovforslaget velkomment. KL vurderer, at for at

ændringen skal størst mulig værdi og mindst muligt besvær for borgere og

myndigheder, bør følgende sikres:

Klarhed over hvilke digitale selvbetjeningsløsninger, der er omfattet

Tydelig kommunikation om ordningen, særligt ved lanceringen

Yderligere støtte til ikke-digitale borgere

Dato: 2. februar 2023

Sags ID: SAG-2021-02054

Dok. ID: 3296490

E-mail:

[email protected]@

kl.dk

Direkte: 3370 32143370

3214

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København

SWeidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dkwww.kl.dk

Side 1 af 2

Klarhed over hvilke digitale selvbetjeningsløsninger, der er omfattet

For at lette overgangen for borgere og de, der skal hjælpe borgerne i bl.a.

kommunernes borgerservice, anbefales det, at der udarbejdes en liste

over de digitale selvbetjeningsløsninger, det er obligatorisk at anvende og

hvilke myndigheder, der er ansvarlige for dem. I dag henvises der på

Borger.dk til, at ”Det fremgår af de enkelte bekendtgørelser”. Der er intet

samlet overblik. Der er således behov for et bedre og mere tilgængeligt

overblik over, hvilke selvbetjeningsløsninger, der er omfattet.

Tydelig kommunikation og dialog om lancering

Der opfordres til, at der bliver tydelig kommunikation om lovforslaget og

dets konsekvenser til borgere og myndigheder. Bl.a. så der ikke opstår

forvirring ift. om loven giver mulighed for fritagelser på flere offentlige

løsninger. Det kunne berøre fx Aula og Jobnet. Det er fortsat myndigheden

med ansvar for en given service eller ydelser, som (med ganske få

undtagelser), borgeren skal henvende sig hos for at fravige brugen af

digital selvbetjening. Der kan her også her være behov for tydelig

kommunikation til borgerne, for at de ikke skal opleve at gå til de forkerte

for at få hjælp.

En del borgere har ligeledes svært ved at skelne mellem offentligt og

privat, og den nye lovgivning ændrer ikke på, at fravigelse for digital

selvbetjening alene omfatter offentlige løsninger. I kommunikationen om

ordningen bør dette også fremhæves, så der ikke sker misforståelser.

L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

Dato: 2. februar 2023

Samtidig er det afgørende at Borgerservice m.fl. klædes på til at

understøtte ændringen, således at loven sikres en god modtagelse blandt

borgerne. KL indgår gerne i dialog herom.

Støtte til ikke-digitale

KL har flere gange advokeret for, at det skal være muligt for borgere, der

er fritaget for Digital Post, at ”holde deres digitale postkasse åben” og

dermed kan give læseadgang til pårørende og støttepersoner. Dvs. ”Digital

Post by default”, så det er nemmere at være hjælper.

Såfremt lovændringen fører til væsentlig forøgelse af analoge

ekspeditioner, og dermed har økonomiske konsekvenser for kommunerne,

finder KL, at der skal ses på den øgede administrative belastning i

kommunerne.

Med venlig hilsen

Pia Færch, Kontorchef KL

Sags ID: SAG-2021-02054

Dok. ID: 3296490

E-mail:

[email protected]@

kl.dk

Direkte: 3370 32143370

3214

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København

SWeidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dkwww.kl.dk

Side 2 af 2

L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

Københavns Byret

Digitaliseringsstyrelsen

Præsidenten

Domhuset, Nytorv 25

1450 København K.

Tlf. 996870 IS

CVR 21 65 9509

adm

,kbh(Ldornstoi.dk

.Lnr. 23/06431

Den 2. februar 2023

Digitaliseringsstyrelsen har ved mail af 5. januar 2023 anmodet om byretternes bemærkninger

til udkast til lovforslag om fravigelse af obligatorisk digital selvbetjening. Det fremgår af lovud

kastet, at det foreslås, at borgere, der er fritaget for Digital Post skal have ret til at fravige kra

vet om at benytte en obligatorisk digital selvbetjeningsløsning alene på baggrund af deres fri

tagelse for Digital Post. Det fremgår af forslaget, at baggrunden for forslaget er hensynet til at

undgå de udfordringer, som borgerne måtte have ved at skulle henvende sig ved flere myn

digheder for at opnå fritagelse for krav om digital selvbetjening. Det fremgår endvidere, at for

slaget forventes at være udgiftsneutralt for de berørte myndigheder, idet lettelsen ved at skulle

behandle eventuelle dispensationsansøgninger efter det foreslåede mere enkle krav antages

at dække de administrative meromkostninger, som myndighederne må forventes at ville have

ved den efterfølgende ikke-digitale sagsbehandling af borgerens henvendelser.

Byretterne og Sø- og Handelsretten skal i den forbindelse foreslå, at det i lovudkastet præcise

res, at domstolenes sagsportal (minretssag,dk) til behandling af civile sager ikke skal omfattes

af bestemmelsen i det foreliggende udkast. Det samme gælder skifteportalen, som delvist er

taget i brug, men fortsat er under udvikling, og andre kommende portalløsninger under dom

stol. d k.

