L 94 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: 4. udkast til betænkning

Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
L 94 Bilag 11
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 94

Folketinget 2022-23 (2. samling)

Betænkning afgivet af Socialudvalget den 00. maj 2023

4. udkast

til

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område og forskellige andre love

(Ændringer som følge af barnets lov, initiativret for adopterede børn, adoption uden samtykke fra fødslen, samvær med børn på

kvindekrisecentre m.v. og fasttrack for godkendelse af plejefamilier m.v.)

[af social- og boligministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)]

1. Dispensation fra Folketingets forretningsorden

[Udvalget]

indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen

i Folketingets Forretningsordens § 13, stk. 1, således at 3.

behandling kan finde sted tidligere end 2 dage efter 2. be-

handling.

2. Ændringsforslag

Social- og boligministeren har stillet [5] ændringsforslag

til lovforslaget.

3. Indstillinger

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og

Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke

medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme

med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-

gen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

4. Politiske bemærkninger

Socialistisk Folkeparti

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget konstate-

rer, at med L 93 og L 94 udmøntes dele af den politiske afta-

le Børnene Først, som blev indgået af en bred politisk kreds

i maj 2021. SF er en del af aftalen bag Børnene Først, hvor

partiet har haft fokus på at afsætte midler til forebyggelse

og udbredelse af familiehuse og etablering af børnebaser,

på at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen ved at sikre to

socialrådgivere i de svære sager, på en ny børne- og fami-

lierådgiveruddannelse til at styrke sagsbehandlernes kompe-

tencer, på at forbedre kvaliteten i anbringelserne og på et

bedre og mere rettighedsbaseret efterværn. Kommunerne og

regionerne er således nu i gang med at styrke den tidlige

forebyggende indsats med familiehuse for småbørnsfamilier,

jf. besvarelsen af spørgsmål 39 (L 93). Der er endvidere

nedsat en arbejdsgruppe til at se på vilkårene i plejefamilier,

en arbejdsgruppe der ser på en model for en ny børne- og fa-

milierådgiveruddannelse, ligesom der er lagt op til drøftelser

om efterværn og om kvaliteten i anbringelserne på døgnin-

stitutioner og opholdssteder. Drøftelserne om efterværn og

kvalitet i anbringelserne er dog udestående, og SF opfordrer

på det kraftigste ministeren til hurtigst muligt at indkalde til

disse drøftelser samt til at planlægge drøftelser på baggrund

af afrapporteringen i de nedsatte arbejdsgrupper. SF henvi-

ser til, at forhandlingerne efter planen i aftalen burde være

påbegyndt.

SF konstaterer samtidig, at behandlingen af L 93 og L

94 har været kompleks. SF understreger, at det er positivt,

at børn og unge får en flere rettigheder, og at bestemmelsen

om to socialrådgivere på svære sager udmøntes. SF er end-

videre positive overfor, at man i aftalekredsen er enige om

at fremsætte et ændringsforslag om at udvide bestemmelsen

om hjælp til børn i misbrugsramte familier, så den også skal

gælde børn i voldsramte familier. SF er desuden positive

overfor, at der man i aftalekredsen er enige om et ændrings-

forslag vedrørende tvangsbortadoption før fødslen, således

at det indskærpes, at den foreslåede bestemmelse ændres

sådan, at en afgørelse om at frigive et barn til adoption

DokumentId

Journalnummer

L 94 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: 4. udkast til betænkning

uden samtykke kun kan træffes, når der i helt ekstraordinære

tilfælde er grundlag herfor. SF understreger, at det er helt

afgørende at følge udviklingen på området tæt, da flere

organisationer har udtrykt kritik af bestemmelsen i deres

høringssvar.

