Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
L 94 Bilag 7
Offentligt
Fra:
Sendt:
15. maj 2023 09:45
Til:
Cc:
Emne:
L94: Følgelov til barnets lov
Til Socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil / Socialudvalget,
Kopi: socialudvalget,
Foreningen Far må meget kraftigt advare mod følgeloven L94 §6 til barnets lov og den ændring som
Socialministeriet ligger optil i forældreansvarsloven §29b.
Ministeriet sætter i praksis domstolene ud af kraft og vi finder ikke at en sådan lovgivning er
menneskeretsligt tilladt for Ministeriet og Folketinget. Hvis et barn bringes ind på et krisecenter i Danmark
kan det være en korrekt eller ukorrekt påstand om f.eks. psykisk vold. Vi har i Danmark alene fokus på de
korrekte sager, men der er intet kvalitetscheck i praksis og ofte ingen anmeldelse til politiet. Den anden
forælder og barnet kan stå uden retssikkerhed. Ministeriet giver simpelthen personale på et krisecenter
domstolsbeføjelser i praksis. Det er en opgave krisecentrene ikke er i stand til at varetage!
Der er i Danmark et meget stort antal ukorrekte påstande om vold, som skyldes familielovgivningens
opdeling af bopæl og samværsforældre samt manglende kvalitetssikring. Det gør at sparsomme ressourcer
misbruges og de mennesker som har behov for hjælp, får det ikke altid. På grund af sagsbehandlingstiden
vil en berettiget sag om bopæl eller ligeværdigt samvær være tabt på forhånd af forælderen, som ikke
opholder sig på krisecenter, selvom det kan være bedst for barnet. Lovgivningen vil i praksis være alvorlig
forskelsbehandling samt kønsdiskriminerende, da de fleste voldsramte fædre ikke opsøger et krisecenter,
men taler med f.eks. Foreningen Far.
Visitering og ophold på krisecentre i Danmark kan skyldes en korrekt sag om vold, manglende bolig i en
svær situation under skilsmisse, egne barndomsoplevelser for forælderen, psykisk ustabilitet eller taktik i
familieretslige sager. Det sker hver dag i Danmark og er virkeligheden. Der er ingen kontrol og det er nemt
at ”snyde systemet”. Lovforslaget er derfor særdeles alvorligt og bør ikke gennemføres.
Domstolene skal altid have mulighed for at træffe afgørelser i sager med påstand om vold samt have
mulighed for at træffe afgørelse om delt bopæl og ligeværdigt samvær eller bopæl og mest samvær til
forældre, som ikke opholder sig på et krisecenter. Kun herved kan der træffes individuelle og konkret
afgørelser som er bedst for barnet i en given situation.
Foreningen Far rejser skarp kritik at Ministeriets manglende indsigt og formidling af virkeligheden til
Folketinget.
§ 6 I forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1768 af 30. november 2020, som ændret ved lov nr.
2215 af 29. december 2020, foretages følgende ændringer:
1. I § 24, 1. pkt., ændres »kapitel 11 i lov om social service« til: »kapitel 5 i barnets lov«, og i 2. pkt. ændres
»kapitel 11 i lov om social service« til: »§ 20 i barnets lov«.
2. Efter § 29 a indsættes før overskriften før § 30: »§ 29 b. Opholder et barn sig i en boform efter §§ 109
eller 110 i lov om social service med den ene forælder, og godtgøres det, at opholdet skyldes vold eller
trusler om vold fra den anden forælder, skal der af hensyn til barnets bedste efter anmodning fra den
forælder, som barnet opholder sig hos, træffes en midlertidig afgørelse om, at barnet ikke har samvær eller