Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
L 95 Bilag 1
Offentligt
2683972_0001.png
Enhed
Jura og International
Sagsbehandler
Maria Schultz
Koordineret med
Sagsnr.
2021 - 8248
Doknr.
670123
Dato
18-02-2023
Høringsnotat
Høringsnotat til forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område, lov om social service og forskellige andre
love (Handlekommune for børn, der hjælpes tilbage til Danmark af danske
myndigheder, og for børn, hvis forældre er i udlandet, ensretning af
begrebsbrug, nødvendige ændringer i handlekommunereglerne som følge af
barnets lov m.v.)
1. Hørte myndigheder og organisationer
Lovforslaget har været i høring i perioden fra den 23. januar 2023 til og med
den 21. februar 2023: Advokatrådet, Advokatsamfundet, Alzheimerforeningen,
Ankestyrelsen, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens
Fællesråd, Børns Vilkår, Danmarks Veteraner, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Erhverv, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk
Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Handicaporganisationer,
Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske Ældreråd, Datatilsynet, De
Anbragtes Vilkår, Demenskoordinatorerne i Danmark, Den Uvildige
Konsulentordning på Handicapområdet – DUKH, Det Centrale Handicapråd,
FABU, FADD – Foreningen af Døgn og Dagtilbud for udsatte børn og unge,
FBU- ForældreLANDsforeningen, Foreningen af Kommunale Social-,
Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), Institut for
Menneskerettigheder, Justitia, KFUM’s Sociale arbejde, KFUM’s
Soldatermission, KL, Kommunaldirektørforeningen, Landsforeningen Bedre
Psykiatri, Landsforeningen for Socialpædagoger, Landsorganisationen for
sociale tilbud (LOS), Livsværk, Nationalt Videnscenter for Demens, Red
Barnet, Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte, SAND, Selveje Danmark,
Socialt Leder Forum, Socialpædagogernes Landsforbund, Udbetaling
Danmark, ULF – Udviklingshæmmedes Landsforbund,
Ungdomskriminalitetsnævnet og Ældre Sagen.
Herudover har lovforslaget været tilgængeligt på Høringsportalen.
2. Modtagne høringssvar
Der er indkommet høringssvar inden for fristen fra følgende høringsparter:
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Regioner,
Danske Veteraner, Danske Ældreråd, Datatilsynet, Demenskoordinatorer i
Danmark, KL, Rigsrevisionen, SAND, Selveje Danmark,
Ungdomskriminalitetsnævnet og Ældre Sagen.
Der er endvidere inden for fristen indkommet høringssvar fra Fredensborg
Kommune.
Der er efter høringsfristens udløb indkommet høringssvar fra Ankestyrelsen og
Danske Advokater.
Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Regioner, Danske Ældreråd, Datatilsynet,
Demenskoordinatorer i Danmark, Rigsrevisionen og
Ungdomskriminalitetsnævnet har afgivet høringssvar om, at de ikke har
bemærkninger til lovforslaget.
1
 L 95 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2683972_0002.png
Alle høringssvar offentliggøres på Høringsportalen.
I notatet er alene medtaget de væsentligste punkter fra høringssvarene.
3. Ændringer efter høringen
På baggrund af høringssvarene er det i lovforslagets bemærkninger til den
foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 10, i retssikkerhedsloven præciseret, at
det ikke er et krav, at den, der anmoder om, at Ankestyrelsen udpeger en
handlekommune for et barn, har retlig interesse i sagen.
Det er endvidere på baggrund af høringssvarene i bemærkningerne til
lovforslaget præciseret, at det vedrørende refusion af en midlertidig
handlekommunes udgifter er handlekommunen i den relevante periode, hvor
udgifterne er afholdt, der skal refundere disse.
Det har endvidere af lovtekniske grunde været nødvendigt at flytte de
konsekvensændringer i handlekommunereglerne i retssikkerhedsloven som
følge af forslaget til barnets lov fra følgelovforslaget til barnets lov til dette
lovforslag. Disse ændringer har alene karakter af nødvendige
konsekvensændringer og har været i offentlig høring som del af
følgelovforslaget til barnets lov.
Endelig er der indsat yderligere konsekvensændringer i lov om aktiv
socialpolitik som følge af den foreslåede ensretning af anvendelsen af
handlekommunebegrebet.