SF understreger i forlængelse heraf, at det ligeledes er

vigtigt at følge udviklingen i forhold til de øvrige bestem-

melser om tvangsbortadoption, herunder i forhold til barnets

eget samtykke, i forhold til VISO’s kommende rolle, i for-

hold til bortadopterede unges mulighed for at have kontakt

med deres øvrige biologiske familie som søskende eller bed-

steforældre, jf. spørgsmål 7 (L 93), samt i forhold til L 93

§ 69, stk. 1, nr. 1, hvor det fremgår, at kommunerne også

skal overveje adoption ved anbringelser med samtykke efter

den foreslåede bestemmelse i lovens § 46. SF har spurgt

til sidstnævnte bestemmelse, idet det af aftaleteksten om

Børnene Først alene fremgår, at kommunerne skal have pligt

til løbende at overveje, om adoption er den bedste løsning

i sager om anbringelse uden samtykke i forbindelse med, at

anbringelsen skal genbehandles. SF understreger, jf. besva-

relsen af spørgsmål 32-34 (L 93), at der med § 69, stk. 1,

nr. 1, er tale om videreførelse af gældende ret og ikke en

udvidelse af kommunernes pligt til at overveje bortadoption

ved frivillige anbringelser, hvilket således heller ikke følger

af aftalen Børnene Først.

SF understreger endvidere, at det i det hele taget er afgø-

rende at følge implementeringen af og den praktiske brug

af lovgivningen uhyre tæt, herunder konsekvenserne af de

generelle færre tidsfrister og indholdskrav. Det gælder end-

videre særligt også inddragelsen af barnet eller den unge,

og at det er afgørende, at man i praksis sikrer, at denne

er bekendt med sine rettigheder, herunder også retten til

en bisidder, og at inddragelsen og informationen om rettig-

heder reelt foregår i øjenhøjde. Det gælder ligeledes børn

og unges mulighed for let at kunne komme i kontakt med

kommunen, herunder uden for almindelig arbejdstid, jf. be-

svarelsen af spørgsmål 41 (L 93). SF påpeger, at det desuden

er vigtigt, at anbragte børn og unge også inddrages og lyttes

til, såfremt de anmoder om, at en anbringelse afbrydes eller

skiftes eller anmoder om mere samvær med forældrene, på

samme måde som de kan anmode om at blive anbragt, at

begrænse eller suspendere samværet med forældrene.

SF påpeger, at det ligeledes er afgørende at følge op

på forældresamarbejdet og brugen af forældrehandleplaner,

herunder jf. besvarelsen af spørgsmål 36 (L 93), at disse

altid bør vedlægges sager om anbringelser uden samtykke,

og at det endvidere fremgår eksplicit af aftalen om Børnene

Først, at »Aftalepartierne bemærker, at forældrehandlepla-

nerne også er vigtige i ikke-obligatoriske sager«, ligesom

det fremgår af L 93 § 103, stk. 4 om samvær og kontakt

med forældre og netværk under anbringelsen, at kommunen

under hensyn til barnets og den unges bedste skal understøt-

te, at forældrene kan spille en positiv rolle i barnets eller

den unges liv, jf. besvarelsen af spørgsmål 14 (L 93). SF

opfordrer endvidere kraftigt til, at der følges op på og sikres,

at forældre, som får anbragt eller bortadopteret et barn uden

samtykke, får den fornødne støtte.

SF konstaterer endvidere, at der har været en række be-

kymringer fra flere organisationer i forhold til, hvorvidt der

i kommunerne tages tilstrækkelig højde for, at mistrivsel og

skolevægring kan skyldes eksempelvis ADHD eller autisme,

og at det bør følges, at lovgivningen medfører, at de rigtige

støttebehov afdækkes, således at støtten ydes, og at lovgiv-

ningen ikke får utilsigtede konsekvenser.

