L 94 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: Betænkning afgivet den 30. maj 2023

Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
L 94 Bilag 12
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 94

Folketinget 2022-23 (2. samling)

Betænkning afgivet af Socialudvalget den 30. maj 2023

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område og forskellige andre love

(Ændringer som følge af barnets lov, initiativret for adopterede børn, adoption uden samtykke fra fødslen, samvær med børn på

kvindekrisecentre m.v. og fasttrack for godkendelse af plejefamilier m.v.)

[af social- og boligministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)]

1. Dispensation fra Folketingets forretningsorden

Udvalget

indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen

i Folketingets Forretningsordens § 13, stk. 1, således at 3.

behandling kan finde sted tidligere end 2 dage efter 2. be-

handling.

2. Ændringsforslag

Social- og boligministeren har stillet 5 ændringsforslag til

lovforslaget.

3. Indstillinger

flertal

i udvalget (S, V, M, SF, KF, EL og RV) indstil-

ler lovforslaget til

vedtagelse

med de stillede ændringsfor-

slag.

mindretal

i udvalget (DD, LA, DF og ALT) indstiller

lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet

vil stemme for de stillede ændringsforslag.

andet

mindretal i udvalget (NB) vil ved 3. behandling

redegøre for sin stilling til lovforslaget. Mindretallet vil ved

2. behandling af lovforslaget redegøre for sin stilling til de

stillede ændringsforslag.

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og

Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke

medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme

med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-

gen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

4. Politiske bemærkninger

Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Alternativet

Liberal Alliances, Dansk Folkepartis og Alternativets

medlemmer af udvalget bemærker, at landets statsminister

i sin første nytårstale som politisk leder for Danmark den 1.

januar 2020 varslede, at der er forældre, der får for mange

chancer, og at flere børn derfor skal tvangsfjernes fra deres

familie i fremtiden. Dermed lagde statsministeren grundste-

nen til, at vi her 3 år senere står med lovforslaget til barnets

lov, hvor statsministerens ambition om flere tvangsfjernelser

er en central del. LA, DF og ALT var en del af aftalen

»Børnene Først«, som ligger til grund for lovforslaget, men

LA, DF og ALT kan oven på det sidste års afdækning af

kommuners lovbrud på området, kritiske høringssvar og en

lukket eksperthøring, som rejste alvorlige spørgsmål og hård

kritik, ikke længere se sig selv i aftalen. Partierne har ople-

vet processen og udvalgsbehandlingen af barnets lov som

værende utrolig lukket, hård i retorikken og en kende ude-

mokratisk. Partierne har desuden fundet det bekymrende, at

social- og boligministeren i Folketingssalen har anvendt tal

som argumentation for at fjerne flere børn, der senere viste

sig at indeholde en »formidlingsmæssig fejl«.

LA, DF og ALT mener, at barnets lov forringer børnenes

og forældrenes retssikkerhed, og patierne bekymrer sig lige-

ledes for, om loven i sine mest vidtgående passager risikerer

at kompromittere menneskerettighederne. LA, DF og ALT

mener, at udsatte børn og familier er bedre stillet med den

nuværende lovgivning, og at problemet i virkeligheden har

været, at kommunerne ikke overholder den nuværende lov-

givning. I stedet for at skabe incitamenter, der løser den

problematik, fjerner man med barnets lov i stedet dele af

den lovgivning, som kommunerne i forvejen ikke kan finde

ud af at overholde. Med barnets lov giver man ligeledes

kommunerne friere rammer for at bruge anbringelse som

forebyggende indsats. Samtidig gør man i større grad sags-

behandlere og socialrådgivere til gidsler, da de skal hånd-

tere sagerne hurtigere og bruge og vægte de socialfaglige

AX028927

L 94 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: Betænkning afgivet den 30. maj 2023

kompetencer mindre. Dette mener LA, DF og ALT ikke

er til børnenes bedste. Barnets lov giver børnene en række

nye rettigheder, som dog ikke kan påklages. Dette kan kun

skyldes manglende finansiering, og at man fokuserer mere

på populistiske budskaber end på egentlige rettigheder med

klageadgang, som jo sikrer børns og familiers retssikkerhed.

