Det næste punkt på dagsordenen er:

24) 1. behandling af lovforslag nr. L 98:

Forslag til lov om fravigelse fra obligatorisk digital selvbetjening.

Af digitaliseringsministeren (Marie Bjerre).

(Fremsættelse 29.03.2023).

Mødet er genoptaget.

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er hr. Malte Larsen fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Mange tak, ærede formand. Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Vi har endda vundet flere priser for vores digitale offentlige sektor. Vores ambitioner er tårnhøje, og vi har været enormt dygtige til at se og høste de muligheder, som digitaliseringen har givet os.

Hver eneste dag nyder vi godt af, hvordan vi har indrettet vores digitale samfund. Vi skal ikke længere stå i kø på posthuset for at betale regninger; vi skal ikke forbi kommunen for at skrive vores børn op til institution eller melde flytning; vi kan på vores telefoner sidde og følge med live på vores elforbrug i hjemmet. Listen er meget længere – jeg kunne blive ved hele dagen med at komme med gode eksempler. Eksemplerne er både positive og hjælper os i vores travle hverdag.

Når de digitale løsninger gør vores hverdag nemmere, tager vi danskere løsningerne til os, for vi er dygtige til at omstille os og gribe de digitale muligheder. Det har gjort os i stand til at gå forrest i den digitale udvikling. Det gælder både i det private og i det offentlige, hvor man i andre lande kigger beundrende på, hvordan vi gør i Danmark. Og det skal vi blive ved med.

Men i vores tørst efter det næste digitaliseringsprojekt må vi indrømme at vi har været lidt for ivrige. Vi har glemt at stoppe op og kigge på, hvilken betydning det mere og mere digitaliserede samfund har for alle grupper af borgere i vores samfund. For der er uden tvivl mange, der nyder godt af det, men det bliver tydeligere, at det ikke gælder for alle. I 2021 vurderede KL og Digitaliseringsstyrelsen i en fælles analyse, at mellem 17 og 22 pct. af alle danskere mellem 15 og 89 år – dvs. omkring en femtedel af alle borgere – var såkaldt digitalt udsatte. Det er altså ikke bare en lille gruppe af ældre, der oplever at være udfordret med det digitale. Det er et bærende princip i vores samfund, at alle har lige ret til at være en del af samfundet, og det gælder selvfølgelig også den digitale del af samfundet. Det er en udfordring, hvor vi ikke kan lade stå til.

I Socialdemokratiet vil vi gerne sikre, at ingen bliver efterladt på perronen, mens det digitale tog buldrer af sted. Det er et af Socialdemokratiets løfter til danskerne. En af de løsninger, vi tidligere har peget på, er, at det skal være nemmere at blive fritaget for det digitale. Vi mener, at reglerne for fritagelse skal forenkles, så det bliver lettere for borgere, der ikke har mulighed for at anvende de digitale løsninger, at vælge det digitale fra. Og det løfte leverer vi på i dag. For det lovforslag, vi behandler her i dag, handler netop om muligheden for at blive fritaget for at anvende digitale selvbetjeningsløsninger i kontakten med offentlige myndigheder.

På en lang række områder er det i dag obligatorisk for borgerne at anvende offentlige myndigheders digitale selvbetjeningsløsninger. Der er dog mulighed for at anmode om at fravige fra kravet om digital selvbetjening og dermed blive tilbudt et alternativ. Men i dag skal man igen og igen dokumentere og forklare, hvorfor man har ret til at blive fritaget. Det bliver nu nemmere. Med det her lovforslag giver vi borgere, der er fritaget for digital post, ret til at slippe for at bruge en obligatorisk digital selvbetjeningsløsning, alene fordi man er fritaget for digital post. Dermed skal borgere, der allerede er blevet fritaget for digital post, ikke forklare en lang række myndigheder igen og igen, hvorfor de skal fritages. Det synes vi i Socialdemokratiet er fornuftigt. Det gør det nemmere for borgerne, og det gør det samtidig også nemmere for de offentlige myndigheder, der ikke længere skal bruge tid på grundigt at gennemgå borgerens konkrete situation og dokumentation for at vurdere, hvorvidt borgeren har ret til at blive fritaget.

Derfor kan vi i Socialdemokratiet støtte lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til hr. Malte Larsen. Der var ingen korte bemærkninger. Så går vi videre i talerrækken til fru Linea Søgaard-Lidell fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. Digitaliseringen rummer kæmpestore potentialer som en del af løsningen på de meget store udfordringer, vi står over for som samfund. Vi er et af de mest digitaliserede lande i verden. Ikke mindst har vi valgt at digitalisere den offentlige sektor, hvilket gør den mere effektiv og smidigere og frigør ressourcer.

Langt de fleste borgere er rigtig glade for og godt tilfredse med den udvikling, og for langt de fleste er det en fordel, at ting kan ordnes på computeren eller på telefonen, i stedet for at man skal dukke op fysisk nede i borgerservice f.eks. Men vi må erkende, at digitaliseringen af samfundet kan skabe udfordringer for dem, som har svært ved at navigere i det digitale. Ikke alle har de nødvendige digitale kompetencer til at gøre brug af de mange digitale løsninger, og lovforslaget her er en håndsrækning til dem, så vi ikke ekskluderer en gruppe af danskere i vores omfattende digitalisering. Med lovforslaget foreslås det i praksis at gøre digital selvbetjening frivilligt for borgere, der allerede er fritaget for digital post, så vi får en samlet digital fritagelse for de borgere.

Digitaliseringen kan være med til at løse rigtig mange udfordringer, men konsekvensen af digitaliseringen må ikke være, at vi udelukker borgere fra det offentlige. Og derfor glæder vi os i Venstre over lovforslaget, som vi naturligvis støtter. Tak for ordet.

Tak til fru Linea Søgaard-Lidell. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Jeppe Søe fra Moderaterne. Værsgo.