SF noterer endvidere, at det fremgår, at kommunerne

kan kommunikere digitalt, herunder via SMS, med børnene

og de unge, men at brugen af digitale platforme i sagsbe-

handlingen og forhold vedrørende GDPR er ikke særskilt

reguleret i barnets lov, jf. besvarelsen af spørgsmål 50-51

(L 93). SF opfordrer derfor kraftigt ministeren og KL til at

gå i dialog med Datatilsynet konkret om det digitale spor,

således at det sikres, at databeskyttelsesreglerne overholdes.

SF understreger, at de i betænkningsteksten nævnte om-

råder både bør følges løbende i aftalekredsen og indgå i

vejledningen til og evalueringen af Barnets lov. SF opfor-

drer i forlængelse heraf kraftigt til, at det i forbindelse med

evalueringen af Barnets lov drøftes at udarbejde en ændret

formålsparagraf i Barnets lov med mere fokus på omsorg

og forventninger til omgivelserne i anbragtes børns børneliv

eksempelvis med inspiration i Norges Barnevernslov »Lo-

ven skal sikre at barn og unge som lever under forhold som

kan skade deres helse og utvikling, får nødvendig hjelp,

omsorg og beskyttelse til rett tid. Loven skal bidra til at barn

og unge møtes med trygghet, kjærlighet og forståelse og at

alle barn og unge får gode og trygge oppvekstvilkår«.

Med disse bemærkninger kan SF støtte lovforslagene L

93 og L 94.

Danmarksdemokraterne

Danmarksdemokraternes medlemmer af udvalget noterer

sig, at lovforslaget, der skal udmønte barnets lov, bygger på

nogle gode intentioner, som Danmarksdemokraterne bakker

op om, men DD er i tvivl om, hvordan den vil udmønte sig

i praksis, når loven implementeres, og om den fremover vil

bidrage til et bedre børne- og ungeliv.

DD bemærker samtidig, at partiet ikke deler regeringens

intention om, at flere børn og unge skal anbringes eller

bortadopteres, det må ikke handle om antal. Vi henviser i

den henseende til statsministerens nytårstale i 2020.

DD ønsker bedre anbringelser, hvor der er et større fokus

på kvaliteten, end tilfældet er i dag.

Når man fra systemets side tyer til indgreb i en familie,

som kan være helt nødvendigt for at beskytte børn og unge,

så skal der være styr på retssikkerheden, og det skal sikres,

at børnene og de unge bliver anbragt til noget bedre end det,

de kommer fra. I dag er det desværre ofte sådan, at dette

ikke sker i praksis.

Med dette lovforslag lægges der op til, at børn og unge

under 18 år skal ses som selvstændige individer. Lovforsla-

get skal sikre, at børns og unges retssikkerhed prioriteres, at

børn og unge får flere rettigheder og bliver hørt og inddraget

i de beslutninger, der vedrører deres eget liv.

I den forbindelse bemærker DD, at det allerede i dag er

sådan, at børn og unge skal inddrages og høres. Der henvi-

ses til Barnets reform som blev gennemført i 2011.

L 94 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: 4. udkast til betænkning

I den forbindelse noterer DD sig de mange høringssvar,

der er kommet forud for behandlingen af barnets lov, bl.a.

fra Justitia, der påpeger, at det er positivt, at børn får flere

rettigheder, at barnets og den unges stemme tillægges mere

vægt, men at barnets ret til f.eks. at fremsætte ønsker og

anmodninger allerede indgår i myndighedernes sagsbehand-

ling i dag. Udfordringen er, at børnene ofte ikke inddrages i

praksis, jf. f.eks. »Svigt af børn i Danmark« fra Børns Vilkår

og Tryg Fonden 2022, hvor hvert andet barn i alderen 11-17

år svarer, at de ikke tages med på råd i forhold til valg af

f.eks. anbringelsessted.

I den forbindelse finder DD, at der bør være øget fokus

på familieanbringelser og netværksanbringelser. Inden man

foretager en anbringelse eller adoption, bør netværkets og

barnets relationer afdækkes med mulighed for, at barnet kan

anbringes hos nære relationer.