LA, DF og ALT mener, at regeringen og de øvrige af-

talepartier er kørt ud på et ideologisk sidespor, hvor man

ikke levner plads til at stoppe op og ændre sin holdning,

end ikke i lyset af nye væsentlige oplysninger, som har

enorm betydning for den lov, man her er ved at vedtage. For

det må aldrig blive et krav i sig selv, at et vist antal børn

absolut skal tvangsfjernes. Det vigtige er, at de rigtige børn

tvangsfjernes. LA, DF og Alternativet stemmer derfor ikke

for barnets lov.

Socialistisk Folkeparti

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget konsta-

terer, at der med lovforslagene L 93 og L 94 udmøntes

dele af den politiske aftale »Børnene Først«, som blev ind-

gået af en bred politisk kreds i maj 2021. SF er en del

af aftalen bag »Børnene Først«, hvor partiet har haft fokus

på afsættelse af midler til forebyggelse, udbredelse af fami-

liehuse, etablering af børnebaser, styrkelse af kvaliteten i

sagsbehandlingen ved at sikre to socialrådgivere i de svære

sager, en ny børne- og familierådgiveruddannelse til at styr-

ke sagsbehandlernes kompetencer, forbedring af kvaliteten

i anbringelserne og et bedre og mere rettighedsbaseret efter-

værn. Kommunerne og regionerne er således nu i gang med

at styrke den tidlige forebyggende indsats med familiehuse

for småbørnsfamilier, jf. besvarelsen af spørgsmål 39. Der

er endvidere nedsat en arbejdsgruppe til at se på vilkårene

i plejefamilier og en arbejdsgruppe, der ser på en model

for en ny børne- og familierådgiveruddannelse, ligesom

der er lagt op til drøftelser om efterværn og kvaliteten i

anbringelserne på døgninstitutioner og opholdssteder. Drøf-

telserne om efterværn og kvalitet i anbringelserne er dog

udestående, og SF opfordrer på det kraftigste ministeren

til hurtigst muligt at indkalde til disse drøftelser og til at

planlægge drøftelser på baggrund af afrapporteringen i de

nedsatte arbejdsgrupper. SF henviser til, at forhandlingerne

efter planen i aftalen burde være påbegyndt på nuværende

tidspunkt.

SF konstaterer samtidig, at behandlingen af lovforslage-

ne L 93 og L 94 har været kompleks. SF understreger, at

det er positivt, at børn og unge får flere rettigheder, og at

bestemmelsen om to socialrådgivere på svære sager udmøn-

tes. SF er endvidere positive over for, at man i aftalekredsen

er enig om at fremsætte et ændringsforslag om at udvide

bestemmelsen om hjælp til børn i misbrugsramte familier,

så den også skal gælde børn i voldsramte familier. SF er

desuden positive over for, at man i aftalekredsen er enig

om et ændringsforslag vedrørende tvangsbortadoption før

fødslen, således at det indskærpes, at en afgørelse om at

frigive et barn til adoption uden samtykke kun kan træffes,

når der i helt ekstraordinære tilfælde er grundlag herfor. SF

understreger, at det er helt afgørende at følge udviklingen

på området tæt, da flere organisationer har udtrykt kritik af

bestemmelsen i deres høringssvar.