Tak for det, formand. De to ordførere har jo gennemgået lovforslaget så fint, så jeg vil starte et andet sted. For 12 år siden var jeg inde i en kiosk med min ældste søn. Telefonen ringede, og ekspedienten tog den, og det var sådan en af de der gamle med et rør og en lang ledning, der gik ind i en boks, der hang på væggen og havde fast forbindelse. Og min søn gjorde store øjne som 3-årig og spurgte, hvad det var, og jeg følte mig virkelig gammel. Det er jo sådan en meget sær verden. Det var to verdener. Han kommer aldrig til at forstå, hvad den telefon gik ud på, for den er fra før hans tid. Han behøver aldrig rigtig at ringe til forældrene og høre, om vennerne er hjemme, og blive bedt om at ringe senere. Nogle af os kan i hvert fald huske, at man blev ved at ringe. Vennerne har mobilen i lommen, og gudskelov for det.

I dag behandler vi et lovforslag, som skal gøre livet lettere for dem og somme tider os, der føler os bagefter vores tid. Det har jeg stor sympati for. Vi skal sikre os, at alle kan være med. Og lad os bare være ærlige: Alle, der har kæmpet mod systemet, ved, hvor lang tid den slags kan tage, og hvor svært det kan være at forstå logikken.

Når jeg forestiller mig at være fra en verden, hvor analoge telefoner er det eneste, der giver mening, forstår jeg, at lovforslaget her må vedtages. Men jeg har alligevel lyst til at sige, at jeg håber, at vi samtidig måske kan bruge det som en anledning til at se på, hvordan vi kan gøre vores onlineverden mere virkelighedsnær for flere. Digitaliseringen repræsenterer jo også i hvert fald en nemmere hverdag for de fleste. Og vi må ikke underkende, at digitale løsninger i hovedreglen repræsenterer en merværdi. Jeg synes, at vi skal prioritere at få flest mulige med.

Jeg synes, at der er opstået en bekymringsindustri omkring it generelt. Vi anklager it for næsten alt. Det er det onde. Det er børns trivsel; det er voksnes stress; det er folkeskolens undervisning; det er de demokratiske udfordringer; det er den hårde tone. Alt sammen skyldes kun it, aldrig os selv. Og nogle ønsker endda at begrænse alt det her med lovgivning. Man kan tjene rigtig mange penge, hvis man skriver en bog, der hedder »Sluk«. Man kan ikke rigtig skrive en bog, der hedder »Tænd«. Den ville næppe sælge så mange, selv om jeg synes, der er behov for den.

Da vi i Præsidiet for ikke så lang tid siden forbød TikTok, var der en gammel dame, der ringede til mig. Hun havde fundet mit telefonnummer på Folketingets hjemmeside. Og så sagde hun, at hun jo mente, at kineserne lyttede med på alt, hvad der foregik på hendes iPhone. Jeg måtte så prøve at forklare hende, at det krævede, at man havde TikTok. Hun troede, det var noget, der bare var i telefonen. Og jeg fortalte hende, at det var sådan et sted, hvor de unge flosser og dabber og alt muligt andet, og det måtte hun erkende at hun ikke havde, og så forstod hun det en lille smule bedre.

Men det er klart, at hver eneste gang vi har en bekymring – der står måske noget i pressen, eller det er noget, vi siger herindefra – er der nogle derude, der bliver bekymret, muligvis fordi de ikke har grundforståelsen. Og den har vi jo respekt for at de ikke har, og vi har også respekt for, at de ikke behøver at have den. Men vi skal måske arbejde for, at de kan få den, fordi der er så mange gode muligheder i det. Der er jo altid bekymring og modvilje, når nye tider banker på. Jeg kan huske fra »Eleva2ren« i gamle dage, at rigtig mange ringede ind, fordi de havde en drejeskivetelefon, og så kunne de ikke styre skærmtrolden Hugo uden at have en trykknaptelefon, og de var rasende. Men vi fandt da ud af det hele til sidst, og vi fik næsten alle med.

I omegnen af en kvart million borgere er fritaget for digital post. Lad os se på, om vi kan finde et meningsfuldt tilbud til dem, så de får mulighed for at forstå, favne og opdage mulighederne og lære at bruge den nye tids systemer. Men det er altid mennesker før systemet – altid. Lad os derfor bare gå systematisk til værks, når vi sikrer, at det er sådan, det forholder sig, også i fremtiden. Man skal kunne melde fra, men hvor er det dog ærgerligt.

Moderaterne indstiller lovforslaget til vedtagelse.

Tak til hr. Jeppe Søe. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så går vi videre i talerrækken til fru Lisbeth Bech-Nielsen fra SF. Værsgo.

Det her lovforslag – som i parentes bemærket også er ministerens første, tillykke med det – handler ikke kun om digital fritagelse. I virkeligheden handler det om noget af det mest fundamentale, som vi beskæftiger os med herinde, nemlig forholdet mellem borger og stat, hvad staten kan kræve af borgerne, hvad borgeren kan kræve af staten, hvad man kan trække ned over hovedet på borgerne, og hvad vi kan forvente af hinanden for at få vores samfund til at fungere. De store spørgsmål kalder jo på, at man får en balanceret tilgang til de her ting.

Jeg har måske været sådan en politiker, som flere har syntes var en del af en bekymringskaravane. Og det er til dels også rigtigt nok, men jeg får rigtig, rigtig mange mails og henvendelser fra ældre, der græder og siger: Jeg føler mig som en david mod goliat. Jeg føler mig dum. Jeg føler, at jeg ikke kan finde ud af det. Jeg føler, at jeg er blevet hægtet af. Hvorfor kan jeg ikke få lov at tale med et menneske? Det kan være folk, der har forskellige udviklingsproblemer, men også unge, der måske bruger rigtig meget tid på TikTok eller Instagram eller andet, men som simpelt hen bare ikke rigtig forstår det system og den infrastruktur, som er sat op, og føler sig fremmedgjort. Fremmedgjort er faktisk måske det, som jeg har oplevet at folk, der er frustrerede over det her, mest føler sig – måske brugt med nogle andre ord.

