Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
L 94 Bilag 5
Offentligt
2699274_0001.png
Sagsnr.
2022 - 6299
Dato
01-05-2023
Oversigt over ændringsforslag til Barnets Lov til og med 24. april
1
Parti
EL
Forslag
Ændringsforslag til bestemmelsen i følgeloven til barnets lov om
adoption uden samtykke índen fødslen
Til § 4, nr. 2, affattes således: I § 9, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Afgørelse efter 1. pkt. kan træffes inden barnets fødsel, når der i helt
ekstraordinære tilfælde er grundlag herfor.« [Skærpelse af betingelserne
for afgørelser om adoption uden samtykke inden fødslen]
Videre håndtering
Ændringsforslag imødekommes.
2
LA
3 måneders krav til opfølgningsbesøg skal genindføres.
Der er i §95 tilføjet, at opfølgning skal finde sted når en anbringelse efter
§§46 (frivillig anbringelse) eller 143 (formandsbeslutning) er ”afsluttet”.
Det er altså præciseret at der skal følges hurtigt op på en
anbringelse, men uden tidsbestemmelse. Opfølgningsbesøg bør ske
hurtigst muligt og senest 3.mdr. efter anbringelse.
Formålsparagraf bør tydeligere beskrive forventninger til
omgivelser
Selvom Barnets lov introducerer et moderniseret børnesyn, slår det ikke
igennem i alle paragraffer og der er stadig en overfokusering på et
narrativ om det underudviklede barn, mens forventninger til
omgivelserne er dårligt beskrevet. Vi savner at der indskrives tydelige
forventninger til kvaliteten af de omgivelser børnene anbringes i, som
Ministeren kan give opklarende og
uddybende fagligt svar om reglerne
for opfølgning, hvis spørgeren stiller
spørgsmålet via udvalget, så svar
kan indgå som en del af
forarbejderne til loven.
Aftalekredsen er enige om, at
indarbejdelse af ændringer under
folketingsbehandlingen forudsætter
enighed i aftalekredsen. Der ikke er
opbakning til forslaget fra samtlige
aftalepartier, hvorfor
3
LA
1
 L 94 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Orienteringsbrev og oversigt over ændringsforslag og spørgsmål, fra social- og boligministeren
2699274_0002.png
det er tilfældet i dagtilbudsloven. En betydelig forbedring af loven, ville
være at skrive tydelige forventningskriterier til anbringelsen og
anbringelsesforløbet ind i kapitlet “principper i relation
til barnet og den unge".) LA savner en formålsparagraf, om
forventninger til omgivelserne, f.eks. at børn der anbringelses
skal møde stabilitet, stabile kærlige relationer, adgang til fritidsliv, kultur
og stabil skolegang.
4
LA
Børn bør have til at fra- og tilvælge samvær
Et anbragt barn bør have ret til at til-/ og fravælge samvær med sin
oprindelige familie, da samværet kan foregå under overvågede og
betryggende former. Retten til at suspendere samvær med forældre, er i
det nuværende udkast blevet til en ret til at anmode om dette.
Det, at det fortsat er en voksen myndighedsperson, der skal vurdere om
barnets ønske skal følges, er en barriere for, at barnet vil turde tale
åbent om, hvorfor vedkommende ikke vil hjem på besøg. De foreslåede
regler skaber ikke den nødvendige tryghed for barnet til at fortælle om
svigt, eksempelvis påvirkede eller voldelige forældre, når det ikke har
sikkerhed for, at det ikke sendes hjem alligevel efter at have frabedt sig
samvær.
Tilsvarende er det en risiko, at barnet efter at have fortalt om utrygge
forhold i hjemmet, alligevel sendes hjem til forældrene og der kan blive
konfronteret med at “have sladret”, og at barnets situation dermed
forværres. Når et barn fravælger samvær i en periode, skal de voksne
støtte både barnet og forældrene, og så vidt muligt sikre at kontakten
kan genoptages på en god måde, når barnet evt. bliver klar til det.
Derudover nægtes nogle børn i dag samvær, selvom de udtrykker stort
savn. Der lægges ofte til grund at barnet reagere efter samvær, hvilket
ændringsforslaget ikke
imødekommes. Aftalekredsen er
enige om, at se på
formålsparagraffen i kommende
drøftelser.