4. Hovedpunkter i høringssvarene
Danmarks Veteraner, Danske Advokater, KL
og
Selveje Danmark
støtter
overordnet lovforslaget.
4.1. Ensretning af begrebsbrugen vedr. handlekommune
Dansk Socialrådgiverforening, KL
og
Ældre Sagen
er positive over for de
foreslåede ændringer.
Fredensborg Kommune
er modstander af de foreslåede ændringer, da de
finder, at det kan give anledning til misforståelser.
SAND
bemærker, at det er svært at forudse, om forslaget vil gøre en forskel,
da der er tale om et svært regelsæt.
4.2. Nye handlekommuneregler vedr. børn
Dansk Socialrådgiverforening
og
KL
er positive over for forslagene.
Ankestyrelsen
bemærker i relation til den i lovforslagets § 1, nr. 11, foreslåede
bestemmelse i § 9 a, stk. 3, i retssikkerhedsloven, at det kan være uklart,
hvornår et barn ikke bor sammen med forældremyndighedsindehaveren.
Ankestyrelsen
bemærker, at det fremstår uklart, hvorvidt Ankestyrelsen kan
afvise en anmodning efter den i lovforslagets § 1, nr. 11, foreslåede
bestemmelse i § 9 a, stk. 10, som åbenbart grundløs, hvis den, der anmoder,
ikke har retlig interesse i sagen.
Social-, Bolig- og Ældreministeriets bemærkninger
Ministeriet skal til Ankestyrelsens bemærkning vedrørende den i lovforslagets §
1, nr. 11, foreslåede § 9 a, stk. 3, i retssikkerhedsloven bemærke, at kravet
også fremgår af gældende ret, men at ministeriet i sin løbende
vejledningsindsats vil have fokus på, hvorvidt der er behov for tydeligere
beskrivelser af kravet.
2
 L 95 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2683972_0003.png
På baggrund af Ankestyrelsens bemærkning til den i lovforslagets § 1, nr. 11,
foreslåede § 9 a, stk. 10, er det i bemærkningerne til lovforslaget tilføjet, at det
ikke er et krav, at den, der anmoder om, at Ankestyrelsen udpeger en
handlekommune for et barn, har retlig interesse i sagen. Da fastlæggelse af
handlekommuneforholdet vil kunne være afgørende for, at der iværksættes den
nødvendige hjælp og støtte til barnet, finder ministeriet det afgørende, at der
ikke stilles krav til personkredsen, der vil kunne anmode Ankestyrelsen om at
træffe en afgørelse efter den foreslåede bestemmelse.
4.3. Mellemkommunal refusion i passivitetstilfælde, hvor borgeren har
ophold i et tilbud uden for handlekommunen
KL
er positiv over for forslaget.
Selveje Danmark
stiller spørgsmålstegn ved, hvorvidt lovforslaget opfanger alle
de udfordringer, der knytter sig til kommunal passivitet.
SAND
opfordrer til, at der knyttes sanktioner til, at en kommune ikke yder en
borger den nødvendige støtte og dermed forholder sig passivt.
Social-, Bolig- og Ældreministeriets bemærkninger
Det er ministeriets vurdering, at spørgsmålet om, hvorvidt der har været udvist
passivitet fra en kommune, i tilfælde, hvor en borger ikke er visiteret til den
rette hjælp, er vanskeligt at afgøre. Det er således ministeriets vurdering, at det
nuværende krav om, at den tidligere handlekommune var bekendt med de
forhold, der begrunder tilbuddet, og det var åbenbart, at der måtte gribes ind, er
den korrekte barre. Lovforslaget har således ikke til formål at ændre på dette
krav, men alene at rette op på den nuværende uhensigtsmæssige retstilstand,
hvor retten til mellemkommunal refusion bortfalder, hvis borgeren visiteres til et
tilbud, der er beliggende uden for handlekommunen.
