Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
L 94 Bilag 1
Offentligt
2683960_0001.png
Enhed
Jura og International
Sagsbehandler
Maria Schultz
Koordineret med
Sagsnr.
2021 - 6322
Doknr.
449395
Dato
24-08-2022
Høringsnotat
Høringsnotat til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love
(Ændringer som følge af barnets lov, initiativret for adopterede børn, adoption
uden samtykke fra fødslen, samvær med børn på kvindekrisecentre m.v. og
fast-track for godkendelse af plejefamilier m.v.)
1. Hørte myndigheder og organisationer
Lovforslaget har været i høring i perioden fra den 25. maj 2022 til den 24. juni
2022 hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: 3F - Den Offentlige
Gruppe, 6-Byerne, Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Universitet
(Juridisk Institut), Adoption & Samfund, Adoptionsnævnet, Adoptionspolitisk
Forum, Adoptionstrekanten, Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne,
Amnesty International, Ankestyrelsen, Barnets Tarv Nu, Baglandet København,
Baglandet Ålborg, Baglandet Vejle, Baglandet Århus, Bedsteforeningen, BUPL
- Forbundet af Pædagoger og Klubfolk, Børn og Familier, Byretterne,
Børnehjælpsdagen, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnenes Bureau,
Børneringen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Danmarks
Lærerforening, Danner, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp,
Dansk Handicapforbund, Dansk Kvindesamfund, Dansk Psykolog Forening,
Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater,
Danske Familieadvokater, Danske Handicaporganisationer (DH), Danske
Regioner, Datatilsynet, De Anbragtes Vilkår, Den Danske Dommerforening,
Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale
Handicapråd, Det Kriminalpræventive Råd, Departementet for Børn, Unge og
Familie (Grønland), Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen,
Domstolenes Tjenestemandsforening, Domstolsstyrelsen, FABU, FADD –
Foreningen af Døgn og Dagtilbud for udsatte børn og unge, Fagbevægelsens
Hovedorganisation, Fagligt selskab for Sundhedsplejersker, Familieretshuset,
FOA – Fag og Arbejde, FBU - ForældreLANDSforeningen, Forældre og
Fødsel, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og
Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), Foreningen af ledere af
sundhedsordninger for børn og unge, Foreningen Far til Støtte for Børn og
Forældre, Foreningen til støtte for Mødre og Børn, Foreningen Retssikkerhed i
Familiers Trivsel (RIFT), Frivilligrådet, Godfar, HK Kommunal, HK
Landsklubben, Danmarks Domstole, Institut for Menneskerettigheder,
Joannahuset, Jordemoderforeningen, Julemærkefonden, Justitia, Jysk
Børneforsorg, KFUM’s Sociale Arbejde, KL, Kvinderådet, KVINFO,
Kredsdommerforeningen , Kristelig Fagbevægelse, Københavns Universitet
(Det Juridiske Fakultet), Landsforeningen Børn og Samvær, Landsforeningen
DUI-leg og virke, Landsforeningen af ungdomsskoleledere,
Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK), Landsorganisationen for
sociale tilbud (LOS), Landsforeningen for børn og forældre, Landsforeningen
for Socialpædagoger, Landsstyreområdet for Sociale Anliggender (Færøerne),
Landsforeningen LEV, Ledernes Hovedorganisation, Livsværk, Lev uden Vold,
1
 L 94 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2683960_0002.png
Lægeforeningen, Lær for Livet, Mandecentret, Mentorbarn, Mødrehjælpen,
Plejefamiliernes Landsforening, Politiforeningen, Red Barnet, Red Barnet
Ungdom, Retspolitisk Forening, Rigsombudsmanden i Grønland ,
Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsrevisionen, Rådet for etniske
minoriteter, Røde Kors, Rådet for Socialt Udsatte, Sand, Selveje Danmark,
Sind, Sjældne Diagnoser, Skole og Forældre, Socialpædagogernes
Landsforbund, Socialtilsynene, Socialt Lederforum, SUMH –
Sammenslutningen af Unge med Handicap, Syddansk Universitet (Juridisk
Institut), TABUKA , Tuba, Tænketanken Adoption, Udbetaling Danmark, ULF
Udviklingshæmmedes Landsforbund , Ungdommens Røde Kors ,
Ungdomskriminalitetsnævnet, Ungdomsringen, UNICEF Danmark, Vestre
Landsret, Østre Landsret.
Herudover har lovforslaget været tilgængeligt på Høringsportalen.
2. Modtagne høringssvar
Der er indkommet høringssvar inden for fristen fra følgende høringsparter:
Adoptionsnævnet, Adoptionspolitisk Forum, Adoptionstrekanten,
Ankestyrelsen, Danner, Dansk Psykolog Forening, Dansk
Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Departementet for Børn, Unge og Familie
(Grønland), Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, Folketingets Rigsrevision,
Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD),
Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer (FSD),
Institut for Menneskerettigheder, Jordemoderforeningen, Politiforbundet,
Rigshospitalet, Selveje Danmark, Socialpædagogerne, Socialtilsyn
Hovedstaden, Socialtilsyn Midt, Socialtilsyn Nord, Socialtilsyn Syd, Udbetaling
Danmark, Ungdomskriminalitetsnævnet, Vestre Landsret og Østre Landsret.
Herudover er der efter høringsfristen modtaget høringssvar fra
Socialpædagogernes Landsforbund og Udbetaling Danmark.
Endelig er der modtaget høringssvar fra virksomheden Dataproces.
Departementet for Børn, Unge og Familie (Grønland), Politiforbundet og
Rigsrevisionen har afgivet høringssvar om, at de ikke har bemærkninger til
lovforslaget. Vestre Landsret og Østre Landsret har afgivet høringssvar om, at
landsretterne ikke ønsker at udtale sig.
Alle høringssvar offentliggøres på Høringsportalen.
I notatet er alene medtaget de væsentligste punkter fra høringssvarene.
Flere af høringssvarene indeholder bemærkninger til den generelle behandling
af sager om adoption, både med og uden samtykke. I det omfang disse
bemærkninger falder uden for lovforslaget, kommenteres de ikke i
høringsnotatet, men de indgår i de løbende overvejelser om forbedring af
adoptionslovgivningen.
3. Ændringer på baggrund af høringen
De modtagne høringssvar har givet anledning til følgende materielle ændringer
i lovforslaget i forhold til det udkast, der blev sendt i høring:
Der er foretaget en ændring af de foreslåede ændringer af reglerne om
statsrefusion i særligt dyre enkeltsager i § 176 i serviceloven, således
at kommunerne kan vælge at sammenlægge udgifterne til ungeindsats
2
 L 94 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2683960_0003.png
og opretholdt anbringelse efter det samtidigt fremsatte forslag til
barnets lov med udgifterne til den unge efter serviceloven.
Der er herudover foretaget de nødvendige konsekvensændringer som følge af
den kongelige resolution af 15. december 2022.
Der er endvidere for det første tilføjet ændringer af lov om frikommunenetværk,
idet forsøg efter denne lovs § 14 c med lov nr. 2598 af 14. december 2021 blev
forlænget til 31. december 2023, hvilket ved en fejl ikke var afspejlet i det
udkast til lovforslag, der blev sendt i høring.
For det andet er tilføjet en bestemmelse til serviceloven, som skal sikre, at det i
lighed med efter gældende ret er muligt for unge med funktionsnedsættelser,
der har været visiteret til et særligt klubtilbud, at blive i klubtilbuddet, efter at de
fylder 18 år.