Det skyldes for det første, at domstolenes civilportal ikke naturligt kan anses for omfattet af

ordlyden af det fremsendte lovudkast, men at dette på den anden side kan give anledning til

tvivl. Baggrunden herfor er, at domstolenes civile sagsportalportal ikke (alene) har karakter af

L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

en it-løsning i forhold til det offentlige. Portalen har således som sin centrale funktion, at den

understøtter, at en privat part kan anlægge sag mod en anden privat part. For det andet er det

i langt de fleste sager sådan, at retssager hverken anlægges eller behandles som selvbetje

ningssager. I langt de fleste retssager er parterne således repræsenteret ved en advokat eller

en anden professionel repræsentant, som selvsagt er i stand til at behandle den pågældende

sag digitalt

—

og som typisk vil foretrække en sådan behandling. Parter, der måtte have van

skeligheder med selv at behandle deres sag digitalt, vil således typisk have professionel bi

stand hertil og kan i den forbindelse tillige anmode repræsentanten om bistand til adgang til

sagens processkrifter, dokumenter eller retsbøger m.v.

Dertil kommer, at det ikke ville være i overensstemmelse med det grundlæggende princip om

retternes uafhængighed, at det som en konsekvens at lovudkastets henvisning til

i lov om

Digital Post fra offentlige afsendere reelt overlades til landets kommunalforvaltninger at træffe

afgørelse om sagsbehandlingen i konkrete retssager. Der er derimod tale om judicielle afgø

relser, som det alene tilkommer den pågældende dommer eller dommerfuldmægtig at afgøre i

henhold til retsplejelovens

148 a, stk. 4. Denne bestemmelse fastsætter, at retten kan be

stemme, at “en part, en skønsmand m.v., der ikke må forventes at kunne anvende domstole-

nes sagsportal, fritages herfor”. Af forarbejderne hertil fremgår endvidere: “Er

borger i for

vejen undtaget fra kravet om digital post fra det offentlige, vil dette være en omstændighed,

som kan være med til at sandsynliggøre, at borgeren ikke kan anvende domstolenes sagspor

tal. Det vil imidlertid fortsat være en konkret vurdering, om borgeren kan føre sin sag på sags-

portalen, og betingelserne for fritagelse for digital post er ikke sammen faldende med vurderin

gen af, om borgeren kan føre sin sag digitalt.” Som det fremgår, er der tale om en konkret vur

dering, der er knyttet til partens evne til at føre den konkrete sag. Vurderingen indebærer her

under en judiciel afvejning af flere modstående hensyn set i forhold til sagens karakter og om

fang. Afgørelsen kan derfor heller ikke reduceres til en ren refleksvirkning af muligheden for at

anvende at digital post som foreslået i lovudkastet. Da der på sagsportalen behandles sager

mellem civile parter, vil fritagelse at én part ud over i forhold til retterne tillige indebære en

—

belastning for den anden private part, som derved fratages muligheden for de administrative

lempelser, portalen indebærer. En lempelse vil endvidere medføre en administrativ byrde for

de involverede advokater mv., som derved vil skulle anvende særlige sagsgange i forhold til

den konkrete sag, hvilket må forventes at fordyre processen i forhold til begge parter. Det

fremgår da også af forarbejderne til bestemmelsen i retsplejelovens

148 a, stk. 4, at “En

...

ikke som

part, som har en partsrepræsentant, der er i stand til at behandle sagen digitalt, vil

udgangspunkt kunne fritages fra kravet om at anvende domstolenes sagsportal.” For parter,

L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

der ikke har en partsrepræsentant, må det tillige inddrages i vurderingen, at retterne i henhold

til forarbejderne til retsplejelovens

148 a, stk. 4, skal “yde hjælp ti/dem, som ikke kan eller

har svært ved at bruge domstolenes sagsportal. Hjælpen kan gives både telefonisk, ved digital

kommunikation og ved personlig henvendelse i retten. Borgeren skal i retten have adgang til

sagen på en computer og skal have mulighed for at få hjælp til at ind/æse sine bilag på sagen.

Der vil dermed skulle foretages en konkret vurdering af, om parten er i stand til at føre sin

sag under hensyn til rettens mulighed for at yde bistand hertil.

Endelig bemærkes, at den anførte forudsætning om, at forslaget vil være udgiftsneutralt i for

hold til det offentlige klart ikke vil være retvisende i forhold til retterne. Merarbejdet ved sags-

behandlingen analogt vil for langt størstedelen at retternes sager under hensyn til de sædvan

lige sagsbehandlingsskridt og mængder af dokumenter, der indgår i disse sager, i betragtelig

grad overstige den relativt begrænsede lempelse at behandlingen af de i praksis relativt få

ansøgninger, retterne modtager om fritagelse for anvendelse at den civile sagsportal. Som

nævnt vil forslaget tillige medføre administrative meromkostninger i forhold til advokater og

professionelle partsrepræsentanter, hvilket der heller ikke ses at være taget højde for i lovud

kastets almindelige bemærkninger.

Der henvises til Digitaliseringsstyrelsens j.nr. 2022-2309.