Ministeren kan give opklarende og
uddybende fagligt svar om reglerne,
hvis spørgeren stiller spørgsmålet via
udvalget, så svar kan indgå som en
del af forarbejderne til loven.
2
 L 94 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Orienteringsbrev og oversigt over ændringsforslag og spørgsmål, fra social- og boligministeren
2699274_0003.png
ofte er naturligt, da anbringelse og savn er forbundet med stor sorg for
det enkelte barn. Dette skal rummes og tales om, såfremt barnet selv
ønsker samvær og dette kan ske i sikre rammer.
Såfremt bestemmelsen fastholdes i nuværende form, foreslår vi, at
kommunen skal godtgøre, hvorfor kommunen ikke følger barnets
anmodning samt hvilke skridt kommunen tager for at gøre det pålagte
samvær trygt for barnet. Vi mener desuden, at et sådant set-up skal
udbygges med en tydelig klageadgang for barnet.
5
LA
Obligatorisk bisidder
Ofte kender børn og unge ikke deres rettigheder, og systemet lykkes
langt fra altid med at oplyse om dem. Vi har foreslået en obligatorisk
bisidder til alle anbragte børn og unge, der klæder på med viden om
deres rettigheder hver gang børnene/de unge får nye rettigheder. Her er
vi enige med Børns Vilkår, Red Barnet og Unicef forslag om, at man
kunne indføre en uvildig børnerettighedsrådgiver, der skal sikre, at
barnet kender og er i stand at bruge sine rettigheder herunder navigere i
sagsforløbet. Det er en forudsætning for, at de gode intentioner forløses
i virkeligheden.
Børnefaglig undersøgelse bør fastholdes
I forslaget:
§ 20. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om en børnefaglig
undersøgelse i følgende situationer:
1) Når der er grund til at antage, at det er en alvorlig eller kompleks sag,
herunder hvor der er overvejelser om anbringelse af et barn eller en ung
uden for hjemmet efter §§ 46 eller 47.
FRA bemærkningerne s. 170
Ministeren kan give opklarende og
uddybende fagligt svar om reglerne,
hvis spørgeren stiller spørgsmålet via
udvalget, så svar kan indgå som en
del af forarbejderne til loven.
6
LA
Aftalekredsen er enige om, at
indarbejdelse af ændringer under
folketingsbehandlingen forudsætter
enighed i aftalekredsen. Der ikke er
opbakning til forslaget fra samtlige
aftalepartier, hvorfor
ændringsforslaget ikke
imødekommes.
3
 L 94 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Orienteringsbrev og oversigt over ændringsforslag og spørgsmål, fra social- og boligministeren
2699274_0004.png
Det foreslås i stk. 2, at kommunalbestyrelsen endvidere kan iværksætte
en børnefaglig undersøgelse, når kommunalbestyrelsen i øvrigt
vurderer, at det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges
støttebehov
Bestemmelsen vil betyde, at kommunalbestyrelsen vil have mulighed for
– men ikke pligt til – at iværksætte en børnefaglig undersøgelse i andre
situationer end de i stk. Kommunens beslutning om, at der ikke er behov
for en børnefaglig undersøgelse, kan ikke påklages.
Børnefaglige undersøgelser er efter LA’s mening ikke bureaukrati og
bør derfor ikke ændres ift nuværende lovgivning.
7
LA
Muligheden for tvangsanbringelse før fødsel bør udgå
I dag kan
formanden for Børneudvalget i kommunen tidligst træffe beslutnings om
tvangsanbringelse i forbindelse med fødslen. Det sker i nogle sager, og
andre akutte anbringelser besluttes på fødselsdagen eller i dagene efter
fødslen. Med loven kan beslutningen træffes før selve fødslen i op til 3
måneder før termin.
LA mener dette bør udgå pga:
- Stress under graviditet har store skadevirkninger for fosteret
- I sager hvor der kan være tvivl, gives forælderen en vis chance for at
bevise sin forældreevne.
Givet at der er store retssikkerhedsmæssige problemer på området, bør
man være påpasselig med at give kommunen nye, mere vidtgående
beføjelser.
- Der ligger her et økonomisk incitament som er farligt idet, at det er
gratis at bortadoptere. LA finder det i samme omgang bekymrende, at
bortadoptioner er tredoblet over de sidste 3 år.