For det tredje er tilføjet yderligere forslag til ændringer af
ungdomskriminalitetsloven i lovforslagets § 32, nr. 12, 13 og 18, grundet
Folketingets vedtagelse af lov nr. 897 af 21. juni 2021 om ændring af
straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love.
Endelig er til lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
tilføjet en kodificering af praksis vedrørende Ankestyrelsens prøvelse.
4. Hovedpunkter i høringssvarene
Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker bemærker, at selskabet finder
lovforslaget meget positivt ud fra barnets perspektiv.
4.1. Adoption uden samtykke inden fødslen
Socialpædagogerne
anfører, at en tvangsadoption normalt er en lukket
adoption uden mulighed for kontakt med forældrene og andre nære
slægtninge, og at det er et voldsomt indgreb at fjerne et barn uden at have haft
mulighed for at teste og udvikle forældrenes forældreevne. Hertil kommer, at
adoption uden samtykke i praksis altid indebærer, at barnets kontakt med sine
forældre afskæres, hvilket ikke er bedst for barnet.
Adoptionstrekanten
har
udtalt sig på linje hermed.
Selveje Danmark
foreslår, at man i stedet for at lempe kravene til adoption
uden samtykke i højere grad koncentrerer sig om at udvikle bedre anbringelser
med færre konflikter og sammenbrud, som sikrer, at anbragte børn får stabile
og gode liv. Videre er Selveje Danmark bekymret for, at økonomi i praksis
kommer til at spille en for stor rolle sådan, at tvangsadoption bliver en mulighed
for kommunale besparelser. Selveje Danmark efterlyser oplysninger om, i hvor
mange flere sager tvangsadoption efter forslaget vil skulle overvejes, og en
vurdering af om der i dag er et tilstrækkeligt antal mulige adoptanter.
Socialpædagogerne
og
Adoptionspolitisk Forum
har udtalt sig på linje hermed.
Foreningen af Døgn- og Dagtilbud
forudser, at forslaget om adoption uden
samtykke inden fødslen vil resultere i en stigning i antallet af sager, hvor
adoption skal overvejes, hvilket kan skabe utryghed og mistillid blandt forældre
og i sidste ende resultere i, at børnene ikke får den rette hjælp og støtte i tide,
fordi forældre ikke ”tør” spørge om hjælp mv. Dermed øges risikoen for, at
forældre rejser til udlandet for at undgå en eventuel adoption.
Socialpædagogerne
og
Jordemoderforeningen
har udtalt sig på linje hermed.
3
 L 94 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2683960_0004.png
Dansk Psykolog Forening
oplyser i relation til forslaget om adoption uden
samtykke inden fødslen, at foreningen af hensyn til det lille barns tidlige
tilknytningsmuligheder umiddelbart kan følge tankegangen bag forslaget,
navnlig i særlige, oplagte tilfælde.
Adoptionspolitisk Forum
anfører, at adoption ikke er løsningen på et
dårligt plejesystem. Foreningen støtter ikke, at adoptioner kan foretages før
fødslen. Foreningen henviser bl.a. til, at udvikling af forældreegnethed kan ske
helt op til fødsel, og at den kan udvikle sig markant over tid. Det er derfor
forkert at vurdere manglende forældreevne uden en efterfødselsobservation,
også selvom det drejer sig om forældre, der åbenlyst ikke tidligere har kunnet
tage vare på deres børn. Endelig mener foreningen ikke, at retten til kontakt
med oprindelig familie bør fjernes, og foreningen foreslår, at barnet tarv
repræsenteres via en upartisk instans som f.eks. en børneombudsperson.
Jordemoderforeningen
er enig i, at den første tid i et barns liv er af stor
betydning for barnets videre udvikling, men foreningen vil gerne påpege, at
denne periode tager sin begyndelse allerede ved undfangelsen. Det miljø, som
fosteret vokser i, er således af afgørende betydning for barnet. Et højt
stressniveau hos den gravide kvinde risikerer at medføre livslange mén hos
barnet, herunder påvirkning af barnets kognitive udvikling. Det er derfor
altafgørende, at indsatsen i svangreomsorgen er af en sådan karakter, at der i
videst muligt omfang etableres et tillidsforhold mellem jordemoder/anden
sundhedsperson og den gravide, der sikrer, at kvinden modtager den
nødvendige støtte. I modsat fald er der risiko for, at de gravide udebliver fra
svangreundersøgelser m.v., hvorved fosteret netop ikke får den bedst mulige
start på livet. Samtidig påpeger foreningen, at der er behov for, at
adoptivforældrenes kompetencer styrkes. Endelig fremhæver foreningen
kvindens selvbestemmelsesret over egen krop, hvilket indebærer, at så længe
fosteret ligger i morens mave, har hun suverænitet over egen krop.
Adoptionstrekanten
har udtalt sig på linje hermed.
Dansk Socialrådgiverforening
er bekymret for de stærke forventninger, der er
til, at det nyfødte barn ved lovændringen kan komme direkte i deres
adoptionsfamilie, hvilket foreningen ikke finder realistisk. Foreningen er også
bekymret for, at adoptionsprocessen bliver forhastet, og at der derfor træffes
indgribende afgørelser på et mindre oplyst grundlag. Foreningen peger i den
forbindelse på, at behandlingen af nogle adoptionssager tager lang tid, fordi
fastsættelse af faderskabet trækker ud. Foreningen foreslår derfor, at der
etableres et fast-track i Familieretshuset for behandling af faderskabssager i
sager om adoption, og at Familieretshuset kan påbegynde en faderskabssag
inden barnets fødsel efter anmodning fra de sociale myndigheder, når
kommunen ønsker at rejse en sag om adoption.
Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i
Danmark (FSD)
er positivt indstillet i forhold til forslaget om at give mulighed for
adoption uden samtykke inden fødslen. Det vil efter foreningens opfattelse i de
fleste sager, hvor der indstilles til adoption uden samtykke, være relativt
tydeligt, at der ikke er nogen forældreevne, allerede før barnet er født. Det vil
være af stor betydning for barnet, hvis der inden fødslen, som foreslået, kan
indledes sag om – eller i bedste fald træffes en afgørelse om – adoption,
således at der allerede ved fødslen er klarhed over retstilstanden for den
nyfødte.
Det er
Adoptionsnævnets
forventning, at forslaget om adoption uden samtykke
inden barnets fødsel vil medføre en stigning i antallet af børn, som bliver
4
 L 94 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2683960_0005.png
frigivet til adoption. Nævnet er derfor bekymret for at komme til at stå i den
situation, at der mangler adoptanter til det stigende antal børn, der
bortadopteres i Danmark. Nævnet bemærker endvidere, at matchningen af
barnet først kan sættes i gang efter fødslen, og det forudsætter, at der er
oplysninger om det konkrete barn, og det tager tid at fremskaffe. Barnet vil
derfor stadig have et skift fra plejefamilie til adoptivfamilie. Til brug for
vurderingen af hvilken godkendt adoptant der skønnes bedst egnet til at
adoptere det pågældende barn, foretager det pædiatriske medlem af
Adoptionsnævnet en gennemgang af sagen. Uanset om barnet frigives til
adoption inden fødslen, vil matchingen af barnet således først kunne foretages,
når der efter fødslen er tilstrækkelige oplysninger til at udarbejde en pædiatrisk
vurdering af barnet. Tilsvarende for så vidt angår en vurdering af, om barnet vil
have gavn af at blive adopteret. Videre bemærker nævnet, at vurderingen af,
om et barn falder inden for godkendelsesrammen, sker på baggrund af en
konkret og individuel vurdering af de oplysninger, der foreligger om barnets
fysiske samt psykiske tilstand, sammenholdt med de usikkerhedsfaktorer, der
måtte være i det konkrete tilfælde. Hvis forhold hos barnet konkret vurderes at
medføre, at barnet ikke har et normalt udviklingspotentiale, eller der er en
betydelig risiko herfor, vil der skulle tages hensyn til, at barnet falder uden for
de almindelige godkendelsesrammer. Nævnet understreger derfor, at det er
meget vigtigt, at der er et tilstrækkeligt grundlag for at udarbejde de fornødne
pædiatriske vurderinger.