Med lovforslaget er det bekymrende, at dette blot er en

overvejelse, kommunen kan gøre sig. Der henvises til lov-

forslagets § 8, stk. 3, hvoraf det fremgår af bestemmelsen,

at kommunen skal overveje, »hvordan

der kan ske en syste-

matisk inddragelse af barnets familie og netværk«.

Det er

uforpligtende for kommunen, og der bør sikres en bedre ind-

dragelse af forældrene og netværket, svarende til ordlyden i

lovforslagets § 8, stk. 1, om inddragelse af børnene.

DD konstaterer også, at der er ændret en række bestem-

melser i lovgivningen fra »skal« til »kan«, som vi i DD ikke

oplever som værende i overensstemmelse med intentionen

bag den politiske aftale om Børnene Først jf. svar på spørgs-

mål nr. 16 (L 93).

DD noterer sig og deler desuden den bekymring, der

rejses af adskillige høringsparter, om muligheden for at træf-

fe beslutning om bortadoptioner og tvangsanbringelser op

til 3 måneder før termin. Det er problematisk af flere årsa-

ger. Dels fordi forældrene ikke får en chance for at bevise

deres forældreevne, dels fordi det kan medføre, at moderen

oplever en øget stress under graviditeten, der i sig selv kan

skade barnet. ¬¬Endelig kan kommunerne opleve det som

et økonomisk incitament at bortadoptere et barn fra fødslen,

fordi det i modsætning til forebyggende indsatser eller en

anbringelse er billigere for kommunen. Vi har desværre tid-

ligere set eksempler på, at økonomi risikerer at trumfe fag-

lighed og barnets behov, jf. f.eks. »Kommune sætter turbo

på tvangsadoptioner«, DR.dk, 19. december 2018.

DD ser med bekymring på muligheden for at træffe be-

slutning om bortadoptioner og tvangsanbringelser før føds-

len i lyset af de mange eksempler på fejl og lovbrud i

anbringelsessager, vi har været vidne til de senere år, hvor

børn er blevet fjernet på et fejlagtigt grundlag, og hvor kom-

munerne ikke har levet op til de lovfastsatte krav i forhold

til faglig udredning, inddragelse, valg af indsats og opfølg-

ning, jf. f.eks. Børnesagsbarometret fra 2022.

DD mener, at der fremfor et fokus på at øge tvangsan-

bringelser og bortadoptioner, først og fremmest bør være

fokus på at iværksætte den rette hjælp og støtte til familierne

og sikre kvaliteten i de forebyggende indsatser. Når en an-

bringelse er aktuel, så skal vi som samfund sørge for, at det

er de rette børn, der bliver anbragt, og at det er på et doku-

menteret og oplyst grundlag, samt at anbringelsen bidrager

til et bedre børneliv. Det er vi ikke gode nok til i dag, jf.

f.eks. undersøgelser fra De Anbragtes Vilkår, hvor omtrent

halvdelen af de adspurgte medlemmer svarer, at de ikke blev

anbragt til noget bedre, jf. »Vi skal være sikre på, at fjernede

børn bliver anbragt til noget bedre«, Berlingske.dk, den 13.

februar 2023.

I den forbindelse bemærker DD, at loven bør forpligte

kommunen til rent faktisk at inddrage og undersøge netvær-

ket, og ikke blot at overveje netværket, som det fremgår

af lovforslagets nuværende ordlyd og bestemmelser. Det

bør f.eks. ske forud for en beslutning om anbringelse uden

for hjemmet. Ofte kan det resultere i bedre løsninger for

barnet. I dag er det desværre sådan, at netværket ofte heller

ikke bliver inddraget. Der er altså behov for at kvalitetssikre

de tidlige, forebyggende indsatser.