Aftalekredsen er enige om, at
indarbejdelse af ændringer under
folketingsbehandlingen forudsætter
enighed i aftalekredsen. Der ikke er
opbakning til forslaget fra samtlige
aftalepartier, hvorfor
ændringsforslaget ikke
imødekommes.
4
 L 94 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Orienteringsbrev og oversigt over ændringsforslag og spørgsmål, fra social- og boligministeren
2699274_0005.png
8
LA
§ 50. Stk. 7. bør droppes
”Kommunalbestyrelsen skal forud for børne- og ungeudvalgets
genbehandling af en anbringelse uden for hjemmet efter stk. 1 overveje,
om hensynet til barnets bedste taler for, at der udarbejdes en indstilling
om permanent anbringelse efter § 67, stk. 4. ”
Efter LA’s opfattelse bør man ikke forsøge at skubbe børne- og
ungeudvalget i retning af en permanent anbringelse. Som nylig dom ved
den Europæiske menneskerettighedsdomstol mod Norge viser, skal
man have ekstremt stærke grunde for at vælge en permanent
anbringelse, fordi det er voldsomt indgribende i retten til familieliv.
Lovgivningen bør ikke forsøge at skubbe børne- ungeudvalget derhen
Ud over den generelle forpligtelse til at varetage barnets ve og vel.
§ 75 bemærkningerne s. 276 bør ændres
”Formålet med en støtteperson vil være at medvirke til, at forældrene
støttes til at acceptere anbringelsen, at forældreskabet under
anbringelsen forbedres, og at kontakten mellem barnet og forældrene
styrkes.”
Ordet acceptere er nyt – i vejledningen til gældende lov står der ”blive
afklaret med”. LA er enige i, at det er af stor betydning for barnets
udbytte af anbringelsen, at der samarbejdes godt om det – men der
skal flere til et samarbejde og det er urimeligt ift. forældrenes
retssikkerhed, at en person der støtter dem skal medvirke til, at de
accepterer anbringelsen, hvis de ikke gør det og herunder hvis f.eks.
grundlaget for anbringelsen ikke har været i orden eller hvis
sagsbehandlingen – som det ofte sker – er gået i stå. Støttepersonen
skal bidrage til at fremme samarbejdet, men det sker ikke ved at støtte i
at acceptere noget for forældrene uacceptabelt.
Aftalekredsen er enige om, at
indarbejdelse af ændringer under
folketingsbehandlingen forudsætter
enighed i aftalekredsen. Der ikke er
opbakning til forslaget fra samtlige
aftalepartier, hvorfor
ændringsforslaget ikke
imødekommes.
9
LA
Ministeren kan give opklarende og
uddybende fagligt svar om reglerne,
hvis spørgeren stiller spørgsmålet via
udvalget, så svar kan indgå som en
del af forarbejderne til loven.
5
 L 94 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Orienteringsbrev og oversigt over ændringsforslag og spørgsmål, fra social- og boligministeren
2699274_0006.png
LA ønsker derfor at ”acceptere anbringelse” erstattes af ”blive afklaret
med anbringelse”.
10
LA
Indholdet til ”Handleplaner” bør genindføres
LA finder, at ’handleplan’ ikke længere er et krav men erstattes af en
’barnets plan’, som er langt mindre afdækkende og ikke et krav.
Beslutningen om at undlade kan heller ikke påklages. Dette er en
markant forringelse af barnets retssikkerhed. I nuværende lovgivning er
en dybdegående og individuel handleplan et krav. Der skal normalt
være udarbejdet en børnefaglig undersøgelse, inden der kan
iværksættes en foranstaltning om særlig støtte i gang. Der kan dog, når
særlige forhold taler for det, iværksættes foreløbig akut støtte,
sideløbende med at undersøgelsen foretages. LA vurdere at nuværende
lovgivning er mere individuel, dybdegående og giver borgeren bedre
retssikkerhed end den nye i Barnets lov. Kravet om, at kommunen skal
lave en Handleplan bør derfor genindføres.