SF understreger i forlængelse heraf, at det ligeledes er

vigtigt at følge udviklingen i forhold til de øvrige bestem-

melser om tvangsbortadoption, herunder i forhold til barnets

eget samtykke, i forhold til VISO’s kommende rolle, i for-

hold til bortadopterede unges mulighed for at have kontakt

med deres øvrige biologiske familie såsom søskende eller

bedsteforældre, jf. spørgsmål 7, og i forhold til L 93 § 69,

stk. 1, nr. 1, hvoraf det fremgår, at kommunerne også skal

overveje adoption ved anbringelser med samtykke efter den

foreslåede bestemmelse i lovens § 46. SF har spurgt til sidst-

nævnte bestemmelse, idet det af aftaleteksten i »Børnene

Først« alene fremgår, at kommunerne skal have pligt til lø-

bende at overveje, om adoption er den bedste løsning i sager

om anbringelse uden samtykke, i forbindelse med at anbrin-

gelsen skal genbehandles. SF understreger, jf. besvarelsen

af spørgsmål 32-34, at der med § 69, stk. 1, nr. 1, er tale

om videreførelse af gældende ret og ikke en udvidelse af

kommunernes pligt til at overveje bortadoption ved frivillige

anbringelser, hvilket således heller ikke følger af aftalen

»Børnene Først«.

SF understreger endvidere, at det i det hele taget er afgø-

rende at følge implementeringen af og den praktiske brug

af lovgivningen uhyre tæt, herunder konsekvenserne af de

generelt færre tidsfrister og indholdskrav. Det gælder særlig

inddragelsen af barnet eller den unge. Det er afgørende, at

man i praksis sikrer, at barnet eller den unge er bekendt med

sine rettigheder, herunder også retten til en bisidder, og at

inddragelsen og informationen om rettigheder reelt foregår

i øjenhøjde. Det gælder ligeledes børn og unges mulighed

for let at kunne komme i kontakt med kommunen, herunder

uden for almindelig arbejdstid, jf. besvarelsen af spørgsmål

41. SF påpeger, at det desuden er vigtigt, at anbragte børn og

unge også inddrages og lyttes til, såfremt de anmoder om,

at en anbringelse afbrydes eller skiftes, eller anmoder de

om mere samvær med forældrene på samme måde, som de

kan anmode om at blive anbragt eller at få begrænset eller

suspenderet samværet med forældrene.

SF påpeger, at det ligeledes er afgørende at følge op på

forældresamarbejdet og brugen af forældrehandleplaner, jf.

besvarelsen af spørgsmål 36, at disse altid bør vedlægges i

sager om anbringelser uden samtykke, og at det endvidere

fremgår eksplicit af aftalen »Børnene Først«, at »Aftalepar-

tierne bemærker, at forældrehandleplanerne også er vigtige

i ikke-obligatoriske sager«, ligesom det fremgår af L 93

i § 103, stk. 4, om samvær og kontakt med forældre og

netværk under anbringelsen, at kommunen under hensyn til

barnets og den unges bedste skal understøtte, at forældrene

kan spille en positiv rolle i barnets eller den unges liv, jf.

besvarelsen af spørgsmål 14. SF opfordrer endvidere kraftigt

til, at der følges op på, og at det sikres, at forældre, som får

anbragt eller bortadopteret et barn uden samtykke, får den

fornødne støtte.

SF konstaterer, at der har været en række bekymringer fra

flere organisationer, i forhold til hvorvidt der i kommunerne

tages tilstrækkelig højde for, at mistrivsel og skolevægring

kan skyldes eksempelvis adhd eller autisme. Det bør derfor

L 94 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: Betænkning afgivet den 30. maj 2023

følges, om lovgivningen medfører, at de rigtige støttebehov

afdækkes, således at støtten ydes og at lovgivningen ikke får

utilsigtede konsekvenser.

SF noterer endvidere, at det fremgår, at kommunerne kan

kommunikere digitalt, herunder via sms, med børnene og de

unge, men at brugen af digitale platforme i sagsbehandlin-

gen og forhold vedrørende GDPR ikke er særskilt reguleret

i barnets lov, jf. besvarelsen af spørgsmål 50 og 51. SF

opfordrer derfor kraftigt ministeren og KL til konkret at gå

i dialog med Datatilsynet om det digitale spor, og at det

sikres, at databeskyttelsesreglerne overholdes.