Det er samtidig DDs holdning, at børn fortsat skal have

ret til at kende sit biologiske ophav, og noterer i den forbin-

delse, at det er uhensigtsmæssigt, at et barn ned til 10 år

kan anmode om at blive anbragt uden for hjemmet, men at

barnet skal være 15 år, før kommunen er forpligtet til at

behandle en anmodning om hjemgivelse af barnet, hvis det

er barnets ønske.

DD bemærker desuden, at hele efterværnsindsatsen er en

mangel i lovforslaget sammen med plejefamilieområdet og

opfordrer regeringen til at indkalde til drøftelser herom.

I DD anerkender vi, at der er børn, som ikke kan eller

skal bo hjemme. Men vi må ikke risikere, at der bliver

anbragt børn, som ikke skulle have været det. Og det skal

sikres, at anbringelser uden for hjemmet fører til et bedre

børneliv. Det er vi i DD ikke overbeviste om vil være re-

sultatet af barnets lov. Derudover er det DDs opfattelse, at

regeringen ikke har været lydhør over for de mange bekym-

ringer, der er rejst i de indkomne høringssvar til barnets lov.

DD er også bekymret for, om loven er opmærksom nok

på børn med specielle behov og funktionsnedsættelser, DD

henviser til DH’s høringssvar.

DD er ikke på noget tidspunkt blevet inddraget eller

hørt i forbindelse med loven eller i processen, trods mini-

sterens besvarelse på spm. https://www.ft.dk/samling/20222/

lovforslag/L93/spm/19/svar/1956042/2704191/index.htm og

kan på den baggrund ikke støtte lovforslaget om barnets lov

samt følgeloven.

Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Alternativet

Liberal Alliances, Dansk Folkepartis og Alternativets

medlemmer af udvalget bemærker, at landets statsminister

i sin første nytårstale som politisk leder for Danmark 1.

januar 2020 varslede, at der er forældre, der får for mange

chancer, og at flere børn derfor skal tvangsfjernes fra deres

familie i fremtiden. Dermed lagde statsministeren grundste-

nen for, at vi her 3 år senere står med lovforslaget til barnets

lov, hvor statsministerens ambition om flere tvangsfjernelser

er en central del. Dansk Folkeparti, Alternativet og Liberal

Alliance var del af aftalen Børnene Først, som ligger til

grund for lovforslaget, men ALT, DF og LA kan ovenpå

det sidste års afdækning af kommuners lovbrud på området,

kritiske høringssvar, en lukket eksperthøring som rejste al-

vorlige spørgsmål og hård kritik, ikke længere se os selv i

L 94 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: 4. udkast til betænkning

aftalen. Vi har oplevet processen og udvalgsbehandlingen af

barnets lov som værende utrolig lukket, hård i retorikken og

en kende udemokratisk. Vi har desuden fundet det bekym-

rende, at social- og boligministeren i Folketingssalen har

anvendt tal, som argumentation for at fjerne flere børn, der

senere viste sig at indeholde en »formidlingsmæssig fejl«.

Alternativet, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance me-

ner, at barnets lov forringer børnenes og forældrenes rets-

sikkerhed, og vi bekymrer os ligeledes for, om loven i

sine mest vidtgående passager risikerer at kompromittere

menneskerettighederne. Dansk Folkeparti, Liberal Alliance

og Alternativet mener, at udsatte børn og familier er bedre

stillet med den nuværende lovgivning, og at problemet i vir-

keligheden har været, at kommunerne ikke overholder den

nuværende lovgivning. I stedet for at skabe incitamenter, der

forbedrer den problematik, fjerner man med barnets lov i

stedet dele af den lovgivning, som kommunerne i forvejen

ikke kan finde ud af at overholde. Med barnets lov giver

man ligeledes kommunerne friere rammer for at bruge an-

bringelse som forebyggende indsats. Samtidig gør man i

større grad sagsbehandlere og socialrådgivere til gidsler, da

de skal håndtere sagerne hurtigere samt bruge og vægte de

socialfaglige kompetencer mindre. Dette, mener vi i ALT,

DF og LA, ikke er til børnenes bedste. Barnets lov giver

børnene en række nye rettigheder, som dog ikke kan påkla-

ges. Dette kan kun skyldes manglende finansiering, samt

at man fokuserer mere på populistiske budskaber end på

egentlige rettigheder med klageadgang, som jo sikrer børns

og familiers retssikkerhed.