Sidste sommer havde Politiken en lang artikelserie om digitalt udsatte. Med digitalt udsatte tænker man måske på sådan nogle, som ikke har en telefon eller har en typisk ældretelefon, som min mormor har, altså sådan en, der lige kan ringe op og skrive. Men det er jo en meget bredere vifte af mennesker end det. Der er forskellige vurderinger af, hvor mange der er tale om. Det er 17-22 pct. ifølge KL og Digitaliseringsstyrelsen. Og ifølge tænketanken Justitia er det op mod 25 pct. Når der er usikkerhed omkring de her tal, er det måske også, fordi man kan være på et socialt medie og samtidig have svært ved at forstå den juridiske lingo, der er i mange af de her systemer. Eller man bakser med at få installeret sit MitID på en ny telefon, hvis den gamle er blevet stjålet. Hvis nogen af jer har prøvet det eller har hørt om nogen, der har prøvet det, vil jeg sige: Hold da op! Selvfølgelig skal der være sikkerhed osv., men vi har fået skabt et system, som mange føler sig fremmedgjort over for.

Når jeg taler om de her ting lidt overordnet først, er det, fordi jeg hele tiden vender tilbage til, hvad forholdet mellem borger og stat skal handle om. Jeg synes personligt, at det er rigtig rart, at vi har den grad af digitalisering, som vi har. Jeg synes, det er rart, at jeg kan ordne rigtig mange ting over min telefon. Det tror jeg også at rigtig mange synes. Men jeg synes, at det med grundessensen i, hvad vi kræver at borgerne skal kunne – at de skal eje en telefon for at være borger i et land – er gået for vidt. Derfor er det her lovforslag ét skridt i den retning.

Jeg tror ikke på, at borgerservice vil blive rendt over ende af millioner af danskere, fordi man har en ret til at være borger, selv om man ikke vil eller kan bruge digitale selvbetjeningsløsninger. Det tror jeg ikke på. Langt de fleste af os synes faktisk, at mange af de her ting er smarte, tidsbesparende og andet. Men vi skal holde fokus på, at man skal have ret til at være borger i det her land, også uden at det ødelægger ens nattesøvn, fordi man f.eks. simpelt hen ikke kan overskue digital post. Jeg synes ikke, det er rimeligt, at der er hundredtusindvis af mennesker, som føler sig dumme, umyndiggjorte og fremmedgjorte, fordi vi stiller nogle krav til dem.

Derfor er mit udgangspunkt altid, at det er en fantastisk service, at vi har digital selvbetjening. Rigtig mange af os gør god brug af det. Men det skal være en service og et tilbud og ikke en pligt. Derfor vil jeg gerne lige, fordi jeg kun har 6 sekunder tilbage, henvise til alle de mange høringssvar, der er kommet fra organisationer, der siger, at det er et godt skridt, men at det ikke er godt nok.

Tak til fru Lisbeth Bech-Nielsen. Der er ingen korte bemærkninger, og så kan vi gå videre i talerækken til hr. Dennis Flydtkjær fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Vi lever jo i den digitale tidsalder, hvor langt det meste af den kommunikation, vi har med det offentlige, foregår via digitale platforme. Jeg er selv en af dem, der synes, det er en stor fordel, for jeg synes, det er dejligt, at man kan sidde om aftenen eller om søndagen og skrive til de offentlige myndigheder, uden at man skal møde op på Borgerservice. Det tror jeg heldigvis langt de fleste danskere synes der er åbenlyse fordele ved. Men vi er også nødt til at have et blik for – det kan jeg også høre på de andre ordførertaler at man synes, specielt den sidste ordførertale fra SF – at der også er rigtig mange, som jo ikke er der, som ikke synes, det er en fordel, og som har svært ved det. Det kan enten være, fordi man er fra en anden tid, eller fordi man er ældre, eller fordi man har et handicap. Der kan være mange årsager til, at man ikke er digital, og der er det selvfølgelig helt oplagt rigtigt, og derfor er det også et godt lovforslag, at man selvfølgelig skal tage hensyn til de mange borgere, som ikke er digitale. Jeg kan, selv om jeg egentlig ikke selv er en del af en bekymringskaravane, for jeg er faktisk it-nørd og uddannet it-mand og har arbejdet som it-supporter, udmærket godt forstå det, hvis der er nogen, der er bekymret for, hvor hurtigt det går, om det så er Facebook, digitale indberetninger, skat.dk, eller borger.dk og alt muligt, for det kan virke ret uoverskueligt, hvis ikke man lige selv er fra den tidsalder og har nemt ved de her ting.

Så jeg synes, det her er et supergodt forslag. Hvis man er fritaget fra at bruge digital post, skal man ikke sådan løbende ind og søge om frikendelse på alle de andre selvbetjeningsløsninger, for så har man faktisk et eller andet pas i hånden, kan man sige, og så er man fritaget fra de andre ting også. Det betyder heller ikke, at man nødvendigvis bare skal give op, for jeg synes faktisk også, man er nødt til at anerkende, at der er rigtig mange derude, der faktisk gør et kæmpe stykke arbejde for at få folk til trods alt at være med, selv om det kan være svært. Det kan f.eks. Ældre Sagen, der kører kurser med frivillig arbejdskraft om aftenen eller i weekenden, eller hvad de ellers gør, for at få folk lært op i de her ting, og jeg synes måske også, vi skal prøve at gøre lidt mere i den retning, for der kan godt være nogle, der har svært ved det i dag, men faktisk har modet på at prøve på at lære det. Men det er et godt lovforslag, og jeg synes, det er et supergodt initiativ, så det støtter vi selvfølgelig fra Danmarksdemokraternes side.

Tak til hr. Dennis Flydtkjær. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og så skal jeg give ordet videre til fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for ordet. Vores it- og digitaliseringsordfører er desværre forhindret i at kunne være til stede i Folketingssalen i dag, og derfor vil jeg vikariere for ordføreren på allerbedste vis. I Liberal Alliance er vi glade for, at regeringen med dette lovforslag vil sætte fokus på digitalt udsatte borgere. I en rapport udgivet af Digitaliseringsstyrelsen og KL tilbage i april 2021 blev det vurderet, at 17-22 pct. af den voksne befolkning er digitalt udsatte. Nogle af disse borgere klarer sig digitalt, men har brug for hjælp i større eller mindre grad, mens ca. 7½ pct. af den samlede danske befolkning er fritaget for digital post, og for de flestes vedkommende kan de ikke på egen hånd gennemføre en selvbetjeningsløsning. Derfor er det vigtigt, at der laves løsninger, som tager højde for den store del af befolkningen, for hvem overgangen til det digitale samfund kan være vanskelig. Lovforslaget er med til at forenkle reglerne for digital fritagelse og gør det nemmere for bl.a. ældre og socialt udsatte at blive fritaget for digital selvbetjening. Det mener vi i Liberal Alliance er et skridt i den rigtige retning.