Beslutning om Opfølgning under anbringelsen bør kunne påklages
Fra bemærkningerne s. 316
”Barnet eller den unge og forældrene vil altid kunne anmode kommunen
om at ændre tilrettelæggelsen af opfølgningen i en sag om generelle,
støttende indsatser, anbringelse eller ungestøtte. Kommunen vil i disse
tilfælde skulle foretage en konkret og individuel vurdering af, om der er
grundlag til at handle på anmodningen. Hvis kommunen ikke finder
grundlag for at imødekomme anmodningen, vil der ikke være tale om en
forvaltningsretlig afgørelse, som kan påklages. ”
LA mener, at dette er en nedsættelse af retssikkerheden, da den
nuværende halvårlige revidering af handleplaner under anbringelsen
ofte er den eneste mulighed, hvor forældre, og eller børn kan komme til
Aftalekredsen er enige om, at
indarbejdelse af ændringer under
folketingsbehandlingen forudsætter
enighed i aftalekredsen. Der ikke er
opbakning til forslaget fra samtlige
aftalepartier, hvorfor
ændringsforslaget ikke
imødekommes.
11
LA
Aftalekredsen er enige om, at
indarbejdelse af ændringer under
folketingsbehandlingen forudsætter
enighed i aftalekredsen. Der ikke er
opbakning til forslaget fra samtlige
aftalepartier, hvorfor
ændringsforslaget ikke
imødekommes.
6
 L 94 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Orienteringsbrev og oversigt over ændringsforslag og spørgsmål, fra social- og boligministeren
2699274_0007.png
orde – påvise, at målsætninger ikke er efterlevet. Forældre, børn og
unge skal kunne påklage, hvis man er uenig i tilrettelæggelsen af
opfølgningen.
12
LA
Muligheden for at ansatte omkring barnet kan påklage afgørelser
bør udgå:
§ 101. Barnets plejefamilie, støtteperson eller venskabsfamilie kan
anmode Ankestyrelsen om en vurdering af kommunalbestyrelsens
afgørelse efter § 100, stk. 1, om hjemgivelse af et barn under 10 år.
LA mener, at det er en nedsættelse af både børn, unge og forældrenes
retssikkerhed hvis anmodninger, som implicit kan være subjektivt og
underlæggende økonomisk begrundede, skal have vægt. Igen må vi
henvise til, at det bør være den faglige grundighed, hvor alle høres og
der foretages kvalificerede faglige begrundelser, der afgør sagerne.
Børn skal kunne anmode om at komme hjem til biologisk familie,
ligesom de kan anmode om at blive anbragt:
”§ 102 I tilfælde, hvor forældremyndighedsindehaver anmoder om at få
hjemgivet et barn eller en ung, der er anbragt med samtykke efter § 46,
skal kommunalbestyrelsen tage stilling til spørgsmålet om hjemgivelse
senest 7 dage efter, at anmodningen fremsættes. Tilsvarende gælder,
såfremt en ung, som er fyldt 15 år, der er anbragt med samtykke efter §
46, anmoder om at blive hjemgivet.”
Det undrer LA, at et barn der er fyldt 10 år ikke kan anmode om
hjemgivelse, når et barn som er fyldt 10 år kan bede om permanent
anbringelse. Det hænger ikke sammen. Der er asymmetri i, hvilke
rettigheder børnene tildeles. LA mener det er en nedsættelse af
retssikkerheden at skabe den asymmetri.
Aftalekredsen er enige om, at
indarbejdelse af ændringer under
folketingsbehandlingen forudsætter
enighed i aftalekredsen. Der ikke er
opbakning til forslaget fra samtlige
aftalepartier, hvorfor
ændringsforslaget ikke
imødekommes.
13
LA
Ministeren kan give opklarende og
uddybende fagligt svar om reglerne,
hvis spørgeren stiller spørgsmålet via
udvalget, så svar kan indgå som en
del af forarbejderne til loven.
7
 L 94 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Orienteringsbrev og oversigt over ændringsforslag og spørgsmål, fra social- og boligministeren
2699274_0008.png
14
LA
Løfter i aftalen ’Børnene Først’ om øget støtte til forældrene:
Ӥ 8, Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal i alle sager i relevant omfang
overveje, hvordan der kan ske en systematisk inddragelse af barnets
eller den unges familie og netværk.”
LA ønsker ’overveje’ skiftet ud med ’sikre’. Derudover bør det gøres
obligatorisk at beskrive på hvilken måde der inddrages – og hvis det
vurderes ikke at være relevant/muligt så beskrives dette hvorfor.