Ministeriet skal herudover til det i SAND’s høringssvar anførte eksempel om, at
en hjemløs borger efter fem år med ophold på gaden i en anden kommune
oplyse, at en borger efter såvel de gældende regler som med lovforslaget vil
kunne få handlekommune i en kommune som følge af enten bopæl eller
sædvanligt ophold. Det er ministeriets opfattelse, at den i eksemplet nævnte
borger vil have opnået sædvanligt ophold i den kommune, hvor han bor på
gaden, og at det derfor vil være denne kommune, der vil være borgerens
handlekommune og være forpligtet til at yde hjælp og støtte. Ministeriet skal i
den forbindelse henlede opmærksomheden på, at der i det den 15. marts 2023
fremsatte forslag til ændring af serviceloven, retssikkerhedsloven, lov om
forpligtende kommunale samarbejder, almenboligloven og almenlejeloven
(Omlægning af indsatsen mod hjemløshed og udvidelse af ordning om
udslusningsboliger og indretning af bofællesskaber m.v.) indgår et forslag, der
adresserer den problemstilling, hvor den kommune, hvor borgeren bor på
gaden, afviser at være handlekommune. Det foreslås således med
ovennævnte lovforslag, at Ankestyrelsen i sådanne situationer kan træffe
afgørelse om, hvilken kommune der er handlekommune for borgeren.
Ankestyrelsen vil kunne træffe afgørelse efter henvendelse fra borgeren selv.
Det er ministeriets vurdering, at forslaget vil kunne være af særlig værdi i
situationer, som skitseret af SAND i lovforslaget.
4.4. Afhjælpning af mangler i handlekommunereglerne m.v.
Ankestyrelsen
finder, at den i lovforslaget foreslåede udvidelse af den
gældende bestemmelse i § 9, stk. 7, i retssikkerhedsloven, der med
lovforslaget foreslås at blive § 9, stk. 3, til også at omfatte sager efter § 115,
stk. 2 og 4, jf. § 105, stk. 2, i almenboligloven, også bør indføres i
retssikkerhedslovens regulering af handlekommunen for borgere, der har
ophold i et veterantilbud.
Ankestyrelsen
påpeger, at det i ganske få tilfælde kan ske, at en borger ikke er
bopælsregistreret i en af de kommuner, som er involveret i en uenighedssag
3
 L 95 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2683972_0004.png
om handlekommuneansvaret, og at borgeren derfor efter lovforslaget ikke vil
have en midlertidig handlekommune, som har pligt til at yde hjælp og støtte til
borgeren, indtil uenigheden er afklaret.
Ankestyrelsen
udtrykker bekymring for, at der er uklarhed om rækkevidden af
aftaler mellem to kommuner om, at en tidligere handlekommune beholder
handlepligten for en borger.
Ankestyrelsen
bemærker, at der mangler en bemyndigelse til at fastsætte
regler om handlekommune for personer med bopæl i udlandet.
Ankestyrelsen
spørger til, om det er hensigtsmæssigt, at udgifter efter
servicelovens §§ 95 og 96 undtages fra refusion.
Ankestyrelsen
finder det uklart, hvilken kommune der efter § 9 c, stk. 9, i
retssikkerhedsloven skal refundere den midlertidige handlekommunes udgifter i
tilfælde, hvor borgeren er flyttet, mens kommunerne var uenige om
handlekommuneforpligtelsen, og der altså var udpeget en midlertidig
handlekommune.
Ankestyrelsen
påpeger, at det bør fremgå af den foreslåede § 89 a, stk. 2, i
retssikkerhedsloven, at den foreslåede bestemmelse er en særregel til § 9 c,
stk. 1, i retssikkerhedsloven.
Dansk Socialrådgiverforening
kan tilslutte sig forslagene vedrørende midlertidig
handlekommune, men bemærker, at der fortsat er behov for at følge op på den
del af hjemløseaftalen, der omhandler mellemkommunale tvister ift. handle- og
betalingsansvar.
SAND
bemærker til forslaget om tydeliggørelse af handlekommuneansvaret i
perioden fra, at en borgers ophold på f.eks. et herberg afsluttes, til borgeren
har erhvervet ny handlekommune, at reglerne er indgribende, idet
handlekommunen vedbliver at være den samme.
SAND
bemærker i relation til forslaget om midlertidig handlekommune, at
forslaget er godt, men at det mangler at blive fastlagt, hvor borgeren går hen i
praksis, når kommunen ikke vil handle.