Med lovforslaget introduceres muligheden for, at borgere, der er fritaget for digital post, kan benytte denne fritagelse som eneste kriterie for at fravige obligatorisk selvbetjening. Det gør reglerne enklere og mere smidige til gavn for både borgere og de myndigheder, som skal administrere reglerne. Derfor støtter Liberal Alliance lovforslaget. Men vi mener ligeledes, at lovforslagets målgruppe er for snæver, da det alene henvender sig til de ca. 7½ pct. af befolkningen, der er fritaget for digital post, og ikke til de resterende 10-15 pct. af befolkningen, som selv vurderer, at de ikke er i stand til at gennemføre digitale selvbetjeningsløsninger. I Liberal Alliance mener vi, at der er behov for løsninger, som i højere grad tilgodeser digitalt udsatte borgere, og man bør derfor på sigt arbejde henimod en model, hvor borgere på én gang kan ansøge om fritagelse fra digital post samt fritagelse fra alle nuværende og fremtidige digitale selvbetjeningsløsninger, for der skal være et analogt alternativ. Tak for ordet.

Tak til fru Sandra Elisabeth Skalvig. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det fru Mona Juul fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet. Det er ikke omfanget af et lovforslag, der siger noget om dets betydning. Her har vi et lillebitte lovforslag på blot 8 sider, men med kæmpestor betydning, i hvert fald hvis vi ser det som ministerens første skridt mod flere analoge løsninger mellem borgere og offentlige myndigheder. For jeg er helt på linje med de høringssvar, der udtrykker ønske om, at der skal gøres endnu mere for digitalt udfordrede borgere.

Sagen er jo, at selv om vi går mere og mere digitalt, og det er godt, så er der borgere, der bliver hægtet af, og det dur bare ikke. Danmark er for alle danskere, og det er hverken fair eller rimeligt, at digitale kompetencer eller mangel på samme skal være afgørende for dine rettigheder som borger, heller ikke at du, som nu, faktisk ikke rigtig ved, hvornår du skal begrunde dit behov for fritagelse for digital selvbetjening.

Som borger kan man opleve at blive undtaget fra én selvbetjeningsløsning, men ikke fra en anden selvbetjeningsløsning. Samtidig tror mange, at fritagelsen for digital post medfører en generel fritagelse eller undtagelse fra obligatorisk digital selvbetjening. Det kan man heller ikke fortænke nogen i. Hvordan skulle man dog vide bedre? Tingene er jo ikke altid logiske. En endnu bedre løsning end det her lovforslag kunne være, som bl.a. Justitia nævner i høringssvarene, et digitalt fripas, hvor borgerne på en gang kan ansøge om fritagelse for digital post samt alle nuværende og fremtidige digitale selvbetjeningsløsninger. Det burde vi kunne leve op til som land. Men jeg er helt med på, at lovforslaget her tilbyder en enkel løsning, der hurtigt vil gøre det nemmere for de borgere, der i forvejen er fritaget for digital post, at blive undtaget fra obligatorisk digital selvbetjening.

Jeg vil så også bare benytte lejligheden til at opfordre ministeren til på sigt at arbejde med endnu bedre løsninger, som ikke lader sig gøre på den korte bane, og jeg vil også benytte lejligheden til at sige tak til ministeren for, at ministeren i sin første tid her hurtigt har taget fat i problemstillingen. Det Konservative Folkeparti bakker op.

Tak til fru Mona Juul. Der var ingen korte bemærkninger. Så er det hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten som ordfører. Værsgo.

Tak for det, formand. Først og fremmest tillykke til ministeren med det første lovforslag, og det er endda et lovforslag, som Enhedslisten også kommer til at støtte, så det lover jo positivt, må vi sige.

Jeg er sådan set meget enig i det, som fru Lisbeth Bech Nielsen sagde tidligere. Det her handler jo grundlæggende om forholdet mellem borger og stat. Det handler jo grundlæggende også om, hvilke betingelser vi giver hinanden for at kunne være borgere i samfundet i forhold til at kunne benytte os af vores rettigheder og overhovedet at kunne få kendskab til dem. Så derfor handler det her sådan set også helt grundlæggende om demokrati, altså det at kunne være borger i samfundet. Og der er det jo helt væsentligt at anerkende den store udfordring, der ligger, i forhold til at en stor del af befolkningen er digitalt udsatte. Der er flere, der har nævnt det heroppefra i forhold til ældre og i forhold til kognitivt udfordrede. Jeg synes faktisk også, det er vigtigt at understrege, at det faktisk er et bredt spektrum af befolkningen, for hvem det her er et problem. Der er faktisk også tale om rigtig mange unge mennesker, hvor vi nogle gange har en tendens til at forestille os, at de jo er vant til at omgås alting digitalt, men ikke, når vi taler om digitale selvbetjeningsløsninger, hverken i offentligt eller privat regi, fordi det ofte er bygget op på en helt anden måde. Og derfor er det en stor udfordring, også for dem.

Derfor synes jeg også, at det her lovforslag er et skridt fremad, for med forslaget får personer, som bliver fritaget for digital post, ret til også efterfølgende, efter ansøgning, at blive fritaget for obligatorisk selvbetjening i det offentlige. Så jeg vil give en stor anerkendelse for at tage det skridt.

Men jeg synes, der er et stort men, hvad flere tidligere ordførere også har gjort opmærksom på, altså at det her er et utilstrækkeligt skridt. Som der er flere høringssvar der påpeger, er de digitalt udsatte borgere stadig væk i hvert enkelt tilfælde forpligtet til at ansøge om at blive fritaget. Og det forstår jeg simpelt hen grundlæggende ikke, for hvorfor ikke give den mulighed for, at når man søger om at blive fritaget for digitale løsninger, så gælder det også for øvrige digitale selvbetjeningsløsninger? For det virker jo nogle gange paradoksalt, at når man skal fritages for digital post, skal man også søge digitalt om at blive fritaget. Det gør det jo altså lidt vanskeligt, hvis man er udfordret. Derfor bliver man jo tit afhængig af andres hjælp i forhold til det, og det her handler jo grundlæggende om at kunne forbedre folks vilkår for at kunne benytte sig af løsninger.