Samarbejde om børnefaglig undersøgelse bør være et krav:
§ 22 Stk. 2. Den børnefaglige undersøgelse gennemføres så vidt muligt
i samarbejde med forældremyndighedsindehaver og den unge, der er
fyldt 15 år. LA mener, at samarbejde skal være et krav, og undladelse
en undtagelse i loven. Det skal være et krav til kommunerne om der
træffes afgørelse om, at samarbejde undlades og en begrundelse
herfor. Der skal være klagemulighed. (det samme skal naturligvis gælde
for den unge).
§27 indeholder formuleringen "så vidt muligt i samarbejde med
forældrene". Samarbejde skal være et krav, og undladelse en
undtagelse i loven. Det skal være et krav til kommunerne at der træffes
afgørelse om at samarbejde undlades og en begrundelse herfor. Der
skal være klagemulighed.
Fra serviceloven er
forældrepålægget og børn og ungepålægget
videreført. Det stammer fra 00’erne, men bruges så vidt vi forstår i ringe
omfang. Danmarks Statistik registrerede 18 forældrepålæg og ingen
børn og unge pr. 31. december 2021. Vil det være muligt at tage dette
ud/hvordan vil ministeren forholde sig til et ændringsforslag?
Ministeren kan give opklarende og
uddybende fagligt svar om reglerne,
hvis spørgeren stiller spørgsmålet via
udvalget, så svar kan indgå som en
del af forarbejderne til loven.
15
LA
Aftalekredsen er enige om, at
indarbejdelse af ændringer under
folketingsbehandlingen forudsætter
enighed i aftalekredsen. Der ikke er
opbakning til forslaget fra samtlige
aftalepartier, hvorfor
ændringsforslaget ikke
imødekommes.
16
SF
Aftalekredsen er enige om, at
indarbejdelse af ændringer under
folketingsbehandlingen forudsætter
enighed i aftalekredsen. Der ikke er
opbakning til forslaget fra samtlige
aftalepartier, hvorfor
ændringsforslaget ikke
8
 L 94 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Orienteringsbrev og oversigt over ændringsforslag og spørgsmål, fra social- og boligministeren
2699274_0009.png
imødekommes. Ministeren kan give
opklarende og uddybende fagligt
svar om reglerne om forældre og
børne- og ungepålæg, hvis
spørgeren stiller spørgsmålet via
udvalget, så svar kan indgå som en
del af forarbejderne til loven.
17
SF
Der bliver mulighed for at beslutte
tvangsadoption, før barnet er født.
Det er en del af aftalen, men det er ikke en hemmelighed, at vi har det
svært med denne del. Det skal gennemføres ud fra en usikker viden om
forældrenes og barnets samspil og om forældrenes omsorgsevne, og vi
frygter, at det øger risikoen for, at kommende forældre flytter til udlandet
for at undgå en tvangsadoption, som der har været sager om i
medierne. Ikke mindst er vi bekymrede fordi det angiveligt kan være i
strid med Menneskerettighederne, som bl.a. Institut for
Menneskerettigheder anfører. Vi ønsker ideelt, at denne bestemmelse
udgår.
Vi ønsker derudover generelt omkring tvangsadoption, at det
tydeliggøres, at kommunerne skal redegøre for,
hvorfor de har fravalgt
mindre indgribende alternativer end tvangsbortadoption.
Aftalekredsen er enige om, at
indarbejdelse af ændringer under
folketingsbehandlingen forudsætter
enighed i aftalekredsen. Der ikke er
opbakning til forslaget fra samtlige
aftalepartier, hvorfor
ændringsforslaget ikke
imødekommes. Kritik imødegås ved
at ændringsforslaget under punkt 1
imødekommes.
Ministeren kan give opklarende og
uddybende fagligt svar om reglerne,
hvis spørgeren stiller spørgsmålet via
udvalget, så svar kan indgå som en
del af forarbejderne til loven.
Ministeren kan give opklarende og
uddybende fagligt svar om reglerne,
hvis spørgeren stiller spørgsmålet via
18
SF
19
SF
Vi er bekymrede for, at børn kan flyttes fra gode plejefamilier, fordi de
ikke kan/vil adoptere dem, så kommunen derfor finder en anden familie
til en tvangsadoption. Vi mener, man bør sikre, at barnet
ikke
tvangsbortadopteres mod sit ønske?