SF understreger, at de i betænkningsteksten nævnte om-

råder både bør følges løbende i aftalekredsen og indgå i

vejledningen til og evalueringen af barnets lov. SF opfordrer

i forlængelse heraf kraftigt til, at det i forbindelse med

evalueringen af barnets lov drøftes at udarbejde en ændret

formålsparagraf i barnets lov med mere fokus på omsorg

og forventninger til omgivelserne i anbragtes børns børneliv,

eksempelvis med inspiration i Norges Barnevernslov, hvor

der står følgende: »Loven skal sikre at barn og unge som

lever under forhold som kan skade deres helse og utvikling,

får nødvendig hjelp, omsorg og beskyttelse til rett tid. Loven

skal bidra til at barn og unge møtes med trygghet, kjærlighet

og forståelse og at alle barn og unge får gode og trygge

oppvekstvilkår«.

Med disse bemærkninger kan SF støtte lovforslagene L

93 og L 94.

Danmarksdemokraterne

Danmarksdemokraternes medlemmer af udvalget noterer

sig, at lovforslaget, der skal udmønte aftalen »Børnene

Først«, bygger på gode intentioner, som DD bakker op

om, men partierne er i tvivl om, hvordan intentionerne vil

udmønte sig i praksis, når loven implementeres, og om lov-

forslaget fremover vil bidrage til et bedre børne- og ungeliv.

DD bemærker samtidig, at partiet ikke deler regeringens

intention om, at flere børn og unge skal anbringes eller

bortadopteres, for det må ikke handle om antal. DD henviser

i den henseende til statsministerens nytårstale i 2020.

DD ønsker bedre anbringelser, hvor der er et større fokus

på kvaliteten, end tilfældet er i dag.

Når man fra systemets side tyer til indgreb i en familie,

som kan være helt nødvendige for at beskytte børn og unge,

skal der være styr på retssikkerheden, og det skal sikres, at

børnene og de unge bliver anbragt til noget bedre end det, de

kommer fra. I dag er det desværre ofte sådan, at dette ikke

sker i praksis.

Med dette lovforslag lægges der op til, at børn og unge

under 18 år skal ses som selvstændige individer. Lovforsla-

get skal sikre, at børns og unges retssikkerhed prioriteres, at

børn og unge får flere rettigheder og bliver hørt og inddraget

i de beslutninger, der vedrører deres eget liv. I den forbindel-

se bemærker DD, at det allerede i dag er sådan, at børn

og unge skal inddrages og høres. Der henvises til »Barnets

Reform«, som blev gennemført i 2011.

I den forbindelse noterer DD sig også de mange hørings-

svar, der er kommet forud for behandlingen af forslag til

barnets lov, bl.a. fra Justitia, der påpeger, at det er positivt,

at børn får flere rettigheder, at barnets og den unges stemme

tillægges mere vægt, men at barnets ret til f.eks. at fremsæt-

te ønsker og anmodninger allerede indgår i myndighedernes

sagsbehandling i dag. Udfordringen er, at børnene ofte ikke

inddrages i praksis, jf. f.eks. undersøgelsen »Svigt af børn

i Danmark« fra Børns Vilkår og Tryg Fonden 2022, hvor

hvert andet barn i alderen 11-17 år svarer, at de ikke tages

med på råd i forhold til valg af f.eks. anbringelsessted.

I den forbindelse finder DD, at der bør være øget fokus

på familieanbringelser og netværksanbringelser. Inden man

foretager en anbringelse eller adoption, bør netværkets og

barnets relationer afdækkes med mulighed for, at barnet kan

anbringes hos nære relationer.

Det er bekymrende, at dette med lovforslaget blot er en

overvejelse, kommunen kan gøre sig. Der henvises til lov-

forslagets § 8, stk. 3, hvoraf det fremgår at kommunen skal

overveje, »hvordan der kan ske en systematisk inddragelse

af barnets familie og netværk«. Det er uforpligtende for

kommunen, og der bør sikres en bedre inddragelse af foræl-

drene og netværket svarende til ordlyden i lovforslagets § 8,

stk. 1, om inddragelse af børnene.