Familieretshuset
har påpeget tilsvarende
problemstillinger i relation til godkendelsesrammerne.
Ministeriets bemærkninger
Ministeriet skal indledningsvist understrege, at der med forslaget om adoption
uden samtykke inden fødslen ikke skabes et nyt selvstændigt initiativ til
beskyttelse af udsatte børn. Der er alene tale om justering af den gældende
ordning med henblik på at fremskynde behandlingen af disse adoptionssager
sådan, at barnet så hurtigt som muligt kan flytte til sin nye familie. Ordningen
har således fokus på barnets ret til at vokse op i sin egen familie og ikke i en
plejefamilie. Forslaget ændrer ikke betingelserne for adoption uden samtykke
og medfører således ikke en lempelse i adgangen til at gennemføre denne type
adoptioner.
Efter § 9, stk. 3, i adoptionsloven kan adoption uden samtykke meddeles, hvis
betingelserne for anbringelse af barnet uden for hjemmet uden samtykke er
opfyldt, og det er sandsynliggjort, at forældrene varigt vil være ude af stand til
at varetage omsorgen for barnet, og at adoption af hensyn til kontinuiteten og
stabiliteten i barnets opvækst vil være bedst for barnet. I forhold til
bekymringen om et eventuelt økonomisk incitament for kommunerne til at søge
anbragte børn bortadopteret bemærkes, at adoptionsafgørelsen ikke træffes af
kommunalbestyrelsen, men af Ankestyrelsen, hvis afgørelse kan indbringes for
domstolene. Afgørelserne træffes således af uafhængige myndigheder.
Som det fremgår af bemærkningerne til forslaget, vil det i praksis navnlig kunne
finde anvendelse i relation til børn, hvis forældre på grund af svære kroniske
psykiske lidelser, svære personlighedsforstyrrelser eller mental retardering har
en så begrænset forældreevne, at de aldrig vil kunne tage vare på barnet. Der
er således tale om situationer, hvor kommunalbestyrelserne allerede i dag har
pligt til inden fødslen at overveje relevante initiativer som eksempelvis
anbringelse eller adoption af barnet med eller uden samtykke. Med forslaget får
kommunalbestyrelsen mulighed for allerede inden fødslen at følge op på disse
overvejelser ved at indlede sag om frigivelse af barnet til adoption.
5
 L 94 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2683960_0006.png
Det er understreget i bemærkningerne til lovforslaget, at afgørelser om
adoption uden samtykke inden fødslen er meget indgribende, og at de træffes
på et ikke fuldstændigt oplyst grundlag, da der i sagens natur hverken
foreligger oplysninger om barnet eller om forholdet mellem barnet og
forældrene, ligesom myndighederne ved afgørelsen reelt aldrig har arbejdet for
genforening mellem barnet og forældrene. Dette indebærer, at der vil blive
stillet meget store krav til grundlaget for afgørelsen, og det vil skulle sikres, at
Danmarks forpligtelser i forhold til barnets bedste og retten til familieliv efter
FN’s konvention om barnets rettigheder og Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention overholdes, jf. punkt 4.2. Hvis der er mulighed
for, at forældrenes forældreevne forbedres efter fødslen, vil betingelserne for at
træffe afgørelse om frigivelse til adoption inden fødslen ikke være opfyldt.
Det er grundtanken i forslaget, at i de situationer, hvor adoption af barnet vil
være den bedste løsning, bør barnet hurtigst muligt efter fødslen flytte til sin
nye blivende familie og knytte sig til den i stedet for – som i dag – at skulle
tilbringe de første måneder hos en midlertidig plejefamilie.
Den omstændighed, at forslaget i praksis muligvis alene vil blive anvendt i få
sager, betyder ikke, at forslaget ikke er nødvendigt og relevant for beskyttelsen
af de omhandlede børn. Forslaget vil således give de børn, der er omfattet af
det, mulighed for en bedre start på livet.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, vil der kunne opstå
situationer, hvor det vil være nødvendigt i en kortere periode at anbringe barnet
uden for hjemmet. Med henblik på at begrænse dette tidsrum vil det i
bemærkningerne til forslaget blive præciseret, at de involverede myndigheder
inden for rammerne af den foreslåede bestemmelse skal have fokus på at
koordinere behandlingen af sagerne og at fremme de nødvendige sagsskridt
mest muligt. Selvom det således i konkrete situationer ikke vil være muligt at
gennemføre adoptionen fra fødslen, vil forslaget dog kunne gøre det muligt at
placere barnet midlertidigt hos de kommende adoptanter inden tre måneder
efter fødslen.
Ministeriet kan i den forbindelse videre oplyse, at det fremgår af § 4 i
børneloven, at inden barnets fødsel kan sag om faderskab og medmoderskab
rejses af moderen eller af Familieretshuset. Hvis en kommunalbestyrelsen
inden fødslen påtænker at indlede en sag om adoption uden samtykke, vil
kommunalbestyrelsen kunne rette henvendelse til Familieretshuset sådan, at
Familieretshuset inden fødslen vil kunne indlede sag om faderskab og
medmoderskab. Det kan oplyses, at der også efter den gældende ordning
opstår sager, hvor det af hensyn til adoption af barnet er nødvendigt hurtigt at
få afklaret faderskabet eller medmoderskabet til barnet. Familieretshuset er
opmærksom på disse sager, og der er derfor ikke behov for
lovgivningsmæssigt at etablere en fast-track ordning til behandlingen af disse
sager.
Med hensyn til Adoptionsnævnets forventning om, at forslaget vil medføre en
stigning i antallet af børn, som bliver frigivet til adoption, bemærkes, at
ministeriet forventer, at den foreslåede bestemmelse alene vil blive anvendt i få
sager. Ministeriet kan videre oplyse, at der er løbende opmærksomhed på
antallet af ansøgere til national adoption, og at der er etableret mulighed for, at
man som godkendt adoptionsansøger kan stå på venteliste til både national og
international adoption.
6
 L 94 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2683960_0007.png
Med hensyn til styrkelse af adoptivforældrenes kompetencer kan det oplyses,
at det følger af § 25 d i adoptionsloven, at ved en adoption, hvor adoptanten er
blevet godkendt som adoptant, skal adoptanten som udgangspunkt modtage
adoptionsrådgivning umiddelbart før og efter, at det barn, som skal adopteres,
tager ophold hos adoptanten. Derudover er der adgang til rådgivning via
Ankestyrelsens PAS-rådgivere, indtil barnet fylder 18 år.