9
 L 94 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Orienteringsbrev og oversigt over ændringsforslag og spørgsmål, fra social- og boligministeren
2699274_0010.png
udvalget, så svar kan indgå som en
del af forarbejderne til loven.
Uddybning sker i svar på spm. 10 til
SOU
20
SF
Hvordan sikres
adopterede børns mulighed for at bevare
eksisterende relationer
til søskende eller bedsteforældre ved
adoption? Adoption kan efter lovforslaget jo også omfatte større børn.
Ministeren kan give opklarende og
uddybende fagligt svar om reglerne,
hvis spørgeren stiller spørgsmålet via
udvalget, så svar kan indgå som en
del af forarbejderne til loven.
Uddybning sker i svar på spm. 7 og 8
til SOU
21
SF
Børnene kan anmode om at blive anbragt, men de får ikke ret til at
anmode om at få afbrudt en anbringelse. Ligeledes kan anbragte børn
anmode om at få begrænset eller suspenderet samvær med forældrene
i en periode – men de kan ikke anmode om at få det udvidet, selvom
nogle børn ønsker det. Vi mener, at det skal
tydeliggøres, at
børneinddragelsen også gælder her
og at der også skal lyttes til
barnet i disse situationer. For god ordens skyld påpeger jeg, at dette
også er relateret til spørgsmålet om kvalitet i anbringelsen.
Vi er generelt bekymrede og får også mange henvendelser om
forældresamarbejdet og familien
som helhed, som fylder meget lidt i
lovforslaget sammenholdt med aftalen – der henvises til afsnittene om
den rette hjælp i tide og om gode relationer i aftalen, hvor det bl.a. af
først nævnte også fremgår, at ”Aftalepartierne bemærker, at
Ministeren kan give opklarende og
uddybende fagligt svar om reglerne,
hvis spørgeren stiller spørgsmålet via
udvalget, så svar kan indgå som en
del af forarbejderne til loven.
22
SF
Ministeren kan give opklarende og
uddybende fagligt svar om reglerne,
hvis spørgeren stiller spørgsmålet via
udvalget, så svar kan indgå som en
del af forarbejderne til loven.
10
 L 94 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Orienteringsbrev og oversigt over ændringsforslag og spørgsmål, fra social- og boligministeren
2699274_0011.png
forældrehandleplanerne også er vigtige i ikke-obligatoriske sager”. Kan
delen om forældresamarbejdet og familien som helhed tydeliggøres i
lovforslaget, og vil det indgå i evalueringen af loven?
Forældrehandleplaner laves ikke kun for forældrenes skyld, men også
af hensyn til barnet.
23
SF
Vi mener, at
forældrehandleplanen
bør vedlægges sager om
tvangsanbringelse.
SF vender tilbage med en uddybning
af spørgsmålet, hvorefter ministeren
kan give opklarende og uddybende
fagligt svar om reglerne om
forældrehandleplan, hvis spørgeren
uddyber og stiller spørgsmålet via
udvalget, så svar kan indgå som en
del af forarbejderne til loven.
Ministeren kan give opklarende og
uddybende fagligt svar om reglerne,
hvis spørgeren stiller spørgsmålet via
udvalget, så svar kan indgå som en
del af forarbejderne til loven.
Ministeren kan give opklarende og
uddybende fagligt svar om reglerne,
hvis spørgeren stiller spørgsmålet via
udvalget, så svar kan indgå som en
del af forarbejderne til loven.
Ministeren kan give opklarende og
uddybende fagligt svar herom, hvis
24
SF
Hvordan sikres det, at både børn og forældre
inddrages i forbindelse
med screening?
25
SF
Vi hører mange bekymringer fra Autismeforeningen og forældre til
børn
med udviklingsforstyrrelser
i forhold til at
skolevægring
kan skyldes
stressede børn, der er overstimulerede og lyd og larm. Sikres det, at
der altid tages stilling til dette forhold samt at forældrene tilbydes den
fornødne støtte?
Hvordan følges der op på kommunernes
brug af børnehusene?
26
SF
11
 L 94 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Orienteringsbrev og oversigt over ændringsforslag og spørgsmål, fra social- og boligministeren
2699274_0012.png
spørgeren stiller spørgsmålet via
udvalget, så svar kan indgå som en
del af forarbejderne til loven.
27
SF
Hvad er status for
Barnets Indgang?