Alternativet, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti me-

ner, at regeringen og de øvrige aftalepartier er kørt ud på et

ideologisk sidespor, hvor man ikke levner plads til at stoppe

op og ændre sin holdning. End ikke i lyset af nye væsentlige

oplysninger, som har enorm betydning for den lov, man her

er ved at gennemføre. For det må aldrig blive et krav i sig

selv, at et vist antal børn absolut skal tvangsfjernes. Det

vigtige er, at de

rigtige

børn tvangsfjernes. Liberal Alliance,

Dansk Folkeparti og Alternativet stemmer derfor ikke for

barnets lov.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

social- og boligministeren,

tiltrådt af

<>:

Til § 1

I den under

nr. 37

foreslåede affattelse af

§ 176, stk. 2,

ændres »§ 198, stk. 2,« til: »§ 198, stk. 1 og 2,«.

[Lovteknisk ændring]

Til § 3

I den under

nr. 9

foreslåede

§ 5 b

ændres i

stk. 1, nr. 1,

»§§ 5 og 5 a« til: »§ 5, stk. 1, og § 5 a«.

[Præcisering]

Til § 4

I det under

nr. 2

foreslåede

§ 9, stk. 3, 2. pkt.,

ændres

»særlige« til: »ekstraordinære«.

[Præcisering af anvendelsesområdet]

Til § 52

stk. 1

ændres »1. oktober 2023« til: »1. januar 2024«.

[Udskydelse af lovens ikrafttrædelsestidspunkt med 3 måne-

der]

stk. 9

ændres »arbejdsevne« til: »funktionsevne«.

[Rettelse af fejl]

Bemærkninger

Til nr. 1

§ 176 i lov om social service (serviceloven) vedrører

statsrefusion i særligt dyre enkeltsager. Med lovforslagets

§ 1, nr. 37, foreslås § 176, stk. 2, affattet således, at det

fremgår af bestemmelsen, at i udgifterne, der kan søges

statsrefusion for efter § 176, stk. 1, indgår kommunens

udgifter til efterværn efter §§ 114 og 120 i det samtidig

fremsatte forslag til barnets lov, medmindre kommunen har

anmodet om refusion for udgifterne efter § 198, stk. 2, i

det samtidig fremsatte forslag til barnets lov. Henvisningen

til § 198, stk. 2, i det samtidig fremsatte forslag til barnets

lov har til formål at sikre, at kommunen ikke kan opnå

statsrefusion for de samme udgifter efter både serviceloven

og det samtidig fremsatte forslag til barnets lov. Der bør dog

retteligt henvises til både § 198, stk. 1 og 2, i det samtidig

fremsatte forslag til barnets lov. Den manglende henvisning

til § 198, stk. 1, i det samtidig fremsatte forslag til barnets

lov foreslås rettet med ændringsforslaget. Den foreslåede

ændring er således af teknisk karakter.

Til nr. 2

Med § 3, nr. 9, foreslås i lov om socialtilsyn indsat en

ny bestemmelse vedrørende en fast track-ordning for god-

kendelse af plejefamilier. Med den foreslåede bestemmelse

i § 5 b, stk. 1, nr. 1-4, foreslås en række betingelser for at

ordningen kan finde anvendelse. Af § 5 b, stk. 1, nr. 1, er

det således en af betingelserne, at barnet eller den unge er

anbragt uden for hjemmet ved en afgørelse truffet efter §

143, stk. 1, i barnets lov i en plejefamilie, jf. § 12, stk. 3, i

barnets lov, der ikke er godkendt af socialtilsynet efter §§ 5

og 5 a. Henvisningen til, at plejefamilien ikke er godkendt

af socialtilsynet burde rettelig være til § 5, stk. 1, og § 5

a. Denne fejl foreslås rettet med ændringslaget. Den foreslå-

ede ændring har således karakter af en præcisering.

