Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
L 95 Bilag 9
Offentligt
OMTRYK
Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
(Omtryk - 23-05-2023 - Korrektion af indstillinger) L 95 - Bilag 9
Offentligt
Til lovforslag nr.
L 95
Folketinget 2022-23 (2. samling)
OMTRYK
Korrektion af indstillinger
Betænkning afgivet af Socialudvalget den 16. maj 2023
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område, lov om social service og forskellige andre love
(Handlekommune for børn, der hjælpes tilbage til Danmark af danske myndigheder, og for børn, hvis forældre er i udlandet,
ensretning af begrebsbrug, nødvendige ændringer i handlekommunereglerne som følge af barnets lov m.v.)
[af social- og boligministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)]
1. Ændringsforslag
Social- og boligministeren har stillet 3 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, V, M, SF, LA, KF, EL, RV og
ALT) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede
ændringsforslag.
Et
mindretal
i udvalget (DD) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for
de stillede ændringsforslag.
Et
andet mindretal
i udvalget (DF) indstiller lovforslaget
til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme
hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.
Et
tredje mindretal
i udvalget (NB) vil redegøre for sin
stilling til lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil
ved 2. behandling af lovforslaget redegøre for sin stilling til
de stillede ændringsforslag.
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Danmarksdemokraterne
Danmarksdemokraterne støtter intentionen i forslaget om
at forenkle og forsimple handlekommunereglerne, så flere
borgere oplever at modtage den rette hjælp og støtte hurti-
gere og undgår at blive fanget i en bureaukratisk klemme
ved mellemkommunale tvister. Samtidig er det positivt, at
loven præciseres med henblik på at undgå incitamenter, der
kan medføre, at borgere visiteres til tilbud, der ligger i hand-
lekommunen, når de ville have gavn af et tilbud, der ligger i
en anden kommune. Samtidig noterer Danmarksdemokrater-
ne sig, at Ankestyrelsen med lovforslaget får kompetence til
i helt særlige tilfælde, hvor et barn opholder sig uden for
Danmark, men forventes med danske myndigheders medvir-
ken at komme til Danmark, at træffe afgørelse om, hvilke
kommune der er handlekommunen for barnet. I et svar til
Socialudvalget, jf. alm. del – spørgsmål nr. 170, svarer mi-
nisteren, at det er ministeriets vurdering, at bestemmelsen
også finder anvendelse for danske børn, der er tilbageholdt i
lejrene i det nordøstlige Syrien, hvis disse børn med medvir-
ken fra danske myndigheder skulle komme til Danmark. I
forlængelse heraf bemærker Danmarksdemokraterne, at re-
geringen har truffet beslutning om at hente en kvinde og
hendes to børn hjem fra al-Hol-lejren i marts 2023 og nu har
truffet beslutning i maj 2023 om at hente yderligere en kvin-
de og dennes to børn hjem fra al-Roj-lejren i Syrien. Det
følger, i kølvandet på at den tidligere regering hentede tre
kvinder og deres i alt 14 børn hjem fra al-Hol og al-Roj
i foråret 2021. Danmarksdemokraterne er modstandere af
regeringens beslutning om at hente IS-kvinderne og deres
børn til Danmark. Kvinderne har vendt Danmark ryggen, da
de tilsluttede sig Islamisk Stat, og derfor kan vi ikke støtte
lovforslaget, da vi ikke ønsker at bidrage til regeringens pla-
ner om at hente kvinderne og deres børn hjem til Danmark.
AX028801