L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

Udvalget for Digitalisering og It 2022-23 (2. samling)
L 98 Bilag 1
Offentligt

Notat

Høringsnotat om forslag til lov om fravigelse for obligatorisk digital

selvbetjening

1. Indledning ......................................................................................... 1

2. Sammenfatning af ændringer i lovforslaget i forhold til

høringsudkastet..................................................................................... 2

3. Generelle bemærkninger til høring over lovudkastet ....................... 3

4. Høring over forslag til lov om fravigelse fra obligatorisk digital

selvbetjening ......................................................................................... 5

Personer omfattet af lovforslaget ................................................................... 5

Varig fritagelse, krav om anmodning og alternativer til digital

selvbetjening ...................................................................................................... 6

Økonomiske, it-mæssige og administrative konsekvenser .......................... 8

Digital kommunikation med det offentlige og private virksomheder ....... 9

Vejledning til lovforslaget og de administrerende myndigheder .............. 10

Relationer til anden lovgivning ..................................................................... 11

13. februar 2023

KAP/MEERA

KIDS/CALAR

JUR/CHAPA

J.nr. 2022 - 2309

1. Indledning

Forslag til lov om fravigelse fra obligatorisk digital selvbetjening har været i ekstern

høring i fire uger fra den 5. januar til 2. februar 2023. Lovforslaget er både sendt til

en række høringsparter og har været publiceret på høringsportalen.

Der er modtaget 22 høringssvar. 20 af disse indeholder bemærkninger til lovudka-

stet og er gengivet i tilpasset form og besvaret i dette høringsnotat. En oversigt

over, hvilke af de hørte parter der har givet en tilbagemelding eller afgivet hørings-

svar, fremgår af tabel 1 nedenfor.

L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

Side 2 af 12

Tabel 1

Afgivne høringssvar

Afsender

Rigsrevisionen

DKCERT

Danske Handicaporganisationer (DH)

ATP

PROSA

Udbetaling Danmark

Dataetisk Råd

Dansk Industri

Dansk IT

Danske Seniorer

Justitia

Den Sociale Retshjælps Fond

Danske Ældreråd

Rådet for Socialt Udsatte

KOMBIT

Byretterne og Sø- og Handelsretten

Institut for Menneskerettigheder

Dommerforeningen

Vestre Landsret

Ældre Sagen

Østre Landsret

Dato

06-01-2023

09-01-2023

26-01-2023

30-01-2023

31-01-2023

01-02-2023

02-02-2023

03-02-2023

Bemærkninger

Nej

2. Sammenfatning af ændringer i lovforslaget i forhold til høringsudkastet

De indkomne høringssvar har givet anledning til følgende ændringer i udkastet til

lovforslaget:

Der er blevet tilføjet et nyt stykke til § 1, hvor det præciseres, at lovforslaget ikke

gælder for domstolenes systemer. Dette er blandt andet indført, da domstolenes

afgørelser om undtagelse fra at benytte domstolenes sagsportaler er judicielle afgø-

relser. Ved at lade Digital Post-fritagelsen gælde som et objektivt kriterium for und-

tagelse for domstolenes sagsportaler vil der i praksis være forvaltningsafgørelser på

retternes område. Dette vil ikke være i overensstemmelse med det grundlæggende

princip om retternes uafhængighed.

Derudover er der indført bemærkninger om at;

•

lovforslaget ikke vedrører brug af digitale selvbetjeningsløsninger for juridiske

personer eller i forbindelse med fysiske personers erhvervsaktiviteter.

L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

Side 3 af 12

•

der kan være tilfælde, hvor en anmodning skal indgives til en anden myndig-

hed, end den myndighed, som administrer det pågældende sagsområde.

•

lovforslaget ikke fastsætter formkrav til personens anmodning om betjening

på anden vis, og at loven, hvor særreglerne tillader det, kan administreres såle-

des, at personers henvendelse

i sig selv

udgør en anmodning om fravigelse fra

obligatorisk digital selvbetjening.

•

myndigheder, som registrerer fravigelser fra obligatorisk digital selvbetjening i

egne it-systemer, vil skulle foretage denne registrering som hidtil.