Og hvilken mulighed har børnene
for at komme i kontakt med kommunen uden for almindelig åbningstid?
Ministeren kan give opklarende og
uddybende fagligt svar herom, hvis
spørgeren stiller spørgsmålet via
udvalget, så svar kan indgå som en
del af forarbejderne til loven.
Ministeren kan give opklarende og
uddybende fagligt svar herom, hvis
spørgeren stiller spørgsmålet via
udvalget, så svar kan indgå som en
del af forarbejderne til loven.
Ministeren kan give opklarende og
uddybende fagligt svar om reglerne,
hvis spørgeren stiller spørgsmålet via
udvalget, så svar kan indgå som en
del af forarbejderne til loven.
Ministeren kan give opklarende og
uddybende fagligt svar om reglerne,
hvis spørgeren stiller spørgsmålet via
udvalget, så svar kan indgå som en
del af forarbejderne til loven.
28
SF
Hvordan vil man følge op på
VISO’s
rådgivende rolle?
29
SF
Det er uklart om
følg-eller-forklar princippet
om at anbringe søskende
alene gælder tvangsanbringelser eller alle anbringelser?
30
V
Servicelovens § 48 a, stk. 1. (tidl. lovforslags § 6, stk. 1) bør
tydeliggøres: Skrives ind i loven, at børnene har ret til en
uvildig
bisidder
– altså ikke en person, som får penge fra kommunen.
12
 L 94 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Orienteringsbrev og oversigt over ændringsforslag og spørgsmål, fra social- og boligministeren
2699274_0013.png
31
M
Det skal præciseres, at kommunale sagsbehandlere ikke har
kompetence til at stille
diagnoser
for henholdsvis barn eller forældre i
sager om særlig støtte.
Ministeren kan med bidrag fra SUM
give opklarende og uddybende fagligt
svar om reglerne, hvis spørgeren
stiller spørgsmålet via udvalget, så
svar kan indgå som en del af
forarbejderne til loven.
Aftalekredsen er enige om, at
indarbejdelse af ændringer under
folketingsbehandlingen forudsætter
enighed i aftalekredsen. Der ikke er
opbakning til forslaget fra samtlige
aftalepartier, hvorfor
ændringsforslaget ikke
imødekommes. Ministeren kan give
opklarende og uddybende fagligt
svar om reglerne, hvis spørgeren
stiller spørgsmålet via udvalget, så
svar kan indgå som en del af
forarbejderne til loven.
Efter mødet stillet som SOU L93 –
spm. 46.
32
SF
Ændringsforslag til § 6, stk. 1 og stk. 2. (uddybning af bestemmelsen):
§ 6, Stk. 1
Et barn eller en ung, hvis sag behandles efter denne lov, har på ethvert
tidspunkt af sagens behandling ret til at lade sig bistå af andre.
”Myndigheden skal vejlede barnet om retten til bisidder og sikre, at
barnet oplyses om fordelene ved dette samt opfordre barnet til at
benytte tilbuddet.
Et barn eller en ung, som påtænkes anbragt eller som anbringes uden
for hjemmet, skal have tilknyttet en bisidder - medmindre barnet
frabeder sig dette.
Bisidderen kan hjælpe barnet med at komme til orde og medvirke til, at
barnet bliver hørt.
Barnets valg af bisidder kræver ikke samtykke fra
forældremyndighedsindehaveren”
------
§ 6, stk.2. tilføjes til slut:
"dette gælder særligt, hvor bisidderen er i et ansættelsesforhold til eller
har driftsoverenskomst med kommunen"
Justering af ikrafttrædelsestidspunkt for loven fra 1/10-23 til 1/1-24.
33
Social- og
boligministeren
Uafklaret – fortsat under overvejelse.
13
 L 94 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Orienteringsbrev og oversigt over ændringsforslag og spørgsmål, fra social- og boligministeren
2699274_0014.png
34
Social- og
boligministeren
Udvidelse af lovforslagets § 41 hvorefter børn og unge fra 12 år og
opefter, der oplever misbrug hos forældrene i hjemmet, får ret til at
modtage psykologbehandling i regi af civilsamfundsorganisationer, uden
at dette kræver forældrenes forudgående samtykke eller inddragelse af
kommunen. Tilbuddet kun må gøre brug af autoriserede psykologer.