Med venlig hilsen

L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

INSTITUT FOR

MENNESKE

RETTIGHEDER

Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet

Stormgade 2-6

1470

København K

L D E R S

P L A D

S 8K

LDE S

403 KØBENHAVN K

L E F O N 3 2

6 9 8 8 8 8

O B I

9 1 3 2 5 7 7 1

ANR

HTS. DK

M O R A @ H U M

A N R I G

H T S . D K

E N N E S K E R

E T . D K

ENNESK

D O K . NR. 2 3

0 0 0 5 6 - 2

2. FEBRUAR 2023

EBRU

Ø R

I N

G O V E R L

O V

F O R S L

A G

OM F

R A

V I

G E L S

R A

ØR G OVER L

FORSL

OM F

V GELS F

ELV ETJEN

B L

I G A

T O R I S

K D

I G I T A

L S E L V B E T J E N I

N G

TORIS

IGITA

Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet har ved e-mail af 5. januar

2023

anmodet

om Institut for Menneskerettigheders eventuelle

anmodet

om Institut

bemærkninger til lovforslag

fravigelse fra obligatorisk digital

selvbetjening.

Instituttet indleder med at sammenfatte vores væsentligste

bemærkninger.

SAMMENFATNING

Med lovudkastet foreslår Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet, at

fysiske personer, der er fritaget for Digital Post fra offentlige afsendere,

kan benytte denne fritagelse som

eneste

kriterium for at fravige

obligatorisk

digital

selvbetjening.

Formålet med lovforslaget er at

gøre

det nemmere for personer,

der i

forvejen er fritaget for Digital Post, at blive undtaget fra obligatorisk

digital selvbetjening,

samt at

skabe bedre sammenhæng i reglerne for

samt at

personers digitale kommunikation med offentlige myndigheder.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at lovforslaget

ændres

på

følgende punkter:

•

der

indføres

en enkel og

generel

fritagelsesadgang, der

gælder

al fremtid brug

alle offentlige selvbetjeningsløsninger; og

der fastsættes fælles regler for de alternativer, der skal stilles til

rådighed for borgere, der undtages fra obligatorisk digital

selvbetjening;

Institut for Menneskerettigheder anbefaler desuden, at:

•

Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet afdækker, i hvilket

omfang

der eksisterer

obligatoriske digitale

L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

selvbetjeningsløsninger, som borgerne ikke kan fritages fra, og

at ministeriet i samarbejde med de respektive

ressortmyndigheder vurderer, hvorvidt de manglende

fritagelsesordninger er forenelige med Danmarks

internationale

FN's

forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention; og

•

Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet fremadrettet har

tydeligt fokus på at sikre, at digitaliseringen ikke virker

ekskluderende, og at flest muligt borgere sikres

effektiv adgang

til digitale løsninger.

GENERELT

OBLIGATORISK

DIGITAL POST OG OBLIGATORISKE

DIGITAL

OBLIGATORISKE

DIGITALE

SELVBETJENINGSLØSNINGER

Borgerne kan som

udgangspunkt

rette henvendelse til offentlige

udgangspunkt

myndigheder i den form, de selv

ønsker.

Det kræver

dog

lovhjemmel at pålægge borgerne at kommunikere

{herunder

digitalt med offentlige myndigheder (herunder sende og modtage

digital post mv.).

Det

kan

desuden

ikke

uden

hjemmel i lovgivningen

Det

kræves,

borgere skal anvende en

digital

selvbetjeningsløsning, når de

henvender sig til myndighederne.

Det følger i den forbindelse af

3 i

lov om Digital Post fra offentlige

afsendere, at alle fysiske personer,

der

15 år eller

derover, og som

har bopæl eller fast ophold i Danmark, forpligtes til at modtage Digital

Post fra det offentlige.

Fysiske personer kan imidlertid fritages fra Digital Post

efter

r § 7 i

efte

bekendtgørelse nr. 2017 af 29. oktober 2021 om forvaltning af Digital

Post fra offentlige afsendere, hvis personen har

kognitiv

eller

fysisk

funktionsnedsættelse, der hindrer personen i at anvende Digital Post;

hvis personen

ikke

har

adgang

til computer, smartphone eller

tablet

eget hjem

eller

internetforbindelse af

vis

styrke; hvis personen

registreret

udrejst af Danmark eller er registreret

uden

fast bopæl; hvis personen

har sproglige barrierer, der

gør

det svært for personen at

anvende

Digital Post; hvis personen har praktiske vanskeligheder ved at skaffe et

elektronisk id, der

giver

adgang til Digital Post, eller hvis der i

øvrigt

foreligger ganske særlige omstændigheder.

Det fremgår af en rapport om

Digital inklusion i

det digitaliserede

det

samfund',

som Digitaliseringsstyrelsen og Kommunernes Landsforening

samfund

https://digst.dk/media/24389/digital-inklusion-i-det-digitaliserede-

samfund.pdf

2/8

L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

{KL)

(KL) offentliggjorde

i april

2021, at ca.

7,5

pct. af befolkningen er

fritaget for Digital Post.

På en række offentlige serviceområder er der

den relevante

fastsat

særlovgivning fastsat krav om, at personer skal anvende

digital

selvbetjeningsløsning, som den relevante myndighed stiller

til

rådighed.