Det følger af § 20 a i forældreansvarsloven, at når et barn er adopteret, kan der
efter anmodning fra barnets oprindelige slægtninge fastsættes samvær eller
anden form for kontakt med disse, navnlig hvis barnet forud for adoptionen
havde samvær eller anden form for kontakt med den, som anmoder om
fastsættelse af samvær m.v. Bestemmelsen finder også anvendelse, når
barnet er blevet adopteret efter reglerne om adoption uden samtykke. Efter
lovens §§ 1 og 4 skal hensynet til barnets bedste og barnets ret til trivsel og
beskyttelse komme i første række i alle forhold, som er omfattet af loven.
Endvidere skal afgørelser efter loven træffes ud fra, hvad der er bedst for
barnet. Familieretshuset og familieretten skal have fokus på, at afgørelser skal
medvirke til at sikre barnets trivsel og beskytte barnet mod vold eller anden
behandling, der udsætter barnet for skade eller fare, herunder at være vidne til
vold. Det bemærkes, at de grunde, der fører til at gennemføre en adoption
uden samtykke, ofte vil være grunde, der taler imod, at det vil være til barnets
bedste at fastsætte samvær med forældrene.
Afgørelser efter § 20 a i forældreansvarsloven træffes af familieretten eller
Familieretshuset. Familierettens afgørelse kan ankes til landsretterne, mens
Familieretshusets afgørelser kan prøves af domstolene.
Med hensyn til forbedringer af behandling af sager om anbringelse af børn og
unge uden for hjemmet henvises til det fremtidigt fremsatte forslag til barnets
lov.
Endelig bemærkes, at Ankestyrelsen har foreslået, at behandlingen af
retssager om adoption uden samtykke ændres, og at antallet af
opfølgningsrapporter øges. Disse forslag falder uden for rammerne for
nærværende lovforslag, men vil blive overvejet ved fremtidige ændringer på
området.
4.2. Menneskeretlige aspekter af afgørelser om adoption uden samtykke
inden fødslen
Institut for Menneskerettigheder
har anført, at forslaget om adoption uden
samtykke inden fødslen bør udgå af lovforslaget. Instituttet har henvist til, at det
er instituttets vurdering, at forslaget vil bringe Danmark på kant
med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Instituttet har nærmere anført, at den foreslåede bestemmelse vedrører retten
til familieliv, der er en fundamental menneskerettighed, som navnlig er
beskyttet gennem artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention,
artikel 9 og 16 i FN’s konvention om barnets rettigheder (Børnekonventionen)
og artikel 7 i EU’s Charter om grundlæggende rettigheder.
Instituttets vurdering af lovforslaget bygger på de høje krav til
beslutningsprocessen, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
(EMD) stiller, og som afspejler, at der er tale om det mest vidtgående og
definitive indgreb i retten til familieliv, som staten har til rådighed.
7
 L 94 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2683960_0008.png
EMD har en langvarig praksis for, at adskillelse af barnet og dets forældre som
hovedregel skal være en midlertidig foranstaltning, og at barnet og forældrene
har ret til støtte med henblik på genforening af familien. Endvidere skal
myndighederne have overvejet, om alternative foranstaltninger vil være
tilstrækkelige, inden de adskiller familien. Hertil kommer, at myndighederne kun
må træffe beslutning om at adskille familien allerede ved barnets fødsel, hvis
der foreligger ekstraordinære omstændigheder. Derfor har EMD fastslået, at
adoption uden samtykke kun er tilladt under meget ekstraordinære
omstændigheder.
Videre stiller EMD bl.a. krav om, at der skal foreligge relevante og aktuelle
oplysninger om barnet og om dets relation til sine forældre. Instituttet vurderer,
at det vil være yderst vanskeligt at leve op til disse krav, hvis
adoptionsbeslutningen træffes inden fødslen. I disse situationer vil der i sagens
natur ikke foreligge oplysninger om barnets samvær med og tilknytning til sine
forældre, og der vil heller ikke foreligge nærmere oplysninger om dets
sårbarhed, behov og lignende.
Instituttet peger på, at ministeriet selv anerkender, at afgørelsen vil blive truffet
på et ufuldstændigt grundlag, da der hverken vil foreligge oplysninger om
barnet eller relationen mellem barn og forældre. Ministeriet anfører, at
afgørelsen om adoption uden samtykke inden fødslen kun vil kunne træffes
under “helt særlige omstændigheder”. Ministeriet beskriver, hvornår
bestemmelsen vil kunne anvendes, men beskrivelsen af anvendelsesområdet
er så bred, at bestemmelsen vil omfatte langt de fleste sager, hvor adoption
uden samtykke i dag overvejes. De fleste af de nuværende sager er således
kendetegnet ved, at forældrene har mentale eller psykiske handicaps, har
andre anbragte eller bortadopterede børn og/eller trods støtte ikke har udvist
interesse for eller evne til at udvikle deres forældreevne. Som ministeriet
udlægger bestemmelsen i lovbemærkningerne, vil den ikke kun omfatte de helt
særlige tilfælde, men langt de fleste sager, hvor adoption uden samtykke i dag
bruges. Dette øger risikoen for, at bestemmelsen vil krænke barnets eller
forældrenes ret til familieliv.
Efter instituttets vurdering vil det hensyn, reglerne skal varetage – at undgå at
barnet først skal anbringes i en plejefamilie – ikke være tilstrækkeligt
tungtvejende til, at det kan begrunde, at der træffes en så vidtgående afgørelse
om tvangsbortadoption på et ufuldstændigt grundlag. Ministeriet erkender
også, at selv i de sager, hvor der træffes afgørelse om adoption uden samtykke
inden fødslen, kan det være nødvendigt at anbringe barnet i en kortere periode
inden adoptionen.
Endvidere anfører instituttet, at ministeriet hæfter sig ved, at der ikke foreligger
nogen sager fra EMD om beslutninger truffet om adoption uden samtykke
inden fødslen. Instituttet peger på, at EMD imidlertid har behandlet flere sager
om anbringelse uden samtykke af børn umiddelbart efter fødslen og udtalt, at
et sådant indgreb kræver ekstraordinært tvingende grunde. Dette må gøre sig
gældende med endnu større styrke for beslutninger om adoption uden
samtykke inden fødslen, da det er et mere vidtgående og definitivt indgreb i
retten til familieliv.
Ministeriets udlægning af EMD’s praksis er ifølge instituttet desuden
misvisende. Ministeriet anfører, at “Domstolen har […] understreget, at
myndighederne under alle omstændigheder har pligt til at træffe afgørelse om
adoption ud fra, hvad der vil være den bedste løsning for barnet”, og henviser
til Strand Lobben-dommen. Ministeriet undlader at nævne, at EMD i sammen
8
 L 94 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2683960_0009.png
dom netop kritiserede de norske myndigheder for ensidigt at fokusere på
barnets interesser uden at forsøge at forlige barnets og forældrenes interesser
og for ikke seriøst at overveje muligheden for, at barnet kunne genforenes med
sine forældre.
Efter instituttets opfattelse vil der således være væsentlig risiko for, at
EMD vil fastslå, at en afgørelse om adoption uden samtykke truffet inden
fødslen vil udgøre en krænkelse af barnets og forældrenes ret til familieliv, idet
en sådan afgørelse vil hvile på et ufuldstændigt grundlag, hvor der både
mangler viden om barnet og om barnets relation til sine forældre, og idet
kommunerne allerede har værktøjer til rådighed, som giver dem mulighed for at
skabe tryghed og stabilitet omkring barnet fra fødslen, for eksempel ved at
bestemme, at et barn, der er under 1 år gammelt, skal være anbragt i tre år
uden mulighed for genbehandling.