Et andet stort problem, som også er blevet bemærket i en række høringssvar, er, at loven kun omfatter den offentlige sektor og ikke stiller de samme krav til den private sektor. Det kunne både være banker og forsikringsselskaber eller pensionsselskaber, for også her oplever digitalt udsatte borgere jo at støde imod en mur. Og det handler grundlæggende om, at for den store andel af os, for hvem digitale løsninger er et gode, er det her bare positivt, men der bør også være analoge alternativer til borgere, som netop ikke ser det her som en fordel, men som en udfordring. Men uanset hvad er det her lovforslag et lille fremskridt, og derfor støtter Enhedslisten forslaget, men vi vil også gerne være med til at arbejde videre for, at vi får udvidet muligheden for, at man kan benytte sig af ikkedigitale alternativer, og sikret, at der dermed bliver lige og fri adgang til ydelser, uanset om man er digitalt udsat eller ej. Tak.

Tak. Der er lige en kort bemærkning til hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Det er jo, fordi jeg sidder og bliver voldsomt glad. Nu har jeg hørt ikke færre end to venstrefløjspartier simpelt hen sige, at vi skal frisættes fra de her statslige krav og have lov til egentlig bare at have muligheder og kunne bestemme selv. Og nu spørger jeg lige hr. Peder Hvelplund, om the sky is the limit – det ved jeg ikke hvordan man siger med et dansk ordsprog – altså om jeg kan forvente at få den interesse for at frisætte borgeren fra staten på andre politikområder, eller er det kun her i forbindelse med digitaliseringen, at jeg kan forvente det fra Enhedslisten?

Værsgo til ordføreren.

Nej, det har altid været en venstrefløjsdagsorden at frisætte borgere, men hvor det netop handler om at give borgerne øgede muligheder, uanset hvilken baggrund man har økonomisk, socialt eller på andre områder. Det er også derfor, at jeg i min ordførertale understregede, at jeg synes, det er ærgerligt, at det her forslag kun omhandler den offentlige sektor, og at det ikke også omhandler den private sektor, fordi man jo som digitalt udsat netop kan risikere at løbe panden mod en mur, uanset om det er i forhold til en offentlig eller en privat myndighed.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Jamen jeg er ikke uenig i, at der også er problemstillinger i det private, men nu ved jeg, at vi lige tidligere har haft en ældredebat, hvor jeg synes, at der var en vis modstand mod, at det skulle være de statslige modeller, som ligesom blev presset ned over det. Men jeg anerkender, at på det her område er vi enige, og det sætter jeg selvfølgelig stor pris på.

Værsgo til ordføreren.

Jamen det forundrer mig lidt, hvis ordføreren har hørt, at der skulle være en modsætning i forhold til det. For Enhedslisten og for venstrefløjen generelt handler det netop om, at det er borgerens perspektiv, at det er borgeren, der skal frisættes, og derfor er det også lidt besynderligt, når man hele tiden skal tale om det, der i liberal optik handler om frisættelse, nemlig at man skal tvangsprivatisere, altså at man skal tvinges til at lave et privat alternativ. For borgeren er det jo i princippet ligegyldigt, om det er privat eller offentligt; det er et spørgsmål om, hvilken rettighed man har, og hvilken ydelse man kan modtage. Og derfor er det bare et spørgsmål om, om det altid er så vigtigt at skulle gøre alting til genstand for noget, der kan tjenes penge på.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Peder Hvelplund, og da jeg ikke kan se fru Samira Nawa fra Radikale Venstre, skal jeg give ordet til fru Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti.

MitID er dum idé, tror jeg der er mange der tænker og har tænkt i temmelig lang tid, og det er da rart, at man herinde begynder at høre efter borgerne og forstå, at det bare ikke duer, som det oprindelig var tænkt. Vi har altid i Dansk Folkeparti været meget optaget af at hjælpe de ældre og udsatte, som oplever rigtig mange udfordringer som følge af den omfattende digitalisering af samfundet.

Nu har jeg siddet og smilet dernede på min plads, for jeg har lagt mærke til, at stort set alle ordførere går op og fortæller, at de selv er supergode til det, men at der altså er nogle derude, der ikke kan finde ud af det. Jeg skal ærligt indrømme, at jeg da en gang imellem simpelt hen også må udbryde: Ej, nu smuttede det altså; hvad gør jeg nu? Det tror jeg vi alle sammen kan komme ud for, uanset hvor erfarne vi så er i det her. Jeg er i hvert fald ikke nogen ørn til det, det kan jeg roligt sige, men jeg anerkender selvfølgelig også den lettelse, der også kan være i alt det her. Ikke at kunne det her kan have store personlige konsekvenser, og vi ved, at der er tale om rigtig mange mennesker. Ældre Sagen peger eksempelvis på, at der er tale om mere end hver tredje af de ældre. Vi kan ikke være bekendt at efterlade så mange mennesker på perronen, som ikke kan magte det her.

Det her lovforslag er, som andre har sagt før mig, et skridt i den rigtige retning. Det vil gøre det nemmere for de borgere, der allerede er fritaget for digital post, også at blive fritaget for digital selvbetjening hos offentlige myndigheder, hvor det allerede i dag er muligt at blive fritaget. Det er enormt uhensigtsmæssigt, at nogle borgere i dag kan opleve, at deres fritagelse for digital post i nogle tilfælde kan benyttes som begrundelse for undtagelse eller fritagelse fra digital selvbetjening, men i andre tilfælde ikke kan benyttes. Det er meget positivt, at vi får gjort op med det, og det gør vi med det her lovforslag, så det støtter vi naturligvis i Dansk Folkeparti.