3. Generelle bemærkninger til høring over lovudkastet

Der er i de indkomne høringssvar generelt en positiv holdning til lovforslaget og

dets formål. Dog udtrykker nogle af høringsparterne ønske om, at der gøres endnu

mere for de digitalt udfordrede borgere.

Fælles for de borgernære interesseorganisationer er, at de bakker op om lovforsla-

get, men gerne ser varierende versioner af en model med en generel fritagelse for

obligatorisk digital selvbetjening. Der er også flere organisationer, som foreslår, at

lovforslaget udvides til at omfatte selvbetjeningsløsninger hos private virksomhe-

der, som fx banker og forsikringsselskaber.

Myndigheder, som betjener nogle af de omfattede selvbetjeningsløsninger, angiver

de potentielle omkostninger, der kan opstå, hvis brugen af alternativerne til obliga-

torisk digital selvbetjening stiger meget.

DH bemærker indledningsvist, at regeringen med lovforslag kommer et skridt i den

rigtige retning.

PROSA er glade for at se et lovforslag, der sikrer muligheden for fravigelse fra ob-

ligatorisk digital selvbetjening hos offentlige myndigheder.

Dataetisk Råd finder det vigtigt, at der kommer mere fokus på borgernes problemer

på grund af digitalisering og ser derfor positivt på lovforslaget.

DI hilser en ensretning og forenkling af lovgivningen på området for fravigelse af

obligatorisk digital selvbetjening velkomment. DI vil dog på det kraftigste advare

imod, at reglerne bliver en glidebane til, at flere borgere fritages, og at man i det

offentlige tvinges til at opretholde et forældet analogt parallelunivers.

Dansk IT bakker op om lovforslaget og intentionen om at give borgerne mulighed

for at blive fritaget fra den obligatoriske digitale selvbetjening.

Danske Seniorer er overordnet positive over for lovforslaget.

Justitia er er overordnet set af den opfattelse, at lovforslaget er et skridt i den rigtige

retning, men at lovforslagets målgruppe er for snæver, at lovforslagets løsning er

L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

Side 4 af 12

utilstrækkelig i forhold til dets formål, og at der er behov for løsninger, der i højere

grad tilgodeser digital udsatte borgere.

Den Sociale Retshjælps Fond er positivt stillede over for lovforslaget, da de vurde-

rer, at det vil være fordelagtigt for socialt udsatte borgere.

Danske Ældreråd finder lovforslagets indhold positivt. Rådet har dog en bekymring

i forhold til den gruppe af borgere, der ikke ønsker at blive frameldt Digital Post,

men som oplever problemer med at anvende digital selvbetjening, da regler for

denne gruppe vil være de samme som hidtil. Rådets bekymring er, at den enkelte

borger kan føle sig presset til at blive fritaget fra Digital Post.

Rådet for Socialt Udsatte tilslutter sig lovforslaget.

KL hilser lovforslaget velkomment, da den foreslåede model er god for borgere,

der er digitalt udfordrede. Den nye model bringer i vid udstrækning praksis i over-

ensstemmelse med borgernes forventning til fritagelse.

Institut for Menneskerettigheder finder det positivt, at der med forslaget lægges op

til i en vis grad at ensarte fritagelseskriterierne på tværs af særlovgivningen.

Ældre Sagen finder det yderst positivt, at Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet

dels vil gøre det nemmere for personer at blive undtaget fra obligatoriske digitale

selvbetjeningsløsninger, dels vil skabe en bedre sammenhæng i reglerne for den di-

gitale kommunikation med offentlige myndigheder. Ældre Sagen er af den opfat-

telse, at digitale løsninger bringer meget positivt med sig, og at de færreste borgere

ønsker sig fritaget, blot fordi de kan.

Digitaliserings- og Ligestillingsministeriets bemærkninger:

Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet noterer sig de mange positive tilkendegi-

velser i forhold til lovforslagets indhold og formål.

De indkomne høringssvar viser også et billede af, at flere høringsparter ønsker en

mere vidtgående model for fritagelse fra obligatorisk digital selvbetjening, som kan

omfatte flere digitalt udfordrede borgerer.