DD konstaterer også, at der er ændret en række bestem-

melser i lovgivningen fra »skal« til »kan«, som DD ikke

oplever som værende i overensstemmelse med intentionen

bag den politiske aftale »Børnene Først«, jf. svar på spørgs-

mål nr. 16.

DD noterer sig og deler desuden den bekymring, der rej-

ses af adskillige høringsparter, om muligheden for at træffe

beslutning om bortadoptioner og tvangsanbringelser op til

3 måneder før termin. Det er problematisk af flere årsager,

dels fordi forældrene ikke får en chance for at bevise deres

forældreevne, dels fordi det kan medføre, at moderen ople-

ver øget stress under graviditeten, hvilket i sig selv kan

skade barnet. Endelig kan kommunerne opleve det som et

økonomisk incitament at bortadoptere et barn fra fødslen,

fordi det i modsætning til forebyggende indsatser eller en

anbringelse er billigere for kommunen. Vi har desværre tid-

ligere set eksempler på, at økonomi risikerer at trumfe fag-

lighed og barnets behov, jf. f.eks. artiklen »Kommune sætter

turbo på tvangsadoptioner«, www.dr.dk, den 19. december

2018.

DD ser med bekymring på muligheden for at træffe be-

slutning om bortadoptioner og tvangsanbringelser før føds-

len i lyset af de mange eksempler på fejl og lovbrud i

anbringelsessager, vi har været vidne til de senere år, hvor

børn er blevet fjernet på et fejlagtigt grundlag, og hvor kom-

munerne ikke har levet op til de lovfastsatte krav i forhold

til faglig udredning, inddragelse, valg af indsats og opfølg-

ning, jf. f.eks. »Børnesagsbarometret 2022«.

DD mener, at der fremfor et fokus på at øge tvangsan-

bringelser og bortadoptioner først og fremmest bør være

fokus på at iværksætte den rette hjælp og støtte til familierne

og sikre kvaliteten i de forebyggende indsatser. Når en an-

bringelse er aktuel, skal vi som samfund sørge for, at det er

de rette børn, der bliver anbragt, at det er på et dokumenteret

og oplyst grundlag, og at anbringelsen bidrager til et bedre

børneliv. Det er vi ikke gode nok til i dag, jf. f.eks. undersø-

gelser fra De Anbragtes Vilkår, hvor omtrent halvdelen af

L 94 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: Betænkning afgivet den 30. maj 2023

de adspurgte medlemmer svarer, at de ikke blev anbragt til

noget bedre, jf. artiklen »Vi skal være sikre på, at fjernede

børn bliver anbragt til noget bedre«, www.berlingske.dk,

den 13. februar 2023.

I den forbindelse bemærker DD, at loven bør forpligte

kommunen til rent faktisk at inddrage og undersøge netvær-

ket og ikke blot at overveje netværket, som det fremgår af

lovforslagets nuværende ordlyd og bestemmelser. Det bør

f.eks. ske forud for en beslutning om anbringelse uden for

hjemmet. Ofte kan det resultere i bedre løsninger for bar-

net. I dag er det desværre sådan, at netværket ofte heller

ikke bliver inddraget. Der er altså behov for at kvalitetssikre

de tidlige, forebyggende indsatser.

Det er samtidig DD�½s holdning, at børn fortsat skal have

ret til at kende deres biologiske ophav, og DD mener i den

forbindelse, at det er uhensigtsmæssigt, at et barn på ned til

10 år kan anmode om at blive anbragt uden for hjemmet,

men at barnet skal være 15 år, før kommunen er forpligtet

til at behandle en anmodning om hjemgivelse af barnet, hvis

det er barnets ønske.