Foreningen af Døgn- og Dagtilbud, Socialpædagogerne, Selveje Danmark
og
Adoptionspolitisk Forum
har udtalt sig på linje hermed. Sidstnævnte har
supplerende anført, at ved at gennemføre fuldt lukkede adoptioner lever
Danmark ikke op til sin forpligtelse om at arbejde for genforening af familien.
Ministeriets bemærkninger
Instituttet lægger i sin vurdering af forslaget navnlig vægt på, at kommunerne
gennem reglerne om anbringelse uden for hjemmet har mulighed for at skabe
tryghed og stabilitet omkring barnet fra fødslen, for eksempel ved at bestemme,
at barnet skal være anbragt i tre år uden mulighed for genbehandling.
Ministeriet bemærker, at instituttet herved ikke tager højde for, at det efter
forslaget vil være en betingelse for adoption uden samtykke inden fødslen, at
”det er sandsynliggjort, at forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage
omsorgen for barnet, og at adoption af hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i
barnets opvækst vil være bedst for barnet.” En anbringelse som beskrevet af
Instituttet vil alene beskytte barnet på kort sigt, men vil ikke sikre barnets
opvækst i en situation, hvor forældrene reelt er uden forældreevne.
Anbringelsen vil således ikke varetage barnets bedste, som efter ministeriets
opfattelse må være at kunne vokse op i sin egen familie og ikke i en
plejefamilie.
I vurderingen af forslaget tager instituttet ikke hensyn til barnets selvstændige
ret til at have et familieliv, der ikke er baseret på et plejeforhold. Det er således
ministeriets vurdering, at det vil stride mod barnets bedste, hvis myndighederne
i situationer som de omhandlede undlader at give barnet mulighed for at have
sin egen familie.
Instituttets vurdering af forslaget bygger også på en antagelse om, at
afgørelser, der træffes efter den foreslåede bestemmelse, ikke vil leve op til de
høje krav til beslutningsprocessen, som Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol stiller. Ministeriet er ikke enig i den antagelse. Det
skyldes, at der allerede er etableret et system, der sikrer, at de omhandlede
sager behandles grundligt, og at dette system styrkes gennem det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov, bl.a. gennem pligten til at inddrage den
nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) i sagerne.
Hertil kommer, at det klart fremgår af lovbemærkningerne, at det ved alle
afgørelser, der træffes efter den foreslåede bestemmelse, vil skulle sikres, at
Danmarks forpligtelser i forhold til barnets bedste og retten til familieliv efter
FN’s konvention om barnets rettigheder og Den Europæiske
9
 L 94 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2683960_0010.png
Menneskerettighedskonvention er overholdt. Viser det sig under behandlingen
af en adoptionssag, at det ikke kan godtgøres, at betingelserne for adoption er
opfyldt, herunder at Danmarks internationale forpligtelser er overholdt, vil
konsekvensen være, at myndighederne enten undlader at træffe afgørelse om
adoption eller udsætter sagen på nærmere undersøgelser. Dette gælder på
alle stadier af sagsbehandlingen.
I lyset af instituttets bemærkninger har ministeriet dog præciseret
lovbemærkningerne sådan, at det fremgår klarere, at adoption uden samtykke
inden fødslen forudsætter, at der foreligger ekstraordinære omstændigheder,
og at sagsbehandlingen er tilsvarende grundig.
Endelig bemærkes, at adoptioner uden samtykke ikke er lukkede, idet § 20 a i
forældreansvarsloven giver mulighed for at fastsætte samvær med et barn efter
adoption. Der henvises til beskrivelsen af bestemmelsen i punkt 4.1.
4.3. Midlertidig placering ved adoption uden samtykke
Dansk Socialrådgiverforening
foreslår, at forslaget om, at midlertidig placering
efter § 32 a stk. 1, i adoptionsloven også skal omfatte familieadoptioner, udgår.
Foreningen henviser til, at der ikke er behov for forslaget, da de omhandlede
børn allerede i dag vil bo hos eller kan placeres i den familie, de skal
familieadopteres af. Foreningen henviser endvidere til, at den er bekymret for,
at forslaget vil lempe betingelserne om adoption uden samtykke, og at det vil
kunne bruges til at lægge hindringer i vejen for en ønsket fremmedadoption –
eller trække en sådan i langdrag.
Ministeriets bemærkninger
Der vil kunne opstå situationer, hvor et barn, der er frigivet til adoption uden
samtykke efter § 9, stk. 3, i adoptionsloven, fordi forældrene er ude af stand til
at varetage omsorgen for barnet, har nære slægtninge, der gerne vil adoptere
barnet efter reglerne om familieadoption. I så fald kan adoptionen
gennemføres, hvis det i overensstemmelse med § 2 i adoptionsloven må
antages, at det er bedst for barnet at blive adopteret af dette familiemedlem.
Når barnet i disse situationer ikke skal adopteres af en godkendt adoptant, men
efter reglerne om familieadoption, kan barnet efter gældende ret ikke placeres
midlertidigt hos adoptanten efter § 32 a i adoptionsloven, men må forblive
anbragt efter servicelovens regler herom.
Af hensyn til barnets bedste er det derfor nødvendigt at ændre § 32 a i
adoptionsloven som foreslået.
4.4. Netværksadoption
Dansk Socialrådgiverforening
mener ikke at der er behov for forslaget om at
udvide familieadoptioner til også at omfatte familier, der er godkendt som
netværkspleje/plejefamilier. Foreningen henviser til, at der allerede i dag i vidt
omfang kan laves en familieadoption til de ønskede netværksplejefamilier.
Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i
Danmark (FSD)
formoder, at forslaget vil skulle omhandle situationer, hvor
netværksplejefamilien undtagelsesvist har fået en godkendelse som
netværksplejefamilie, selvom familien endnu ikke har gennemført det
lovpligtige kursusforløb.
Ministeriets bemærkninger
Det fremgår af § 1, nr. 3, i adoptionsbekendtgørelsen, at ved familieadoption
forstås en adoption, hvor ansøgeren adopterer et barnebarn, et søskendebarn
10
 L 94 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2683960_0011.png
eller en søskende, en adoption af et barn under 18 år af forældre, som
ansøgeren gennem nært og længerevarende bekendtskab eller er særligt
knyttet til, en adoption af et barn, som ansøgeren har et særligt
tilknytningsforhold til, og en adoption af et plejebarn. Begrebet familieadoption
anvendes således også i situationer, hvor barnet ikke har en egentlig
familiemæssig tilknytning til adoptanten. Efter § 4 a, stk. 2, i adoptionsloven
kan en familieadoption gennemføres uden, at adoptanten skal være godkendt
og inden godkendelsen skal have gennemført et kursusforløb.
Efter det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov kan et barn anbringes i en
netværksplejefamilie. Dette kræver, at der er tale om barnets familie eller
netværk, som har en tilknytning til barnet, der ikke er baseret på en
professionel relation.