Digitaliseringsstyrelsen har i det lovforberedende arbejde overvejet flere modeller

for fravigelse fra obligatorisk digital selvbetjening, herunder også en selvstændig

fritagelse fra obligatorisk digital selvbetjening.

Lovforslaget introducerer en model, som gør det muligt for borgere, der er fritaget

for Digital Post at blive fritaget fra krav om obligatorisk digital selvbetjening uden

yderligere begrundelse. Løsning er nem og hurtig at implementere, da oplysninger

om fritagelse for Digital Post allerede i dag fremgår af Digital Post-registeret og

følgelig allerede er tilgængelige for myndighederne. Løsningsmodellen kræver der-

for ikke it-udvikling og kan iværksættes umiddelbart efter lovens ikrafttræden. I dag

L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

Side 5 af 12

indgår fritagelse for Digital Post ofte som kriterium i myndighedernes vurdering af,

om en borger skal tilbydes et alternativ til digital selvbetjening, hvor lovforslaget

giver borgeren en ret til at fravige fra kravet, alene på baggrund af Digital Post-

fritagelsen.

Løsningsmodellen i lovforslaget er valgt, da den vurderes bedst at imødekomme de

aktuelle udfordringer, og samtidig kan løsningen implementeres hurtigt og uden it-

udvikling. Løsningsmodellen kan nemt administreres i samspil med de gældende

undtagelses- og fritagelsesregler.

4. Høring over forslag til lov om fravigelse fra obligatorisk digital selvbetjening

De indkomne høringssvar og Digitaliserings- og Ligestillingsministeriets bemærk-

ninger hertil, fremgår af nedenstående.

Personer omfattet af lovforslaget

Justitia finder, at lovforslagets målgruppe er for snæver i forhold til gruppen af di-

gitalt udsatte borgere. Justitia anbefaler, at det undersøges, om de forskellige frita-

gelses- og undtagelsesbestemmelser for Digital Post og digital selvbetjening reelt

omfatter de rette borgergrupper, fx borgere ramt af stress eller lignende.

Ældre Sagen finder det relevant, at borgere, der er fritaget for Digital Post, kan

lade sig fritage fra digital selvbetjening, men påpeger samtidig, at persongruppen,

som selv vurderer ikke at være i stand til at gennemføre digitale selvbetjeningsløs-

ninger, sandsynligvis er større end gruppen, der er fritaget for Digital Post.

Dataetisk Råd anbefaler, at Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet ser på krite-

rierne for fravigelse fra digital selvbetjening og overvejer, om kriterierne skal udvi-

des, hvis man vil række en hånd ud til de digitalt udsatte borgere.

Digitaliserings- og Ligestillingsministeriets bemærkninger

Der er i det lovforberedende arbejde lagt vægt på at finde en løsning, som er intui-

tiv og letforståelig for borgerne, og som kan implementeres hos de administre-

rende myndigheder allerede til sommer og uden omfattende it-udvikling. På bag-

grund af dialog med såvel administrerende myndigheder og relevante borgerorga-

nisationer er det Digitaliserings- og Ligestillingsministeriets vurdering, at der er et

stort overlap mellem de personer, som er fritaget fra Digital Post, og de personer,

som ikke kan benytte digital selvbetjening. Løsningen imødekommer derfor en del

af de digitalt udfordrede borgere, der ofte eller altid vil have brug for alternativer

til digital selvbetjening. Borgere, der er tilmeldt Digital Post, stilles med lovforsla-

get som i dag med mulighed for fravigelse efter den relevante særlovgivning. Sam-

tidig vil der ske en harmonisering af administrationen, så de personer, som er fri-

taget for Digital Post, kan støtte ret på denne fritagelse i vurderingen af, om de

kan undtages eller fritages for digital selvbetjening.

