Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
L 93
Offentligt
2711071_0001.png
Sagsnr.
2023 - 3440
Doknr.
702422
Ændringsforslag
til
Forslag
til
Barnets lov
Af
[…],
tiltrådt af
[…]:
Til § 20
1)
I
stk. 2
indsættes som
2. pkt.:
»Hvis barnet, den unge eller forældremyndighedsindehaver anmoder om en
børnefaglig undersøgelse, skal kommunalbestyrelsen vurdere, om der er behov herfor«.
[Tydeliggørelse af, at børn, unge og forældremyndighedsindehaver altid kan anmode
om en børnefaglig undersøgelse]
Til § 145
2)
Efter stk. 3 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 01.
Afslag på en anmodning om en børnefaglig undersøgelse efter § 20, stk. 2,
2. pkt. kan af barnet eller den unge indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område.«
[Udvidelse af reglerne om klage som følge af ændringsforslag nr. 1]
Bemærkninger
Til nr. 1
Efter den foreslåede bestemmelse i § 20, stk. 1, i barnets lov, er kommunalbestyrelsen i
visse tilfælde forpligtet til at træffe afgørelse om en børnefaglig undersøgelse. Det
gælder bl.a. i sager, hvor der er grund til at antage, at der er tale om en alvorlig eller
kompleks sag og herunder i sager, hvor der er grund til at antage, at et barn eller en ung
skal anbringes uden for hjemmet med eller uden samtykke, og i sager hvor et barn eller
en ung har været udsat for overgreb eller ved mistanke herom. Efter den foreslåede
bestemmelse i § 20, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen endvidere iværksætte en
børnefaglig undersøgelse, når kommunalbestyrelsen vurderer, at det er nødvendigt af
hensyn til barnets eller den unges støttebehov. En børnefaglig undersøgelse skal, jf.
den foreslåede § 22 i barnets lov, afdække udfordringer og ressourcer hos barnet eller
den unge, familien og netværket. Efter bestemmelsen vil en kommunes beslutning om,
at der ikke er behov for en børnefaglig undersøgelse, ikke kunne påklages, i det omfang
kommunen vælger at gennemføre en afdækning.”
Med ændringsforslaget foreslås en tydeliggørelse i lovbestemmelsen af gældende ret,
hvorefter et barn eller en ung eller forældremyndighedsindehaver altid vil kunne
1
 L 93 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 94: Spm. om at stille et ændringsforslag om, at forældre, værge og barnet selv skal kunne anmode om en børnefaglig undersøgelse
2711071_0002.png
anmode kommunalbestyrelsen om, at der gennemføres en børnefaglig undersøgelse af
barnets eller den unges og familiens behov for hjælp og støtte.
Bestemmelsen vil indebære en tydeliggørelse af gældende ret, hvorefter
kommunalbestyrelsen vil skulle foretage en vurdering af, om der er er behov for en
børnefaglig undersøgelse, hvis et barn, en ung eller forældremyndighedsindehaver
anmoder om en sådan. Vurderer kommunalbestyrelsen, at der ikke skal gennemføres en
børnefaglig undersøgelse, vil kommunalbestyrelsen skulle træffe afgørelse herom, og
afgørelsen vil kunne påklages af barnet eller den unge, jf. den foreslåede ændring af §
145. Afgørelsen vil ligeledes kunne påklages af forældremyndighedsindehaver efter de
almindelige regler herom i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område. Adgangen med ændringsforslaget vil betyde, at retten til at klage over et afslag
på en børnefaglig undersøgelse vil gælde, selvom om kommunalbestyrelsen vurderer,
at en afdækning efter den foreslåede § 19 i barnets lov vil være tilstrækkelig til at
oplyse sagen. Dette vil indebære en udvidelse af gældende ret og ift. adgangen til at
klage i forhold til den foreslåede bestemmelse i § 20 i barnets lov. Efter den foreslåede
bestemmelse i § 20 i barnets lov vil kommunens beslutning om, at der ikke er behov for
en børnefaglig undersøgelse, ikke kunne påklages, i det omfang kommunen vælger at
gennemføre en afdækning. Ankestyrelsen vil skulle behandle klagen efter reglerne i lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område.
I forhold til børn og unges adgang til at indbringe afgørelsen for Ankestyrelsen
henvises i øvrigt til bemærkningerne til det foreslåede § 145, stk. 01.
De økonomiske konsekvenser af forslaget vil skulle forhandles med KL.
Til nr. 2
Den foreslåede § 145 i barnets lov omhandler særregler i forhold til klage over
afgørelser. Det fremgår af bestemmelsens stk. 1, at børn og unge, der er fyldt 10 år, kan
indbringe afgørelser efter nærmere angivne bestemmelser for Ankestyrelsen efter
reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Det gælder
bl.a. afgørelser om støttende indsatser efter den foreslåede § 32, børne- og ungepålæg
efter den foreslåede § 39 og afgørelser om samvær og kontakt efter de foreslåede
bestemmelser i § 104, stk. 2-4, i barnets lov. Det fremgår videre af bestemmelsens stk.
2, at visse afgørelser, der angår en forælder, der ikke har del i forældremyndigheden,
kan indbringes for Ankestyrelsen af denne forælder. Endelig fremgår det af
bestemmelsens stk. 3, at afgørelser i sager om bisidder til børn og unge efter
lovforslagets § 6 om barnets eller den unges ret til at lade sig bistå af andre, kan
indbringes af barnet eller den unge for Ankestyrelsen uanset barnets eller den unges
alder. Bestemmelsen i stk. 3, adskiller sig derved fra den foreslåede § 3 i loven, der
fastsætter, i hvilke tilfælde barnet eller den unge, der er fyldt 10 år, selv kan udøve
partsbeføjelser.
Med ændringsforslaget foreslås det at give børn og unge, uanset barnets eller den unges
alder, adgang til at indbringe en afgørelse om afslag på en børnefaglig undersøgelse for
Ankestyrelsen, selvom kommunen vælger at iværksætte en afdækning af barnets, den
unges og familiens behov for støtte.
Bestemmelsen indebærer en udvidelse af, hvilke afgørelser, et barn eller en ung vil
kunne klage over til Ankestyrelsen, og forslaget må derfor forventes at indebære
merudgifter for det offentlige.
De økonomiske konsekvenser af forslaget vil skulle forhandles med KL.
2