Selveje Danmark
er positiv over for, at der skabes tydelighed om
handlekommuneansvaret for borgere, der har haft ophold på et herberg m.v.
Ældre Sagen
er positiv over for, at praksis vedrørende ret til hjælpemidler ifm.
personlig og praktisk hjælp ved midlertidigt ophold uden for handlekommunen
og pasning af døende nærtstående kodificeres.
KL
er ligeledes positive over for
dette forslag, men påpeger, at det vil medføre et vist ressourcetræk i
kommunerne.
Social-, Bolig- og Ældreministeriets bemærkninger
Ministeriet skal til Ankestyrelsens forslag om, at lade den foreslåede udvidelse
af § 9, stk. 7, i retssikkerhedsloven, der med lovforslagets § 1, nr. 2, bliver § 9,
stk. 3, til også at omfatte sager efter § 115, stk. 2 og 4, jf. § 105, stk. 2, i
almenboligloven, gælde for borgere, der har ophold i et veterantilbud,
bemærke, at det er ministeriets vurdering, at borgere, der har ophold i et
veterantilbud sjældent vil have sager efter § 115, stk. 2 og 4, jf. § 105, stk. 2, i
almenboligloven, og at ministeriet derfor ikke på nuværende tidspunkt vurderer,
at en ændring vil være hensigtsmæssig.
Ministeriet kan til Ankestyrelsens bemærkning om, at der i få tilfælde kan være
borgere, som grundet manglende bopælsregistrering ikke vil have en
midlertidig handlekommune bemærke, at der i det den 15. marts 2023
fremsatte forslag til ændring af serviceloven, retssikkerhedsloven, lov om
4
 L 95 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2683972_0005.png
forpligtende kommunale samarbejder, almenboligloven og almenlejeloven
(Omlægning af indsatsen mod hjemløshed og udvidelse af ordning om
udslusningsboliger og indretning af bofællesskaber m.v.) indgår et forslag om,
at Ankestyrelsen i sådanne situationer efter anmodning fra f.eks. borgeren kan
udpege en midlertidig handlekommune.
Ministeriet skal til Ankestyrelsens bekymring for uklarhed om rækkevidden af
aftaler mellem to kommuner om, at en borgers tidligere kommune bevarer
handlepligten bemærke, at der er tale om en eksisterende bestemmelse, hvis
rækkevidde ikke ændres med lovforslaget. Ministeriet vil dog i sin løbende
vejledningsindsats have fokus på at imødegå eventuelle uklarheder.
Ministeriet skal til Ankestyrelsens bemærkning om, at der mangler en
bemyndigelse til at fastsætte regler om handlekommune for personer med
bopæl i udlandet bemærke, at denne bemyndigelse fremgår af den i
lovforslagets § 1, nr. 10, foreslåede § 9, stk. 11, i retssikkerhedsloven.
Ministeriet kan til Ankestyrelsens spørgsmål vedrørende refusionsret for
udgifter efter §§ 95 og 96 i serviceloven bemærke, at retten til refusion for
udgifter efter §§ 95 og 96 i serviceloven er særskilt reguleret i § 96 b i
serviceloven. Den foreslåede ændring af § 9 c, stk. 5, er således begrundet i et
ønske om at undgå uklarhed om, hvilke regler der finder anvendelse.
Ministeriet skal til Ankestyrelsens bemærkning vedrørende refusion efter § 9 c,
stk. 9, i retssikkerhedsloven bemærke, at det i bemærkningerne til lovforslaget
er blevet præciseret, at det er handlekommunen i den relevante periode, hvor
udgifterne er afholdt, der skal refundere disse. En midlertidig handlekommune
vil således kunne have ret til refusion fra flere forskellige kommuner i tilfælde,
hvor en borger i perioden med uenighed om handlekommuneansvaret har
skiftet handlekommune f.eks. som følge af en flytning.
Ministeriet skal til Ankestyrelsens bemærkning vedrørende § 89 a i
retssikkerhedsloven bemærke, at bestemmelsen alene omhandler pligten til at
yde hjælp efter serviceloven. Ministeriet finder det derfor ikke hensigtsmæssigt,
at der henvises til § 9 c, stk. 1, i retssikkerhedsloven, der ikke vedrører udgifter
efter serviceloven.