Bestemmelser i særlovgivning om obligatorisk digital selvbetjening og borgeres

fravigelse herfra er fastlagt på fagligt grundlag og efter hensigtsmæssighed på de

L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

Side 6 af 12

enkelte sagsområder. Der vurderes ikke for nuværende at være behov for at kort-

lægge og vurdere reglerne på samtlige områder fra centralt hold. Dog vil der i im-

plementeringen af nærværende lovforslag blive lagt vægt på at kommunikere til

myndighederne, at eventuelle regler, der forekommer utilstrækkelige eller uhen-

sigtsmæssige for borgerne, bør efterses og eventuelt revideres.

For så vidt angår kriterierne for fritagelse for Digital Post skal Digitaliserings- og

Ligestillingsministeriet bemærke, at det er ministeriets vurdering, at det er tilstræk-

keligt nemt for borgerne at blive fritaget under de gældende regler. Det nuværende

niende fritagelseskriterium, der blev tilføjet i oktober 2021, er formuleret bredt

netop for at sikre, at alle borgere, der har behov for det, kan blive fritaget for Di-

gital Post. Formålet med den brede formulering af det niende kriterium var at

sikre, at borgere, der af andre grunde end de otte oplistede har behov for fritagelse

for Digital Post, også kan fritages. Borgere skal efter gældende praksis ikke be-

grunde eller bevise behovet for fritagelse. Digitaliserings- og Ligestillingsministe-

riet er ikke bekendt med, at borgere, der ønsker at blive fritaget, ikke har kunnet

blive det.

Varig fritagelse, krav om anmodning og alternativer til digital selvbetjening

Justitia anbefaler, at der indføres et

digitalt fripas,

hvor borgere på én gang kan an-

søge om fritagelse for Digital Post samt alle nuværende og fremtidige digitale selv-

betjeningsløsninger. Derudover vurderer de, at processen for fritagelse for hvert

enkelt system fortsat vil være ressourcekrævende.

DH mener, at det ville være en fordel, hvis myndighederne kunne lave en

varig fri-

tagelse

for digital selvbetjening. DH foreslår, at det præciseres i lovforslagets be-

mærkninger, at de enkelte myndigheder skal give den mest omfattende grad af fri-

tagelse. Det nuværende lovforslag løser dog ikke udfordringen med, at man skal

søge om fritagelse fra gang til gang.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der indføres en enkel og

generel frita-

gelsesadgang,

der gælder al fremtidig brug af alle offentlige selvbetjeningsløsninger.

Danske Seniorer vurderer, at der skal være en reel mulighed for

varig fritagelse

for

brug af digitale selvbetjeningsløsninger på tværs af offentlige myndigheder.

PROSA mener ikke, at det er formålstjenstlig, at tilbuddet om et alternativ skal ske

efter

anmodning.

De mener, at det bør være udgangspunktet, at borgere

automatisk

bliver tilbudt den analoge løsning.

Udbetaling Danmark anbefaler, at det bør tydeliggøres i lovteksten, at det fortsat

er den enkelte borger, der skal

anmode

om undtagelse fra kravet om obligatorisk di-

gital selvbetjening.

L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

Side 7 af 12

Rådet for Socialt Udsatte mener, at lovforslaget bør ændres, så borgere, der er fri-

taget for Digital Post,

automatisk

fritages for andre obligatoriske digitale selvbetje-

ningsløsninger.

Ældre Sagen mener, at fritagelse fra digital selvbetjening bør være dækkende på

tværs af myndigheder.

Dansk IT er af den opfattelse, at lovforslaget kan fortolkes og implementeres på

en måde, således at en fritagelse for obligatorisk digital selvbetjening er lig med en

fuldstændig udelukkelse fra digitale selvbetjeningsløsninger. De bemærker, at bor-

geren fortsat skal kunne anvende digitale selvbetjeningsløsninger, hvor dette øn-

skes.

Dataetisk Råd anbefaler, at det konkretiseres, hvad de passende

alternativer

reelt

rummer, og hvordan de skal operationaliseres i praksis.