Det

som

udgangspunkt

muligt at blive fritaget fra digital

udgangspunkt

selvbetjening, hvilket dog kræver, at borgeren selv retter henvendelse

til den myndighed, der udbyder den relevante selvbetjeningsløsning, og

anmoder om at blive fritaget.

Det

i hver enkelt særlov anført hvilke kriterier, som en myndighed

kan lægge vægt på i vurderingen af, om en person kan undtages fra

obligatorisk

digital

selvbetjening.

Som

ét af kriterierne kan fritagelse for

Digital Post

indgå,

men det er ikke

givet,

at dette er

et gyldigt

kriterium

et gyldigt

for at blive

undtaget

for obligatorisk digital selvbetjening.

undtaget

Som reglerne er i dag, kan borgere derfor opleve, at en fritagelse for

Digital

Post

i nogle tilfælde kan benyttes som begrundelse for

Post

undtagelse fra obligatorisk digital selvbetjening og i andre tilfælde, kan

fritagelsen for Digital Post

ikke

benyttes hertil.

retsplejelovens§

Det kan som eksempel nævnes, at det følger

retsplejelovens §

148

at parter

(herunder

borgere) i borgerlige

(civile)

sager skal

{herunder

{civile)

kommunikere digitalt med retten om konkrete sager via en digital

{minretssag.dk).

sagsportal (minretssag.dk). Det følger af

148

a, stk. 4, at retten kan

{f.eks.

beslutte, at en part (f.eks. en borger) kan fritages fra at anvende

domstolenes sagsportal, hvis der foreligger særlige forhold, som

gør,

parten

(borgeren),

ikke må forventes at kunne anvende domstolenes

{borgeren),

sagsportaI.

sagsportal.

Det fremgår

den forbindelse af Danmarks Domstoles

vejledning

fritagelse2,

tilstrækkeligt

fritagelse

, at det er

ikke

tilstrækkeligt til at blive fritaget fra den

obligatoriske

anvendelse

af minretssag.dk, at en borger, der er part

civil sag, eksempelvis ikke har en computer; at den pågældende bor et

sted, hvor der ikke er bredbåndsforbindelse; eller at den pågældende

undtaget fra offentlig Digital Post.

https://www.domstol.dk/selvbetjening/blanketter-og-

vejledninger/minretssagdk/digitalt-fritaget/

vejledni nger/m in retssagdk/ digitaIt-fritaget/

3/8

L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

FORSLAGET OM FRAVIGELSE FRA

OBLIGATORISK

DIGITAL

OM FRAVIGELSE

DIGITAL

SELVBETRJENING

FOR PERSONER, DER ERFRITAGET

FOR

DIGITAL POST

ER FRITAGET

DIGITAL

Med lovudkastet foreslås det, at fysiske personer, der

fritaget for

Digital Post fra offentlige afsendere, fremover kan benytte denne

fritagelse som eneste kriterium for at blive undtaget fra enhver

obligatorisk

digital

selvbetjening,

uanset

hvilke kriterier der

gælder

for

uanset

fritagelse

den enkelte særlov.

Instituttet finder det positivt, at der med forslaget lægges op til i

vis

grad

at ensarte fritagelseskriterierne på

tværs

af særlovgivningen, og

lovforslaget

instituttet anerkender, at lovforslaget

derved

kan medvirke til at sikre

en mere forudsigelig

afgørelsespraksis

på tværs af myndighederne,

hvilket er til

gavn

for borgernes retssikkerhed.

Når det er sagt,

indebærer

den foreslåede ordning en række

uhensigtsmæssigheder, som instituttet vil komme nærmere

ind

på

det

følgende.

Det fremgår af lovforslagets pkt. 2.1.2,

særlovgivningens

undtagelsesbestemmelser i udgangspunktet er udformet således, at en

borger kan undtages fra at benytte en selvbetjeningsløsning i en

konkret situation, men at borgeren vil skulle anmode om undtagelse,

hver

gang

han/hun skal benytte

selvbetjeningsløsning. Man kan

således ikke blive undtaget for al fremtidig brug af den samme

selvbetjeningsløsning

eller

for al fremtidig brug af alle offentlige

selvbetjeningsløsninger.

Fraværet af en enkel og

generel

fritagelsesadgang betyder, at det f.eks.

pålægges borgere med en varig kognitiv eller fysisk

funktionsnedsættelse eller borgere, der ikke behersker det danske

sprog, at søge om fritagelse flere

gange

og hos flere forskellige

myndigheder. Det er en

urimelig

byrde for disse borgere, navnlig set

lyset

af, at deres

tilstand ofte vil være permanent, hvilket

myndighederne bør kunne

indse

allerede efter første fritagelse. Disse

borgere kan i fraværet af en

generel

fritagelsesregel have en berettiget

følelse af umyndiggørelse

mødet med den offentlige

digitalisering.

Det kunne eksempelvis være tilfældet for visse borgere med varigt

nedsat fysisk

eller

psykisk funktionsevne, der søger om hjælpemidler

el.lign.

efter

serviceloven.