Til nr. 3

Det foreslås, at den foreslåede bestemmelse i § 9, stk.

3, 2. pkt., i adoptionsloven om muligheden for at frigive

et barn til adoption uden samtykke inden fødslen ændres

således, at det er en betingelse for at anvende bestemmelsen,

at der i den konkrete sag er tale om et helt ekstraordinært

tilfælde.

L 94 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: 4. udkast til betænkning

Med den foreslåede ændring understreges det, at en afgø-

relse om adoption uden samtykke inden fødslen er en yderst

indgribende afgørelse, der kun kan træffes i situationer, hvor

der er tale om forhold, der er yderligere skærpede i forhold

til de gældende betingelser for adoption uden samtykke i

lovens § 9, stk. 3. Samtidig afspejler ændringen sprogbrugen

i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis i

sager om adoption uden samtykke.

Den foreslåede ændring præciserer, at det i de omhandle-

de situationer ikke er tilstrækkeligt, at de gældende betingel-

ser i § 9, stk. 3, er opfyldt, men at der vil skulle være tale

om helt ekstraordinære tilfælde.

Sådanne helt ekstraordinære tilfælde vil eksempelvis

kunne foreligge i situationer, hvor forældrene inden for de

seneste få år tidligere har fået bortadopteret et barn uden

samtykke efter § 9, stk. 3, i adoptionsloven under henvis-

ning til, at de varigt vil være ude af stand til at varetage om-

sorgen for barnet. Når der skal tages stilling til bortadoption

uden samtykke af det barn, som forældrene nu venter, vil der

således allerede være foretaget en omhyggelig forældrekom-

petenceundersøgelse, der har sandsynliggjort, at de varigt er

uden forældreevne. Den undersøgelse vil skulle suppleres

af en aktuel forældrekompetenceundersøgelse. Dermed vil

afgørelsen om adoption inden fødslen blive truffet på grund-

lag af flere undersøgelser, der samlet set dækker et længe-

re tidsinterval og således både konsoliderer og aktualiserer

vurdering af, at forældrene varigt er uden forældreevne.

Der vil også kunne være tale om helt ekstraordinære

tilfælde i situationer, hvor forældrene har et barn, der er

blevet anbragt uden for hjemmet, og hvor forældrene vedva-

rende ikke har vist interesse i at have kontakt med barnet,

heller ikke selvom kommunen har arbejdet for at etablere

kontakten. I denne situation har forældrene over en længere

periode udvist mangel på forældreevne i et omfang, der

betyder, at der er formodning og nærliggende risiko for,

at dette også vil gøre sig gældende i forhold til det barn,

som forældrene nu har på vej. Understøttes dette af en ny

undersøgelse, der viser, at forældrene varigt vil være ude af

stand til at varetage omsorgen for barnet, er der tale om et

helt ekstraordinært tilfælde, hvorfor betingelserne for inden

fødslen at træffe afgørelse om at frigive barnet til adoption

uden samtykke er opfyldt.

Det skal understreges, at den omstændighed, at forældre-

ne tidligere har fået bortadopteret et barn, eller at de har et

anbragt barn, som de ikke har kontakt med, ikke på nogen

måde kan danne selvstændigt grundlag for, at der træffes

afgørelse om frigivelse til adoption af det barn, som de nu

venter.

Er der tale om forældrenes første barn, vil kravet om, at

der skal være tale om et helt ekstraordinært tilfælde, eksem-

pelvis være opfyldt, når det på grund af en ekspertvurdering

allerede inden fødslen er helt klart, at forældrene varigt vil

være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet, og at

der derfor ikke er behov for at vurdere relationen mellem

barnet og forældrene.