Digitaliserings- og Ligestillingsministeriets bemærkninger

Lovforslaget bygger på analyse af både borgernes behov og mulige løsningsmodel-

ler. Arbejdet er foretaget af Digitaliseringsstyrelsen i samarbejde med KL og Dan-

ske Regioner. I den forbindelse blev det overvejet at oprette en selvstændig frita-

gelse for obligatorisk digital selvbetjening, men denne løsningsmodel blev fravalgt,

da den vil kræve it-udvikling hos alle administrerende myndigheder, og fordi det

vurderes uhensigtsmæssigt at etablere et register over digitalt udfordrede borgere

alene med det formål at undtage borgere fra obligatorisk digital selvbetjening i en

manuel sagsgang, hvor der skal tilbydes et alternativ. Den valgte model er mindre

ressourcekrævende at gennemføre og administrere.

Med lovforslaget vil personer, som er fritaget for Digital Post, også være fritaget

fra kravet om digital selvbetjening på de områder, hvor det er obligatorisk. Med

andre ord vil digital selvbetjening ikke længere være obligatorisk for de omfattede

borgere, om end borgernes mulighed for at anvende løsningerne bevares. Lov-

forslaget ændrer ikke på, at borgeren skal anmode om et alternativ til digital selv-

betjening.

Anmodningen er nødvendig, fordi borgeren under alle omstændigheder er nødt til

at rette henvendelse til den relevante myndighed for at informere myndigheden

om sit ærinde og blive betjent på anden vis end digital selvbetjening. Anmodnin-

gen om et alternativ sker således ofte samtidig med henvendelsen. Når en borger

kontakter fx borgerservice, er borgeren nødt til at tilkendegive sit ærinde. Sagsbe-

handleren kan ikke på forhånd vurdere borgerens ærinde, digitale kompetencer,

kendskab til den konkrete selvbetjeningsløsning mv. Det vil således ikke være mu-

ligt for sagsbehandleren at vide, om borgeren ønsker hjælp og vejledning eller øn-

sker at benytte et alternativ til digital selvbetjening.

Digitaliserings- og ligestillingsministeriet har præciseret i lovforslaget, at lovforsla-

get ikke fastsætter formkrav til borgerens anmodning om betjening på anden vis.

L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

Side 8 af 12

Hvor særreglerne tillader det, kan loven administreres således, at personens hen-

vendelse i sig selv er en anmodning om fravigelse fra obligatorisk digital selvbetje-

ning.

Det er vigtigt at understrege, at lovforslaget ikke skal tolkes eller administreres så-

ledes, at en borger bliver udelukket fra at kunne benytte en digital selvbetjenings-

løsning. Det skal altid være borgerens valg at blive undtaget eller fritaget.

Der er ved den valgte løsning lagt vægt på, at det er intuitiv og letforståelig for de

relevante borgere. Lovforslaget bringer reglerne i overensstemmelse med mange

borgeres forventning til fritagelsesreglerne, da nogle borgere med de nuværende

regler er af den opfattelse, at en fritagelse for Digital Post omfatter al digital kom-

munikation med det offentlige.

Lovforslaget skal supplere reglerne om obligatorisk digital selvbetjening, der fin-

des i særlovgivningen, og de fravigelsesbestemmelser, som er en del heraf. Mulig-

hederne for betjening på anden vis beskrives i fravigelsesbestemmelserne. Hvad et

passende alternativ rummer, afhænger af flere ting, herunder blandt andet formå-

let med løsningen, sagsområdets karakter og borgerens situation og muligheder.

Det er derfor ikke muligt at foretage en præcis konkretisering af samtlige mulige

alternativer. Myndighederne har pligt til at vejlede borgerne om de mulige alterna-

tiver, og borgerne kan derfor blive bekendt med deres muligheder.

Økonomiske, it-mæssige og administrative konsekvenser

ATP vurderer, at lovforslaget ikke vil medføre væsentlige økonomiske eller admi-

nistrative konsekvenser for ATP.