Instituttet anbefaler på den baggrund, at lovudkastets § 2, stk. 2,

ændres således, at der indføres en enkel og generel fritagelsesadgang,

der

gælder

al fremtid brug af alle offentlige selvbetjeningsløsninger, så

4/8

L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

borgere, der

ikke

kan gøre brug af digitale selvbetjeningsløsninger,

ikke

skal søge om fritagelse, hver

gang

de f.eks. skal ansøge om offentlig

service el.lign.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der indføres en

enkel og

generel

fritagelsesadgang, der

gælder

al fremtid brug

af alle

offentlige

selvbetjeningsløsninger.

2. Det fremgår

lovforslagets pkt. 2.1.2, at hvis

udgangspunktet

obligatorisk

digital

selvbetjening fraviges, skal personen

tilbydes

betjening på anden vis, hvilket er hjemlet i undtagelsesbestemmelsen

særloven. Den foreslåede bestemmelse regulerer derfor

ikke

i sig selv,

hvilke mulige

alternativer,

der skal tilbydes

stedet for de

digitale

selvbetjeningsløsninger.

Henset til, at formålet med lovforslaget bl.a. er at ensarte

undtagelsesreglerne på tværs af de relevante særlove, bør lovforslaget

lovforslaget

ligeledes

ensarte

de alternativer, der stilles til rådighed for de borgere,

der undtages fra obligatorisk digital selvbetjening, eksempelvis ved

{f.eks.

der fastsættes minimumskrav

el.lign.

(f.eks. krav om papirblanketter

eller fysisk fremmøde)

lovforslaget.

På den måde sikres det, at de borgere, der

undtages,

ved, hvad de kan

forvente, ligesom det vil muliggøre at standardisere den vejledning,

som de myndigheder, der udbyder de digitale løsninger, er ansvarlig

for, herunder i forhold

til

hvordan myndighederne skal modtage ikke-

digitale ansøgninger mv. Det vil skabe en større

grad

gennemsigtighed

for de berørte borgere, ligesom det vil

gøre

det

nemme at udstede fælles regler for, hvordan myndighederne skal

administrere

deres

analoge alternativer.

Instituttet anbefaler på den baggrund, at lovudkastets

ændres,

så der i

lovforslaget fastsættes fælles regler for hvilke alternativer, der stilles til

rådighed for de borgere, der undtages fra obligatorisk digital

selvbetjening.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der fastsættes

fælles regler for de alternativer, der skal stilles til rådighed for

borgere, der

undtages

fra obligatorisk digital selvbetjening.

3. Det fremgår

lovforslagets pkt. 2.1.2, at den foreslåede

undtagelsesbestemmelse alene finder anvendelse, hvis der i særloven

allerede

eksisterer

en undtagelsesbestemmelse.

5/8

L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

lovforslaget

Formålet med denne begrænsning er ifølge lovforslaget

sikre,

der

ikke

gives

Digital Post-fritagne personer en bedre retsstilling for

fravigelse end de personer, som

tilmeldt Digital Post. Derudover

fremhæves det, at der i de

tilfælde,

hvor der

ikke allerede

i særloven

eksisterer en fravigelsesbestemmelse,

ikke

eksisterer

et alternativ

til

den obligatoriske selvbetjeningsløsning.

Det synes at forudsætte, at der eksisterer obligatoriske digitale

selvbetjeningsløsninger, som

det

ikke er muligt at blive fritaget for. Det

er bekymrende, hvis udsatte borgere, der eksempelvis

grundet

handicap el.lign.

ikke

kan anvende en digital selvbetjeningsløsning, ikke

FN's

stilles et passende alternativ til rådighed. FN’s Handicapkonvention

indebærer bl.a., at digital selvbetjening skal kunne fraviges, hvis en

digitale løsning

udgør

en hindring for at borgeren kan udnytte sine

rettigheder, og

sådanne situationer skal den offentlige myndighed

træffe passende foranstaltninger for at sikre,

borgere med handicap

fuldt ud kan

udnytte

sine rettigheder, herunder kommunikere med det

Det

offentlige. Det kan f.eks. sikres ved, at der eksisterer passende analoge

alternativer til de digitale løsninger.

Instituttet anbefaler på den baggrund, at Digitaliserings- og

Ligestillingsministeriet

afdækker, i

hvilket omfang der eksisterer

obligatoriske

digitale

selvbetjeningsløsninger, som borgerne

ikke

kan

fritages fra. Hvis det er

tilfældet,

bør ministeriet i samarbejde med de

ansvarlige ressortmyndigheder vurdere, om

manglende

fritagelsesordninger er forenelige med Danmarks

internationale

FN's

forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Digitaliserings- og

Ligestillingsministeriet

afdækker, i

hvilket omfang der eksisterer

obligatoriske

digitale

selvbetjeningsløsninger, som borgerne

ikke

kan fritages fra, og at ministeriet i samarbejde med de

respektive ressortmyndigheder vurderer, om de manglende

fritagelsesordninger er forenelige med Danmarks

internationale

forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention.