I de nævnte situationer vil afgørelsen om frigivelse af

barnet til adoption forudsætte, at adoptionen vil være den

bedste løsning for barnet, og der vil blive stillet meget store

krav til grundlaget for afgørelsen. Samtidigt vil det skulle

sikres, at Danmarks forpligtelser i forhold til barnets bedste

og retten til familieliv efter FN�½s konvention om barnets ret-

tigheder og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

er overholdt.

Til nr. 4

Med lovforslagets § 52, stk. 1, foreslås, at loven træder i

kraft den 1. oktober 2023, jf. dog § 52, stk. 2.

Med ændringsforslaget foreslås, at ikrafttrædelsestids-

punktet udskydes med tre måneder, således at ikrafttrædel-

sesdatoen vil være den 1. januar 2024, jf. dog lovforslagets

§ 52, stk. 2. Den foreslåede ændring er begrundet i, at ikraft-

trædelsestidspunktet for forslaget til barnets lov (L 93) med

et ændringsforslag hertil foreslås udskudt til den 1. januar

2024.

Til nr. 5

Med lovforslagets § 52, stk. 9, foreslås, at ved admini-

strationen af § 13 f, stk. 12, nr. 3, § 32, § 68 a, stk. 4,

1. pkt., § 69 j, 11, 1. pkt., og § 75, stk. 4, i lov om aktiv

socialpolitik efter lovens ikrafttræden indgår udbetaling af

tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger

et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk

eller psykisk arbejdsevne eller indgribende kronisk eller

langvarig lidelse efter den hidtil gældende § 42 i lov om

social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. januar

2022.

Ved en fejl fremgår det af bestemmelsen, at der er tale

om et barn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psy-

kisk arbejdsevne. Der skulle rettelig stå betydelig og varigt

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Med ændringsfor-

slaget foreslås denne fejl rettet.

6. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 29. marts 2023 og var til

1. behandling den 14. april 2023. Lovforslaget blev efter 1.

behandling henvist til behandling i Socialudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i [5] møder.

Høringssvar

[Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring. Ministeren har ikke oversendt udkast til lov-

forslag til udvalget i forbindelse med høringen. ] Den 29.

marts 2023 sendte social- og boligministeren høringssvarene

og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt [10] bilag på lovfor-

slaget.

L 94 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: 4. udkast til betænkning

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget [2] skriftlig

henvendelse om lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet [4] spørgsmål

til social- og boligministeren til skriftlig besvarelse, som

ministeren har besvaret.

Annette Lind (S) Birgitte Vind (S) Camilla Fabricius (S) Kasper Sand Kjær (S) Matilde Powers (S)

Rasmus Horn Langhoff (S) Maria Durhuus (S) Sara Emil Baaring (S) Anni Matthiesen (V) Peter Juel-Jensen (V)

Preben Bang Henriksen (V) Hans Andersen (V) Rosa Eriksen (M)

fmd.

Nanna W. Gotfredsen (M)

Karin Liltorp (M) Marlene Harpsøe (DD) Karina Adsbøl (DD) Katrine Daugaard (LA)

nfmd.

Alexander Ryle (LA)

Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Mette Abildgaard (KF) Kim Edberg Andersen (NB) Mette Thiesen (DF)

Theresa Berg Andersen (SF) Charlotte Broman Mølbæk (SF) Anne Valentina Berthelsen (SF) Peder Hvelplund (EL)

Lotte Rod (RV) Torsten Gejl (ALT)

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Moderaterne (M)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD)

Liberal Alliance (LA)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Enhedslisten (EL)

Radikale Venstre (RV)

Dansk Folkeparti (DF)

Alternativet (ALT)

Nye Borgerlige (NB)

Siumut (SIU)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)