Udbetaling Danmark oplyser, at de med udgangspunkt i det foreliggende materiale

ikke har grundlag for at konkludere på de adfærdsmæssige og økonomiske konse-

kvenser. De bemærker, at såfremt lovforslaget indebærer selv mindre ændringer i

andelen af borgere, der fritages for digital selvbetjening, vil dette have betydelige

effekter på driftsudgifterne. Udbetaling Danmark vil løbende følge op på udviklin-

gen i antallet af ydelsesmodtagere, der fraviger fra obligatorisk selvbetjening samt

opgøre de administrative konsekvenser, såfremt de viser sig væsentlige. De frem-

hæver også, at de arbejder på omkostningsdækket basis, hvorfor Udbetaling Dan-

mark vil opgøre de administrative konsekvenser, såfremt lovforslaget viser sig at

have konsekvenser for administrationen.

KL anfører, at såfremt lovændringen fører til væsentlig forøgelse af analoge ekspe-

ditioner, og dermed har økonomiske konsekvenser for kommunerne, finder KL,

at der skal ses på den øgede administrative belastning i kommunerne.

Dataetisk Råd foreslår, at det afklares, hvordan de analoge alternativer skal finan-

sieres.

L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

Side 9 af 12

KOMBIT

antager, at ”Kontaktregisteret” udvides med oplysninger om, om en

person er undtaget for obligatorisk digital selvbetjening. De anfører også, at der

kan være it-udvikling

i KOMBIT’s systemer.

Digitaliserings- og Ligestillingsministeriets bemærkninger

Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet tager til efterretning, at det i nogle til-

fælde vurderes vanskeligt at vurdere, om lovforslaget vil medføre øgede driftsom-

kostninger i administrationen hos kommunerne og hos Udbetaling Danmark.

I det lovforberedende arbejde er der lagt vægt på at etablere en model, der imøde-

kommer borgeres behov og samtidig kan gennemføres i administrationen med be-

grænsede omkostninger. Den øgede mængde af borgere, der med lovforslaget skal

tilbydes et alternativ til digital selvbetjening i forhold til i dag, vurderes at være be-

grænset. Andelen vil udgøres af de borgere, som er fritaget for Digital Post, men

som under de nuværende fravigelsesregler på det givne område ville få et afslag på

en anmodning om et alternativ til digital selvbetjening.

De alternativer til digital selvbetjening, myndighederne skal stille til rådighed, skal i

dag finansieres inden for myndighedernes egen økonomiske ramme. Dette ændrer

lovforslaget ikke på. Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet tager KL og Udbe-

taling Danmarks bemærkninger om potentielle økonomiske konsekvenser til efter-

retning.

Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet har i kontakt med KOMBIT afklaret, at

lovforslaget ikke vil medføre it-udvikling

i KOMBIT’s systemer.

Digitaliserings-

og Ligestillingsministeriet har dog i lovforslaget præciseret, at registrering af fravi-

gelser skal foregå som hidtil i myndighedernes it-systemer, og at der kun vil ske

fravigelse, såfremt borgeren anmoder om det.

Digital kommunikation med det offentlige og private virksomheder

PROSA anbefaler, at det overvejes at gøre tilslutningen til Digital Post frivillig for

fysiske personer.

Justitia anbefaler, at det overvejes, om offentlige digitale selvbetjeningsløsninger

helt eller delvist kan blive et servicetilbud til borgerne i stedet for en pligt.

Danske Seniorer mener, at lovforslaget også bør omfatte selvbetjeningsløsninger i

private virksomheder inden for samfundskritisk infrastruktur og brancher som

banker, forsikringsselskaber, pensionsselskaber, forsyningsselskaber, boligselska-

ber og lignende. De mener også, at fritagelse fra Digital Post bør gælde frivillige

foreninger. De anfører, at man som frivillig forening ikke kan fritages for Digital

Post.

Den Sociale Retshjælps Fond foreslår, at loven udbredes, så den også dækker pri-

vate organisationer.

L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

Side 10 af 12

KL foreslår, at det skal gøres muligt for borgere, der er fritaget for Digital Post, at

give læseadgang til pårørende og støttepersoner.

Ældre Sagen finder det problematisk, at man ikke kan være fritaget for Digital

Post og samtidig give digital læseadgang til andre, fx pårørende. Ældre Sagen fore-

slår derfor, at denne mulighed etableres, hvorved flere borgere kan beholde mulig-

heden for at give læseadgang og samtidig have lettere adgang til fritagelse for digi-

tal selvbetjening gennem lovforslaget.