Kravet til tilknytning er lempeligere ved godkendelse som netværksplejefamilie
end tilknytningen ved familieadoption. Af hensyn til fleksibiliteten i
behandlingen af adoptionssager bør mulighederne for at adoptere et barn
gennem reglerne om familieadoption udvides til også at omfatte situationer,
hvor der allerede er etableret en så nær relation mellem barnet og adoptanten,
at adoptanten kan godkendes som netværksplejefamilie for barnet. Adoptanten
skal således alene opfylde godkendelsesbetingelserne, men skal ikke være
godkendt som netværksplejefamilie. Adoptanten skal heller ikke have
gennemført det kursus, som en netværksplejefamilie skal gennemføre for at få
et barn i pleje.
4.5. Initiativret for adopterede børn
Socialpædagogerne
bemærker i relation til den foreslåede initiativret for
nationalt adopterede børn til at anmode Familieretshuset om at igangsætte en
proces med henblik på at etablere kontakt mellem barnet og de oprindelige
slægtninge, at der ikke i nogen af adoptionerne i 2021 er fastsat samvær eller
kontakt med forældre eller andre familiemedlemmer. Foreningen foreslår, at
lovgivningen ændres sådan, at adopterede børn og unge har en klar ret til at
kende deres slægtninge og helst fra fødslen, så længe barnets tarv prioriteres
først. Foreningen henviser til, at selv om forældre ikke kan være far og mor på
den måde, de fleste forstår rollen, så er det vigtigt, at de spiller en rolle i
børnenes liv. Udgangspunktet er altid børnene, og det er for deres skyld, at de
biologiske forældre skal være en del af deres liv, hvis det overhovedet er muligt
i forhold til barnets tarv.
Adoptionspolitisk Forum
finder det fuldstændigt uacceptabelt at fratage den
adopterede sin basale ret til at have kontakt med sin oprindelige familie, når
denne er kendt. Foreningen foreslår, at man tilgår problematikken omvendt og
dermed giver den adopterede mulighed for fra 12 år at frasige sig kontakten.
Foreningen foreslår videre, at bestemmelsen udvides til også at omfatte
internationale adoptioner.
Institut for Menneskerettigheder
anser det for positivt, at ministeriet foreslår at
give adopterede børn ret til at anmode Familieretshuset om, at der iværksættes
en proces med henblik på at etablere kontakt mellem barnet og dets slægt.
Instituttet henviser navnlig til, at artikel 8 i Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention også omfatter retten til identitet og til at kende
sine forældre. Instituttet hæfter sig ved, at forslaget er begrænset til børn, der
er adopteret gennem en national fremmedadoption, og som er fyldt 12 år. Efter
instituttets opfattelse vil den nye rettighed imidlertid også være relevant for
børn, som kender deres slægt, men som har svært ved selv at skabe kontakt til
dem. Instituttet anfører, at ministeriets begrundelse for at begrænse denne
11
 L 94 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2683960_0012.png
rettighed til børn, som er fyldt 12 år, er den mulige følelsesmæssige
kompleksitet, processen vil kunne rumme, og hvordan den vil kunne påvirke
barnet. Instituttet peger i den forbindelse på, at ministeriet samtidig i det
samtidigt fremsatte forslag til barnets lov foreslår at sænke aldersgrænsen fra
12 år til 10 år for barnets ret til at klage over forskellige beslutninger, bl.a.
hjemgivelse af barnet til dets forældre. Sådanne beslutninger må også være
svære for barnet, og lovudkastene indeholder ikke nogen begrundelse for,
hvorfor aldersgrænserne skal være forskellige. Instituttet anbefaler på denne
baggrund, at den foreslåede initiativret udvides til også at omfatte andre
adoptionsformer og til også at omfatte yngre børn, for eksempel børn ned til 10
år.
Dansk Socialrådgiverforening
støtter forslaget om barnets initiativret, da
forslaget efter foreningens opfattelse fremmer den åbenhed i adoptioner, som
foreningen finder vigtig for børn og unge.
Dansk Psykolog Forening
har ikke
konkrete bemærkninger til forslaget om bortadopterede børns initiativret med
henblik på kontakt/samvær med deres biologiske familie.
Ministeriets bemærkninger
Formålet med den foreslåede initiativret for børn, der er adopteret ved
fremmedadoption i Danmark, er at sikre dem adgang til at påvirke deres egen
situation i forhold til de oprindelige forældre og andre slægtninge gennem en
selvstændig ret til at tage initiativ til at søge tilbage til deres rødder, uden at
skulle have tilladelse til det fra adoptanterne.
Skabes der kontakt, kan den fremadrettet foregå på aftalebasis. Er der ikke
enighed om kontakten, vil barnets oprindelige forældre og andre slægtninge
efter § 20 a i forældreansvarsloven kunne søge om fastsættelse af samvær
eller anden kontakt. Der henvises til punkt 4.1.
Med hensyn til aldersgrænsen på 12 år i den foreslåede initiativret og
forskellen mellem den og den foreslåede aldersgrænse på 10 år i det samtidigt
fremsatte forslag til barnets lov for at have partsstatus og dermed bl.a. kunne
påklage afgørelser om anbringelse bemærkes, at omdrejningspunktet for de
pågældende afgørelser efter det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov er
barnets hverdag. Denne klageret m.v. medfører ikke direkte ændringer af
barnets forhold, da klageretten m.v. alene indebærer, at en myndighed skal
(gen)overveje sagen.
Den foreslåede initiativret drejer sig om helt andre aspekter af barnets liv,
nemlig etablering af kontakt med personer, som barnet ikke kender eller alene
har begrænset kendskab til. Etablering af en sådan kontakt vil kunne betyde
store ændringer af barnets situation, herunder af barnets forhold til sine
adoptivforældre. Det er ministeriets opfattelse, at overvejelser herom vil
forudsætte en større modenhed hos barnet, hvorfor aldersgrænsen foreslås sat
til 12 år.
Endelig fastholder ministeriet, at den foreslåede initiativret bør afgrænses til
nationalt adopterede. Dette skyldes, at den alene bør omfatte situationer, hvor
de geografiske forhold normalt ikke udgør en praktisk hindring i forhold til at
skabe kontakt mellem den adopterede og de oprindelige slægtninge.
4.6. Samvær med børn på kvindekrisecentre m.v.
Danner
kan tilslutte sig forslaget om samvær på kvindekrisecentre m.v.
Danner er enig i, at der ikke må opstå tvivl om hverken mulighederne for at
beskytte barnet mod en voldelig forælder eller myndighedernes pligt til at sætte
12
 L 94 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2683960_0013.png
barnets bedste først. Det bør derfor være helt klart, at hensynet til barnet og
barnets bedste også i disse situationer skal stå over andre hensyn, herunder
også over hensynet til den anden forælders mulighed for at have kontakt med
barnet. Til udbygning af dette foreslår Danner, at det lovfæstes, at
Familieretshuset skal behandle de omhandlede sager inden for en meget kort
frist, fx en 3 ugers frist som i § 39 a i forældreansvarsloven. Danner bekræfter,
at visitationsarbejdet på et kvindekrisecenter er koncentreret om en grundig
visitationssamtale med kvinden, der ofte foretages af fagpersonale, der har
viden om vold og erfaring med at behandle voldsproblematikker, og som er
opmærksom på behovet for beskyttelse af kvinder og børn. Der foretages
endvidere løbende re-visitationer for at vurdere, om opholdet på
kvindekrisecenteret fortsat er berettiget. Hvis en kvinde ikke længere opfylder
betingelserne for opholdet, træffer lederen afgørelse om, at kvinden skal
udskrives fra kvindekrisecenteret. Danner påpeger dog, at der af hensyn til
beskyttelsen af barnet også ofte er behov for, at den forælder, der er indskrevet
på krisecenter, får tillagt midlertidig eneforældremyndighed over barnet.