FN's

6/8

L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

BEHOV FOR

YDERLIGERE

TILTAG FOR

SIKRE,

AT ALLE

BORGERE KAN

YDERLIGERE

BORGERE

FØLGE MED DEN

DIGITALE

UDVIKLING

DIGITALE

FØLGE

KL's

Det fremgår af Digitaliseringsstyrelsens og KL’s rapport om

Digital

inklusion i

det digitaliserede samfund",

at ca.

10-15

pct. af

den

voksne

samfund

befolkning tilhører en gruppe, der ikke er fritaget fra Digital Post, og

desuagtet

som tilsyneladende klarer sig digitalt, men som desuagtet har brug for

hjælp til det digitale i større eller mindre

grad.

Det seneste års offentlig

debat

har vist, at der er

række aktuelle

debat

udfordringer knyttet til digitaliseringen af den offentlige sektor, og at

disse udfordringer

går

på tværs af samfundsgrupper,

ikke kan

isoleres til særlige

grupper,

som f.eks.

ældre.

Visse

grupper,

der i

forvejen er

udsatte,

risikerer dog i særlig

grad

at blive yderligere

marginaliseret, hvis digitaliseringen ikke sker med

øje

for inklusion

størst mulige

dele

af befolkningen.

Det

selvsagt et demokratisk problem.

Der er derfor behov for,

at det

offentlige

fremadrettet

i højere grad end

at det

fremadrettet

tidligere har fokus på, at digitaliseringen ikke skal virke ekskluderende

over for de borgere, der i dag oplever udfordringer i det digitale møde

med forvaltningen. Der er behov for at sikre,

flest muligt borgere

sikres adgang til digitale løsninger, og at alle borgere forstår deres

rettigheder. Derfor bør det

offentlige

bl.a. stille højere krav

til

kvalitet af

de digitale løsninger, der

udvikles,

så de bliver intuitive og har nemme

og tilgængelige brugergrænseflader.

Institut for Menneskeret har

samarbejde med bl.a. DTU,

IT-

iDA,

Universitetet,

Justitia,

IDA, HK og Dataetisk Råd taget initiativ

til

udviklingen

otte principper for borgernær digitalisering, som kan

anvendes til inspiration for Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet

videre arbejde med at sikre, at alle borgere kan følge med den digitale

udvikling.

Principperne kan findes her:

https://menneskeret.dk/nyheder/8-

prineipper-sikre-borgernaer-inkluderende-digitalisering.

principper-sikre-borgernaer-inkluderende-digitalisering.

Instituttet anbefaler på den baggrund, at Digitaliserings- og

Ligestillingsministeriet

Ligestillingsministeriet fremadrettet har et tydeligt fokus på at sikre, at

digitaliseringen ikke virker ekskluderende og sikrer, at flest muligt

borgere bliver

trygge

ved digitaliseringen og kan begå sig i

den

digitale

forvaltning.

https://digst.dk/media/24389/digital-inklusion-i-det-digitaliserede-

samfund.pdf

7/8

L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Digitaliserings- og

Ligestillingsministeriet

Ligestillingsministeriet fremadrettet har et tydeligt fokus på at

sikre, at digitaliseringen ikke virker ekskluderende, og

at flest

muligt

muligt borgere sikres effektiv adgang

til

digitale løsninger.

Med venlig hilsen

Morten Chjeffer Rasmussen

CHEFKONSULENT

8/8

L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

Mette Eigaard Rasmussen

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Casper Freundlich Larsen

2. februar 2023 15:23

Mette Eigaard Rasmussen; Chamilla Palvad

VS: høringssvar fra Dommerforeningen

Fra:

Mikael Sjöberg <[email protected]>

Sendt:

2. februar 2023 15:08

Til:

Casper Freundlich Larsen <[email protected]>; [email protected]

Cc:

Gitte Lene Pedersen <[email protected]>

Emne:

høringssvar fra Dommerforeningen

Digitaliseringsstyrelsen

Ved mail af 5. januar 2023 har Digitaliseringsstyrelsen hørt Dommerforeningen over et

udkast til ny lov om fravigelse fra obligatorisk digital selvbetjening.

Udkastet har været behandlet i Dommerforeningens bestyrelse.

Digitaliseringsstyrelsen lægger med sit forslag op til, at der på alle offentlige områder, hvor

der efter særlovgivningen findes en obligatorisk digital selvbetjeningsløsning, som kan

fraviges, skal etableres en ordning, hvorefter en borger, som allerede er fritaget for Digital

Post, uden videre også skal have ret til fritagelse fra anvendelsen af den pågældende digitale

løsning.

Det er efter formuleringen af lovforslaget og bemærkningerne til dette ikke umiddelbart

klart, om det er hensigten, at også domstolenes digitale sagsportal, som har hjemmel i

retsplejelovens § 148 a, skal omfattes af den foreslåede ordning. Digitaliseringsstyrelsen har

dog på Dommerforeningens forespørgsel oplyst, at sagsportalen vurderes at blive omfattet af

forslaget.