DD bemærker desuden, at hele efterværnsindsatsen sam-

men med plejefamilieområdet er en mangel i lovforslaget og

opfordrer regeringen til at indkalde til drøftelser herom.

I DD anerkender vi, at der er børn, som ikke kan eller

skal bo hjemme. Men vi må ikke risikere, at der bliver an-

bragt børn, som ikke skulle have været det. Det skal sikres,

at anbringelser uden for hjemmet fører til et bedre børne-

liv. Det er DD ikke overbeviste om vil være resultatet af

barnets lov. Derudover er det DD�½s opfattelse, at regeringen

ikke har været lydhør over for de mange bekymringer, der er

rejst i de indkomne høringssvar til barnets lov.

DD er også bekymret for, om loven er opmærksom nok

på børn med specielle behov og funktionsnedsættelser, og

DD henviser i den forbindelse til Danske Handicaporganisa-

tioners høringssvar.

DD er ikke på noget tidspunkt blevet inddraget eller hørt

i forbindelse med loven eller i processen trods ministerens

besvarelse af spørgsmål 19 og kan på den baggrund hverken

støtte lovforslaget om barnets lov og følgelovforslaget.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

social- og boligministeren,

tiltrådt af

udvalget:

Til § 1

I den under

nr. 37

foreslåede affattelse af

§ 176, stk. 2,

ændres »§ 198, stk. 2,« til: »§ 198, stk. 1 og 2,«.

[Lovteknisk ændring]

Til § 3

I den under

nr. 9

foreslåede

§ 5 b

ændres i

stk. 1, nr. 1,

»§§ 5 og 5 a« til: »§ 5, stk. 1, og § 5 a«.

[Præcisering]

Til § 4

I det under

nr. 2

foreslåede

§ 9, stk. 3, 2. pkt.,

ændres

»særlige« til: »ekstraordinære«.

[Præcisering af anvendelsesområdet]

Til § 52

stk. 1

ændres »1. oktober 2023« til: »1. januar 2024«.

[Udskydelse af lovens ikrafttrædelsestidspunkt med 3 måne-

der]

stk. 9

ændres »arbejdsevne« til: »funktionsevne«.

[Rettelse af fejl]

Bemærkninger

Til nr. 1

§ 176 i lov om social service (serviceloven) vedrører

statsrefusion i særlig dyre enkeltsager. Med lovforslagets

§ 1, nr. 37, foreslås § 176, stk. 2, affattet således, at det

fremgår af bestemmelsen, at i udgifterne, der kan søges

statsrefusion for efter § 176, stk. 1, indgår kommunens

udgifter til efterværn efter §§ 114 og 120 i det samtidig

fremsatte forslag til barnets lov, medmindre kommunen har

anmodet om refusion for udgifterne efter § 198, stk. 2, i

det samtidig fremsatte forslag til barnets lov. Henvisningen

til § 198, stk. 2, i det samtidig fremsatte forslag til barnets

lov har til formål at sikre, at kommunen ikke kan opnå

statsrefusion for de samme udgifter efter både serviceloven

og det samtidig fremsatte forslag til barnets lov. Der bør dog

rettelig henvises til både § 198, stk. 1, og 2, i det samtidig

fremsatte forslag til barnets lov. Den manglende henvisning

til § 198, stk. 1, i det samtidig fremsatte forslag til barnets

lov foreslås rettet med ændringsforslaget. Den foreslåede

ændring er således af teknisk karakter.

Til nr. 2

Med § 3, nr. 9, foreslås i lov om socialtilsyn indsat en ny

bestemmelse vedrørende en fasttrackordning for godkendel-

se af plejefamilier. Med den foreslåede bestemmelse i § 5 b,

stk. 1, nr. 1-4, foreslås en række betingelser for, at ordningen

kan finde anvendelse. I § 5 b, stk. 1, nr. 1, er det således en

af betingelserne, at barnet eller den unge er anbragt uden for

hjemmet ved en afgørelse truffet efter § 143, stk. 1, i barnets

lov i en plejefamilie, jf. § 12, stk. 3, i barnets lov, der ikke

er godkendt af socialtilsynet efter §§ 5 og 5 a. Henvisningen

til, at plejefamilien ikke er godkendt af socialtilsynet, burde

rettelig være til § 5, stk. 1, og § 5 a. Denne fejl foreslås ret-

tet med ændringslaget. Den foreslåede ændring har således

karakter af en præcisering.