Digitaliserings- og Ligestillingsministeriets bemærkninger

Afskaffelse af obligatorisk Digital Post er uden for dette lovforslags formål, som

alene vedrører digital selvbetjening. Samtidig bemærkes det, at obligatorisk Digital

Post og den automatiske tilmelding af borgere, dette muliggør, i høj grad under-

støtter den brede anvendelse af løsningen blandt borgerne. Digitaliserings- og Li-

gestillingsministeriet er ikke bekendt med, at borgere, der ønsker at blive fritaget

for Digital Post, ikke har kunnet blive det.

Hvis en forening har et cvr-nummer, skal den obligatorisk sluttes til Digital Post

efter lov om Digital Post fra offentlige afsendere § 3, stk. 2. Frivillige foreninger er

dog ikke forpligtet til at have et cvr-nummer, med mindre foreningen modtager

tilskud eller vil søge tilskud fra kommunen eller en anden offentlig myndighed, i

hvilket fald den skal have cvr-nummer og en NemKonto.

Erhvervsministeren har mulighed for at fastsætte regler om fritagelse af juridiske

enheder fra obligatorisk tilslutning til Digital Post.

. Obligatorisk digital selvbetjening understøtter ressourceforbruget ved at udvikle

brugervenlige borgervendte selvbetjeningsløsninger ved at fremme høj anvendelse

heraf. Derved er der blandt andet ressourcer til at imødekomme de borgere, der

ikke kan benytte de digitale løsninger

Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet bemærker endvidere, at selvbetjenings-

løsninger i private virksomheder er uden for dette lovforslags formål. Digitalise-

rings- og Ligestillingsministeriet tager høringssvaret herom til efterretning.

Til forslaget om at etablere mulighed for at borgere, der er fritaget for Digital

Post, kan give digital læseadgang til fx pårørende, skal Digitaliserings- og Ligestil-

lingsministeriet bemærke, at det i regi af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi

2022-2025 er aftalt netop at afsøge, hvordan støttepersoners mulighed for at

hjælpe digitalt med posten fra det offentlige kan forbedres, også når borgeren selv

modtager sin post pr. brev.

Vejledning til lovforslaget og de administrerende myndigheder

DH anfører, at det er vigtigt at informere om muligheden for fravigelse.

L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

Side 11 af 12

Dataetisk Råd anbefaler, at der indtænkes en omhyggelig oplysningsindsats over

for de berørte borgere.

Dansk IT anbefaler, at der udarbejdes en detaljeret vejledning til lovforslaget.

KL opfordrer til, at der udarbejdes tydelig kommunikation om lovforslaget og

dets konsekvenser for borgere og myndigheder.

Rådet for Socialt Udsatte anbefaler, at myndigheder forpligtes til altid at følge op

med telefonisk kontakt til socialt udsatte mennesker eller eventuelt deres opholds-

sted, hvis de ikke svarer på Digital Post eller gennem digitale løsninger.

Digitaliserings- og Ligestillingsministeriets bemærkninger

Der er planlagt oplysnings- og vejledningsindsats til såvel borgere som myndighe-

der i forbindelse med lovforslagets ikrafttrædelse. Herunder særligt til de borgere,

der i dag er fritaget for Digital Post og dermed omfattet af lovforslaget.

Det falder uden for lovforslagets formål at fastsætte tværgående regler for myn-

digheders telefoniske opfølgning i sagsbehandlingen.

Relationer til anden lovgivning

KOMBIT

beder om en afklaring af begrebet ”fysisk person” i henhold til lov-

forslagets § 1.

ATP anbefaler, at der sker konsekvensrettelser i flere bekendtgørelser, så disse er i

overensstemmelse med lovforslaget.

Udbetaling Danmark mener, at det bør fremgå direkte af lovbestemmelserne, at

reglerne supplerer bestemmelserne i særlovgivningen. De bemærker også, at det

bør fremgå direkte af lovteksten hvortil borgeren skal rette sin anmodning. Alter-

nativt skal det præciseres, at anmodningen i visse tilfælde skal indgives til en anden

myndighed end den, som administrerer det pågældende sagsområde.

