Udvalget for Digitalisering og It 2022-23 (2. samling)
L 98 Bilag 1
Offentligt
Folketingets Udvalg for Digitalisering og It
Christiansborg
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2023-572
Doknr.
10406
Dato
29-03-2023
Til medlemmerne af Folketingets Udvalg for Digitalisering og It
Hermed fremsendes forslag til lov om fravigelse fra obligatorisk digital selvbetjening.
På en lang række områder er det obligatorisk for borgerne at anvende digitale selvbetjenings-
løsninger i deres kontakt med offentlige myndigheder. Borgere kan dog anmode om at fravige
fra kravet om digital selvbetjening og blive tilbudt et alternativ.
Lovforslaget har til formål at gøre det nemmere for de borgere, der har sværest ved at be-
tjene sig selv digitalt, at blive tilbudt et alternativ til digital selvbetjening.
Lovforslaget giver borgere, der er fritaget for Digital Post, ret til at fravige fra kravet om at
bruge en obligatorisk digital selvbetjeningsløsning, alene på baggrund af deres fritagelse for
Digital Post. Borgeren skal da tilbydes et alternativ. For de omfattede borgere vil digital selv-
betjening med andre ord ikke længere være obligatorisk.
Lovforslaget omfatter alene borgere, der er fritaget for Digital Post. På baggrund af blandt an-
det dialog med relevante ældre- og handicaporganisationer formodes de fleste, der reelt ikke
er digitale, at være fritaget for Digital Post.
Borgere, der er tilmeldt Digital Post, påvirkes ikke af forslaget og stilles som i dag, med mulig-
hed for fx undtagelse fra at bruge en obligatorisk digital selvbetjeningsløsning på baggrund af
den relevante lovgivning på det givne sagsområde.
Loven finder ikke anvendelse på domstolenes systemer.
Lovforslaget er tidligere sendt i offentlig høring og er i den forbindelse sendt til Udvalget for
Digitalisering og It den 5. januar 2023. Lovforslaget fremsættes nu for Folketinget.
Vedlagt dette brev er lovforslaget samt høringsnotat, der opsummerer den offentlige høring
af lovforslaget.
Med venlig hilsen
Marie Bjerre
Bilag:
Bilag - Lovforslag om fravigelse fra obligatorisk digital selvbetjening
Bilag
–
Høringsnotat