Ministeriet skal til SAND’s bemærkning vedrørende handlekommune efter
afsluttet ophold i bl.a. botilbud og herberg understrege, at der er tale om en
tydeliggørelse mhp. at undgå, at borgeren, der har afsluttet ophold på f.eks. et
herberg eller botilbud, står uden en handlekommune, dvs. uden en kommune,
som er ansvarlig for at yde hjælp og støtte. Borgere, der har afsluttet ophold på
f.eks. et herberg eller botilbud, vil i lighed med alle andre borgere kunne få
handlekommune ved at få bopæl eller sædvanligt ophold i en kommune. Dette
ændrer lovforslaget ikke på. Lovforslaget har således alene til formål at
adressere den periode, hvor borgeren efter de gældende regler risikerer at stå
uden handlekommune, fordi opholdet på botilbuddet er afsluttet, og borgeren
endnu ikke har fået bopæl eller sædvanligt ophold i en kommune.
Ministeriet kan til SAND’s bemærkning vedrørende borgerens muligheder, når
en kommune ikke handler, oplyse, at ministeriet er opmærksom på
problemstillingen. Der indgår derfor i det den 15. marts 2023 fremsatte forslag
til ændring af serviceloven, retssikkerhedsloven, lov om forpligtende
kommunale samarbejder, almenboligloven og almenlejeloven (Omlægning af
indsatsen mod hjemløshed og udvidelse af ordning om udslusningsboliger og
indretning af bofællesskaber m.v.) et forslag, der adresserer problemstillingen.
Med ovennævnte lovforslag foreslås således, at Ankestyrelsen kan træffe
afgørelse om, hvilken kommune der er handlekommune for borgeren.
Ankestyrelsen vil kunne træffe afgørelse efter henvendelse fra borgeren selv.
Det er ministeriets vurdering, at forslaget vil kunne være af særlig værdi for
bl.a. hjemløse, hvor der kan være tvivl om handlekommuneforholdet.
5
 L 95 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2683972_0006.png
Ministeriet kan videre henvise til Det Nationale Partnerskab mod Hjemløshed,
der er nedsat til at følge udviklingen på hjemløseområdet i perioden 2022-
2025. Det Nationale Partnerskab skal blandt andet drøfte spørgsmål
vedrørende afklaring af handle-/betalingskommuner. Ydermere skal
Partnerskabet specifikt følge, om udviklingen i udbuddet af billige boliger til
udsatte grupper sker som forventet, og at der er de boligformer, tilbud og
støtteformer, som er nødvendige for at bringe borgere ud af hjemløshed.
Der er dertil afsat midler til, at partnerskabet i 2023 samt i 2025 kan igangsætte
undersøgelser eller analyser, der kan give ny viden om indsatsen mod
hjemløshed.
Det er ministeriets vurdering, at det den 15. marts 2023 fremsatte forslag til
ændring af serviceloven, retssikkerhedsloven, lov om forpligtende kommunale
samarbejder, almenboligloven og almenlejeloven (Omlægning af indsatsen
mod hjemløshed og udvidelse af ordning om udslusningsboliger og indretning
af bofællesskaber m.v.) vil medføre, at kommunerne får et incitament til
hurtigere at udarbejde en handleplan for borgeren og tilbyde en boligløsning
med rette hjælp og støtte.
Med ovennævnte lovforslag foreslås det at gøre det til et krav, at der skal
udarbejdes en handleplan for borgere på boformer efter § 110. En udarbejdet
handleplan vil derudover blive en af forudsætningerne for, at kommunerne kan
gøre brug af deres udskrivningskompetence. Udarbejdelsen af handleplanen
skal danne grundlag for dialog mellem kommunen og borgeren. En hurtig
igangsættelse af handleplansarbejdet fra kommunernes side vil medvirke til en
hurtig afklaring af, hvilken kommune der har handleforpligtigelsen for borgeren.
4.5. Mulighed for at omgøre beslutning om ikke at hjemtage
visitationsansvaret
Dansk Socialrådgiverforening
støtter, at beslutningen om hjemtagelse af
visitationsansvaret alene kan ske med borgerens samtykke og opfordrer til, at
der udstedes en fyldestgørende vejledning.
KL
er positiv over for forslaget.
6