Den Sociale Retshjælps Fond anbefaler, at der laves et standardregelsæt på tværs

af særlovgivninger, så det bliver lettere for borgerne at anmode om fritagelse.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der fastsættes fælles regler for de al-

ternativer, der skal stilles til rådighed for borgere, der undtages fra obligatorisk di-

gital selvbetjening. Institut for Menneskerettigheder anbefaler også, at Digitalise-

rings- og Ligestillingsministeriet afdækker, i hvilket omfang der eksisterer obliga-

toriske digitale selvbetjeningsløsninger, som borgerne ikke kan fritages fra.

KL anbefaler, at der udarbejdes en liste over de digitale selvbetjeningsløsning, det

er obligatorisk at anvende og hvilken myndighed, der er ansvarlig for dem.

L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

Side 12 af 12

Ældre Sagen er enig i lovforslagets formål om at skabe bedre sammenhæng i reg-

lerne og mener på den baggrund, at der kun bør være én regel om ret til fritagelse,

og at særlovgivningen herom bør ophæves.

Byretterne, Sø- og Handelsretten, Dommerforeningen, Vestre Landsret og Østre

Landsret bemærker, at lovforslaget ikke bør gælde bør domstolenes område. De

anfører, at det ikke vil være i overensstemmelse med det grundlæggende princip om

retternes uafhængighed, og at afgørelser om undtagelse for obligatorisk digital selv-

betjening på domstolenes område er judicielle afgørelser. Dertil bemærker de, at det

kan medføre betydelige gener for en modpart i en civil sag, hvis modparten under

retssagens forløb kan blive forpligtet til at køre en analog retssag.

Digitaliserings- og Ligestillingsministeriets bemærkninger:

Med lovforslagets anvendelse af begrebet

fysisk person

menes, at lovforslaget kun

omfatter fysiske personer og ikke juridiske personer. Det præciseres i lovforslaget,

at den indeholdte fritagelsesadgang ikke vedrører brug af digitale selvbetjenings-

løsninger for juridiske personer eller i forbindelse med fysiske personers erhvervs-

aktiviteter.

Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet noterer sig ønsket om opdatering af di-

verse bekendtgørelser og vil opfordre de relevante fagministerier til en sådan op-

datering.

Lovbestemmelserne er udarbejdet i overensstemmelse med de lovtekniske ret-

ningslinjer, og grundet lovforslagets karakter og regulering på tværs af særlovgiv-

ning vil det ikke være muligt direkte i lovforslaget at angive, hvortil borgeren skal

rette sin henvendelse. Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet præciserer i lov-

forslagets bemærkninger, at anmodningen i visse tilfælde skal indgives til en anden

myndighed end den, som administrerer det pågældende sagsområde, fx på Udbe-

taling Danmarks områder, hvor borgeren ofte skal henvende sig i borgerservice.

Bestemmelser i særlovgivning om obligatorisk digital selvbetjening og borgeres

fravigelse herfra er fastlagt på fagligt grundlag og efter hensigtsmæssighed på de

enkelte sagsområder. Der vurderes ikke for nuværende at være behov for at kort-

lægge og vurdere reglerne på samtlige områder fra centralt hold.

Lovforslaget skal supplere alle de gældende fravigelsesbestemmelser i særlovgiv-

ningen. Med den valgte model vil det ikke være hensigtsmæssigt at ophæve alle de

gældende fravigelsesbestemmelser, da det vil medføre, at digitalt udfordrede bor-

gere, som er tilmeldt Digital Post, vil blive afskåret muligheden for at benytte et

alternativ til den obligatorisk digitale selvbetjening. Det vil ikke være en hensigts-

mæssig løsning for denne gruppe af digitalt udfordrede borgere.

Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet imødekommer bemærkningerne fra

domstolene og har i lovforslaget indarbejdet et nyt stykke, hvor det præciseres, at

loven ikke finder anvendelse for domstolenes it-systemer.