Danner henviser navnlig til, at ved fælles forældremyndighed forekommer der
situationer, hvor der skal indhentes samtykke fra den anden forælder til
dispositioner vedrørende barnet.
Dansk Psykolog Forening
er optaget af, at børn skal beskyttes mod vold og
overgreb, og beskyttelseshensyn vejer derfor afgørende tungt i spørgsmål om
samvær og kontakt efter forældreansvarsloven. Foreningen påpeger dog, at
forslaget om suspension af samvær og kontakt mellem børn på krisecenter og
den anden forælder ved vold eller trussel herom vil kunne føre til
uhensigtsmæssig afbrydelse af en for barnet vigtig relation. Foreningen
henviser til, at det ikke sjældent senere viser sig, at den på tidspunktet for
krisecenterophold frygtede vold m.v. ikke havde den befrygtede indvirkning
eller omfang. Foreningen peger på, at der i disse sager i stedet træffes
afgørelse om overvåget samvær.
Foreningen af Døgn- og Dagtilbud
ser positivt på forslaget og anfører, at
forslaget vil være en forbedring i forhold til, at barnets bedste sikres, og at
tvivlen kommer barnet til gode frem for samværsforælderen. Foreningen ser
gerne, at det biologiske princip om, at barnets bedste sikres gennem kontakt til
begge forældre, ikke gør sig gældende, hvis den ene forælder er voldelig.
Familieretshuset
efterlyser præcisering af, hvad der kræves for, at det
”godtgøres…, at ophold på et krisecenter skyldes vold eller trusler om vold fra
den anden forælder”, navnlig i relation til indholdet af krisecentererklæringerne.
Familieretshuset henviser til, at der er tale om en meget indgribende
foranstaltning, hvorfor der er særlig grund til at foretage en grundig vurdering.
Familieretshuset efterlyser videre afklaring af, hvordan situationen skal
håndteres, hvis en anmeldelse til politiet af vold m.v. fører til påtaleopgivelse,
frafald af sigtelsen m.v.
Ministeriets bemærkninger
Ved afgørelser efter den foreslåede bestemmelse i § 29 b i
forældreansvarsloven vil der skulle findes en afbalanceret løsning på de
modsatrettede hensyn til på den ene side at beskytte barnet mod vold og på
den anden side at undgå, at barnets kontakt med den anden forælder afbrydes,
uden at der er behov for det. Det er i lovbemærkningerne præciseret, at i
situationerne, hvor der er tvivl om barnets bedste, vil det kunne bestemmes, at
samværet i en periode skal foregå under overvågning.
13
 L 94 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2683960_0014.png
Den foreslåede bestemmelse i § 29 b i forældreansvarsloven vil ikke finde
anvendelse, hvis en anmeldelse til politiet af vold m.v. inden afgørelsen fører til
påtaleopgivelse, frafald af sigtelsen m.v. En afgørelse truffet efter den
foreslåede bestemmelse vil ikke bortfalde, selvom anmeldelsen til politiet af
vold m.v. fører til påtaleopgivelse, frafald af sigtelsen m.v., men
samværsforælderen vil under henvisning til politiets afgørelse kunne søge om
fastsættelse af midlertidigt samvær under den fortsatte behandling af sagen.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke finde anvendelse ved afgørelsen af
denne ansøgning. Dette er præciseret i lovbemærkningerne.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er alene at sikre barnet en
umiddelbar beskyttelse mod en voldelig forælder, når barnet opholder sig på et
krisecenter. Det vil være en for indgribende foranstaltning at udvide
anvendelsesområdet for bestemmelsen til også at omfatte ophævelse af fælles
forældremyndighed. Den pågældende forælder har i stedet mulighed for at
søge om midlertidig eneforældremyndighed under en sag om ophævelse af
fælles forældremyndighed. Ved en sådan afgørelse om midlertidig
forældremyndighed vil det forhold, at barnet opholder sig på
kvindekrisecenteret, indgå i den almindelige vurdering af barnets bedste.
Med hensyn til beskyttelsen af børn mod voldelige forældre henvises til § 4 a i
forældreansvarsloven om ophævelse af samvær m.v. med en forælder, der er
idømt en ubetinget fængselsstraf for grov vold m.v.
Ministeriet finder ikke, at der er behov for at fastsætte en frist for behandlingen
af sager efter den foreslåede bestemmelse. Det skyldes, at der er tale om
midlertidige afgørelser, som skal behandles hurtigt, og at der bør være
mulighed for at prioritere disse sager sammen med andre midlertidige
afgørelser, fx om ophævelse af samvær på grund af vold i situationer, hvor
barnet ikke opholder sig på et kvindekrisecenter.
Som det fremgår af lovbemærkningerne vil den foreslåede bestemmelse kun
finde anvendelse, hvis det godtgøres, at opholdet på krisecenteret skyldes vold
eller trusler om vold fra den anden forælder, og det derfor umiddelbart anses
for bedst for barnet ikke at have kontakt med den anden forælder. Dette vil
normalt kunne godtgøres ved fremlæggelse af en krisecentererklæring, som
kvindekrisecenteret har udfyldt. Denne erklæring bør indeholde oplysninger om
den vold eller trusler herom, som er foregået i familien, en beskrivelse af
behovet for midlertidigt at skærme barnet fra at have kontakt med den anden
forælder samt oplysninger om barnets situation og belysning af barnets
perspektiv, herunder i forhold til hvordan volden m.v. påvirker barnet, og
hvordan barnet selv oplever sin situation i forhold til at have kontakt med den
anden forælder. Det vil kunne være nødvendigt at supplere erklæringen med
f.eks. andre sagkyndige udtalelser, politianmeldelse af volden m.v.,
skadestuerapport m.v. Ministeriet finder ikke grundlag for yderligere at
præcisere bestemmelsens indhold.
4.7. Fast-track ordning for godkendelse af plejefamilier
Foreningen af kommunale social-, sundheds og arbejdsmarkedschefer i
Danmark (FSD)
hilser forslaget meget velkommen.
Socialtilsyn Hovedstaden
finder det positivt, at der er opsat så tydelige kriterier for, hvornår en kommune
kan anmode socialtilsynet om fast-track godkendelse af plejefamilier.
Socialtilsyn Syd (STS)
anfører i deres høringssvar, at de er meget positive over
for lovfæstelse af en fast-track ordning for godkendelse af plejefamilier. STS
anfører desuden, at opgaven med fast-track godkendelse af plejefamilier med
14
 L 94 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2683960_0015.png
fordel kunne samlet ved ét socialtilsyn, og at det ville være hensigtsmæssigt, at
give STS opgaven. Derudover anfører STS, at de finder, at ordningen bør
omfatte alle anbringelser, hvor akutbestemmelsen finder anvendelse, at der
bør være en kort frist for fremsendelse af anmodning om fast-track
godkendelse, samt at seks-ugers sagsbehandlingsfrist vil kunne være
utilstrækkeligt til, at sagen kan oplyses.