Men samtidig må jeg ligesom andre sige, at vi med det på ingen måde er færdige nu. Det løser langtfra alle problemer. Man vil eksempelvis stadig skulle søge om fritagelse fra myndighed til myndighed. Det er for bøvlet. I Dansk Folkeparti ser vi gerne, at der indføres et generelt digitalt fripas, altså en generel fritagelse, så borgere på en gang kan ansøge om fritagelse for digital post samt alle nuværende og fremtidige digitale selvbetjeningsløsninger. Det er der også flere organisationer der peger på i deres høringssvar til det her lovforslag. Vi ser sådan set også gerne, at en sådan generel fritagelse kan gælde digital post og selvbetjeningsløsninger hos private virksomheder såsom banker, forsikringsselskaber, pensionsselskaber, forsyningsselskaber m.v. Vi er helt sikre på, at det vil kræve en ny it-udvikling, og at det vil være et ressourcekrævende arbejde, men sådan må det være. Når man begynder på det her, må man også fuldføre det, så alle er tilfredse.

Forslaget er ikke tilstrækkeligt, men det er et skridt i den rigtige retning, og vi kan som nævnt støtte forslaget. Men samtidig kan vi helt sikkert se, at de her ordførertaler har markeret, at det er en bunden opgave for ministeren at komme videre. Der er ikke rigtig nogen af os, der har været fuldt tilfredse med det her, så det er en klar bunden opgave at gå videre med det her problem, så vi får løst det her, som kan være en lettelse, men som for mange er et problem, på bedst mulig måde. Tak.

Tak. Der er lige et par korte bemærkninger, først til fru Lisbeth Bech-Nielsen fra SF. Værsgo.

Tak for talen. Jeg føler, at vi har en fælles dagsorden på det her område. Nu handler lovforslaget godt nok om fritagelse fra digital selvbetjening, men der er jo nogle områder, der er undtaget fra, at man kan blive undtaget fra digital selvbetjening. Er ordføreren enig med mig i, at selv om man så ikke er lige vidt, så er der stadig væk nogle områder, hvor man ikke kan blive undtaget? Og det er jo et kæmpeproblem for nogle, at de ikke kan blive undtaget fra digital selvbetjening hele vejen igennem.

Værsgo til ordføreren.

Jeg er fuldstændig enig, og det, som fru Lisbeth Bech-Nielsen sagde, er rigtigt. Jeg synes faktisk, at vi to, hvis vi skal rose os selv lidt, har været meget godt med i den her debat, og det er der bestemt også andre der har været. Men som jeg også sagde, er det rigtig vigtigt, at ministeren nu faktisk er bundet op på, at der skal ske noget mere. Som jeg har hørt det, siger samtlige ordførere, at der skal det, og digitalt fripas er jo det, som vi faktisk bør ende med.

Så er det hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten. Værsgo.

Jeg vil egentlig også bare kvittere for fru Pia Kjærsgaards tale og sige, at jeg er fuldstændig enig i, at med de bemærkninger, der er faldet her i salen i dag, bør det være en bunden opgave, at vi tager yderligere skridt i forhold til det her.

Så vil jeg også bare lige sige, at nu skal man jo ikke gøre sig selv bedre, end man er – skiftet fra NemID til MitID var ikke let.

Værsgo til ordføreren.

Det er også derfor, jeg siger: MitID, NemID, dum idé! Og sådan kunne vi blive ved. For det var sandelig ikke nemt. Nu troede man faktisk lige, at man havde fundet de vises sten, og så skal man begynde forfra. Og det skal vi nok en gang til og en gang til. Det er jo sådan, det er. Det er et kæmpeproblem for mange. Og jeg synes heller ikke altid, det er helt nemt; det vil jeg godt bryde sammen og tilstå. Jeg bruger det, absolut, men at fortælle, at jeg er en ørn til det her, ligger mig meget fjernt.

Tak til fru Pia Kjærsgaard. Der er ikke flere korte bemærkninger. Næste ordfører i rækken er Noah Sturis fra Alternativet. Værsgo.

Tak for ordet. Og tak til ministeren for at fremsætte lovforslaget, som vi i Alternativet grundlæggende støtter op omkring, og som adresserer et meget vigtigt problem, som der er med digitaliseringens skyggesider. Men vi håber ligesom resten af ordførerkredsen, at det her bare er et skridt på vejen til et mere digitalt bæredygtigt samfund. For vi er i Danmark blevet gennemdigitaliseret, og nogen bryster sig af det og siger, at vi er det mest gennemdigitaliserede land i hele verden.

Det har masser af potentialer, men som vi også har set, har det også nogle store udfordringer. Altså, vi har set historierne med digitalt udsatte og Justitias rapport, der kortlægger, at op til 25 pct. af borgerne har problemer med digitaliseringen. Og det er også problematisk, når vi digitaliserer for at spare den menneskelige kontakt væk, hvis den er ønsket. Derfor er det fundamentalt godt, at vi gør det nemmere at blive fritaget for obligatorisk digital selvbetjening. Men som det også har været nævnt i debatten indtil nu, er der nogle udfordringer ved forslaget. Hvis man f.eks. godt kan finde ud af digital post, men at det er nogle af de andre systemer, man har udfordringer med, så mangler der noget.

I Alternativet mener vi, at lovforslaget burde gå længere, og et digitalt fripas er en god løsning. Og i Alternativet kæmper vi for digitale borgerrettigheder, som er på linje med menneskerettighederne. En af dem er retten til at være fri for digitaliseringen. Og vi mener egentlig, at det burde være en rettighed og et reelt frit valg at være fri for det, og det har også den fordel, at det faktisk giver os bedre digitalisering. For her i debatten snakker vi om, hvordan vi får flere mennesker med på digitaliseringen, og hvordan vi kan give borgerne mulighed for at være fri for digitaliseringen, hvis de ikke kan, hvis de ikke har kompetencerne eller evnerne, men hvad nu, hvis de ikke vil? Altså, hvad hvis digitaliseringen ikke tilfører den værdi, som vi ønsker? Hvorfor skal den så påtvinges? Vi bruger digitale løsninger i alle andre dele af samfundet, hvis det giver værdi for os, og ikke fordi vi skal.

Så grundlæggende er lovforslaget et skridt i den rigtige retning, og jeg håber, at vi kan arbejde videre på at gøre det nemmere for borgerne at træffe de valg, som de selv vil. Tak.

Tak til hr. Noah Sturis. Der er ingen korte bemærkninger. Så vi går videre til hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige som ordfører. Værsgo.

Tak for det. Nu var det jo fristende, når vi alle sammen er enige, at gå op og sige, at jeg er den eneste, der vil være uenig, men det er jo lidt svært, når hele mit partis sjæl er det der med mindre stat, mere menneske. Så vi kommer til at støtte forslaget – det gør vi.