Til nr. 3

Det foreslås, at den foreslåede bestemmelse i § 9, stk.

3, 2. pkt., i adoptionsloven om muligheden for at frigive

et barn til adoption uden samtykke inden fødslen ændres,

således at det er en betingelse for at anvende bestemmelsen,

at der i den konkrete sag er tale om et helt ekstraordinært

tilfælde.

L 94 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: Betænkning afgivet den 30. maj 2023

Med den foreslåede ændring understreges det, at en afgø-

relse om adoption uden samtykke inden fødslen er en yderst

indgribende afgørelse, der kun kan træffes i situationer, hvor

der er tale om forhold, der er yderligere skærpede i forhold

til de gældende betingelser for adoption uden samtykke i

lovens § 9, stk. 3. Samtidig afspejler ændringen sprogbrugen

i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis i

sager om adoption uden samtykke.

Den foreslåede ændring præciserer, at det i de omhandle-

de situationer ikke er tilstrækkeligt, at de gældende betingel-

ser i § 9, stk. 3, er opfyldt, men at der vil skulle være tale

om helt ekstraordinære tilfælde.

Sådanne helt ekstraordinære tilfælde vil eksempelvis

kunne foreligge i situationer, hvor forældrene inden for de

seneste få år tidligere har fået bortadopteret et barn uden

samtykke efter § 9, stk. 3, i adoptionsloven under henvis-

ning til, at de varigt vil være ude af stand til at varetage om-

sorgen for barnet. Når der skal tages stilling til bortadoption

uden samtykke af det barn, som forældrene nu venter, vil der

således allerede være foretaget en omhyggelig forældrekom-

petenceundersøgelse, der har sandsynliggjort, at de varigt er

uden forældreevne. Den undersøgelse vil skulle suppleres

af en aktuel forældrekompetenceundersøgelse. Dermed vil

afgørelsen om adoption inden fødslen blive truffet på grund-

lag af flere undersøgelser, der samlet set dækker et længere

tidsinterval og således både konsoliderer og aktualiserer en

vurdering af, at forældrene varigt er uden forældreevne.

Der vil også kunne være tale om helt ekstraordinære

tilfælde i situationer, hvor forældrene har et barn, der er

blevet anbragt uden for hjemmet, og hvor forældrene vedva-

rende ikke har vist interesse i at have kontakt med barnet,

heller ikke selv om kommunen har arbejdet for at etablere

kontakten. I denne situation har forældrene over en længere

periode udvist mangel på forældreevne i et omfang, der

betyder, at der er formodning og nærliggende risiko for,

at dette også vil gøre sig gældende i forhold til det barn,

som forældrene nu har på vej. Understøttes dette af en ny

undersøgelse, der viser, at forældrene varigt vil være ude af

stand til at varetage omsorgen for barnet, er der tale om et

helt ekstraordinært tilfælde, hvorfor betingelserne for inden

fødslen at træffe afgørelse om at frigive barnet til adoption

uden samtykke er opfyldt.

Det skal understreges, at den omstændighed, at forældre-

ne tidligere har fået bortadopteret et barn, eller at de har et

anbragt barn, som de ikke har kontakt med, ikke på nogen

måde kan danne selvstændigt grundlag for, at der træffes

afgørelse om frigivelse til adoption af det barn, som de nu

venter.