På den digitale sagsportal anlægges og behandles størstedelen af domstolenes civile sager,

og portalen anvendes af alle sagens parter, dvs. civile borgere, virksomheder og

myndigheder. Den ret, hvor en sag verserer, kan efter retsplejelovens § 148 a, stk. 4, træffe

beslutning om, at en part fritages fra anvendelse af portalen, hvis der foreligger særlige

forhold, som gør, at den pågældende ikke kan forventes at kunne anvende denne. Af

forarbejderne til bestemmelsen fremgår, at retten ved denne vurdering bl.a. kan lægge vægt

på kognitive og fysiske funktionsnedsættelser, social udsathed, sprogvanskeligheder og

manglende adgang til computer som følge af institutionsanbringelse. Det kan i den

forbindelse også indgå, at den pågældende er fritaget for Digital Post, men der vil stadig

skulle foretages en konkret vurdering, idet betingelserne for fritagelse for Digital Post ikke er

sammenfaldende med vurderingen af, om borgeren kan føre sin sag digitalt. Det har i den

forbindelse også væsentlig betydning, at borgeren ofte vil være repræsenteret af en

L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

professionel repræsentant, som er i stand til at behandle sagen digitalt, selv om borgeren

ikke selv er det.

Efter karakteren af den vurdering, retten skal foretage, og da der er tale om en judiciel

afgørelse, som kan kæres efter reglerne i retsplejeloven, er det Dommerforeningens

opfattelse, at det ikke vil være hensigtsmæssigt, hvis kompetencen til at træffe beslutning

om fritagelse fra sagsportalen i en række tilfælde reelt henlægges til kommunalbestyrelserne

i forbindelse med deres afgørelser om fritagelse for Digital Post efter § 5, stk. 1, i lov om

Digital Post fra offentlige afsendere. Det bør derfor fremgå af loven eller dennes forarbejder,

at ordningen ikke finder anvendelse for domstolenes sagsportal.

Dommerforeningen har sendt kopi af dette svar til Domstolsstyrelsen.

Med venlig hilsen

Mikael Sjöberg

Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening

Direkte: + 45 99 68 65 01/ + 45 21 66 18 49

L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

Vestre Landsret

Præsidenten

Digitaliseringsstyrelsen

Landgreven 4

1301 København K

Sendt pr. mail til

J.nr.: 23/02275-2

Sagsbehandler: Lars B Olesen

25. januar 2023

Digitaliseringsstyrelsen har ved mail af 5. januar 2023 anmodet om eventuelle bemærkninger til høring

over udkast til forslag til lov om fravigelse fra obligatorisk digital selvbetjening. Landsretten har modtaget

høringen fra Domstolsstyrelsen.

Landsretten kan tilslutte sig høringssvarene fra byretterne og Dommerforeningen.

Kopi af dette høringssvar er sendt til Domstolsstyrelsen.

Med venlig hilsen

Jens Røn

Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • [email protected]

CVR-NR. 21659509 • EAN. NR. 5798000161221

L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

Digitaliseringsstyrelsen

Casper Freundlich Larsen ([email protected])

Mette Eigaard Rasmussen ([email protected])

Chamilla Palvad ([email protected])

2. februar 2023 • LKS

Høring af Lov om fravigelse fra obligatorisk digital selvbetjening

Ældre Sagen takker for muligheden for at afgive høringssvar i forbindelse med forslag til

lov om fravigelse fra obligatorisk digital selvbetjening.

Ældre Sagen kæmper for, at der skal være plads til alle i samfundet, og at mennesket skal

komme før systemet i den digitale tidsalder. Der har gennem længere tid været meget fokus

i offentligheden på de udfordringer, som nogle personer oplever i vores digitaliserede

samfund. Vi finder det derfor yderst positivt, at Digitaliseringsstyrelsen dels vil gøre det

nemmere for personer at blive undtaget fra obligatoriske digitale selvbetjeningsløsninger,

dels vil skabe en bedre sammenhæng i reglerne for den digitale kommunikation med

offentlige myndigheder. Vi ser høringen som et konstruktivt udtryk for viljen til i højere

grad at tage hensyn til borgerne og deres behov.

Ret til fritagelse bør ikke stå en særlovgivning, men skal samles i én regel

Ældre Sagen er af den opfattelse, at digitale løsninger bringer meget positivt med sig, og de

færreste ønsker sig fritaget, blot fordi de kan. Ønsker om fritagelse bunder oftest i et reelt

behov, fordi de berørte ikke sig ser i stand til at benytte digitale løsninger. Fra Ældre

Sagens Fremtidsstudie 2021 ved vi, at 26% 85-89-årige slet ikke og 32% i mindre grad kan

følge med i udviklingen inden for teknologi, fx computer, smartphones og tablets. Derfor

skal retten til fritagelse fra digital selvbetjening altid være til stede og understøttes af reelle

og brugbare alternativer

Det fremgår af høringen, at formålet med loven blandt andet er at gøre det nemmere for

personer at blive fritaget og skabe bedre sammenhæng i reglerne. Vi er enige i disse

betragtninger og mener på den baggrund, at der kun bør være én regel om ret til fritagelse,

og at særlovgivningen herom bør ophæves.