Men der er jo faktisk nogle mennesker, som fru Lisbeth Bech-Nielsen er fremme og sige, vi ikke har øje for her. Og der er faktisk også noget, som Peder Hvelplund siger, og som Pia Kjærsgaard også var inde på, hvor der er nogle private leverandører af ydelser, hvor vi også kan se det her. For det, som i mine øjne skurrer i lovforslaget, som jeg ellers ser som et godt første skridt, er, at det primært er de svageste, vi tager noget fra. Og jeg har siddet i mange år på et kontor med håndværkere, som faktisk havde det rigtig svært med digitale løsninger, fordi de var meget ordblinde, eller fordi de aldrig havde søgt den viden, de skulle have der. Så jeg tror, at vi skal søge hen et sted, hvor vi husker, at verden også gik rundt, dengang vi sendte et brev eller gik hen på et kontor. Dengang var det også muligt for staten at levere den ydelse.

Jeg tror ikke, det bliver et tilløbsstykke at gøre det, når man får lov til at gå ned på et kommunekontor for at få hjælp. Man kommer, fordi vi som samfund har et behov for at udbyde ydelserne lige til alle, både dem, der kan være digitale, og dem, der vil være digitale, men også dem, der har lyst til som borgere, der betaler den samme skat som alle os andre, at fravælge den del. Det må være en ret, at man som individ og skatteborger i Danmark også kan blive betjent af samfundet, selv om man ikke har en mobiltelefon eller en computeropkobling derhjemme. Det må være en ret, og det skal vi arbejde os hen imod. Det er et godt første skridt, og Nye Borgerlige støtter naturligvis op om det.

Tak. Så er det fru Lisbeth Bech-Nielsen, SF, som spørger.

Jeg er enig i hvert et ord, ordføreren sagde. Og det kommer nok ikke til at ske så tit. Men jeg synes, som ordføreren meget præcist er inde på, at det her jo er en diskussion om, hvorvidt man skal sætte borgeren før systemet eller ej. I skåltalerne hører vi jo altid, at det er borgeren først. Jeg synes bare ikke, det er sådan i virkeligheden, og det synes jeg at noget af den digitalisering, vi har haft, har vist. Det har været for at høste nogle effektiviseringsgevinster, hvilket jo kan være meget godt, men hvis det er på bekostning af borgerne, er det skidt.

Ordføreren sagde også: Jamen vi er alle sammen enige. Men det oplever jeg faktisk ikke at vi er. Jeg oplever, at vi har været en del ordførere lige efter hinanden, der har været ret enige, men jeg synes stadig væk, at der er forskelle politisk på, hvad man mener. Jeg oplever, og det er egentlig mit spørgsmål til ordføreren, at der er nogle, der siger: Nu må de sidste bare komme ind i kampen – for det er nærmest velfærdsstatens overlevelse, der er på spil, hvis ikke alle bliver digitale.

Ordføreren.

Jeg hørte også den del, og så tænkte jeg, at det var så tidligt i talerrækken, at de blev overbevist, når vi andre sagde noget fornuftigt fra talerstolen efterfølgende. For selvfølgelig skal vi ikke se det her som, at der er nogle, der skal bankes ind i et system, for det hørte jeg også. Jeg hørte, at der var nogle, der mente, at vi ligesom skulle have presset de sidste med.

Jeg synes, vi skal tilbyde løsningen, og nu er jeg jo fra Nordjylland, og hvis noget er så godt, at alle har brug for det, begynder de nok at bruge det. Det må vi stole på, for jeg er enig: Jeg tror, vi har kapitaliseret gevinsten, inden vi har sørget for at få alle med, og det skal vi passe på med, for der er nogle mennesker i alle aldersgrupper – og det er vigtigt for mig at sige, at det her altså også er unge mennesker – som simpelt hen ikke er i stand til at bruge de systemer, vi har. Hvis systemerne bliver så gode, at alle kan bruge dem uden behov for hjælp, behøver vi jo ikke have den diskussion. Men der er mennesker i alle aldersgrupper – ikke kun i det ældre segment, men faktisk også i det unge segment, som ikke kan på grund af forskellige ting eller bestemte præferencer – som vi skal huske at udbyde det her til også.

Fru Lisbeth Bech-Nielsen.

Er der i ordførerens optik inden for den offentlige digitalisering steder, hvor man som borger ikke bør kunne blive undtaget?

Ordføreren.

Nej, det er der ikke. Jeg så godt det med domstolene, men i gamle dage kunne folk også godt blive indkaldt til retten, så selvfølgelig kan vi lave et system, der fungerer. Altså, Danmark har jo fungeret, inden det blev digitaliseret, og det kunne det godt igen. Så nej, jeg synes faktisk, at det skal gælde alle. Det er jo lidt et stigmatiserende valg for nogle allerede nu at fravælge e-post. Så hvis man kommer et sted, og man har fravalgt det her, så skal vi respektere det, og så skal vi sende det. Vi skal alligevel alle sammen have en postkasse, og så må vi jo få brevene der, hvis vi har behov for at få noget information, også fra det offentlige.

Tak til hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige. Der er ikke flere spørgsmål. Så er det digitaliseringsministeren. Værsgo.

Tusind tak til ordførerne for den meget positive modtagelse af og de gode betragtninger over det her lovforslag. Det er nemlig en helt afgørende prioritet for regeringen, at vi tager ordentlig hånd om de ældre og de udsatte, tager hånd om dem, der har det sværest ved at tackle digitaliseringen af samfundet. Derfor er jeg også rigtig glad for, at jeg i dag kan fremsætte mit første lovforslag som digitaliseringsminister, og at det netop er et lovforslag, der skal gøre det nemmere for ældre og digitalt udsatte at blive fritaget for digitale selvbetjeningsløsninger.