Er der tale om forældrenes første barn, vil kravet om, at

der skal være tale om et helt ekstraordinært tilfælde, eksem-

pelvis være opfyldt, når det på grund af en ekspertvurdering

allerede inden fødslen er helt klart, at forældrene varigt vil

være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet, og at

der derfor ikke er behov for at vurdere relationen mellem

barnet og forældrene.

I de nævnte situationer vil afgørelsen om frigivelse af

barnet til adoption forudsætte, at adoptionen vil være den

bedste løsning for barnet, og der vil blive stillet meget store

krav til grundlaget for afgørelsen. Samtidig vil det skulle

sikres, at Danmarks forpligtelser i forhold til barnets bedste

og retten til familieliv efter FN�½s konvention om barnets ret-

tigheder og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

er overholdt.

Til nr. 4

Med lovforslagets § 52, stk. 1, foreslås det, at loven

træder i kraft den 1. oktober 2023, jf. dog § 52, stk. 2.

Med ændringsforslaget foreslås det, at ikrafttrædelses-

tidspunktet udskydes med 3 måneder, således at ikrafttræ-

delsesdatoen vil være den 1. januar 2024, jf. dog lovforsla-

gets § 52, stk. 2. Den foreslåede ændring er begrundet i,

at ikrafttrædelsestidspunktet for forslaget til barnets lov (L

93) med et ændringsforslag hertil foreslås udskudt til den 1.

januar 2024.

Til nr. 5

Med lovforslagets § 52, stk. 9, foreslås det, at ved admi-

nistrationen af § 13 f, stk. 12, nr. 3, § 32, § 68 a, stk. 4, 1.

pkt., § 69 j, stk. 11, 1. pkt., og § 75, stk. 4, i lov om aktiv

socialpolitik efter lovens ikrafttræden indgår udbetaling af

tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger

et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk

eller psykisk arbejdsevne eller indgribende kronisk eller

langvarig lidelse efter den hidtil gældende § 42 i lov om

social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. januar

2022.

Ved en fejl fremgår det af bestemmelsen, at der er tale

om et barn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psy-

kisk arbejdsevne. Der skulle rettelig stå betydelig og varigt

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Med ændringsfor-

slaget foreslås denne fejl rettet.

6. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 29. marts 2023 og var til

1. behandling den 14. april 2023. Lovforslaget blev efter 1.

behandling henvist til behandling i Socialudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring. Ministeren har ikke oversendt udkast til lov-

forslag til udvalget i forbindelse med høringen. Den 29.

marts 2023 sendte social- og boligministeren høringssvarene

og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 11 bilag på lovfor-

slaget.

L 94 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: Betænkning afgivet den 30. maj 2023

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige

henvendelser om lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 4 spørgsmål

til social- og boligministeren til skriftlig besvarelse, som

ministeren har besvaret.

Annette Lind (S) Birgitte Vind (S) Camilla Fabricius (S) Kasper Sand Kjær (S) Matilde Powers (S)

Rasmus Horn Langhoff (S) Maria Durhuus (S) Sara Emil Baaring (S) Anni Matthiesen (V) Peter Juel-Jensen (V)

Preben Bang Henriksen (V) Hans Andersen (V) Rosa Eriksen (M)

fmd.

Nanna W. Gotfredsen (M)

Karin Liltorp (M) Marlene Harpsøe (DD) Karina Adsbøl (DD) Katrine Daugaard (LA)

nfmd.

Alexander Ryle (LA)

Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Mette Abildgaard (KF) Kim Edberg Andersen (NB) Mette Thiesen (DF)

Theresa Berg Andersen (SF) Charlotte Broman Mølbæk (SF) Anne Valentina Berthelsen (SF) Peder Hvelplund (EL)

Lotte Rod (RV) Torsten Gejl (ALT)

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Moderaterne (M)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD)

Liberal Alliance (LA)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Enhedslisten (EL)

Radikale Venstre (RV)

Dansk Folkeparti (DF)

Alternativet (ALT)

Nye Borgerlige (NB)

Siumut (SIU)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)