Vi finder særligt særlovgivningen problematisk, da det fremgår af høringen, at

bestemmelsen i § 2 ikke kan anvendes, hvis der ikke allerede i særlovgivningen eksisterer

en fravigelsesbestemmelse, og vi finder det uklart, hvordan dette i øvrigt skulle give en

bedre retstilling for fravigelse.

Der bør altid være en fravigelsesbestemmelse og et alternativ. Ellers forekommer retten til

fratagelse illusorisk i nogle tilfælde. Det vil skabe klarhed over rettighederne for både

personer og myndigheder, hvis der kun er én gældende lovgivning med objektive kriterier

og klare anvisninger - og ingen særlovgivning. Det vil endvidere bidrage til

afbureaukratisering ved at luge ud i antallet af gældende bestemmelser om fritagelse.

Såfremt Digitaliseringsstyrelsen fravælger at følge ovenstående har Ældre Sagen følgende

bemærkninger.

Ældre Sagen

Snorresgade 17-19

2300 København S

Tlf. 33 96 86 86

www.aeldresagen.dk

Protektor:

Hendes Majestæt Dronning

Margrethe II

Gavebeløb til Ældre Sagen

kan fratrækkes efter gældende

skatteregler · Giro 450-5050

L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

Ældre Sagens subsidiære bemærkninger til høringen

Digital Post som objektivt kriterium er relevant, men det kan ikke stå alene

Vi er enige i, at der bør være et objektivt kriterium, som går på tværs af myndigheder, da

det letter processen for både borger og myndighed. Forslaget imødekommer i særdeleshed

de ca. 248.000 65+årige, der er fritaget for Digital Post, da det må kunne lægges til grund,

at størstedelen af de fritagne, også har behov for fritagelse fra digital selvbetjening.

Vi anerkender også, at der i høj grad vil være/er et overlap mellem ældre, som er fritaget for

Digital Post, og som er/ønsker at blive fritaget fra digitale selvbetjeningsløsninger. Vi

mener dog ikke, at dette kriterium bør begrænses til at være det eneste objektive kriterium,

der giver adgang til at blive fritaget jf. særlovgivningen. Det skyldes, at der efter vores

opfattelse, ikke nødvendigvis kan sættes lighedstegn imellem de to, da der i sagens natur er

forskel på løsningerne. Digital Post er en postkasse, som borgerne er forpligtet til at tjekke,

og løsningen har samme genkendelige

”brugermønster” fra gang til gang.

Digitale

selvbetjeningsløsninger er derimod forskellige fra myndighed til myndighed og forudsætter

andre digitale kompetencer og færdigheder, som stiller andre og højere krav til den enkelte,

end det gør at tjekke sin digitale postkasse.

Vi mener derfor, at Digitaliseringsstyrelsen bør tage højde for, at persongruppen, som selv

vurderer ikke at være i stand til at gennemføre digitale selvbetjeningsløsninger,

sandsynligvis er større end gruppen, der er fritaget for Digital Post. Denne iagttagelse vil

med rettidig omhu

bidrage til at undgå ”huller” i lovgivningen, der efterlader nogle på

perronen - huller som efterfølgende skal lukkes med yderligere lovgivning.

Det er således relevant at persongruppen, som er fritaget for Digital Post, kan lade sig

fritage fra digital selvbetjening, men vi mener ikke, at det iagttager den fulde problematik.

Reglen bør kunne gælde på tværs af myndigheder

Det bør være borgernes behov, der er i centrum for løsningen, således at den enkelte ikke

skal at rende de enkelte myndigheder på dørene og bede om fritagelse baseret på samme

kriterium. Omend et objektivt kriterium letter den administrative byrde, og borgeren ikke i

øvrigt skal begrunde sine behov, er det stadig en byrde for den enkelte, at fritagelsen jf. i

nærværende høring ikke skal gælde på tværs af myndigheder.

Vi mener, at borgernes behov skal være styrende for, om en fritagelse skal være gældende i

en konkret situation, eller om det skal gælde universelt. Det er derfor afgørende, at

adgangen til at gøre fritagelse dækkende på tværs af myndigheder er tilgængelig.

Der bør være adgang til at give læseadgang

Mange, som oplever at være udfordrede af det digitale, får hjælp af en pårørende. En måde

at få hjælp på er ved at give læseadgang. Denne mulighed er højt værdsat, da den fx giver

adgang til at hjælpe på tværs af større geografiske tilstande.

Side 2 af 3

L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

Vi mener derfor, at det er problematisk, at man ikke kan være fritaget for Digital Post og

alligevel beholde sin digitale adgang til at give andre læseadgang. Vi foreslår i stedet for en

”enten-eller”-

løsning,

at det er en ”både og”-

løsning, hvilket vil betyde, at flere kan

beholde muligheden for at give læseadgang og samtidigt have lettere adgang til fritagelse

for digital selvbetjening.

Ældre Sagen står naturligvis til rådighed for videre dialog om dette vigtige arbejde.

Venlig hilsen

Bjarne Hastrup

Adm. direktør

Side 3 af 3

L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

Østre Landsret

Præsidenten

Digitaliseringsstyrelsen

Landgreven 4

1301 København K

3. februar 2023

J.nr.: 23/01376-2

Sendt til [email protected], [email protected] og