Som reglerne er i dag, kan man blive fritaget for digital post og i stedet få sin offentlige post pr. brev, men man er i udgangspunktet stadig væk digital. Det er man, når det gælder obligatoriske digitale selvbetjeningsløsninger, eksempelvis hvis man skal melde flytning, hvis man skal ansøge om folkepension, eller hvis man skal vælge læge. På de fleste områder skal man i dag anmode om et alternativ fra digital selvbetjening fra gang til gang. Det synes vi ikke er i orden – at vi som samfund stiller den slags krav til ældre og udsatte, som i forvejen har svært ved at begå sig digitalt. Regeringen mener faktisk, at det er et samfundsproblem, hvis digitaliseringen afholder nogle fra at gøre brug af de offentlige tilbud og rettigheder. Derfor er det også et samfundsansvar at tilbyde gode analoge alternativer, hvis man som borger har brug for det. Det siger jeg ikke, fordi vi skal være forskrækket over digitaliseringen, tværtimod. Det er jo helt rigtigt, at digitalisering generelt set skal være med til at løfte og løse nogle af de store samfundsudfordringer, vi står over for som samfund i dag. Langt de fleste danskere har da også taget offentlige digitale løsninger til sig og er glade for at kunne kommunikere med det offentlige via en computer frem for via et besøg på borgerservice. Men vi må også samtidig anerkende, at det ikke er alle borgere, der kan begå sig digitalt, og at vores offentlige ydelser skal kunne tilgås af alle, ikke bare dem, der kan begå sig digitalt.

Siden 2012 har vi her i salen valgt, at en række selvbetjeningsløsninger skal være obligatoriske at bruge. Den tilgang har bl.a. haft til hensigt at sikre, at de digitale løsninger, myndighederne bygger, også bliver anvendt. Men det har også været et mål, at vi med den tilgang har kunnet frigøre nogle offentlige ressourcer, bl.a. til at servicere borgere, der har svært ved det digitale. Mange af de selvbetjeningsløsninger, som danskerne anvender hos det offentlige, er i dag en central del af den offentlige sektor. Hvad enten man skal melde flytning eller anskaffe sig et fisketegn, er det i dag for langt de fleste en selvbetjeningsløsning. Det har heldigvis og glædeligt gjort det nemt og fleksibelt for rigtig mange, men det har faktisk også gjort det lettere for nogle af dem, vi måske normalt betragter som udfordrede eller udsatte. Med telemedicin kan syge borgere eksempelvis få hjælp i deres eget hjem, og med webtilgængelige digitale løsninger kan mennesker med synshandicap være mere uafhængige af hjælp.

Jeg ved godt, at nogle borgere har brug for ekstra vejledning, når de skal benytte digitale løsninger, andre har måske behov for en til en-hjælp i borgerservice, og andre igen har helt behov for et alternativ til det digitale. Med lovforslaget her gør vi digital selvbetjening frivilligt for de borgere, der er fritaget for digital post. Digital post-fritagelsen bliver på den måde en generel fritagelse fra krav om digital kommunikation med det offentlige.

Med de ord vil jeg gerne takke ordførerne for en god debat, og jeg ser frem til den videre behandling af lovforslaget her i Folketinget. Tak for ordet.

Tak. Der er lige en kort bemærkning fra fru Lisbeth Bech-Nielsen, SF. Værsgo.

Tak. Og endnu en gang tillykke med ministerens første lovforslag. Jeg vil også gerne kvittere for lovforslaget, for det fremgik måske ikke tydeligt nok af min tale, men jeg synes, det er et rigtig godt skridt frem. Høringssvarene viser jo så også, at rigtig mange organisationer, der enten arbejder med menneskerettigheder, socialt udsatte, ældre eller andre, mener, at det skal udvides; det gælder gruppen eller rækkevidden af at blive undtaget.

Mit spørgsmål til ministeren er: Når der er dele af digital selvbetjening, man kan blive undtaget fra, men ikke al digital selvbetjening, giver det så mening, hvis der er nogle, der i den grad ikke kan finde ud af det? Jeg har talt med folk, der har grædt sig selv i søvn. Altså, det fylder virkelig meget hos nogle. Hvad er så meningen med, at der alligevel er ting, som de skal håndtere digitalt?

Digitaliseringsministeren.

Tak for spørgsmålet. Det lovforslag, som jeg sendte i høring, vedrørte sådan set også alle offentlige digitale selvbetjeningsløsninger. Så var der en høringsperiode, hvor vi fik nogle høringssvar ind, og langt de fleste var meget, meget positive.

Et af høringssvarene gik på domstolenes uafhængighed, altså at det sådan set ikke var fornuftigt, at man inddrog domstolene, og derfor er domstolene blevet undtaget. Det er ud fra et hensyn til at sikre domstolenes uafhængighed. Så hvis man vil have fritagelse fra det område, er det domstolene, der tager stilling til det. Det mener jeg sådan set er meget fornuftigt, og derfor har vi undtaget lige præcis det område, men alle andre offentlige digitale selvbetjeningsløsninger er omfattet af det her lovforslag.

Fru Lisbeth Bech-Nielsen.

Det er jo helt rigtigt. Jeg tænkte også bare bredere. Altså, vi har myndigheder i det her land, hvor du ikke kan komme og banke på deres dør eller møde inden for en kontortid, f.eks. Udbetaling Danmark. Så der er jo stadig væk en lang række af de myndigheder og instanser, som borgerne er i kontakt med eller skal være i kontakt med, men hvor de simpelt hen ikke kan komme til at tale med et menneske i telefonen eller møde op.

Så vil ministeren medgive, at det her måske er et skridt på vejen, og også svare på, om det, som flere også har været inde på, nemlig et digitalt fripas, kunne være en vej at gå?

Ministeren.

Jeg vil i hvert fald gerne medgive, at det her er et skridt på vejen til at hjælpe de mennesker, der er digitalt udfordrede, for vi ved, at det er en meget stor gruppe. Det er ca. 20 pct., som angiver, at de på den ene eller den anden måde føler sig digitalt udfordrede. Så er der en gruppe, som har behov for at blive digitalt fritaget, og det er den gruppe, vi taler om i dag; det er ca. 6,5 pct. af danskerne. Men der er også en meget stor gruppe, som har brug for noget mere hjælp, og som ordføreren helt rigtigt siger ikke oplever de får den hjælp, når de henvender sig til kommunen, eller kan få ordentlig hjælp af pårørende. Og det er også min ambition, at vi får kigget bredere på det.

Tak. Der er ikke flere spørgsmål, så vi siger tak til digitaliseringsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Digitalisering og It. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.