Med et ændringsforslag skal muligheden/adgangen udvides til også at
omfatte ret til at modtage psykologbehandling i
civilsamfundsorganisationer uden samtykke og uden inddragelse af
kommunen for børn de kommer fra en familie med vold, psykisk
sygdom, hårde skilsmisser og/eller overgreb.
Ændringsforslag imødekommes.
35
SF
Stillet som
spm. 4 til L 93:
Udvidelse af lovforslagets § 41 hvorefter børn og unge fra 12 år og
opefter, der oplever misbrug hos forældrene i hjemmet, får ret til at
modtage psykologbehandling i regi af civilsamfundsorganisationer, uden
at dette kræver forældrenes forudgående samtykke eller inddragelse af
kommunen til også at omfatte børn i voldsramte familier.
Stillet som
spm. 5 til L93:
Om ministeren vil fremsætte eller yde teknisk bistand til ændret
formålsparagraf i L 93, så der kommer mere fokus på omsorg
(inkorporering af ’kærlighed’)
Ændringsforslag imødekommes ved,
at det rummes i ændringen ovenfor.
Imødekommelsen vil blive afspejlet i
svar på spm. 4 til SOU.
36
SF
Aftalekredsen er enige om, at
indarbejdelse af ændringer under
folketingsbehandlingen forudsætter
enighed i aftalekredsen. Der ikke er
opbakning til forslaget fra samtlige
aftalepartier, hvorfor
ændringsforslaget ikke
imødekommes. Se dog opfølgning
ovenfor under punkt 3.
14
 L 94 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Orienteringsbrev og oversigt over ændringsforslag og spørgsmål, fra social- og boligministeren
2699274_0015.png
Afvisningen vil blive afspejlet i svar
på spm. 5 til SOU.
37
SF
Stillet som
spm. 7 og 8 til L 93:
Hvorvidt børn, der tvangsbortadopteres stadig har ret til kontakt med
øvrige biologiske familie
Ministeren kan give opklarende og
uddybende fagligt svar om reglerne,
hvis spørgeren stiller spørgsmålet via
udvalget, så svar kan indgå som en
del af forarbejderne til loven.
Uddybning sker i svar på spm. 7 og 8
til SOU
38
DD
Stillet som
spm. 15 til L 93:
Om ministeren vil yde teknisk bistand eller ændringsforslag, der ændrer
§ 54, stk. 2 fra en ”kan”-bestemmelse til en ”skal” (venskabsfamilier)
Aftalekredsen er enige om, at
indarbejdelse af ændringer under
folketingsbehandlingen forudsætter
enighed i aftalekredsen. Der ikke er
opbakning til forslaget fra samtlige
aftalepartier, hvorfor
ændringsforslaget ikke
imødekommes.
Vil blive afspejlet i svar på spm. 15 til
SOU.
Aftalekredsen er enige om, at
indarbejdelse af ændringer under
folketingsbehandlingen forudsætter
enighed i aftalekredsen. Der ikke er
opbakning til forslaget fra samtlige
aftalepartier, hvorfor
39
DD
Stillet som
spm. 20 til L 93:
Om ministeren er villig til at lave ændringsforslag, som betyder, at der
skabes lige mulighed for, at børn bliver hørt også når de gerne vil
hjemgives.
15
 L 94 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Orienteringsbrev og oversigt over ændringsforslag og spørgsmål, fra social- og boligministeren
2699274_0016.png
ændringsforslaget ikke
imødekommes.
Vil blive afspejlet i svar på spm. 20 til
SOU.
40
KF
Mundtligt spørgsmål stillet på møde i aftalekredsen ift. om § 43, stk. 3
indebærer en indskrænkning af servicelovens § 66 ift. muligheden for
oprettelse af private tilbud.
Ministeren kan give opklarende og
uddybende fagligt svar om reglerne,
hvis spørgeren stiller spørgsmålet via
udvalget, så svar kan indgå som en
del af forarbejderne til loven.
Ministeren kan give opklarende og
uddybende fagligt svar om reglerne,
hvis spørgeren stiller spørgsmålet via
udvalget, så svar kan indgå som en
del af forarbejderne til loven.
41
SF
Mundtligt spørgsmål stillet på møde i aftalekredsen ift. sammenhængen
mellem § 69, frivillige anbringelser og muligheden for at bortadoptere et
barn
16