Socialtilsyn Midt
anfører i deres høringssvar, at de ønsker afklaring af, om
plejefamilien skal tilbydes grundkursus inden for seks-ugers fristen og
udtrykker bekymring for, at den korte sagsbehandlingstid fjerner den
ansøgende plejefamilies mulighed for at gøre sig grundige overvejelser om,
hvad det vil sige at være plejefamilie.
Socialtilsyn Nord (STN)
foreslår i deres høringssvar, at kommunernes frist for
at indsende ansøgningen om særlig hurtig behandling præciseres, og at der
stilles krav om, at plejefamilien har udfyldt og indsendt alle oplysninger senest
ved modtagelsen af barnet eller fem uger før modtagelsen. STN stiller
derudover spørgsmål om plejefamiliernes deltagelse i de obligatoriske
grundkurser, når plejefamilien skal godkendes i fast-track ordningen.
Ministeriets bemærkninger
Ministeriet bemærker til STS’s høringssvar, at den godkendelsesproces, som
skal gennemføres ifm. en fast-track godkendelse indholdsmæssigt er den
samme, som skal gennemføres ifm. andre plejefamiliegodkendelser. Ministeriet
finder derfor ikke grundlag for at gøre fast-track godkendelse af plejefamilier til
en specialfunktion efter § 2, stk. 6, i lov om socialtilsyn.
På baggrund af høringssvarene er det præciseret i lovforslagets
bemærkninger, at socialtilsynet vil have mulighed for at godkende plejefamilien
med vilkår, jf. § 5, stk. 7, i lov om socialtilsyn, hvis tilsynet ved udløbet af seks-
ugers fristen vurderer, at plejefamilien vil kunne godkendes, men der f.eks.
mangler enkelte oplysninger, skridt eller opfyldelse af kriterier i
godkendelseskonceptet i godkendelsen. Det vil f.eks. kunne være tilfældet,
hvis plejefamilien ikke har haft mulighed for at deltage i de obligatoriske kurser
inden godkendelsen, men dette forventes at ville ske inden for en kortere
tidshorisont.
Det er desuden på baggrund af høringssvarene præciseret i bemærkningerne,
at en forudsætning for, at socialtilsynet vil kunne træffe afgørelse inden for
seks uger er, at socialtilsynet meget hurtigt modtager anmodningen fra
kommunen og ansøgningen med de nødvendige oplysninger fra plejefamilien.
Plejefamiliens ansøgning om godkendelse vil skulle indsendes til socialtilsynet
via indberetning på Tilbudsportalen. Kommunalbestyrelsens anmodning til
socialtilsynet om at behandle ansøgningen i fast-track ordningen skal sendes til
det kompetente socialtilsyn samtidig med orienteringen af socialtilsynet om
anvendelsen af den ikkegodkendte plejefamilie. Det vil sige straks efter, at
barnet er blevet anbragt i den ikkegodkendte plejefamilie, jf. § 12, stk. 3, i det
samtidig fremsatte forslag til barnets lov.
4.8. Ændringer som følge af barnets lov
Virksomheden Dataproces
anfører, at lovforslaget vil forringe den centrale
refusionsordning for kommunerne, idet udgifter efter barnets lov ikke vil indgå i
beregningen af beløbsgrænsen for refusion i særligt dyre enkeltsager.
Dataproces anfører endvidere, at kommunernes mulighed for refusion til
udgifter til udenlandske mindreårige vil blive forringet, idet der med lovforslaget
ikke længere vil være mulighed for at opnå refusion efter § 181 i serviceloven.
15
 L 94 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2683960_0016.png
Endelig anfører dataproces, at der bør indsættes en henvisning til barnets lov i
bestemmelserne om mellemkommunal refusion i § 9 c, stk. 2, 3 og 5, i
retssikkerhedsloven.
Dansk Socialrådgiverforening
ønsker, at den foreslåede § 11 f i
retssikkerhedsloven om adgang til udveksling af oplysninger mellem
kommunale myndigheder, der løser opgaver på børneområdet, politiet og
anklagemyndigheden skærpes, således at de nævnte myndigheder forpligtes til
at udveksle oplysninger.
Samtidig ønskes der fastsat en undersøgelses- og underretningspligt for
politiet, anklagemyndigheden og domstolene til at afklare, om den sigtede eller
dømte har egne børn eller bor på en adresse, hvor der bor børn i sager om
stofmisbrug, vold i familien, seksuelle overgreb eller børneporno.
Ministeriets bemærkninger
Mht. den centrale refusionsordning i § 176 i serviceloven er der foretaget en
ændring i lovforslaget, således at også udgifter efter det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov medtages i kommunernes mulighed for refusion i særligt
dyre enkeltsager.
Derimod finder ministeriet ikke, at der er behov for ændring af lovforslagets del
vedrørende refusionsordningen for kommunernes udgifter til udlændinge i §
181 i serviceloven. Udgifter til udlændinge efter serviceloven vil således være
omfattede af § 181 i serviceloven, mens udgifter til børn og unge, herunder
efterværn, vil være omfattede af refusionsordningen i det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov. Der vil ikke skulle ydes hjælp og støtte til børn og unge
efter serviceloven. Ministeriet skal i forlængelse heraf understrege, at kravet i §
181, stk. 3, i serviceloven om anbringelse i døgnophold inden for 24 måneder
også vil være opfyldt, såfremt personen inden for 24 måneder er anbragt i et
døgnophold efter det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov og siden får
døgnophold i et tilbud efter serviceloven.
Ministeriet skal vedrørende Dataproces’ bemærkninger til bestemmelserne om
mellemkommunal refusion i § 9 c, stk. 2 og 3, i retssikkerhedsloven bemærke,
at disse bestemmelser efter gældende ret ikke finder anvendelse for udgifter
efter serviceloven, idet handle- og betalingsforpligtelsen ligger hos den samme
kommune, og der derfor ikke er behov for mellemkommunal refusion. Af
samme grund er der ikke grundlag for, at udgifter efter det samtidigt fremsatte
forslag til barnets lov skal omfattes af de nævnte bestemmelser. Tilsvarende
gælder for så vidt angår § 9 c, stk. 5, i retssikkerhedsloven, idet børn og unge
under 18 år ikke kan visiteres til de i § 9 c, stk. 5, anførte tilbud efter
serviceloven.
Mht. forslaget om skærpelse af den foreslåede § 11 f i retssikkerhedsloven skal
det bemærkes, at bestemmelsen er videreført uændret fra servicelovens § 49
b. Ministeriet skal bemærke, at der ikke indgår ønske om eller er afsat midler til
at udvide forpligtelserne hos politiet, anklagemyndigheden eller domstolene til
at afdække sigtede eller dømtes familie- eller bopælsforhold i aftalen om
Børnene Først. Forslaget om udvidelse af forpligtelserne kan på den baggrund
ikke imødekommes.
Ministeriet skal videre understrege, at de pågældende myndigheder efter
ministeriets opfattelse er - og også fremadrettet vil være - omfattet af de
særlige regler om underretningspligt for personer, der udøver offentlig tjeneste
eller hverv, som indebærer at de har pligt til at underrette
16
 L 94 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2683960_0017.png
kommunalbestyrelsen, bl.a. hvis de som led i tjenesten eller hvervet får
kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung kan have behov for
særlig støtte eller et barn eller en ung under 18 år har været udsat for
overgreb. Manglende overholdelse af underretningspligten er desuden
forbundet med strafansvar efter straffelovens § 156.
17